Læsetid: 4 min.

’Markedet er blevet større end os’

Hverken politikere eller virksomheder kan kontrollere de globale pengestrømme, som lige nu flyder væk fra demokratiske lande i vest og mod diktaturer og teknokratier i øst. Det globale marked er frit, og den vestlige civilisation bliver langsomt udkonkurreret, mener forfatter Kaspar Colling Nielsen. Den eneste måde at forsvare sig på er at blive politisk forbruger
Forbrugerne i Vesten skal genopfinde den politiske forbrugerisme og kræve, at deres varer produceres i demokratier, som tager hensyn til miljøet og arbejdernes rettigheder, siger forfatter Kaspar Colling Nielsen

Forbrugerne i Vesten skal genopfinde den politiske forbrugerisme og kræve, at deres varer produceres i demokratier, som tager hensyn til miljøet og arbejdernes rettigheder, siger forfatter Kaspar Colling Nielsen

Gorm Branderup

6. juli 2016

Tilslutningen til Brexit, Trump og de europæiske højrepopulister kaldes ofte en protest imod globaliseringen. Ikke alle har fået lige meget ud af økonomiernes forbundethed, og nu står de traditionelle arbejdervælgere tilbage med et hullet socialt sikkerhedsnet, arbejdsløshed og et lokalsamfund, hvor fabrikker og butikker lukker.

Det har fået mange til at kalde på en ny politik, som fordeler globaliseringens dividende mere rimeligt. Men det bliver lettere sagt end gjort, mener forfatter og ekstern lektor på CBS Kaspar Colling Nielsen. For første gang i kapitalismens historie har vi opbygget et frit globalt marked, og hverken politikere eller virksomheder har i dag kontrol over udviklingen.

»Markedet er blevet større end os, og vi kan ikke regulere det. Siden 1700-tallet og indtil for 10-15 år siden har kapitalismen været bundet til Vesten, fordi vi ejede de store virksomheder, men Vestens andel af den samlede verdenshandel er bare faldet siden 70’erne, vi har mistet magt og indflydelse, og vores politiske systemer kan ikke definere og regulere markedet mere. Vi har fået et totalt frit globalt marked, som ikke er underlagt en egentlig jurisdiktion,« siger Kaspar Colling Nielsen som er uddannet økonom og har en fortid i forsikringsbranchen.

Virksomheder og de superrige kan uden problemer kanalisere penge uden om nationalstaternes skattesystemer, sådan som afsløringerne af LuxLeaks og Panama Papers har vist.

»Finansmarkederne er blevet en ting for sig. Ifølge en statistik jeg så forleden, betalte Danske Bank i 2013 mellem to og fem procent i skat, og jeg tror ikke, det ville være et problem for dem at have negativ skat. Grunden til, at de ikke har det, er, at de arbejder med en reputational risk. Det er deres omdømme, som er problemet, ikke lovgivningen, for der er masser af måder at skatteoptimere på. Du kan ikke lave en lovgivning, der er så fintmasket, at det ikke kan lade sig gøre,« siger Kaspar Colling Nielsen.

»Zygmunt Bauman (polsk sociolog, red.) sagde i et interview forleden, at den nye magt er global, men at den eneste legitime demokratiske magt er lokal. Politikerne kan ikke gøre noget, for de har ingen global magt, og virksomhederne kan ikke gøre noget, for de skal hele tiden optimere deres forretning.«

Vi er fucked som samfund

Det store problem er, at kapitalstrømmene ser ud til at foretrække diktaturer og teknokratier frem for demokratier – og det truer den vestlige civilisation.

»Den måde, vores vestlige civilisation er indrettet på, ser ud til at være uforenelig med de nye globale regler. Det er teknokratier og diktaturer, som klarer sig bedst; lande, som ikke har bøvlede beslutningsprocesser, miljøbeskyttelse og rettigheder for arbejdere. Det er bare billigere at producere, når arbejderne ikke har nogen rettigheder. I Kina flytter man én mio. mennesker og sender dem et brev. Det kan vi jo ikke konkurrere med. Grundlæggende tror jeg, vi er fucked som samfund.«

Indtil nu har det politiske svar på markedets globalisering været en markedstilpasningspolitik – nødvendighedens politik – som forsøger at suge så mange af de internationale pengestrømme til sig som muligt.

»Alle partier fører en markedstilpasningspolitik. Uanset hvem der har regeringsmagten, vil man tilpasse sig det globale marked, Liberal Alliance vil så bare gøre det lidt hurtigere end Socialdemokraterne og Venstre, men det er grundlæggende den samme politik – nødvendighedens politik. Den bliver ført i hele verden, for hvis vi ikke tilpasser os markedet, mister vi endnu flere job. Det omformer vores samfund, for det bliver ligegyldig, hvilke værdier man har.«

Politisk forbrug

I USA har Donald Trump som en af de få vestlige politikere fremlagt et alternativ til den evige markedstilpasning: Han vil opsige frihandelsaftalen NAFTA, bygge en mur til Mexico og starte en handelskrig med Kina for at forsvare amerikanske job. Men selv om det lyder besnærende, virker strategien ikke på langt sigt, mener Kaspar Colling Nielsen.

»Isolationisme virker i fem år, og så ender man som de gamle østeuropæiske økonomier, hvor der er 15 års ventetid på en Trabant,« siger han.

Andre har foreslået internationale løsninger: Tobinskat, bekæmpelse af skattely og større fokus på arbejderrettigheder. Men den går heller ikke, mener han.

»Selv i EU, hvor vi har et historisk værdifællesskab, kunne vi ikke fordele 150.000 flygtninge. At forestille sig fælles regler for skatteunddragelse i hele verden eller regler for samhandel, som sikrer arbejderrettigheder, er en total utopi.«

Han ser kun én potentiel løsning: Forbrugerne i Vesten skal genopfinde den politiske forbrugerisme og kræve, at deres varer produceres i demokratier, som tager hensyn til miljøet og arbejdernes rettigheder.

»Ingen har kontrol, så vi kan kun påvirke efterspørgslen. Vi er nødt til ikke kun at vurdere produkter ud fra pris og kvalitet, men også i forhold til om de har overholdt basale arbejdstagerrettigheder og miljøstandarder,« siger Kaspar Colling Nielsen.

Han forestiller sig en mærkningsordning a la den, vi kender fra økologi, eventuelt på baggrund af FN’s Global Compact-system og måske i EU-regi.

Hvis den politiske forbrugerisme vandt indpas blandt en del af EU’s 500 mio. indbyggere, ville der opstå et lukrativt marked for varer produceret under rimelige vilkår, og det ville ikke bare være godt for verden – det ville også redde Europa.

»Det ville gøre, at Europa igen blev konkurrencedygtigt og kunne skabe nye produktionsjob. Samtidig ville vi ikke støtte totalitære kræfter i Kina, og vi ville ikke støtte en udvikling, som er ved at erodere den vestlige civilisation. Så kunne vi opretholde vores rettighedssamfund,« siger Kaspar Colling Nielsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jørgen Steen Andersen
  • Keld Albrektsen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Peter Knap
  • Kurt Nielsen
  • Philip B. Johnsen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Sören Tolsgaard
Jørgen Steen Andersen, Keld Albrektsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Peter Knap, Kurt Nielsen, Philip B. Johnsen, Lise Lotte Rahbek og Sören Tolsgaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er misforståelsen med internettet igen - at det var frit, fordi det hang derude i intetheden, mens det i realiteten løb i kabler på jorden.
Alt kan standses, hvis man vil, men for tiden vil man ikke.

Hvis det traditionelle skattesystem ikke virker, må man nytænke. Grundlæggende findes ret til ejendom og produktion ikke. Kun en tilstrækkelig stærk organisationer som en stat, kan give virksomhedsejeren privilegiet at være ejer og sikre de rettigheder, dette privilegie giver.
Til gengæld må virksomhedsejeren betale til samfundet for sit privilegium. Det sker traditionelt ved at give levebrød til en gruppe og overskudsdeling til samfundet i form af skat.
Betaling med arbejdsudbud er vigende, da det overtages af robotter. En logisk løsning kunne være at indføre afgift på robotter, for at sikre samfundet får del i de goder, dets garanti for virksomhedsejerens sikkerhed og muligheder ikke kan være foruden.
Så er globalisering et problem, for virksomheden kan flyttes.
Kunne staten ikke kræve 30% ejerskab i alle danske virksomheder og aktier svarende til 30 % af et udlandsks firmas værdi i danske aktiviteter. Så kan de flytte overskuddet hvorhen de vil. Til gengæld er firmaet skattefrit, og det må da være en kapitalist vådeste drøm.

Lise Lotte Rahbek

Peter Knap
I nutiden forærer den danske stat arbejdskraft til erhvervslivet. Måske for at holde virksomhederne i landet, måske af andre årsager. Ingen ved det, for ingen tør tale rent ud.
At den arbejdskraft, som foræres væk også undergraver det eksisterende arbejdsmarked og desuden skal udvindes af mennesker, det er så den uheldige side af sagen.
Men som så ofte før, så helliger målet midlet..

Keld Albrektsen, Leif Høybye, Tue Romanow, Ebbe Overbye, Anne Schøtt og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Bill Atkins skrev lige før: "Staten ejer markedet".
Så er det jeg spørger: Hvilken stat tænker du dog på?
I den vestlige verden er markedet åbent for alle - selv du kan være med, hvis du orker at flytte dig fra dit skrivebord og ud i den virkelige verden.

Det er næsten værre end forfatten til denne artikel, der ser markedet som noget overnaturligt.
"står de traditionelle arbejdervælgere tilbage med et hullet socialt sikkerhedsnet, arbejdsløshed" - hvor i alverden finder det dog sted?

De traditionelle arbejdere er der jo ikke mere - som i de gode, gamle dage,hvor fabriksfløjten lød klokken 06:00 - heldigvis vil jeg tillade mig at mene, for nu snakker vi om arbejdernes børn, der har forberedt sig på det post-industrielle samfund.

Vel at mærke i et demokrati, hvor alle har en stemme, hvor der er flere partier til at afgøre, hvordan vi skummer fløden.

Forfatteren frygter de nye lande, der vokser - hed de ikke engang BRIK .. men det er da herligt, hvis ideen breder sig, så vi får mere fredelig samhandel på denne jordklode. I dag har vi den Europæiske Union - i morgen udvides kredsen - og hele tiden på den fredelige måde - ikke ved tvangsforanstaltninger.

AGNETE STOVGAARD

Det frie marked er i sagens natur ved at udkonkurrerer sig selv, og på vej mod implosion, netop på grund af det manglende arbejdsudbud og lønnedgang, hvorfor flere vil have mindre at købe for.
De negative og iboende sider af det frie marked som konkurrencementalitet, egoisme og grådighed, bliver forhåbentlig en øjenåbner, der om føje år vil medfører opbygning af en ny global markedsplads, hvor manglende socialt ansvar kan retsforfølges.
Men det fordrer selvfølgelig, at socialt ansvar erkendes ud fra både et lokalt som et globalt perspektiv – og jeg kan kun få øje på at samfund, der tager den bæredygtige ide til sig, evner at formidle dette perspektiv til gavn for alle.

Torben Lindegaard

@Bill Atkins

Hvis Staten ejer markedet, får vi igen 15 års ventetid på en Trabant.

Konkurrenceelementet er helt uundværligt.

Næh - EU's single market med en slagkraftig Konkurrencekommissær og forbrugerorganisationer - så er der håb.

Virksomheder og de superrige kan uden problemer kanalisere penge uden om nationalstaternes skattesystemer... er i følge artiklen problemstillingen.

At "staten ejer markedet" betyder i den forbindelse blot, at skatten betales ved grænsen eller ved fabriksporten. Så kommer alle der vil sælge på markedet, også virksomheder og de superrige, til at betale skat.

Alternativet er jo at statens indtjening styrtdykker og det ønsker kun de neoliberale.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Bill Atkins: Du giver aldrig op, gør du vel?

Store virksomheder, rige enkeltpersoner - det er dig inderligt imod. Ligesom et stærkt EU, der kan tage kampen op mod skattesnyd i mia.-klassen?

Så du vil have kildeskat ved alle grænser i EU, når varer transporteres :-)
Jeg forestiller mig nogle kontrollører i sort læderfrakke med kasket, der indkasserer ...

Staterne i EU - og andre steder i den ganske verden - kan finde et mere bekvemt skattegrundlag. Som f.eks. de eksisterende, der varierer fra land til land.

ps! Hvad er det nu for noget vrøvl om de "neo"-liberales ønsker? Det har da altid være et fromt liberalt ønske, at skatten skal minimeres. Du vil jo drukne al aktivitet med en 100% skat eller så.

Hans Jørn Storgaard Andersen, du kan åbenbart ikke længere opdatere... det er anden gang jeg må henvise til definitionen:

Neoliberal (Wikipedia)
Udtrykket omfattet forskellige synspunkter og organisationer, der har det til fælles, at de vil minimere eller eliminere staten...

Liberalt Venstre begyndte sin forvandling til Neoliberalt Venstre da Fogh udgav skriftet 'Fra socialstat til minimalstat' og senest har Kristian Jensen forsvaret det neoliberale synspunkt her i bladet.

Hans Jørn Storgaard Andersen du må da indrømme at dit idol Poul Nykup Rasmussen var fuldstændig uden politisk tæft, da han stod på folketingets talerstol og rev sider ud af skriftet 'Fra socialstat til minimalstat', og udtalte at Dansk Folkeparti aldrig blev stuerene - nu styrter socialstaten mod bunden og Pia Kjærsgaard optræder som borgfrue.

Kan du Hans Jørn Storgaard Andersen og de andre liberal-socialdemokrater forestiller jer større ydmygelse?

Iøvrigt Hans Jørn Storgaard Andersen

Så du vil have kildeskat ved alle grænser i EU, når varer transporteres :-)
Jeg forestiller mig nogle kontrollører i sort læderfrakke med kasket, der indkasserer ...
skriver du.

Skal vi ikke bare gøre det som EU gør det når de pålægger importafgifter på varer fra tredjeverdenslande?

...hvor uvidende og opblæst kan man være.

Søren Rehhoff

Fint nok at Kaspar Colling Nielsen mener at internationale løsninger omkring Tobinskat, bekæmpelse af skattely og større fokus på arbejderrettigheder er utopiske. Men hans eget forslag om en mere politisk bevidst forbruger, der vil lade sig vejlede af en mærkningsordning er altså også temmelig utopisk. Sådan noget som IPhone er såvidt jeg ved produceret under kummerlige forhold i Kina og dem vil folk sikkert ikke holde op med at købe. Plus at hvis masser af de ting vi køber, blev produceret under bedre forhold, så ville det højst sandsynligt også betyde, at de blev dyrere. Jeg tror det ville kræve nogle meget oplyste og samvittighedsulde forbrugere, hvis Kaspar Colling Nielsens forslag skulle have nogen effekt.

Keld Albrektsen

Hans Jørn Storgaard Andersen skriver:
"står de traditionelle arbejdervælgere tilbage med et hullet socialt sikkerhedsnet, arbejdsløshed" - hvor i alverden finder det dog sted?
Luk dog øjnene op. Hvor mange er det f.eks., der er faldet ud af dagpengesystemet?
https://www.information.dk/indland/2016/07/vaeret-socialarbejder-siden-1...

Hvis man tager fortsættelsen med fra artiklen:
"...og lokalsamfund, hvor fabrikker og butikker lukker."
Det har været dagligdag ude i det virkelige Danmark i årevis.
Derude hvor rigtig mange af beboerne nu er pensionister. De mennesker, der lagde grunden til det velfærdssamfund, som de seneste regeringer er i fuld gang med at afmontere i nødvendighedens navn.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Mærkeligt, Keld Albrektsen - men jeg kan ikke finde hovede eller hale i noget af det du skriver?

Har vi ikke fået et nyt dagpengesystem baseret på en uvildig ekspertkommission?

Skal jeg gentage mig selv: "De traditionelle arbejdere er der jo ikke mere" - havnearbejdere, der slæbte sække fra skibe ned på kajen, tekstilarbejdere, der spandt rya-tæpper, automobilarbejdere, der samlede biler i Sydhavnen ..

Nogen sinde hørt om industrirobotter?

Går du ind for Keld, at man skal bevare de gamle fabrikker og butikker, som kræver personlig betjening?

Jeg kom til at tænke på den offentlige trafik i Moskva - engang før i tiden. Der var en overflod af konduktører - eller på hotellerne, hvor der var mange på hver etage til at overvåge, at alt gik rigtigt til.

Der stod jo i deres grundlov, at alle havde ret til et arbejde - er det her, skoen trykker?