Læsetid: 1 min.

Anbefalet: Otto Lerche

Kultur
26. august 2016

Flippermaskine-rally

I en moderne og kompleks verden søger mange det enkle. Det enkle liv på landet, den enkle tilværelse uden karriere eller som arrangørerne af søndagens flippermaskineturnering på Dyrehavsbakken: Den enkle underholdning. 15 flippermaskiner. 12 timer. 150 kroner. Alle kan være med, men man skal selv medbringe madpakke.

Mr. Muscle flippermaskineturnering, Dyrehavsbakken i Klampenborg, søndag kl. 10-22

En gammel traver

Det store og prestigefyldte Dansk Trav Derby fylder 125 år. Der kan nævnes mange gode grunde til at tage på travbanen sådan en augustsøndag, men det er svært at finde tre bedre end dem, arrangørerne selv nævner i omtalen: mulighed for at vinde mange penge, umoderne musik og en tryllekunstner.

Dansk Trav Derby, Charlottenlund Travbane, Charlottenlund, søndag kl. 12

Shalom aleikum

For andet år i træk afholdes fredsfestivalen Salaam Shalom, som er arrangeret af unge med jødisk, muslimsk og andre religiøse baggrunde. De er gået sammen for at »hylde den rummelighed og tolerance, der gør Danmark farverigt«, og for at skabe et alternativ til den »negative diskurs, der ofte præger minoritetsdebatten«.

Salaam Shalom – festival for fred, Nytorv, København, søndag 16-20

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her