»Usædvanligt.« Sådan sagde mediejurist Vibeke Borberg fra Danmark Medie- og Journalisthøjskole til Danmarks Radio, efter at Ekstra Bladet tidligere i år blev dømt for at have bragt billeder og private oplysninger om Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn, mens de to sad i fangenskab som gidsler i Somalia.
838 dage blev de to danske sømænd holdt som gidsler af pirater, og i den periode bragte Ekstra Bladet flere end 400 artikler om de to.
Avisen lavede desuden en kampagne, som blev bragt på forsiden af avisen, på et stort banner på bladhusets bygning på Rådhuspladsen og på en lastbil, som kørte rundt på de danske veje. Hvis nogen så lastbilen og skrev ind til Ekstra Bladet, kunne de vinde tre flasker rødvin.
I serien Det omvendte interview stiller Heidi Steen Jensen, advokat for Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn, i dag spørgsmål til Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen.
Læs også: Poul Madsen siger ikke undskyld
Heidi Steen Jensen: Ekstra Bladet viste krænkende billeder af Søren og Eddy over 400 gange, mens de sad som gidsler. Men jeg vil godt starte et andet sted: Du har tidligere skrevet i en leder i avisen, at jeg i retten opfandt en hændelse, der skulle dokumentere, at Søren og Eddy var lige ved at komme hjem, men at EB’s kampagne forhindrede det. Hvorfor skrev du det?
Poul Madsen: Fordi det mener jeg, du har. Men for mig er sagen slut, og det vil sige, at jeg ikke på nogen måder gider at diskutere sagen i detaljer. Jeg har brug for, Ekstra Bladet har brug for, og Søren og Eddy har brug for at komme videre. Og hvis det her interview skal gå op i at rippe op i sagen, så bliver det et meget kort interview.
Heidi Steen Jensen: Jeg kunne godt tænke mig, at vi taler lidt om konsekvenserne af sagen. Ikke så meget, hvem der har gjort hvad, men konsekvenserne og det medie- etiske.
Poul Madsen: Jamen, det gider jeg ikke. Ikke med dig. For du er part i sagen.
Heidi Steen Jensen: Hvordan?
Poul Madsen: Jeg har lært af sagen, hvad forskellen er på journalister og advokater. Journalister søger den mulige sandhed på det tidspunkt, hvor vi udgiver. Du vil vinde. Stort set for enhver pris. Vi får et slagsmål i retten, hvor Ekstra Bladets motiver skal mistænkeliggøres. Vi skal udstilles som skruppelløse, men hvis man kender mine journalister på Ekstra Bladet, som har dækket denne sag, så vil man forstå, at det er de ikke. Derfor er min konklusion sådan set bare, at du er gået i retten for at vinde, og at vi er gået derned forholdsvist naivt for at få en form for sandhed frem. Det er så lykkedes dig at overbevise byretsdommeren om, at vi er skruppelløse, hvilket ikke på nogen måder flugter med den virkelighed, jeg ser.
Heidi Steen Jensen: Men journalisterne var ikke stævnet i den her sag. Det var kun chefredaktøren.
Poul Madsen: Så det er kun mig, der er skruppelløs?
Heidi Steen Jensen: Ja.
Poul Madsen: Jamen, det er fint. Det er jo mig, der har ansvaret i den her sag, men du mistænkeliggør også vores metode. Og det er urimeligt.
Heidi Steen Jensen: Jeg mistænkeliggør det at betale kilder eller bruge pirater som kilder.
Poul Madsen: Vi har ikke betalt kilder. Vi har betalt Nasib Farah (freelancejournalist, red.).
Heidi Steen Jensen: Som betalte piraterne.
Poul Madsen: Jamen, prøv at høre her: Man kan ikke få informationer frem i Somalia, hvis man ikke giver et eller andet beløb. Men det er småbeløb. Det, jeg siger, om det her med at bringe billeder og fortælle detaljer om deres helbred, det er: Målet var at få dem hjem og at få vækket offentligheden i Danmark. Det ville være helt umuligt at forestille sig, at man skal vække offentligheden, hvis man ikke skriver eller viser, hvordan de har det nede i Somalia.
Heidi Steen Jensen: Er det så også nødvendigt at udlove tre flasker rødvin?
Poul Madsen: Jamen, det er jo sådan en detalje. Det er ligegyldigt i den store sammenhæng.
Heidi Steen Jensen: Synes du?
Poul Madsen: Ja, for ved du hvad? Der er så meget efterrationalisering i det her. På det tidspunkt var der en lastbil, som kørte rundt i Danmark, og så udlodder vi tre flasker vin. Det er ret uskyldigt, synes jeg.
Heidi Steen Jensen: Sådan tror jeg ikke, det er blevet oplevet. Jeg tror, Søren og Eddy har oplevet det, som om at de var en vare på hylden.
Poul Madsen: Jo, men den oplevelse er jo noget, man har givet dem efterfølgende ved at vise et billede af, hvor skruppelløse Ekstra Bladet er. Det er jo et billede, som du har malet videre på.
Heidi Steen Jensen: Det er din konklusion.
Poul Madsen: Ja.
Heidi Steen Jensen: Min konklusion er, at det ikke nødvendigvis er sandheden, man har jagtet i den her kampagne. Men lad mig tage det næste spørgsmål: Ville du gøre det igen?
Poul Madsen: Der er aldrig to sager, som er ens, så det kan jeg ikke sige noget om.
Heidi Steen Jensen: Hvis der var ...
Poul Madsen: Det er der ikke. Jeg lever i en konkret verden, hvor der hver dag opstår konkrete historier, som skal tages op til overvejelse. Hvis du spørger, om vi ville dække det, hvis nogen blev tilbageholdt som gidsler, og vi med vores dækning kunne være med til at få dem hjem, så ville vi gøre det. Men vi har jo haft en hel del sager fra Syrien, hvor det er et helt andet scenarie. Derfor er det umuligt for mig at sige noget om. Men Ekstra Bladet vil altid gå i forsvar for dem, der har brug for vores hjælp.
Heidi Steen Jensen: Har I overvejet at få nogle andre øjne på, når I skriver om ofre for forbrydelser eller andre personer, hvor der er en risiko for at krænke dem?
Poul Madsen: Jeg tror ikke, der er nogen i dansk presse, som konsulterer advokater så meget som Ekstra Bladet. Der er masser af situationer. Rent faktisk har vi – det er ikke så meget på grund af Søren og Eddy, men på baggrund af en sag fra Nakskov, hvor nogle børn var brændt inde – indført et forsigtighedsprincip.
Heidi Steen Jensen: Som går ud på hvad?
Poul Madsen: Som går ud på, at de nærmeste pårørende skal godkende billeder, inden vi viser dem. Ellers skal de sløres. Tiden har også ændret sig. Fra at være meget mere hardcore for bare ti år siden, så har den folkelige accept ændret sig, og det betyder også, at Ekstra Bladet er meget blødere og mildere end for ti år siden.
Heidi Steen Jensen: Det er formentlig ikke den almindelige opfattelse.
Poul Madsen: Men sådan er det.
Heidi Steen Jensen: Hvordan tror du, at Søren og Eddy har det med den dækning, du udsatte dem for?
Poul Madsen: Jamen, jeg kan jo se i dag, at de har haft det ad helvede til.
Heidi Steen Jensen: Hvordan har du det med det?
Poul Madsen: Jamen, det har jeg det da dårligt med. Det er også derfor, at jeg har besluttet at sætte et punktum i sagen.
Heidi Steen Jensen: Har du givet dem en undskyldning?
Poul Madsen: Jamen, jeg synes ikke, jeg skal give dem en undskyldning. Nu har jeg givet dem 300.000 hver i stedet for. Så kan de komme videre med deres liv.
Heidi Steen Jensen: Men du ved, at de har det dårligt med det her.
Poul Madsen: Det har jeg set i retssagen. Jeg er udmærket klar over, hvor meget den her sag har ødelagt dem. Men det er ikke Ekstra Bladet, der har ødelagt dem, det er piraterne.
Heidi Steen Jensen: Men Søren og Eddy forklarede selv i retten, hvordan de oplevede at komme i Ekstra Bladet side om side med Side 9-piger og tre flasker rødvin.
Poul Madsen: Jo jo, det er et billede, du tegner. Det, jeg har lyst til at sige til dem, det er: Held og lykke. Jeg håber virkelig, de vil være i stand til at komme videre med deres liv nu.
Læs også: De pårørende: Vi led under Ekstra Bladets kampagne
Det er slående, at garvede mediefolk - Poul Maden, Henrik Qvortrup... - bare nægter at udtale sig, når pressen stiller spørgsmål. Det er åbenbart sådan den skal skæres, hvis man vil have en sag til at dø hen.
Ekstra bladet er en forretning som alle andre og der er mange brancher, der gør folk syge eller forkorte deres liv bare tænk på vores jobprøvnings centre der gør masser af mennesker mere syge.....Jeg fristes til at sige "sådan er kapitalismen, men jeg syntes det er synd..." men hvad kan vi gøre, når penge og penges miljø betyder mere end mennesker vores liv - det Ekstra Bladet gør er mere eller mindre det alle forretningsfolk og deres lakajer på Christiansborg gør og vil fortsætte med at gøre også når vores klode en dag bliver hot som bare helvede, så kan man forsætte med at tjene på at sætte temperaturen yderligere op og udsende konsekvenserne i tv og på boulevard pressens forsider.
Det er rystende at vi I en retsstat accepterer, at komercielle virksomheder under dække af ytringsfriheden, kan hænge gidsler ud mod deres vilje og indsamle private fortrolige oplysninger, udet at disse virksomheder får en nævneværdig straf. Hykleren Poul madsen burde få en bøde I milionklassen for at have bragt Eddy og Sørens liv I fare, herunder have forlænget deres gidseltagning unødigt. Det er ALT for billigt sluppet. MAn bør som undgangspunkt have ytringsfrihed, men når disse komercielle virksomheder bringer urigtige historier, begår ulovligheder eller hænger folk ud på fortkert grundlag, burde de kunne idømmes en milionbøde samt miste retten til mediestøtte. Men vores politikere tør ikke rører pressen, så Madsen og Qvortrup kan fortsætte deres lyssky virksomhed.
Det fristende at lade hammeren falde over Ekstra Bladet og den umanerligt klæbrigt selvsmagende Poul Madsen.
Der er dog en grund til politikerne ikke tør røre pressen de rigtige demokratier. Og på længere sigt er det nok bedst sådan. Alternativet er yderligere indskrænkninger ala mørklægningsloven.
Derfor kan man jo godt fnyse hånligt over ideen om at Ekstra Bladet naivt gik i retten med rene hjerter, og også ønske et mere håndgribeligt slag over fingrene for deres grove og gentagne overtrædelser. Det er dog retten der skal tage stilling til dette, ikke politikere med et horn i siden på EB...
Jeg synes det er et godt princip, at man ikke kan dømmes for noget uden at der er en konkret paragraf i straffeloven, der er overtrådt. Alternativet er gummiparagraffer, som kan misbruges til at ramme dem, som man af en eller anden grund ikke kan lide.
Fx var der i Sovjettiden en paragraf, der gjorde det ulovligt at foretage handlinger, som skadede staten eller partiets interesser. Ekstrabladet blev dømt for den konkrete handling at have bragt fotos uden tilladelse, og det er til at forstå. Man kan derimod ikke retligt bebrejde Ekstrabladet, at nogle af deres handlinger havde negative konsekvenser for gidslerne. Det er alene piraterne, som bærer ansvaret for deres gerninger.
Det skal retfærdigvis siges til Ekstra Bladets forsvar, at de tog gidselsagen om Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn op på et tidspunkt, hvor ingen andre medier eller myndigheder gjorde noget som helst for at gøre opmærksom på, at her sad to danske søfolk tilfangetaget og mishandlet af somaliske pirater, og de fleste danskere anede intet om deres skæbne, indtil avisen for alvor bragte de første reportager.
Enhver kan mene om Ekstra Bladet hvad de vil, men i den konkrete sag gik de beviseligt efter, at rederiet Shipcraft og de danske myndigheder skulle påtage sig et menneskeligt og økonomisk ansvar, ja, kort sagt fremskaffe de fornødne økonomiske midler, der skulle til for at få Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn ud af kløerne på en flok kriminelle somaliere, der holdt dem fanget i 838 dage fra den 12. januar 2011 til den 30. april 2013.
På intet tidspunkt er der ført solid dokumentation for, at de to søfolk var blevet frigivet tidligere, hvis bare Ekstra Bladet ikke havde skrevet om deres situation. Tværtimod peger hele forløbet på, at Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn havde fået lov til at dø af sult og sygdom i det somaliske helvede, glemt og begravet for tid og evighed, fordi hverken rederiet eller de danske myndigheder i opstarten af gidselstagningen ville betale èn krone for deres frigivelse.
Ingen medier bekymrede sig om de to danske søfolks tilfangetagelse af piraterne i januar 2011, for de var jo bare ansatte i et kommercielt rederi, alt imens hele nationen var oppe at køre over Kalundborg-familien, der blev fanget af piraterne den 24. februar samme år ud for Afrikas Horn i en lystsejler, skønt de var blevet advaret to gange af Søværnets Operative Kommando om ikke at sejle gennem området uden at være i konvoj.
Det kostede 16 millioner kroner at få Kalundborg-familien frigivet efter syv måneders fangenskab, hvorefter alle medier efterfølgende ”glemte” alt om de to danske søfolk. Ingen stod klar med et tilsvarende beløb på samme tidspunkt for at redde Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn, men takket være Ekstra Bladets kampagne blev befolkningen holdt orienteret om deres skæbne på godt og ondt.
Ja, måske blev Ekstra Bladet lidt for kommercielle i deres markedsføring af de to gidslers situation i Somalia, herunder en lastbil med banner og tre flasker rødvin, fordi de gerne ville fortælle danskerne, at de som det eneste medie bekymrede sig om gidslernes skæbne. Og hvad så? Hverken rederiet eller de danske myndigheder gjorde som nævnt ret meget for at få Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn frigivet, mens de på syv måneder godt kunne finde ud af en frigivelse af Kalundborg-familien.
Chefredaktør Poul Madsen har desværre ret.
Heidi Steen Jensen var som advokat i Byretten kun interesseret i at vinde sagen for enhver pris, og skelede i sin fremstilling af begivenhederne hverken menneskeligt eller følelsesmæssigt til, at Ekstra Bladet trods alt førte sin kampagne i en god mening. Der kom skred i forhandlingerne med gidseltagerne. At der så var elementer i aviskampagnen af privat og sårende karakter, der måske kunne være undgået, ændrer ikke ved avisens overordnede målsætning om, at de ville hjælpe til med at få gidslerne hurtigst muligt hjem.
Men under alle omstændigheder fortjener chefredaktør Poul Madsen og Ekstra Bladet al mulig respekt for, at de ikke appellerede Byrettens dom til Landsretten, men i stedet valgte at betale de idømte 300.000,00 kroner til hvert af gidslerne i erstatning, så hverken de eller avisen skulle igennem en ny følelsesladet retssag med fremlægning af sagens detaljer. Og dèt faktum burde advokat Heidi Steen Jensen samt gidslerne Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn trods alt takke avisen for.
Chefredaktør Poul Madsen behøver ikke at sige undskyld.
Jeg har det sådan, at som udgangspunkt mener jeg altid det modsatte af Ole Brockdorff.
Det er også tilfældet her - og kun meget små mennesker kan ikke holde ud at sige undskyld, når andre føler sig såret.
/P
Poul Madsen træffer sine valg og gider han ikke sige undskyld, har han sikkert sine grunde, sådan ca. 600.000
Der er ingen tvivl på jord om at PM kørte den sag så EB kunne tjene en skilling også, så tilbage står, havde drengene stadig været gidsler hvis PM ikke havde brugt EB til at rejse sagen.??
Moralsk må man gøre op med sig selv, om det var en god eller dårlig måde at gøre det på.
838 dage og kan nogen huske at systemet gjorde noget som helst.
Torben Lindegaard,
Jeg kom til at tænke på Lars Løkke - det med at sige undskyld - eller var det "jeg beklager"...
Og så alle de gange, han bare har nægtet at svare på spørgsmål, så det virker åbenbart.
I den sammenhæng synes jeg Poul Madsen virker regulær - der var jo ingen stor interesse for at hjælpe dem.
Mange bliver hængt ud i medierne, det er en modedille?
Undskyld forlæns og baglæns, hvad nu hvis man ikke mener det...
@charlie white
Hverken du eller jeg ved noget om de mørklagte forhandlinger.
Villy Søvndal udtalte ved frigivelsen, at EkstraBladets indsats havde været forsinkende -
i denne sag tror jeg på ham.
Det har sandsynligheden for sig, at piraterne skruer op for kravene,
når en dansk avis kører en kæmpekampagen.
Mørklægning det kan politikkerne, men om de har i denne sag kan ingen vide, så det er vel rimeligt at skrive at ingen kan huske der er gjort noget fra systemets side, der er jo heller ikke efterfølgende kommet oplysninger om systemet har gjort noget.
Såvidt det erindres, så fortog rederiet sig intet før PM valgte at tjene penge på sagen.
Villy Søvndal .... var det ikke ham som ødelagde SF.
Når jeg læser dette interview så forstår jeg godt hvorfor EB ikke er en avis jeg læser. Sensation for sensationens skyld! Nå jeg er helt rolig oplagstallet falder. Stadigvæk er der dog desværre folk hvis eneste nyhedsdækning er - EB. Trist.