Den, som tror meget stærkt på noget, kan også være troende nok til at sige: »Jeg ved«. Men tro er ikke viden. Sådan er det også med troen på maden som frelse eller dæmoni.
Tro og viden er vanskelige at manøvrere mellem. Der er mange, som ’ved’ meget om maden, vi spiser, hvor sund den er, eller hvor farlig den er.
Men når viden ikke er viden, men en personlig overbevisning, og når man tror på vidt forskellige og til dels hinanden udelukkende ’sandheder’, kører samtalen hurtigt af sporet. Sundhed er betændt. Tro kan splitte.
Troen på kosten kan være både religiøs og sekulær. Maden er jo altid meget mere end det, som er på tallerkenen. Vi svælger også i myter, kultur og ikke mindst identitet. Ikke mindst ved at afstå – ved at lukke munden – kan vi vise, om vi er muslimer, veganere eller juicere.
En klassisk position i madens mytologi er ’rent’ versus ’urent’. De, som ikke følger kostpåbuddene, er urene. I sin opdaterede, senmoderne og individualiserede version kaldes en sådan søgen mod renhed gerne for detox. Man forsøger at afgifte sig ved at udrense sit eget skidt.
Vores daglige brød
I nærværende sammenhæng har jeg haft stor nytte af en bog med titlen The Gluten Lie. Undertitlen er And other Myths about What You Eat. Den er fra 2015.
Det interessante ved forfatteren, Alan Levinovitz, er ikke mindst, at han er religionshistoriker. Hans forskningsfelt er at tolke hellige skrifter, myter, religiøse bud og profetier – og hvorfor de har så stor overbevisningskraft.
Og han overbeviser om, at han har stor kompetence til at tolke dagens tekster om kost og helse. I bogen begynder han med munke i det gamle Kina, som afstod fra korn, og når hurtigt frem til dagens optagethed af proteinet gluten.
I dag vil mange benægte, at debatterne om vores daglige brød og alt det andet, vi indtager, har noget særligt med tro at gøre.
Der henvises til videnskab. Der diskuteres tarmbakterier og fruktose, ikke guder og djævle. Religion og videnskab opfattes i dag som separate systemer. Men det tror Levinovitz ikke rigtig på.
Der er påfaldende ligheder i diskurserne om det helbredsskadende usunde og det sjæleligt syndige, hævder han – og sætter spørgsmålstegn ved meget af forskningens kvalitet.
Allerede helt tilbage i Det Gamle Testamentes skabelsesberetning går det galt. Eva spiste et æble. Selveste arvesynden kom ind i verden. Fortællingen omtales også i Koranen.
Religiøse kulturer er rige på madpraksisser. Jødisk kultur har sin kosher. Karnevalet er den løsslupne fest før den kristne faste. Eid-festen afslutter fastemåneden Ramadan. Katolicismen har ’frås’ som en af sine syv dødssynder.
Historien kender også til adskillige mindre trossystemer såsom den førmoderne medicin og folkemedicinen. Den var i vidt omfang bygget op omkring diæter.
Den franske forfatter Montaigne, ofte kaldet det litterære essays far, nærede udtalt antipati over for læger. I essayet Om børns lighed med deres fædre fra 1580 går han nar ad alle deres kostråd til sikring af helse og et langt liv. Det ene råd slår det andet ihjel.
Et medikaliseret rum
Røret om maden er således langtfra et nyt fænomen. Men røret om maden er i dag desto mere oprørt. Det er der forskellige grunde til. Det handler ikke mindst om mængden af kostråd.
Der har altid eksisteret folkemedicin, men nu har vi fået en ny formidler, som går hen over hovedet på os alle: internettet. Cyberspace er ikke mindst et medikaliseret rum. Medicinske råd og tips spreder sig viralt, fortællinger farer frem og tilbage, og kroppen bliver til tekst.
Information demokratiseres i cyberrummet, men helheder kan hurtigt gå i opløsning. Denne nye folkemedicin efterlader en del praktiske og etiske dilemmaer. Et af disse er selvfølgelig kvaliteten af rådene. Mange af rådgiverne er lige så dedikerede, som de mangler formel kompetence.
Som behandler af spiseforstyrrelser bruger jeg en stor del af min tid på at vriste piger og drenge ud af de falske autoriteter, de er stødt på på kost- og fitnessblogs. Hvilket etisk ansvar har afsenderne for en modtager, de ikke kender?
Medikalisering betyder også, at vi søger medicinske forklaringer på fænomener, som måske er grundlæggende eksistentielle eller rationelle. I cyberspace er der nærmest et frit diagnosevalg.
Den svenske filosof Fredrik Svenaues skriver i bogen Homo pathologicus om, hvordan vi i dag forsøger at udholde den uundgåelige menneskelige lidelse ved at opsøge medicinske forklaringer – og gerne også en internetgruppe af lidelsesfæller. Men vi giver videnskaben en alt for stor rolle i vores liv, skriver han. En rolle, som den ikke kan udfylde.
Brød er død
Lad mig så vende tilbage til Alan Levinovitz og hans bog, The Gluten Lie. Gluten er den seneste sekulære version af noget dæmonisk. Hans interesse går altså på, hvordan de mægtige myter opstår.
At de store fortællinger mister deres magt over vores sjæleliv betyder ikke, at troslyst og trosbehov forsvinder. Blot iklæder de mange mindre fortællinger sig nu videnskabens sekulære sprogdragt. Imidlertid er vi mange, der kan genkende de aspekter fra det religiøse, som overlever: dogmatik, karismatik og passioneret retorik. Den lavkirkelige prædikant erstattes af bloggeren.
Levinovitz påstår, at den videnskabelige retorik kommer til at lægge sig som et dække over det manglende videnskabelige grundlag for en stor del af dagens madangst.
Vi har sat mennesker på Månen og manipuleret med dna. Men det er metodisk meget vanskeligt at bedrive solid ernæringsvidenskab. Det er måske det felt inden for den medicinske forskning, hvor der hersker størst kompleksitet, hævder Levinovitz.
Og alt for meget er baseret på enkeltstudier, som blæses op til sandheder. Få studier ’beviser’ noget overhovedet. En række af disse kostdiskussioner – eller snarere mislykkede sådanne – handler om at slå hinanden i hovedet med modstridende forskningsartikler.
Læs også: Diætismens ordsalat varsler den nye forbudstid
Forskning drives af mennesker, skriver Levinovitz, som ikke helt kan frigøre sig fra irrationelle motiver. Forskere og læger frygter også døden, og mange søger imod disse professioner netop ud fra et ønske om at redde mennesker.
Når der råbes på raske løsninger og ekspertråd, kan mange fejlvurdere deres egne kundskaber og overdrive betydningen af enkelttiltalg. Resultatet bliver en tvivlsom videnskab.
Journalister kan yderligere rykke det hele ud af sin sammenhæng. Derudover findes der den rene pseudovidenskab, som viderebringer udsagn uden skygge af belæg. På den måde bliver vores kroppe revet i stykker, i metaforisk forstand, og reduceret til en ophobning af ingredienser som salt, sukker, fedt, karbohydrater – eller gluten.
Mad er sjældent dæmonisk, skriver Levinovitz – fiktionerne er det: »Science fiction er stadig fiktion.« Fiktionerne virker, og glutenfri kost er nu blevet et enormt marked – på størrelse med hundemad.
Der er milliarder at tjene på sundhedsangst. Der markedsføres nu glutenfrie appelsiner, bananer, tandpasta og hårshampoo. Angiveligt ønsker en tredjedel af amerikanerne at fjerne eller reducere større glutenmængder i kosten.
Udgangspunktet er den medicinske tilstand cøliaki. Denne er en påviselig intolerance over for gluten, som kan være meget alvorlig og rammer godt én procent af befolkningen. Men det er ikke i hovedsagen dette, som dagens glutenfrie samtaler handler om. Der er også blevet defineret en non-celiac gluten sensitivity (NCGS).
Alan Levinovitz skelner mellem seriøse og useriøse. De to største kvaksalvere eller ’falske profeter’, som religionsstifteren kalder dem, er antigluten-guruerne William Davis og David Perlmutter, forfattere, henholdsvis, til bøgerne Wheat Belly og Grain Brain. Brød er død.
Dagens brød er den største sundhedsskandale i USA siden tobakken, hævdes det. Og gluten anklages for at bidrage til langt mere end luft i maven, herunder ADHD, Alzheimer, autisme, leddegigt, kræft, skizofreni – og meget andet, man kan bekymre sig for. Troens retorik er på plads på hjemmesiden, når Davis præsenter sig som »korsridder for din sundhed«.
Og så er der de seriøse videnskabspersoner. Levinovitz har interviewet førende gastroenterologer – eksperter i mave og tarm – som advarer imod at forsøge sig med glutenfri diæter, hvis man ikke lider af cøliaki. Det medfører unødvendige begrænsninger i livet, og man lader sig rive med af en bølge.
Dr. Peter Gibson fra Monash University i Australien er en af de førende forskere, som var med til at fremme ideen om NCGS efter et studie i 2011. I nyere og mere metodiske eksperimenter kommer de samme forskere imidlertid til et andet resultat. De skriver: »Vi finder absolut ingen specifik respons på gluten«.
Hvad skal vi tro?
Sommeren 2016 ser ud til at blive der, hvor krigen for alvor bryder løs. I bogen Gluten Exposed tager Peter Green og Rory Jones til solidt genmæle, »afslører« glutenhypen og hævder, at glutenfrie diæter kan være helbredsskadelige for ikke-cøliakere. At følge med i alt dette er kun for den, der orker.
Hvad skal vi tro? Det er ikke let at vide. Dog kan vi være helt sikre på, at nye helbredsfiktioner vil følge på rad og række.
Det er vigtigt at tvivle. Ikke at kunne tåle noget kan være alvorligt nok. Men det er ofte sammensatte erfaringer. Vi ved også, at der er menneskelige trossystemer, som har betydning for den oplevede sundhed.
Det er dette, som ved latinske betegnelser kaldes for placebo og nocebo. Det handler om, at vi med både tanker, følelser, fysik og adfærd reagerer henholdsvis positivt eller negativt, afhængigt af hvad vi tror og forventer.
Det er vanskeligt at argumentere imod for meget luft i maven. Men det er fuldkommen rimeligt at få den tanke, at rigtig meget af den dårlige luft kan stamme fra dårligt sprog.
© Finn Skårderud og Information.
Oversat af Niels Ivar Larsen
Sundere samtaler
I en serie miniessays problematiserer den norske psykiater, professor og forfatter Finn Skårderud vores samtaler om mad og sundhed.
Samtaler, hvor videnskab, religion, psykologi og kultur blandes sammen til moderne myter om kost, krop og helse.
Seneste artikler
At tænke er ikke det samme som at sanse
30. juli 2016Krops- og kostdebatternes strenge rationalitet risikerer at spærre for vore sansers åbenhedMunden – det centrale skamorgan
25. juli 2016Flade maver, hårde muskler, ’thigh gap’ og ’bikini bridge’. Byd ’den nye krop’ velkommen. I dag er det træning og diæter, der regulerer vores følelser og forhold til andre menneskerHvilken diæt følger du?
13. juli 2016Mad er blevet til medicin for raske mennesker. Psykiater Finn Skårderud sætter fokus på, hvordan en blanding af videnskab, religion, psykologi og kultur har resulteret i magtfulde myter og et sundhedshysteri, der for alvor kan gøre os syge
Vi skal vel bare ved lov indføre det evige liv.
- Eller måske skulle vi antiautoritære lære de autoritære noget om, hvordan man bliver et voksent menneske.
Hvad skal vi tro om de mennesker, som mener, at de ikke kan tåle gluten?
Kviksølv ødelægger specifikt det enzym, som skal nedbryde gluten. Når gluten ikke nedbrydes til det normale slutprodukt, fås nedbrydningsprodukter som bl.a. generer immunsystemet.
Kviksølv er en vidt udbredt miljøgift, men i det danske sundhedssystem overser man de kroniske kviksølvforgiftninger, idet man alene tester en almindelig blod-prøve eller urin-prøve, men herved kan man ikke diagnosticere den kroniske kviksølvforgiftning, da kviksølv-niveauet i en almindelig blod- eller urin-prøve ikke afspejler mængden af kviksølv deponeret i de indre organer.
Mere relevante tests for kronisk kviksølvforgiftning viser, at det forekommer temmelig ofte.
Det vil derfor være logisk at antage, at temmelig mange mennesker reagerer negativt på indtagelse af gluten.
Fortrinlig artikel.
De sider på nettet, som falbyder "skudsikre forklaringer" på diverse sygdommes/dårligdommes opkomst , og garnere forklaringerne med "testimonials" og upræcise påstande om " banebrydende forskningsresultater" er som hovedregel fup og fidus, der narrer godtroende mennesker til at spilde en masse penge.
Jeg følger ikke rigtigt med i disse debatter og har derfor bare taget "gluten" som alment udtryk for at undgå kulhydrater fra korn. Det kan der være en god grund til, tung mad giver tunge tanker.
Hej Hanne,
Som jeg læser din kommentar, så kommer du først med en påstand, der lyder videnskabelig (ord som kviksølv og enzym). Den bliver hægtet på en anden påstand (kviksølvforgiftning), om at forgiftningen ikke kan påvises i blodprøver (så det er svært at efterprøve påstanden - sådan lidt ligesom eksistensen af gud). De to påstande fører herefter til en "logisk antagelse" om, at "temmelig mange mennesker" reagerer negativt på gluten.
Har du et par links til videnskabelige undersøgelser, der bakker op om de ting, du påstår? Jeg har googlet lidt, og jeg kan kun finde naturopat-blogs, der citerer hinanden, og det er ærligt talt ikke så troværdigt.
Hvis der ikke er videnskabeligt belæg for dine påstande, så er du et eksempel på lige præcis det, der beskrives i artiklen - "den rene pseudovidenskab, som viderebringer udsagn uden skygge af belæg."
Så det vil være spændende at se:
1) Videnskabeligt bevis for, at kviksølv nedbryder det enzym (navn), der nedbryder gluten.
2) Bevis for at man ikke kan måle kviksølv deponeret i indre organer ved en blodprøve.
Videnskabelige artikler. Ikke blogs og naturopat-websites. På forhånd tak og hav en dejlig sommer :-)
Lasse S., fremragende rebuttal!
Gluten er et protein som derfor bliver nedbrudt af alle proteaser, de protein-nedbrydende enzymer, i fordøjelsessystemet. Det starter i maven med trypsin, pepsin og fortsætter igennem tarmsystemet.
Mht. enzymer der bliver inhiberet af kviksølv, så er der ikke proteaserne, men acetylcholinesterase http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17355286, catalase http://www.job-stiftung.de/pdf/versuche/Inhibition_Catalase.pdf, og de kulhydrat-nedbrydende enzymer der inhiberes.
Mht. kviksølv, så kan det faktisk være svært at måle kviksølv i blodet. Til gengæld er det meget nemt at måle kviksølv i urinen, da det er der det bliver fjernet fra kroppen. Til nøds kan man også lave en hårtest på det.
Hej Thomas,
Tak for svar og links. Jeg erkender blankt, at jeg ikke ved nok om emnet til at gå i dybden og undersøge links, men jeg googlede lidt rundt og fandt videnskabelige artikler, der matchede. Det giver lidt mere vægt, når tingene kommer fra universiteter i stedet for blogs.
Tak for oplysningen om måling af kviksølv. Det siger dog ikke rigtig noget om "ophobning i organer", der jo ikke vil kunne måles, hvor kviksølv fjernes fra kroppen. Vil det kunne måles i hår? Det er jo forholdsvist nemt at sammenholde data fra blodprøver og autopsier, hvor en ophobning vil kunne måles, så der findes vel tal for det?
Jeg anser Hannes påstand om kviksølv som grundlag for afstandtagen til gluten som modbevist, med mindre hun kan komme med et godt og videnskabeligt kvalificeret modspil. Hvis ikke, så fik vi i kommentar-feltet et godt eksempel på det, artiklen beskriver.
Indenfor de sidste år har Tycho Brahe grav været åbnet, bl.a for at tage prøver af hans hår netop for kviksølvforgiftning.
Lasse,
Kviksølv vil binde til svovlholdige proteiner, derfor en ophobning der hvor der er mange af disse. Og det er der i hår og negle.
Andetsteds vil der nok ske en ligevægtsfordeling efter Waage&Goldbergs gamle principper.
Dermed ikke sagt kviksølvforgiftninger ikke er farlige! De skal bare tages alvorlige og ikke udsættes for woo-woo igennem en-eller-anden Detox-specialist og Chelat-terapeut med et diplom fra University of Photoshop.
Efterspurgt viden.
Navn på enzym Dipeptidylpeptidase 4 fra materiale fra Prof. Boyd Haley, USA.
Om påvisning af kronisk kviksølvforgiftning.
Björkman L, Lundekvam F.B, Mercury in human brain, blood, muscle and toenails in relation to exposure: an autopsy study. Environmental Health (2007) 6:30
www.ehjournal.net/content/pdf/1476-069X-6-30.pdf
Is dental amalgam safe for humans? The opinion of the scientific committee of the European Commission
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3025977/
Kviksølv inhiberer også enzymer indeholdende selen.
Prof. Boyd Haley. En mand, der mener, at autisme skyldes kviksølv i vacciner. Og som solgte sine egne virkningsløse produkter som "dietary supplements", indtil han blev tvunget til at trække dem fra markedet, fordi de ikke overholdt andre standarder end hans egne.
Suk.
Hanne,
Dipeptidylpeptidase er ikke selektiv for Gluten. Som man kan se meget nemt ud af navnet, så er det en peptidase, dvs. et enzym der spalter peptider, dvs. små proteinstykker, fra større proteiner. Her spaltes der to peptider/aminosyrer fra, derfor dipeptidyl. Den er ikke særlig specifik da den spalter alle dipeptider med inholdet X-Pro fra, af hvilket der findes 21 forskellige. Den er absolut ikke selektiv mht. hvilke proteiner eller proteinstykker den spalter disse dipeptider fra af.
Og så viser alt literatur et muligt sammenhæng til diabetes II pga. dets rolle i nedbrydningen af GLP-1 og lign., men ikke noget omkring glutenintolerance.
Mht. Se, så har vi i mennesket en aminosyre der indeholder dette grundstof, Selenocystein, som er Se-analoget til Ceystein som indeholder S.
Selenoenzymer spiller ingen rolle i proteinfordøjelsen, men er derimod vigtige i reducerende enzymer, som genopfrisker de antioxidante vitaminer. http://link.springer.com/article/10.1007%2FBF02708441
Men for at vende tilbage til artiklens grundpræmisser, så kan jeg jo bare tænke på det såkaldte 'Leaky Gut Syndrome', hvor woo-woo folket påstod at tarmvæggene kunne angribes og åbnes af dårlig kost, parasitter, medicin og lign, så den kunne gennemtrænges af bakterier, giftstoffer, ufordøjet mad (!), og alverdens andre ting og sager. Det ville så udløse en immunkaskade der kunne føre til en række symptomer.
Der blev solgt en masse alternativ 'medicin' på dette.
I mellemtiden har selv den forskergruppe der først opstillede hypotesen trukket alt tilbage. Men næste slagmark er kridtet op : FODMAPs ...
Lad os da stemme om det. Er jo blevet så populært at være Fakta resistent.
Vi er forskellige på det genetiske plan, derfor kan vi ikke alle spise det samme. Egentlig ret så logisk!
De mange og meget forskelligartede kostråd er en labyrint at finde rundt i, så dem ignorere jeg.
Udover det, fandt jeg meget tidligt i mit liv ud af, at jeg ikke kunne lide at spise kød. Jeg spiser det hvis det bliver serveret, men ellers yderst sjældent og kun hvis det er økologisk. Jeg har set rigelig med TV udsendelser, til at vide at slagtedyr bliver mishandlet. Udover det, bliver de fyldt med antibiotica og andet skadeligt stads.
Jeg spiser heller ikke gluten. Jeg kan godt lide et stort, tykt stykke rugbrød med fedt, løg og groft salt, men det kan min krop ikke. det lander som en mursten og gør mig tung og dårligt tilpas, med kløe på huden og træg mave.
Jeg spiser rigelig med frugt og grønstsager plus quinoa og andre gode kornsorter. En god kop kaffe hver dag, et glas vin i meget ny og næ og et stykke dessert, kan også komme på tale.
Det er ikke om at være de nyeste dages hellige, men at spise så man har det godt og kan levere energi til en god dags arbejde.
Jeg har stor glæde læst, hvordan misforståelserne om "middelhavskost" ryddes af vejen af nogle italienere: det er ikke grov-, men lethed, der gør det så sundt.
Hej Nanna,
Super indlæg, og jeg tror ikke, at der er mange, der er uenige i det. Så længe du spiser nogenlunde varieret, er kostrådene ikke så vigtige - bare husk at der er kæmpe forskel på officielle kostråd og på råd fra diverse kvaksalvere, der tilfældigvis gerne vil sælge dig deres produkter. Hvis det er en labyrint, så er det fordi, der er for mange kvaksalvere.
Man kunne i øvrigt overveje, om det rent faktisk er gluten, der lander som en mursten i det store, tykke stykke rugbrød med fedt, du beskriver, men lad nu det ligge :-)
Det må være en provokation - denne mand lever i et andet århundrede?
Den lavkirkelige prædikant, Det Gamle Testamentes skabelsesberetning, Montaigne og diverse filosoffer - jeg ved ikke om jeg skal le eller græde.
Han ved intet om immunterapi (bruges nu for at styrke kræftbehandling), Morbus Crohn osv. - Vi taler om allergiske reaktioner, inflammation, autoimmune sygdomme, overfølsomhed og allergier - cøliaki er noget andet. Mange tåler ikke mælk eller mælkeprodukter!
Her er et link til uddannede læger m.v., som tager kosten alvorligt.
http://www.dsom.dk/
Ikke mere nu - det bekymrer mig, at denne mand har med børn at gøre...
Overser Finn Skårderud ikke at optagetheden af kosten kan skyldes, at korn, kød, fisk og mælkeprodukter efterhånden er så forgiftede, at folk er angste for kræft, og derfor forsøger at undgå forskellige fødevarer eller indtage føde med et angiveligt højt indhold af antioxidanter, etc?
Maveproblemer, fx smertende luft i oppustet mave, skiftende med diarre,
kan hos folk med irritabel tyktarm godt skyldes gluten i brød.
Det Australske sundheds universitet Monash University,
har i samarbejdet med forskere i England og USA,
udført breddeforskning af store befolkningsgrupper,
- som er blevet spurgt om hvilke madtyper de ikke kan tåle,
for at finde ud af hvilke typer fødevarer som,
giver folk med irritabel tyktarm symptomer.
Herefter har sundheds forskerne analyseret de kemiske sammensætninger,
af de fødevarer som flest mennesker rapporterer giver dem mave problemer.
Forskerne har derefter systematiseret deres forskning,
og udgivet en smartphone app,
hvor folk med irritabel tyktarm kan slå op,
og se hvilke fødevarer der er dårlige for irritabel tyktarm.
samt hvilke stoffer disse fødevarer indeholder.
Se smartphone app fra Monash University, Medicine, Nursing and Health Sciences:
http://www.med.monash.edu.au/cecs/gastro/fodmap/iphone-app.html
Se Facebook gruppen:
Low FODMAP diet Danmark:
https://www.facebook.com/groups/561818943885395/permalink/11515011382505...
Se Finn Skårderud, norsk psykiater, forfatter, professor og kritiker.
https://no.wikipedia.org/wiki/Finn_Sk%C3%A5rderud
Måske man skulle frekventere den sidste nye forskning, som faktisk bekræfter, hvad mange alternative behandlere har arbejdet med i årevis.
Muligvis har disse forskere kigget de alternative over skulderen.
her et link til Ingeniøren.
https://ing.dk/artikel/bakterie-cocktails-skal-afhjaelpe-autisme-og-astm...
Hvor er det let at sidde på sidelinjen og skyde "argumenter" hist og pist.
Jeg har desværre selv prøvet over tre år med grusomme tarm problemer - uden hjælp fra egen læge som aldrig, aldrig nogensinde kunne tænke sig at det var gluten involveret. Gad vide om hun var under indflydelsen af en dominerende flok som føler at de skal skyde alt kritik som kommer udefra mainstream medicinen.
Vær så venlige og lad være med at "teoretisere" om ting i ikke aner noget som helst om. I hjælper ikke nogen og - med tiden - bliver i også til grin. Ja, der er flere og flere som oplever at de ikke længere kan fordøje brød og mælk, og det hjælper ikke at ridikulisere dem ihjel.
Forskeren fra Monash University, der påviste et problem med gluten, har i et nyt, større og bedre udført studie påvist, at der for ud over de 1% der har celiac-desease rent faktisk er tale om en non-cebo effekt. Altså at de der tror de bliver syge af gluten bliver det fordi de tror de bliver det, men kun når de tror de får gluten.
http://www.sciencealert.com/scientists-who-found-evidence-for-gluten-sen...
Kommentarsporet bekræfter (i mine øjne) til fulde Skaarderuds påstande.
Den her diskussion er simpelthen så anstrengende. Og den har stået på i over 30 år.
HHVORFOR KAN DEN KONVENTIONELLE LÆGEVIDENSKAB I DANMARK IKKE ARBEJDE SAMMEN MED DEN ALTERNATIVE?????
I andre lande, f eks Tyskland, er der mange hospitaler, der tilbyder kombination af behandlingsformer, hvorfor? fordi det virker.
Den her evindelige pukken på de alternative minder om en religionskrig, hvor man kæmper for sit eget verdenssyn, fremfor at lære af modparten.
Ja, man kan komme med 1000vis af eksempler på, at de alternative fumler rundt, men det kan man dælme også, når det gælder den konventionelle lægekunst. Lige nu er er konklusionen, at knæoperationer ikke virker. Og der har været utallige tilsvarende sager.
De alternative har i årevis arbejdet på at balancere tarmbakterierne, som kan komme ud af balance ved indtagelse af f eks penicillin.
Lige nu er forskning i tarmbakterier det helt stor hit i den konventionelle forskning. Kan man forestille sig, at de har skelet til de alternative?
Men får de alternative credit for, at de har arbejdet i dette vigtige område i årevis? Nej, selvfølgelig ikke.
Jeg tror, vi skal regne med, at der findes en sammenhæng mellem ubalance i tarmfloraen, overfølsomhed over for mad, forurening af vores madvarer, psykiske ubalancer mm, som skaber de her vanskelige tilstande for mange mennesker.
Der findes helt sikkert placebo- og nocebo- tilfælde, som forstyrrer billedet.
Men ingen tvivl om, at forurening, medicinforbrug, industrialiseret mad, og et ødelagt landbrug skaber sygdomstilstande hos mange mennesker. Tilstande, som det er svært at få has på.
Det er ok, at Finn Skårderud tager fat på problemet med at nogle mennesker projicerer deres psykiske problemer ind i deres krop. Men læg lige mærke til, at det forekommer i den grad også i det konventionelle. Hvor mange ressourcer mon ikke der går til spilde dér på menneskers fysiske "lidelser" som egentlig er psykiske og som ikke får den reelle behandling?
Jeg har en god veninde, som var praktiserende læge, men som syntes hun reelt tog sig af folks
psykiske problemer. Hun tog konsekvensen og blev terapeut.
http://habichtswaldklinik.de er et af de steder i Tyskland, hvor konventionel og alternativ medicin arbejder sammen også med psykologer
Når beskrivelsen af tilsætningsstoffer bliver så lang at man keder sig efter 2 linier, så bliver det ikke købt.
Det skader nok ikke at have en holdning, hvor alt der gror i jorden kan spises eller anvendes, og grisebassen i baghaven må så lade livet når der skal kød på bordet, selvfølgelig uden medicin rester.
Vi bør alle lære at dyrke jorden til husbehov. Den forståelse vi selv skaber i forsøget på at frembringe produkter af jorden, vil gavne os i forhold til det kvalitative valg i butikkerne.
Indsigt er magt og kun på den måde slipper vi af med alle mad bedragerne.
Denne her debat understreger da i dén grad forfatterens pointe.
Charlotte Svensgaard, så let kan man affeje over en trediedel af befolkningen, som går til alternative behandlere, som faktisk har glæde af de her kostråd.
Man kunne altså også have et samarbejde, som det ses i mange andre lande.
Kære helle Grue (kl 11.31)
Hvis de alternative behandlere var så kyndige, at de undgik at ødelægge folks helbred, så ville det være godt.
Har desværre set et eksempel , hvor en person gennem længere tid fik alternativ "hjælp", og det viste sig så, at dreje sig om en kræftsygdom, som formentlig kunne være kureret , hvis patienten var kommet i tide - d v s straks havde henvendt sig til en læge i stedet for til en alternativ behandler.
Sådanne triste tilfælde finder du både hos de alternative og de konventionelle.
Det er useriøst at vurdere et helt system af behandlere på den slags historier.
Det gælder både for det etablerede sygehusvæsen og de alternative behandlere.
Kære Karen Helle Grue ( kl 11.56)
Det "etablerede" sygehusvæsen og de praktiserende læger er under en (måske lidt for slap) offentlig kontrol, og de dårlige fratages i sidste ende retten til at udøve deres lægegerning.
Der er ingen tilsyn med de alternative behandleres eventuelle "patient-journaler" , så man kan ikke kontrollere hvem, hvormange og for hvad ,de behandler folk , - man kan ej heller checke om behandlingerne virker eller om de skader folk.
De alternative behandlere er uden for enhver kontrol - alle og enhver ( herunder alle fupmagere , religiøse fanatikere m v) kan nedsætte sig som alternative behandlere og stort set helt risikofrit ødelægge folks liv og helbred (- og pengepung).
Robert Kroll,
Din vendetta mod alt andet end det offentlige, der lever af vores skattepenge og som laver enormt mange fejltagelser/ forgiftninger og har en ringe effekt = folk bliver medicineret i årevis uden at blive raske - må skyldes rigid ikke-viden og en stor forkærlighed for kontrol.
Kontrol ydes stadig stærkere i disse år takket være uduelige politikere og indebærer stort set ikke andet end udgifter og frustration for borgerne.
Hvis en behandler ikke dur, så kommer folk ganske enkelt ikke - men det gør de hos det offentlige :)
Anne Eriksen,
At ville se bevis for, at ting virker, er ikke en vendetta. Det er absolut rimeligt at mene, at når "behandlere" tager penge for at helbrede folk, så bør de i det mindste kunne dokumentere effekten af en behandling.
Kære Karen Helle Grue
Hvor er det trist at du læser det som at jeg "fejer hen over" 1/3 af DK's befolkning og deres ønske om at benytte sig af alternativ behandling. Det har jeg intet sted skrevet.
Men det jeg mente var at debatten som helhed her afspejler er forfatterens pointe i at kostråd og mad diller er blevet vor tids religion og (af)guds dyrkelse for menigmand og deres tempel er mad guruernes voldsomt velsælgende kost råds bøger som står i metervis på vores biblioteker. Her var det lige gluten som var oppe og vende som eksempel, men der kunne lige så godt have været talt om rawfood, æg, salt, sukker, tang, skyr, for eller i mod fedt kampen.
Den entusiasme, og også vrede, som man ser blandt nogle af debatørerne og deres forsvar for lige netop deres version af hvad der er godt og skidt og hvorfor, er nærmest religiøst betonet og det er det jeg kommenterede.
Vedrørende kommentarers relevans
Debattørerne bedes begrænse sig til kommentarer, der har direkte relevans for artiklens indhold.
Debatvært
Espen Fyhrie
Ingen tvivl om, at Finn Skårderud har ret i, at dyrkning af mad og diet kan antage en form, som kunne minde om spiseforstyrrelse.
Og det bør man selvfølgelig være opmærksom på.
Men det retfærdiggør ikke, at man ser helt bort fra, at vores mad er gennemforurenet, både under dyrkningen, forarbejdningen og med tilsætningsstoffer.
Selvfølgelig opstår der en kollektiv og udefinerlig angst, som så giver grobund for diverse fikse idéer.
Dengang den økologiske bølge slog igennem i slutningen af 60'erne, da fik man samme smøre om hysteri og uunderbyggede påstande. Og ja, der var fikse idéer i omløb, men det ændrer ikke på, at økologerne havde ret
Nu opstår der så en mængde sygdomstilstande hos en stor del af befolkningen pga resistente bakterier, forurening, medicinoverforbrug og misbrug og vestlig livsstil i det hele taget.
Og hvor stort ansvar tager alle de styrelser, der burde stå vagt om vores helbred? Det er desværre minimalt i forhold til problemets omfang.
Derfor tager folk situationen i egen hånd, som det skete med økologien.
Det ville da være dejligt, hvis vores skattepenge blev brugt til seriøs og tilbundsgående forskning i de uforudsigelige tilstande, der opstår i kroppen pga forurening mm.
Men den forskning mangler. Det er kun tobakken, der er kommet reelt under mikroskopet.
Nå, men lige en lille historie: Jeg havde en hest i pleje på en økologisk gård, jeg boede på. Hesten var allergisk overfor halm, den fik åndedrætsbesvær og kunne kun stå i høvlspåner. Men ikke hos os. Det gik fint med halmen og den var faktisk rask i de år, den boede hos os. Men den blev syg i samme øjeblik, den kom tilbage til en konventionel stald.
Det var muligvis stråforkorter, der var årsag, muligvis.
Det er vel ikke hestens psyke, der kreerede den allergi, eller? At den havde nogle religiøse skyldsdynamikker, som udspillede sig i forhold til økologisk/konventionel halm. ;-)
I sin "Seksualitetens Historie" tager Foucault fat på de selvsamme typer leveregler i Antikken.
Kære Karen Helle Grue ( kl 02.13)
År 1900 var middellevetiden i Danmark ca 55 år .
En nyfødt dansker kan idag forvente at leve i ca 80 år.
Omkring år 0 var den det sjældent man blev over 30 år gammel noget sted i verden( - og dengang var alt økologisk og uden kemikalier og der var ingen industrier o s v - alt var naturligt og folk døde som fluer .)
OK - vi er blevet gode til at behandle sygdomme i Danmark , men maden er sandelig også blevet meget bedre - de store levnedsmiddelbårne sygdomme er stort set væk, og vi ser uhyre sjældent folk dø af dårlig mad -- f eks botulisme, nematoder,trikiner, salmonella,histamin, meldrøje o m a "småting", der findes i større eller mindre mængder i naturen omkring os ).
Så alt i alt, så er der ikke grund til at flippe ud over danske fødevarers kvaliteter og kaste sig i armene på diverse "guruers" diæter samt fup-teorier om allergier o l
Jeg har indtil undgået den her debat/diskussion, men nu bliver jeg simpelt hen nødt til at sige noget:
1) I gamle dage (dvs. for 20-30 år siden) mente en del alternative behandlere, at man kunne dø af brækket hjerte, altså, hvis ens elskede havde forladt en, eller pludseligt døde, så skete der noget i ens hjerte, så den efterladte mand eller kone døde. Hele det medicinske establisment i DK - og muligvis også i andre lande - grinte længe af den her teori. Indtil nogle læger faktisk fandt på at undersøge om der var noget i den - og det var der så! De fandt faktisk evidens for at har man mistet en som havde kær, ja så sker der faktisk noget i ens krop og i ens hjerte - muligvis på grund af stresshormoner mm. som bliver frigivet mv.
2) Mht. alternative behandlere, så lad os enes om, hvad vi taler om. Taler vi om kiropraktorer (som i USA og visse andre lande faktisk er alternative behandlere!), zoneterapeuter, akunpuntur, biopater, kliniske diætister eller læger, der udenfor sygesikringen arbejder med urter som har helbredende kræfter; eller taler vi om clairvoyance, astrologi eller noget femte eller sjette.
3) Mht. mad og det at spise mad mm. og hvilken mad som man skal spise, er det så ikke yderst interessant, at i Bulgarien, Rumænien, og visse lande i Afrika, f.eks. Kenya, Botswana, Nigeria mm. ja der er der i dag en større forekomst af diabetes end der var før. Hvorfor? Ganske enkelt fordi ide her lande er man gået over til at spise mere vestligt end den traditionelle husmandskost og bondekost, der blev spist i de her lande, før der kom en vis økonomisk og materiel rigdom i de her nævnte lande. I dag spiser middelklassen i de lande, som jeg har nævnt her, nemlig lige præcist vestlig mad: hvidt brød, masser af rødt kød, og ikke så mange grønsager mm. som de gjorde før i tiden.
4) I de seneste 30 år har lægerne i DK - og i andre lande - været meget imod, når de alternative behandlere har talt om, at vi ikke skal spise så meget kød, især oksekød, som vi gør her i DK, men at vi skal spise groft (rug)brød, masser af frugt og grønsager. Lægerne i DK har også været imod de alternative behandlere, når de har talt om, at visse fødevarer kan give kræft eller diabetes eller forværre sygdomme, især sclerose og migræne mm. Indtil nogen fandt ud af at teste, om det rent faktisk forholdt sig således. Og det gjorde det faktisk!
5) Lægerne i DK har i de seneste 30 år været imod at visse typer af mad kan have en gavnlig effekt på sygdomme, som f.eks. diabetes mm. Se her:
http://www.dr.dk/nyheder/regionale/trekanten/bitter-kaal-kan-maaske-faa-...
Citat: "Grøntsager med bitter smag, som for eksempel rosenkål og savoykål, kan være effektive sygdomsbekæmpere. Det har forskningsprojektet MAXVEG på Aarhus Universitet vist.
Projektet dokumenterer, at særligt bitre grøntsager er et effektivt middel til at mindske symptomer på type II diabetes. Nu følger madfirmaet Aarstiderne så op med konkret dyrkning af grønsager med mange bitterstoffer."
6) Lægerne i DK har i mange år afvist, at der kan være en sammenhæng mellem f.eks. fed mad og diabetes 2 (gammelmandssukkersyge). Lige indtil udenlandske og danske forsøg med mus viste, at den sammenhæng var der faktisk. Mus der før var slanke fik fed kost mm. se her, et citat fra en artikel i Politiken:
"Vi formoder, at spiser du en fedtfattig, meget grøn kost, vil de her to bakteriearter forekommer i beskedne mængder og funktionelt være neutrale, uskadelige, eller måske ligefrem gode for kroppen. Men hvis du så spiser meget animalsk fedt, rødt kød og for få grøntsager, bliver de flere og skaber en ubalance. Og så begynder de formentlig at lave problemer«.
Hvorfor tror I det?
»Fordi de mus, som vi efterfølgende afprøvede vores resultater på, der fik fed kost og Prevogella copri udviklede insulinsresistens og fik for højt blodsukker. Det gjorde de mus, der fik samme fede kost, men uden bakterien ikke. Så der er en sammenhæng mellem, hvad du spiser og så en ubalance i bakterieøkologien, insulinresistens og for højt blodsukker«.
kilde:
http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE3296529/groen-kost-a...
Kort sagt: Du bliver hvad du spiser.
En ting til:
Jeg er godt klar over, at der i også i DK er visse, skal vi sige, charlataner og fupmagere, indenfor den alternative branche i DK i dag. Og dem skal man undgå: I DK i dag er det sådan set relativt nemt at undgå dem. Man skal, hvis man vil benytte sig af alternativ behandling, opsøge en person, der har mærket RAB bag sit navn. RAB står for registreret alternativ behandler - der er visse krav man skal opfylde her, hvis man skal være have dette mærke stående bag sit navn. F.eks. skal der være klageadgang, hvis man er utilfreds med behandlingen hos en biopat eller en zoneterapeut. Man skal som zoneterapeut have været til eksamen i det samme stof ang. kroppen, knoglerne mm. som sygeplejerske-studerende er til eksamen i. Det samme krav er der til andre Registrerede Alternative Behandlere. Så der er kontrol med de alternative behandlere - selvkontrol. Præcis som der er selvkontrol med andre såkaldt liberale erhverv i DK via f.eks. Advokatnævnet mm.
ps: som jeg forstået det, skal der en hel del til før en læge bliver frataget sin autorisation som læge - i DK.
Det har du jo fuldstændig ret i. Men årsagen til, at folk lever længere er jo mangelunde: folk har ikke så hårdt fysisk arbejde, boligerne er blevet bedre, hygiejnen er bedre, velstanden er større osv.
Allerede Svend Heinild påpegede jo, at dødeligheden pga lungebetændelse faktisk FALDT før penicillinen blev almindeligt brugt. Pga at boligerne blev bedre, mindre fugt, råd og svamp.
Spørgsmålet er jo så, om levealderen fortsætter med at stige, eller om burger/cola generationerne dør tidligere.
For de, som dør nu af alderdom, har fået uforurenet mad i en stor del af deres liv.
Før i tiden fik danskere ikke kræft i så unge, som det sker nu, og i så stort omfang. Det er da bekymrende.
fik ikke skrevet, at det her var svar til Robert Kroll
Karen,
alle sygdommes dødelighed er falden. Det er prevalesen det kommer an på. Det nytter ikke noget at dødeligheden er faldet fra 1 i 10 til 1 i 1000 når prevalensen, antallet af syge stiger fra 1000 til 1'000'000.
Du ser det samme mønster påpeget af alle anti-vaxxerne, at dødeligheden jo allerede var faldende før vaccinen kom til. Og svaret er stadigt at det gølder at behandle sygdommen i sig selv, ikke dødeligheden af den.
For langt de fleste sygdomme er det nemlig ikke nogen fordel at dræbe deres vært. For så kan den ikke længere sprede sig da den dør med værten. Derfor er standard-evolutionen at sygdomme taber deres akutte dødelighed. HIV er et godt eksempel. De stammer med hurtigst dødelighed er brændt ud, de stammer med lavere dødelighed dominerer nu billedet.
I stedet at lade denne artikels forfatter, psykiater Finn Skårderud,
og en en religionshistoriker som Alan Levinovitz,
rulle sig ud som kvaksalvere,
- der ævler løs om gluten intolerance og irritabel tyktarm,
- så bør information hellere gå til det australske universitets hospital/forskningscenter Monash University,
som igennem flere årtier har indsamlet hård sundheds viden og sundheds statistik,
om fx gluten intolerance,
og irritabel tyktarm (Irritable Bowel Syndrome).
Se Monash University:
http://www.med.monash.edu/cecs/gastro/fodmap/
Fra Monash University:
Frequently asked questions in the area of diet and IBS:
5. What is the difference between ‘gluten-free’ and ‘wheat-free’ foods?
Do I have to restrict gluten?
A strict life-long ‘gluten-free’ diet is only required if you have been diagnosed with coeliac disease.
Coeliac disease is an auto-immune condition that results in inflammation of the small intestine when any gluten is ingested.
Ensure you are properly investigated for coeliac disease before restricting gluten in your diet.
When following the low FODMAP diet, fructans and other FODMAPs, but not gluten, are restricted. Gluten is the protein found in wheat, rye and barley. These cereals also happen to be high in FODMAPs (mostly fructans).
‘Gluten-free’ foods are usually based on rice flour, maize- or corn-flour, potato-flour and quinoa which are low in FODMAPs, so by choosing ‘gluten-free’ you may also be choosing low FODMAP.
Keep in mind, ‘gluten-free’ foods may have high FODMAP ingredients added (e.g. onion, pear or honey) so read the ingredient label carefully.
Choosing a strict gluten free diet when you only require a low FODMAP diet will lead to over-restriction.
Oats and spelt bread contain gluten but are relatively low in FODMAPs so are suitable to have on a low FODMAP diet in appropriate serves.
In addition, gluten is found in products derived from wheat, rye and barley, such as wheat starch, wheat thickeners and barley malt.
These are common ingredients in a wide range of commercial products including soy sauce, confectionary, mayonnaise, yoghurts and more.
They contain gluten and must be avoided on a gluten free diet for coeliac disease, BUT they are not high in fructans and are suitable to include in a low FODMAP diet.
‘Wheat-free’ refers to any food that does not use wheat in the manufacturing, but ‘wheat-free’ foods may still include ‘gluten-containing’ cereals such as rye, barley, oats and spelt and “fructan-containing” cereals rye and barley.
Wheat-free does not necessarily mean that it will be low in FODMAPs.
The ingredients of products claiming “wheat free” should be checked for other FODMAP-containing foods.
Se:
http://www.med.monash.edu/cecs/gastro/fodmap/diet-and-ibs.html#5