Læsetid: 6 min.

Mads Holger lancerede ’den mandlige tragedie’ som begreb

Som 10-årig byggede Mads Holger sig selv. Resten af livet brugte han på at bygge nye, store fortællinger. Han sagde, at enhver succesfuld mand ville blive ramt af en altødelæggende tragedie, men han insisterede altid på at få andre til at grine og skilles i godt humør
Det var Mads Holger magtpåliggende at bygge nye, store fortællinger op, og det i videste forstand: Han ville have kvinder i store kjoler, baller under krystalkroner og mænd, som stod inde for sig selv og følte sig tilpas ved bordenden, og dybereliggende ville han kæmpe for at genindføre dannelse og relancere sin version af den socialkonservatisme, som, han mente, var gået fløjten. Arkivfoto

Det var Mads Holger magtpåliggende at bygge nye, store fortællinger op, og det i videste forstand: Han ville have kvinder i store kjoler, baller under krystalkroner og mænd, som stod inde for sig selv og følte sig tilpas ved bordenden, og dybereliggende ville han kæmpe for at genindføre dannelse og relancere sin version af den socialkonservatisme, som, han mente, var gået fløjten. Arkivfoto

Ulrik Hasemann

6. juli 2016

Mads Holger sad nødig så tæt på en eksekverende moderne jazzguitarist, som jeg gør nu.

Havde jeg mødt ham foran scenen på Vandkunsten, ville han have rynket på næsen og sagt: »Kun en tåbe frygter ikke jazzen« og foreslået, at vi gik i baren og fik en pilsner, lidt røgtobak og to raflebægre. For et var, at han blandt sine utallige yndlingsaversioner havde tåvippende Fjällräve, noget andet, at han talte sproget og hyggede sig med at revse.

Vi ville have fortalt hinanden om dumme ting, vi havde gjort, eller endevendt sladder fra Indre By, og sådan ville det være, fordi jeg havde kendt ham, siden han var knægt og stadig skulle vænne mig til, at han ikke længere havde to 11-taller af snot hængende under næsen.

Havde jeg nu været en bekendt, ville vi alligevel have fået en øl eller to, men sprunget raflebægrene over, og han ville have peget ud på den frit fabulerende guitarist og fyret op under en af de 20 minutter lange tirader, som, både hvad angår form og indhold, var mesterligt komponeret.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tobias Møller Kjærsgaard
  • Kristian Laursen
  • peter fonnesbech
  • Christian Svenstrup Harder
  • Jørn Andersen
  • Martin Lund
  • Søren Peter Langkjær Bojsen
  • Kurt Nielsen
Tobias Møller Kjærsgaard, Kristian Laursen, peter fonnesbech, Christian Svenstrup Harder, Jørn Andersen, Martin Lund, Søren Peter Langkjær Bojsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Herdis Weins

Nej - nu be'r jeg dem (fandme) fru Heilbunht !!!
Hvis ovenstående citater skal gøre det ud for toppen af dansk åndelighed anno 2015/2016, så står dem sgu skidt til.
Citatet angående 4. maj er en uforskammethed, de andre er ikke specielt gode.
Læs Gustav Wied, eller Finn Søeborg, der kunne spide en samfundsudvikling eller en type i få ord i stramt sat på plads i korte sætninger. Det samme kunne Herman Bang til overmål - og Knud Sørensen har i hele sit forfatterskab behersket det til fuldkommenhed.
Og helt ærligt - tidligere tiders Tv-satire - hvor blev det lige af - og diverse årlige revytekster leverer samfundskritik literarisk fuld på højde og mere med Mads Holgers blogskriverier. Jeg har faktisk næsten ugentlig fulgt med i hans blog på Berlingske. - nogle gange var jeg enig, andre gange ikke.
Men jeg er sjældent blevet vildt imponeret. Måske er jeg bare blevet så gammel, at jeg rent faktisk har læst for meget litteratur,esays m.m.
Så undskyld at jeg ser Mads Holger som endnu et falleret talent, der ikke kunne
forløse sit potentiale.