Læsetid: 8 min.

’Fælden er, at man tror, at man kan finde en endelig løsning på det’

Viggo Mortensen er aktuel i det humoristiske drama ’Captain Fantastic’, der blandt meget andet handler om at finde en sund balance i ens tilværelse. Information har mødt Mortensen og filmens instruktør, Matt Ross
Viggo Mortensen spiller hovedrollen som Ben Cash i ’Captain Fantastic’ instrueret af Matt Ross (th.). ’Filmen taler om fordelene ved samtale og ved at være enige om at være uenige og lytte til hinanden,‘ siger Mortensen.

Sille Veilmark

5. august 2016

Det er en mildest talt usædvanlig familie, man møder i Matt Ross’ Captain Fantastic. Ben (dansk-amerikanske Viggo Mortensen) bor alene langt ude i skoven sammen med sine seks børn i forskellige aldre og lærer dem her at overleve uden internet og telefoner, men med kniv, bue og pil, alt imens han underviser dem i alverdens religioner, litteratur, ideologier og sprog – og lærer dem at stille spørgsmål til samfund, systemer og ikke mindst storkapital.

Familien fejrer for eksempel ikke jul, men går i stedet all in på Noam Chomsky Day – opkaldt efter den venstreorienterede, amerikanske filosof, historiker og politiske aktivist – og børnene strør om sig med paroler som »power to the people«, »stick it to the man« og »vi gør ikke grin med andre mennesker, kun kristne.«

Det er meget morsomt, men indimellem også foruroligende at opleve Bens børn, selv de yngste, begavet dissekere Lolita, med egne ord forklare den amerikanske forfatning – og forskellene mellem USA og Kina – og ganske uden filter tale om morens psykiske sygdom og nylige selvmord, og hvad sex egentlig er. Spørgsmålet er – også i filmen – om Bens radikale opdragelsesfacon kun er af det gode, eller om den simpelthen er for ekstrem.

Forleden var filmens amerikanske instruktør Matt Ross og den danske skuespiller Viggo Mortensen i København for at tale om den kritikerroste film, der indtog Sundance Filmfestival i januar og filmfestivalen i Cannes i maj, og som nu kan ses i danske biografer.

Matt Ross, der tillige er skuespiller – han har for eksempel en større rolle i komedieserien Silicon Valley – har selv skrevet manuskriptet til Captain Fantastic, og jeg kan ikke lade være med at spørge, om han ikke var nervøs for at skubbe publikum fra sig ved at portrættere en så markant anderledes familie. I åbningsscenen ser man den ældste søn dræbe et rådyr med en kniv, hvorefter han som et manddomsritual – og mens resten af familien ser til – spiser dets hjerte råt.

»Var jeg nogensinde bange? Ikke rigtig,« siger Ross.

»De mennesker, der er bange, er dem, der har penge i filmen. Der er kun grund til at være bange, hvis man er i fare for at skræmme et publikum væk. Men jeg har mange kristne venner, som har set filmen, og som har humoristisk sans. Det var heller ikke så meget et angreb på kristendommen, som det var et angreb på ekstremisme og måske ...«

Viggo Mortensen bryder ind: »Manglende fleksibilitet.«

Og Ross fortsætter: »Manglende fleksibilitet. Der er en bestemt form for kristendom, som kan opleves i USA, og som er intolerant, mangler fleksibilitet og ikke ejer humor. Men for nu at svare på dit spørgsmål: Det er ikke et angreb på kristendom, men vi har ikke for alvor en opdeling af kirke og stat i USA. Jeg plejer at sammenlige med et land som Frankrig. Det er katolsk, men man hører aldrig en fransk politiker tale om sin dybe og vedholdende kærlighed til Jesus Kristus. Det er ikke en del af fortællingen. I USA er man nødt til at tale om det som politiker.«

Mortensen: »Når man stiller op til præsidentvalget. Forleden sagde Hillary et eller andet latterligt, ’i min kirke ...’«

Ross: »Ja, og man er altid nødt til at afslutte en tale med at sige ’Gud velsigne jer, og Gud velsigne Amerika.’ Vi er et utroligt kristent land, selv om vi i teorien har opdeling af kirke og stat.«

Mortensen: »Indimellem tænker man, at den person, jeg spiller, er skør eller for meget, for ærlig og farlig. Det er komplekst og handler i sidste ende om, hvad der sker, når man isolerer sig for meget, ikke kommunikerer med andre og bliver ufleksibel. Filmen taler – uden at slå på tromme for det på en åbenlys måde – om fordelene ved samtale og ved at være enige om at være uenige og lytte til hinanden.«

Heltebilleder udfordret

Captain Fantastic beskriver til at begynde med en venstreorienteret utopi med Ben og børnene som heltene. Men da familien på et tidspunkt tvinges til at drage ud i verden, bliver utopien og heltebillederne udfordret af virkeligheden, og det går op for dem, at verden måske ikke er så sort-hvid, som de tror, og som Ben prædiker. Filmen handler om at finde en sund balance, ikke mindst mellem det moderne, altomsiggribende onlineliv, som Bens nevøer i filmen lever, og så det mere naturlige, analoge liv, som han og hans børn selv dyrker i en meget fundamentalistisk version.

»Min datter er 13, og hun har en mobiltelefon. Hun var den sidste af sine venner til at få en iPhone,« siger Matt Ross.

»Vi har computere derhjemme. Hvis man har tænkt sig at leve i verden – hvilket familien i filmen på mange måder ikke har – er det meget svært at klare sig uden telefoner og computere. Da jeg var dreng, grundlagde min mor nogle kollektiver og alternative samfund langt ude på landet i Oregon. Det var før computerens tid, men jeg havde ikke noget fjernsyn – jeg havde ingenting og levede på flere måder ligesom familien i Captain Fantastic. Faktisk er det nemmere at leve så ekstremt et liv, fordi det er vanskeligt at finde en balance.

Hvis man bor i København og ikke ude i skoven, bliver man selv og ens børn konfronteret med en moderne teknologi, der er afhængighedsskabende. Hvordan finder man så en balance? For mig – og det ender de også med at indse i filmen – drejer det sig om mådeholdenhed. Min kone og jeg er hele tiden nødt til at holde øje med vores datter. Hun må ikke sove med sin telefon. Hun må ikke tage sin telefon med ind på sit værelse om aftenen. Hun skal lægge den i køkkenet. Vi er nødt til at have alle disse regler. Men vi lærer børn at begå sig i en digital verden, som de fleste voksne ærlig talt ikke forstår at begå sig i. Det er ikke engang sjovt længere. Hvis man går ind på en café eller er i en lufthavn, så sidder alle og stirrer på deres telefon. Der er ingen balance eller mådeholdenhed mere.«

Intellektuel dovenskab

Det er en vigtig diskussion, mener Viggo Mortensen, og det er en kompleks en af slagsen. Der findes ikke blot én løsning, man kan gribe til som forældre eller lærere.

»Hvad enten det drejer sig om et demokrati, et parforhold eller en familie, så har vi en idé om, at hvis vi når et bestemt mål, så er vi en god familie og et ægte demokrati,« siger han.

»Nej, det er en proces. Man kan ikke lave en perfekt film, man kan ikke være en perfekt far, man kan ikke have et perfekt samfund eller et perfekt forhold til et andet menneske. Det er umuligt. Men det betyder ikke, at man ikke forsøger. Det vigtigste er at snakke med sine børn om det. Fælden er, at man tror, at man kan finde en endelig løsning på det, eller at man ikke foretager sig noget, fordi man bare gerne vil have, at børnene kan lide én og synes, man er cool.«

Matt Ross: »Det er en kalibrering, der foregår hver time. Sådan er det at være forælder. Man siger hele tiden ’Det virkede ikke. Lad os prøve det her i stedet.’«

I Captain Fantastic bruger Ben mange kræfter på at uddanne sine børn og lære dem at tænke kritisk og selvstændigt, og blandt børnene er der både marxister og trotskister, som rent faktisk kan argumentere for deres politiske overbevisning.

»Jeg vil tro, at Ben på et tidspunkt har lært dem ned i mindste detalje ikke bare sprog, filosofi, matematik, astronomi, geologi og mytologi, men også alle verdens største religioner, deres kendetegn og trossystemer, oprindelser, indbyrdes konfliktpunkter, og hver eneste af dem kan beskrive præcis, hvordan en religion hænger sammen. Og hvis en af dem siger ’Jeg er buddhist,’ så siger faren ’OK, fortæl mig hvorfor. Jeg forventer en forklaring,’« siger Mortensen.

Heltemodig hovedperson

For nylig gæstede Viggo Mortensen sin amerikanske kollega Alec Baldwins podcast, Here’s the Thing, og Mortensen talte her blandt andet om den slags sjældne film, der kan om ikke forandre mennesker så i hvert fald få os til at forsøge at gøre det hele en smule bedre. Sådan en film er Captain Fantastic, mener han.

»Der er ting i denne film, som alle kan tage til sig og tænke ’Det kunne være nyttigt,’ eller ’Jeg kan godt lide den idé. Den er måske lidt ekstrem, men noget af den vil være godt.’ Som du sagde, Matt, balance. De film, der kan det, er som regel film om rigtige mennesker i situationer, man kan relatere til, selv om man ikke nødvendigvis har levet på den måde. Jeg tror, at det er derfor, vi går i biografen for at se film. Vi vil se noget dramatisk ske, selv i en komedie. Der sker noget ekstraordinært med et nogenlunde almindeligt menneske. Hvordan opfører de sig sådan? Er de bange? Lyver de? Benægter de det? Er de ærlige over for andre mennesker og sig selv? Vælger de at ændre noget på grund af det, der sker?«

Matt Ross: »Jeg går i biografen, fordi jeg vil føle noget. Jeg vil have en følelsesmæssig oplevelse. Jeg vil bevæges og grine eller græde. Og så vil jeg tænke. Jeg vil udfordres intellektuelt, og det kan være, at jeg sætter spørgsmålstegn ved mit eget liv eller mine egne værdier. Hver eneste historie fortæller os, hvordan vi skal være og ikke være på et meget basalt niveau. Det er også det, Star Wars gør – den handler om, hvorvidt man vil være Luke eller Darth. Jeg ved ikke, om film rent faktisk kan forandre én, men de giver én mulighed for at reflektere over livet og få livsinstrukser på en måde.«

Mortensen: »I Captain Fantastic oplever man Ben indse, at han har taget fejl. Hans første reaktion er meget menneskelig: ’Det hele er forkert. Fuck.’ Han har brug for at fordøje det, der sker, og han har brug for, at hans børn siger ’Nej, du tager ikke kun fejl. Fundamentet er godt, men nogle ting skal ændres. Vi er nødt til at finde en balance.’«

Ross: »Som hovedperson er Ben ikke beundringsværdig eller heltemodig på grund af den måde, han opfører sig på i begyndelsen af filmen, men fordi han er i stand til at tilpasse sig. Fordi han er et af den slags mennesker, som formår at sige ’Jeg har visse ambitioner, men nogle af de ting, jeg gør, er skadelige for mine børn.’ Det er det sværeste at gøre – at erkende, at man tager fejl omkring mange ting og så ændre sig.«

’Captain Fantastic’ havde premiere torsdag.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jakob Silberbrandt
  • Anker Nielsen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Niels-Simon Larsen
  • Kurt Nielsen
Jakob Silberbrandt, Anker Nielsen, Mikael Velschow-Rasmussen, Niels-Simon Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer