Læsetid: 6 min.

Mon ikke vi havde haft samme diskussion, hvis vi havde kaldt serien ’På røven i Danmark?’

Medier har et ansvar for, at Danmark ikke bliver mere opdelt, end det er i dag. Det mener Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou, der sidste år protesterede mod TV 2-serien ’På røven i Nakskov’. Han interviewer TV 2’s programchef Thomas Breinholt
TV 2’s programchef, Thomas Breinholt (t.v.), bliver udspurgt af Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou, om hvorfor TV 2 ikke lavede en dokumentar om fattige i hele Danmark, men kun valgte negativt af fokusere på dem i Nakskov?.

TV 2’s programchef, Thomas Breinholt (t.v.), bliver udspurgt af Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou, om hvorfor TV 2 ikke lavede en dokumentar om fattige i hele Danmark, men kun valgte negativt af fokusere på dem i Nakskov?.

Jakob Dall

23. juli 2016

I dokumentarserien På røven i Nakskov kunne TV 2’s seere i 2015 følge hverdagen for syv familier med sociale og økonomiske problemer. De var fra Nakskov (og omegn).

De var på røven, (sagde flere af de medvirkende selv). Derfor kaldte TV 2 serien for På røven i Nakskov.

Men dokumentarserien fik massiv kritik, ikke mindst for titlen som ifølge flere indbyggere i Nakskov gav et forkert billede af byen og dens indbyggere. De lavede en protestbevægelse og skrev vrede læserbreve.

En af dem var borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (S). I Informations serie »Det omvendte interview« stiller han nu spørgsmål til programchef på TV 2 Thomas Breinholt, der var ansvarlig for På røven i Nakskov.

Holger Schou, borgmester: Jeg har hørt, at TV 2 laver en opfølger på På røven i Nakskov, og at den skal have et andet navn. Det er positivt. Men jeg vil alligevel godt spørge, hvorfor I valgte at kalde den første På røven i Nakskov og på den måde stigmatiserer en hel bys indbyggere? I kunne have kaldt den På røven i Danmark.

Thomas Breinholt, programchef på TV 2: Kriterierne for at finde på titler her på station er, hvis man skal sige det helt kort, at de fortæller, hvad programmet handler om. Det her var en række programmer om nogle mennesker, hvor flere af dem havde karakteriseret deres liv som værende på røven, og de boede i og omkring Nakskov.

Så vi syntes, at den titel var retvisende og dækkende. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er kede af, at diskussionen kom til at handle om titlen og ikke indholdet af programmet. Det var ikke vores intention at hænge Nakskov eller Lolland ud som et sted kun for folk fra underklassen.

Holger Schou: Men mange af de udsatte flytter til Lolland fra andre dele af landet. Ville det ikke være mere interessant at kigge på, hvorfor de gør det?

Thomas Breinholt: Intentionen var ikke at kigge på, om folk er flyttet til eller fra Lolland. Intentionen var at portrættere en klasse i Danmark. Det er en klasse, som har modtaget ret mange stryg. Tag for eksempel Dovne Robert eller Fattig Karina. Vi ville gerne lave nogle programmer om, hvordan det er at leve som en del af underklassen.

Holger Schou: Men det kom alligevel til at handle om Nakskov i kraft af titlen.

Læs også: ’Jeg synes ikke, jeg skal give dem en undskyldning. Nu har jeg givet dem 300.000 hver i stedet’

Thomas Breinholt: Når man laver en tv-produktion, så er det en stor fordel, hvis man kan være inden for et nogenlunde afgrænset geografisk område. Som sagt var det slet ikke tanken, at det skulle være et portræt af Lolland, men i høj grad et portræt af de her mennesker. Vi har også lige lavet en serie om hjemløse i København. Men fordi vi viser hjemløses liv, betyder det jo ikke, at hele København er stigmatiseret. Nu kommer vi formentlig til at kalde anden sæson Stadig på røven? Det går bedre for personerne. Men jeg vil gerne vende et spørgsmål tilbage til dig: Vi fik nemlig ikke lov til at filme de medvirkende, når de var inde på din kommune for at få deres sager behandlet. Hvorfor fik vi ikke lov til det? Det ville netop give et perspektiv på historien.

Holger Schou: Jamen, der kommer modstand på grund af titlen. Vi spurgte, om I ikke kunne finde en anden titel.

Thomas Breinholt: Så I smækkede døren på grund af titlen?

Holger Schou: Ja. Det ville vi simpelthen ikke være med til. Vi ville gerne have været med, hvis vi havde været med helt fra starten og havde været med til at finde ud af, hvad serien skulle handle om. De første fire måneder af 2016 har vi mistet 12 kontanthjælpsmodtagere i Lolland Kommune og modtaget 106 nye. Hvorfor dykker I ikke ned og kigger på den udvikling? Så kunne man sige: På røven i Nakskov – men hvorfor er de på røven i Nakskov? Fordi der er sket den her udflytning og omkalfatring af det danske samfund.

Thomas Breinholt: Vi taler i virkeligheden om to forskellige ting. Den ene er: Hvorfor er Lolland blevet særligt hårdt ramt af den sociale udflytning? Det synes du, vi skal kigge på, men vi havde et andet emne for øje: et portræt af underklassen og dens muligheder. Det kunne vi sådan set have lavet i hele landet.

Holger Schou: Men det kommer til at handle om Nakskov. Havde programmet handlet om hele Danmark og heddet På røven i Danmark, så havde I opnået noget andet. Det skulle I have gjort.

Thomas Breinholt: Men tror du ikke – hånden på hjertet – at vi havde haft samme diskussion, selv om vi havde kaldt dokumentarserien På røven i Danmark? Tror du ikke, folk havde kunnet se, at det foregik på Lolland-Falster?

Holger Schou: Jo, jo, men så havde I måske fundet to familier på Lolland, en på Sjælland, en i København, en i Aalborg og så videre. Det kunne man sikkert have gjort. Men så bliver det et spørgsmål om, hvad der er lettest for jer, og hvad I kan gøre for en billig penge. Det er også fair nok. Men så kommer det til at handle om geografi. Og det er det ærgerlige ved det. Som jeg siger til dig: Det er rigtig godt at få sat fokus på det her. Der er alt for meget fokus på samtalekøkkener og fine huse og liebhaverboliger. Men fem eller ti procent af befolkningen lever under de kår her. På Lolland er det 14 procent. Hvordan håndterer vi det som samfund? Det er problemet. Men det program har ikke hjulpet et eneste af de her mennesker. Hvordan samler del to af serien op på det?

Thomas Breinholt: Nu håber jeg, at du har lyst til at se anden sæson. Serien blev virkelig vel modtaget, og vi synes, det var en retvisende titel. Men jeg er helt enig i, at man skal passe på, at der ikke kommer en opdeling her i landet, hvor der sidder en elite i København og laver ting om resten af Danmark.

Holger Schou: Så vil jeg gerne lave noget sammen med jer.

Thomas Breinholt: Men der vil jeg også sige, at vi normalt ikke plejer at planlægge det sammen med kommunen, når vi laver en dokumentarserie.

Holger Schou: Men hvis man gerne vil have en kommune med, så skal man måske vente med at give det en titel, og så kunne man som kommune måske også være med til at rådgive om titlen. Jeg tror, der har været en generel opfattelse af, at de medvirkende er blevet fremstillet fint og solidarisk, men da titlen kom frem, kom der jo et massivt oprør. I fik masser af henvendelser, også fra borgere på Lolland, der sagde: ’Det er ikke i orden!’

Thomas Breinholt: Det er det, jeg mener. Den her serie er solidarisk med de medvirkende og udstiller ikke nogen. Jeg er faktisk stolt af, at vi har lavet sådan en serie, for det er ikke tit, du får sådan et indblik i, hvordan mennesker, der har 100 kroner til resten af måneden og må ud og samle frugt på vejen, har det. De leder efter datomærket mad i supermarkedet og har ikke råd til at købe et skolefoto. Det tror jeg ikke, den pæne del af Danmark er klar over.

Holger Schou: Det er også fint. Jeg håber, I bliver ved med at holde fokus på det, og jeg deltager også gerne. Men jeg vil bare gerne frabede mig titler, som stigmatiserer bestemte befolkningsgrupper.

Thomas Breinholt: Vil det så sige, at hvis vi laver titlen om, så vil kommunen gerne være med?

Holger Schou: Den der anden del Stadig på røven? er jo koblet op på den første. Det kan godt være, at I ikke kalder den På røven i Nakskov, men den vil hele tiden kædes til den første.

Thomas Breinholt: Men du synes faktisk, at programmerne var gode?

Holger Schou: Jeg synes, det var nogle gode portrætter, og jeg følte mig underholdt. Men hvor ville jeg have ønsket mig, at det var fra syv forskellige steder i Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Alan Strandbygaard
Niels Duus Nielsen og Alan Strandbygaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Men det burde ikke være et problem at kunne hjælpe 14% af befolkningen til en rimelig tilværelse.

Peter Foersom, Anne Schøtt, Keld Albrektsen, Anne Eriksen, Jette M. Abildgaard og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Helt konkret burde man lade være med at se på de folk, der er på røven, og i stedet se på den lovgivning, der hersker, hvordan den har udartet til det torturinstrument, den har, og hvordan den bliver fortolket. Det er det, folk ikke ved noget om, og det er det, der har en bredere interesse, fordi det involverer os alle som samfund.
Man kunne også konkret gøre det, at man gik ind i bestemmelserne og så fandt eksempler på, hvordan de konkret påvirker familier - en illustreret gennemgang af bistandsloven med senere modificeringer. Faktisk kunne det være sjovt at holde bistandsloven op imod det svineri, der hersker i dag.

Flemming Berger, Søren Jensen, Keld Albrektsen, Pia Svendsen og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar

Jeg kender selvsagt ikke denne serie, men jeg kender lidt til TV-2, og deres kommercielle seriøsitet imponerer mig lige så lidt som seriøsiteten hos Vox-News.

Og roder man lidt i det på internettet, falder man hurtigt over en selvbestaltet og autodidakt journalist, Thomas Breinholt, samt et kommercielt produktionsselskab ved navn, Film og TV produktion. Og hermed kan man altså konstatere, at "dokumentarserien, "På røven i Nakskov" med indhold skal:
- Være billig at producere.
- Skal kunne tiltrække det "lette" publikum, der konsumerer "fortyggede meninger".
- Skal kunne sælge reklamer.
- Og skal give penge til bagmændene.

Og dette koncept viser så med tydelighed, hvilke seriøsitet der ligger bag. Og alle de små mennesker med åndsfattigt livsindhold og små primitive meninger nyder jo at mæske sig i andre
mennesker, der har en blot lidt ringere livssituation end dem selv.

Og jeg er helt overbevidst om, at den selvbestaltede ekspert, Thomas Breinholt, og produktionsselskabet, Film og TV produktion, kunne have udført et noget mere konstruktivt arbejde - måske ved at præsentere mulighederne for virksomheder, der etablerer sig på Lolland, Sydlangeland og Bornholm. For der findes faktisk både muligheder, motiveret arbejdsstyrke og al tænkelig eksperthjælp i disse regionale områder.

Men en sådan "dokumentarserie" vil nok ikke "sælge de lette point" som opdragsgiverne er ude efter.

Og hermed vil jeg også give Holger Schou fuldstændig ret i hans point, at pressen også har et stort ansvar for situationen på Lolland, Sydlangeland, Bornholm samt resten af landet. Men da et enkelt parti, Venstre, ejer mere end 98% af den trykte presse, og da TV-2 er plat på røven samt at det eneste neutrale medie, Danmarks Radio, i den grad er underlagt visse politiske partiets dårlige smag og hermed selvcensur, er pressen blevet en meget stor del af problemet.

Bent Gregersen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Tue Romanow, Pia Svendsen, Olav Bo Hessellund, Anne Eriksen, Jette M. Abildgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

I de nedre lag af sladderpressen - som Thomas Breinholt gudskelov er stolt af at tilhøre - er der nogen "bare det var mig" / "godt det ikke er mig" historier. Her bringer vi billeder at børn født med vansirede ansigter, starletter med nye bryster etc. Det er en udmærket forretning - Information har på det seneste taget et hjørne op med nogle social- og sygehistorier, flygtningebørn etc.

Jeg mener at sladderens forsøg på at skaffe sig selv legitimitet - vi fortæller sandheden om hvordan det er at være på røven - er patetisk. Man får ikke flere penge af at tælle dem, og man bliver ikke rigere af at blive kigget på. Slet ikke på TV - hvis det endelig skulle være kunne man da flytte de fattige borgere ind i Zoologisk have - og lade hatten gå rundt? Det er jo ikke mere end 100 år siden man gjorde det med folk af andre racer.

Jeg synes ikke Holger Schou skulle have deltaget i dette interview. Han traf fra starten den rigtige beslutning og forhindrede optagelser i kommunens bygninger. Skidt er skidt - og ved at diskutere sagen - medvirker han måske til at det kommer til ære.

Flemming Berger, Ruth Gjesing, Niels Duus Nielsen, Jens Kofoed og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Medier har et ansvar for, at Danmark ikke bliver mere opdelt, end det er i dag. Det mener Lolland Kommunes borgmester, Holger Schou.

Jeg vil tillade mig at mene, at sligt er politikernes ansvar.

Anne Schøtt

Har sagt det før i en tidligere tråd;
Jeg er træt af alle disse grimme betegnelser om steder/byer som kaldes: udkantsdanmark, den rådne banan og nu også: på røven i Nakskov som medierne sætter i værk. Udkantsdanmark blev italesat i 2010 i programmet "Danmark knækker". Det kan medvirke til en stigmatisering og gøre ondt værre. Steder/byer har faktisk udmærkede navne i forvejen. Kan godt forstå, at det vækker modstand hos borgerne på Lolland.

jens peter hansen

Og alle de små mennesker med åndsfattigt livsindhold og små primitive meninger nyder jo at mæske sig i andre
mennesker, der har en blot lidt ringere livssituation end dem selv. Skriver Gert Romme.
Jeg lader dette budskab stå ukommenteret, så kan enhver jo tænke sit.

Jørgen Larsen

Jeg har set serien og synes ikke kritikken er helt fair. I modsætning til mange af de andre propaganda udsendelser om de 'dovne' kontanthjælpsmodtager, så var det et væsentligt mere nuanceret billede, der blev vist. Her så vi mennesker med vilje, ressourcer og kompetencer, der forsøgte at finde en løsning på problemerne - ofte i konflikt med det offentlige system.

Hvor er det idiotisk at bruge en lang artikel på at skændes om titlen på et TV-program!

Men folk i Lolland Kommune ER jo faktisk på røven: Forleden dag bragte Politiken et Danmarkskort der viste, at mere end 10% af indbyggerne i kommunen er 'kunder' i RKI.

Så debatten bør handle om, hvad der k a n gøres, og hvad der b l i v e r gjort for at forbedre situationen.
En lysende klar opgave for en seriøs journalist - hvis den slags findes?

Henrik Brøndum

@Jørgen Larsen

1 - 0 til dig. Jeg har ikke set udsendelserne. Men for mig gør det det næsten kun værre, hvis snavset er veludført og ligesom med Borgmester Holger Schou medvirken - får et anstrøg af legitimitet. Denne slags udsendelser sælger ved at pirre den frydefulde væmmelse - eller den indre svinehund - så enkelt er det.

Ole Brockdorff

Ingen af de flere hundrede syriske borgere, der ankom til Rødby sidste år med færge og tog fra Tyskland, var flygtninge i henhold til FN-flygtningekonventionens definition på en sådan, fordi en ægte politisk FN-flygtning defineres som et menneske, der har krav på beskyttelse og sikkerhed i det første sikre land som de når frem til, og hvor de samtidig – ifølge FN – har juridisk pligt til at lade sig registrere som flygtninge.

Alle syrerne ved den danske grænse kom fra allerede sikre og beskyttede flygtningelejre i Tyrkiet, Jordan og Libanon, men imod kontant betaling til kriminelle professionelle menneskesmuglere var de blevet sejlet over Middelhavet til Europa, hvorefter de ”asylshoppede” sig hele vejen op til Danmark og videre til Sverige, der på det tidspunkt lovede permanent opholdstilladelse til alle tilkomne syrere.

De var alle migranter = illegale indvandrere.

UNHCR slår tydeligt fast i FN-flygtningekonventionen, at når en flygtning vælger at rejse fra en flygtningelejr i et sikkert land som Tyrkiet, Libanon eller Jordan, ja, så skifter man status i FN’s univers fra flygtning til økonomisk migrant. Ifølge FN-flygtningekonventionen er den økonomiske migrant ikke sikret de samme rettigheder som flygtningen. Tværtimod bliver den pågældende flygtning en illegal indvandrer, der opholder sig ulovligt i de 6-7 lande, som de passerer frem mod det ønskede land som for eksempel Sverige eller Danmark.

Alle de hjerteskærende billeder og reportager i medierne fra Rødby var udpræget følelsesmæssig manipulation af den danske befolkning, kvalmende føleri, der skulle overbevise danskerne om, at de mange syrere var nogle dybt ulykkelige mennesker på hastig flugt. Ægte politiske flygtninge, der lige var ankommet fra borgerkrigen på den anden side af grænsen. Måske bedst illustreret med det ikoniske billede af en syrisk mand, der kommer gående midt ude på motorvejen, bærende på sin trætte og syge kone … efter at være kommet med færge og tog fra Puttgarden fra det fredelige Tyskland.

Flygtningebegrebet misbruges groft til at lade mennesker indvandre i ly af FN-flygtningekonventionen, selv om de ikke opfylder kriterierne herfor. Alt imens står millioner af ægte flygtninge tilbage i flygtningelejrene i Tyrkiet, Libanon og Jordan. Også i andre lande overalt i Afrika og Mellemøsten. De kan bare ikke røre sig ud af stedet, fordi de ikke har penge eller netværk til at betale de kriminelle menneskesmuglere for at komme til Europa.

Lisbeth Zornig Andersen og Venligboerne samt andre erklærede humanister, ville næppe have optrådt som menneskesmuglere, hvis de var blevet tvunget til at bruge den rigtige betegnelse af de syriske borgere, der ankom denne første søndag i september i fjor: nemlig at de reelt var økonomiske migranter = illegale indvandrere, der søgte frem til Sverige for at få en bedre social og økonomisk tilværelse.

De økonomiske migranter fra Syrien den søndag i september, som altså ifølge FN-flygtningekonventionen er illegale indvandrere, kunne hverken Lisbeth Zornig Andersen eller Venligboerne eller andre humanitære bevægelser, have fået danskerne til at sluge rent følelsesmæssigt, hvis man i stedet havde talt om migrantkrise, migrantstrøm, migrantvenner, og man ville næppe have stået inde på Københavns Hovedbanegård, og serviceret de mange syriske migranter med vand, mad, legetøj og tæpper.

Danmark og de øvrige europæiske lande styrer direkte mod en politisk, social, kulturel, humanitær og økonomisk katastrofe af dimensioner, hvis vi fortsætter med at tillade en massiv folkevandring i ly af FN-flygtningekonventionen og EU’s love, fordi mennesker fra alverdens mislykkede regimer gennem internettet har fundet ud af, at i de europæiske lande bliver man beriget med sociale og økonomiske velfærdsydelser, som der aldrig nogensinde har eksisteret i deres eget land.

133 millioner fattige mennesker i Afrika og Mellemøsten samt andre dysfunktionelle områder i verden, står og venter hver dag på chancen for at komme til EU-landene, så også de kan blive modtaget af glade Venligboere og Lisbeth Zornig Andersen. Ingen af disse humanister gør sig imidlertid de mindste pragmatiske tanker om, at holdningen ”fri asyl til alle”, der kan nå vores grænse som illegale indvandrere gennem de europæiske lande, er lig med et historisk-kulturelt nationalt selvmord af dimensioner.

Venligboerne og Lisbeth Zornig Andersen bekymrer sig ikke det mindste om den ubestridelige kendsgerning, at de etniske majoritetsdanskere, deres eget folk, deres egen stamme, dag for dag forvandles til èt folkeslag ud af mange. De får lov til hver dag at knokle ude på landets efterhånden få arbejdspladser i det private erhvervsliv. Alt sammen for at migranter = illegale indvandrere, der stik imod FN-flygtningekonventionens hensigter, kan få status som flygtninge, og dermed omgående få adgang til de samme økonomiske velfærdsydelser som den etniske majoritetsbefolkning.

Men tilbage står UNHCR med 46 millioner ægte flygtninge, en blanding af statsløse, internt fordrevne, asylansøgere og andre i alverdens flygtningelejre i Mellemøsten og Afrika, og hvis de først slippes løs mod Europa sammen med de 133 millioner fattige sjæle på det afrikanske kontinent, der fantaserer om at komme til det europæiske kontinent, ja, så går den opbyggede europæiske civilisation til bunds i en krig, anarki, kaos, sult, nød og død med deraf følgende total opløsning af civilsamfundet i demokratisk opbyggede lande som blandt andet Danmark.

Er det virkelig hvad vi ønsker for vores børn og børnebørn i fremtiden?

Peter Foersom

Ja, ja. Breinholt synes stadig, at På Røven i Nakskov er en god titel. Og han fremturer med Stadig på Røven.. Det synes Holger Schou ikke, og det forstår jeg godt. Jeg synes, de skulle have kaldt serien På Røven i Roskilde. Det havde været en bedre titel på grund af det gode bogstavrim. Men så skulle den serien selvfølgelig have handlet om nogen fra Roskilde og deromkring. De kunne også have fundet en titel, som ikke er så vulgær.

Ole Brockdorff

Undskyld, kære medbloggere og debatredaktør, men for en gangs skyld kom jeg til at sende en kommentar ind på den forkerte historie. Min kommentar har intet at gøre med Nakskov, men er skrevet til reportagen "Da medborgere blev menneskesmuglere", der er kommet i min indbakke, men som endnu ikke slået op på internetavisen.

Sorry, alle sammen ...

Søren Jensen

Der er forskel på at se pæn ud og være pæn. Når en kommune, som tilfældigvis Nakskov, ikke vil medvirke i et TV program, fordi de ikke kan lide at bynavnet indgår titlen, så giver det indtrykket at de går mere op i overflade end indhold. Mere op image end mennesker. Jeg synes at det er en fejl, at kommunen går og putter sig. Os der er ikke er fra Nakskov, kan jo godt ekstrapolere og regne ud at Nakskov ikke er det eneste provinshul, det er skidt at være på røven i. Det er selvsagt indforstået, hvis man ellers kan se uden for sin egen af navlen, at der er tale om eksempel, som kan genfindes i alle andre pletter på den rådne banan.

Kristian Jensen

@ Holger Schou - Som Søren Jensen skriver, du og Nakskov kommer med den her artikel og med jeres modvilje til at medvirke i programmet til at se ud som om I bekymrer jer mere om at se pæne ud end være pæne. Som borgmester af en plet på den rådne banan, så har du et medansvar, for at være med til at udligne forskellen udkanten og hullet i doughnutten. Husk på du er jo borgmester for både de rige og de fattige i Nakskov og samlet deler I en fælles problemstilling med resten af provinsen. Nemlig den ressourcetransport, som konstant foregår fra banan til hul. Havde jeg været borgmester, havde jeg med glæde inviteret Thomas Reinholdt indenfor, talt med ham om de udfordringer en mindre kommune har på de socialeydelser og benyttet lejligheden til at foreslå, at man fx kunne imødekomme noget af udfordringen ved at bede om ens kommuneskat landet over, med tilbageførsel af ressourcer fra de rige udbytter kommuner til de fattige arbejder kommuner.
Tænke på, man kunne jo ikke have lavet en "På røven i Gentofte" uden det havde været en satire. Så voks lidt med opgaven til en anden gang og tænk mere på at være pæn end se pæn ud. Det kunne have gavnet både Nakskov, beboerne og de andre pletter.

jens peter hansen

Os der er ikke er fra Nakskov, kan jo godt ekstrapolere og regne ud at Nakskov ikke er det eneste provinshul, det er skidt at være på røven i.

Skrives der. Ja så..

Henning Kjær

jens peter hansen.
Det er sandsynligvis kun Københavnere der taler om provinshul, for Københavnere (mange små mennesker med åndsfattigt livsindhold og små primitive meninger) er alt udenfor byen et provinshul. I de ca. 10 år jeg boede i Vanløse (provinshul?), kunne jeg se, at selv der var der beboere der var på røven.
For mange år siden var katastrofen i medierne at hele København var på røven, men så fik Kbh. kæmpe egnsudviklingstøtte af folketing/regeringen med en påstand om, at København kunne/ville/skulle sikre hele Danmarks fremgang. Det gjorde Kbh. så ikke.
Nu siger Københavnere så, at det store flertal (der trods alt stadig bor udenfor København) bor i provinshul.

Kristian Jensen

Mulighederne for job og uddannelse er flere i de større byer. Er du først flyttet til Kbh. eller Århus, kan du uddanne dig til næsten hvad du vil og arbejde som næsten hvad som helst. Du risikerer ikke på samme måde, som i de mindre byer, at skulle rykke teltpælene op og forlade alle dem du kender, hvis du bliver friviligt eller ufrivilligt beskæftigelsesløs og i en storby nyder du anonymitet og frihed til at tænke som du vil og være hvad du vil.
København er blevet kaldt det der er værre end provinshul, men det er der plads til her.