Analyse
Læsetid: 5 min.

Basketstjernerne, mønsterbryderne og de onde russere: Her er de Olympiske Leges ikoner

De Olympisk Lege er en scene, hvor vi kan se, hvordan vi selv ser på resten af verden
De Olympisk Lege er en scene, hvor vi kan se, hvordan vi selv ser på resten af verden

Richard Ellis

Kultur
19. august 2016

Det er de bedste sportsfolk, som vinder medaljer i Rio de Janeiro. Men det er ikke nødvendigvis de bedste præstationer, som vinder publikums kærlighed ved de Olympiske Lege.

Kampen om kærligheden er afgjort på forhånd. De Olympiske Lege er således ikke bare en sportskonkurrence, men en global scene for nationernes største individualister, hvor vi også kan se, hvordan vi selv ser verden.

Det er verdens bløde magt, som bestemmer, hvem vi elsker, og hvem vi hader. Her er fem eksempler præget af den bløde magt fra De Olympiske Lege i Rio.

Kevin Durant er ifølge Forbes Magazine den bedst betalte sportsmand ved De Olympiske Lege.

Kevin Durant er ifølge Forbes Magazine den bedst betalte sportsmand ved De Olympiske Lege.

Eric Gay

1. Den ene procent

De største stjerner ved De Olympiske Lege er de professionelle amerikanske basketballspillere. Verden er nærmest taknemmelig over, at disse eksklusive atleter har taget sig tid til at stille op. De er hævet over alle sportsfolk og bor ikke i den olympiske by, men er indlogeret på en luksusyacht ud for Rio.

Den bedst betalte sportsmand ved legene er ifølge Forbes Magazine Kevin Durant, som har tjent 150.000 dollar om dagen i de sidste 12 måneder. Og i øvrigt netop har underskrevet en ny kontrakt med Golden State Warriors, som gør ham endnu rigere.

Men sådan ser man ikke på de amerikanske basketballspillere. De udstråler det, hele verden beundrer og længes efter ved USA: De er ultimative individualister, som takket være ufatteligt talent og hårdt arbejde har rejst sig fra fattigdom til ufattelig rigdom. De har fortjent det.

De er ikke bare sportsstjerner, men stilikoner. Cool og lækre. Elegante og suveræne. De behersker subkulturens håndtegn, de er udsmykket med tatoveringer, og det er ikke tilfældigt, at de optræder i musikvideoer og spillefilm. De er de største stjerner.

Leo Correa

2. Sportens forbryderstat

Man må gerne hade russerne i Rio. Formelt er OL en antiracistisk begivenhed, men det regnes ikke for racisme, at vi bare ikke bryder os om russerne.

De stråler ikke som de amerikanske stjerner, og de leger ikke som brasilianerne. De danser ikke, når de vinder. Publikum pifter ad de russiske atleter, konkurrenterne beklager, at de overhovedet er med, og der er ingen jubel, når det russiske flag går til tops, efter at de har vundet.

Den almindelige forklaring er naturligvis, at russerne inden OL blev afsløret i systematisk doping, som var centralt organiseret. Rusland er på den måde blevet sportsverdenens forbryderstat.

Men det reflekterer også Ruslands position i verden. Når Det Demokratiske Parti bliver afsløret i magtmisbrug igennem lækager fra Wikileaks, er den officielle forklaring, at det er russerne, de dumme svin, som står bag.

Den Kolde Krig er slut, men billedet af russerne som forbrydere fra spionfilm og fjenderne i heltefilm har også præget vores perception af dem. Når vi hører en russisk accent i en amerikansk film, ved vi, at det er en forbryder.

Og når vi ser en russisk vinder ved De Olympiske Lege, er vi slet, slet ikke sikre på, at det ikke er en dopingsynder. Vi stoler ikke på dem.

Richard Ellis

3. Produkter af staten

Kina er berømt for at have et af de mest imponerende statsapparater i verden – og et af de svageste civilsamfund. De er fantastiske til at realisere centralt styrede planer og regere et enormt samfund, men de stimulerer ikke borgernes frihed til at realisere sig selv, og de inspirerer ikke til kreativitet i civilsamfundet.

Hvem kender et berømt kinesisk brand? Hvem kender en berømt kinesisk personlighed, som ikke er dissident?

Sådan ser vi også deres vindere ved De Olympiske Lege: Vi kender ikke deres navne, vi husker dem i hvert fald ikke, og vi efterligner ikke deres håndtegn.

Kommentatorerne refererer ofte til »kineseren«, når en kineser er med i konkurrencen. For os fremtræder de som produkter af staten, som atleter uden personlighed. De danser heller ikke, når de vinder.

Historien om 19-årige Simone Biles er historien om pigen, der kom ud af ingenting og nu er verdens suverænt bedste gymnast.

Historien om 19-årige Simone Biles er historien om pigen, der kom ud af ingenting og nu er verdens suverænt bedste gymnast.

Kevin Dietsch

4. Den sorte mønsterbryder

Et interessant træk ved De Olympiske Lege er sammenhængen mellem individualist og nation. Det er den ene konkurrence, hvor den enkelte sportsudøver ikke bare vinder for sin egen skyld, men for hele sit lands.

Og jo mere individualiserede sportsfolkene forekommer i deres personlige udtryk, jo mere viser de tilbage til et land, som giver spillerum for stor selvudfoldelse. Og vi har alle set amerikanske film og tv-serier, hørt deres kærlighedssange til vores forelskelser, og deres vold og våben har gjort os fascineret forfærdede, fra vi var helt små. Så vi har lært at læse deres tegn, symboler og udtryk.

Når vi ser den sorte gymnast Simone Biles og hører, at hendes mor ikke kunne passe hende, fordi hun var narkoman, så kender vi allerede noget af hendes historie.

Vi er bevægede over, at hun nu er verdens suverænt bedste gymnast, og vi kan ikke lade være med at håbe på, at hendes historie bliver den fantastiske fortælling om den mangedobbelte guldvinder, som kom ud af ingenting.

Usain Bolt har været den hurtigste mand i verden i 10 år.

Usain Bolt har været den hurtigste mand i verden i 10 år.

Charlie Riedel

5. Den hurtigste mand

Usain Bolt er ikke amerikaner, han er jamaicaner. Men han kan alt det, som amerikanerne også kan, og så kan han noget caribisk også. Han danser og smiler og griner højt, når han får et sjovt spørgsmål til en pressekonference. Og så har han været den hurtigste mand i verden i ti år.

Den amerikanske forsker Joseph Nye, som er blevet berømt for udviklingen af begrebet om blød magt, har gang på gang understreget, at det ikke bare handler om popmusik, film, tv-serier og billeder af skønhed.

Den bløde magt skal være allieret med hård magt for at blive til effektiv magt. Amerikanerne har præget vores billeder af skønhed og lykke, men de har også været militært og økonomisk overlegne i et århundrede.

På samme måde ved de Olympiske Lege: Vi elsker ikke alle vindere, men man skal være vinder for virkelig at blive elsket. Og det er selvfølgelig en amerikansk sejr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Rune. Det kan meget vel være at kinesiske atleter virker lidt reserverede men det er nok meget naturligt når man tænker på de kommer fra et land med en kong-futzeisiansk tankegang.Jeg kan tænke mig at 1.2 milliarder par gule hænder klapper entusiastisk ad deres atleter.