Baggrund
Læsetid: 5 min.

Et flimmer af scener

Ny biografi om forfatteren Jakob Ejersbo fortæller letløbende, nogenlunde velskrevet og temmelig nærsynet om hans liv og venner
Kultur
22. august 2016
Jakob Ejersbo (1968-2008) er mest kendt som forfatter til en trilogi om Afrika, som blev færdigredigeret af hans redaktør på Gyldendal, Johannes Riis, efter Ejersbos død. Trilogien består af romanerne ’Eksil’ og ’Liberty’ samt ’Revolution’, der alle udkom i løbet af 2009.

Morten Langkilde

Der er taget nogle konsekvente valg i Jakob var her, Rune Skyum-Nielsens nye, store bog om den danske forfatter Jakob Ejersbo. Den er ikke skrevet som en almindelig biografi, men som et flimmer af scener, hvor snart den ene, snart den anden person er synsvinkelbærer og så at sige overtager teksten for en kort bid, sjældent mere end en side lang.

Så hører man fra Ejersbos mor eller far eller søster, så fra naboens pige, så fra den lærer, der havde blik for Ejersbo i 7.-klasse, så fra de venner, der fulgte ham hele livet, så fra Gyldendals Johannes Riis, Ejersbos forlægger, redaktør og ven.

Bag det ligger selvsagt en række interview, som Skyum-Nielsen har lavet, men selv vælger han at være nærmest usynlig.

Læs også: Sandhederne om Ejersbo

Han skal ikke komme med vurderinger, han vil ikke tolke det liv, han skriver om, han vil bare være pennefører. Jakob var her fremlægger alle disse små erindringer og scener, fortalt fra hver deres perspektiv og ordnet kronologisk – barndommen i Jylland og Tanzania, de bitre, søgende 20’ere, succes med Nordkraft, arbejdet med bøgerne om Afrika og siden, tragisk, en uhelbredelig kræftsygdom. Det krydsklippes så med øjebliksbilleder fra en tur til Kilimanjaro, hvor et slæng af Ejersbos gamle venner vil sprede hans aske fra bjergets top.

Tæt på, men ikke i dybden

Den form kommer der noget godt ud af. Den giver også en hel masse problemer. Skyum-Nielsen er en erfaren skribent, det kan man godt mærke, han skriver letløbende og levende, han ved, hvor langt han skal trække en scene. Som læser føler man sig tæt på de begivenheder, Ejersbo kommer ud for. Det er som at se en række fotografier, intime snapshots fra et liv, meget umiddelbare, tilsammen en mosaik. De skifter hele tiden. Jakob var her varierer dem så effent, at det aldrig bliver monotont.

Det er også en kvalitet, at bogen aldrig bliver en helgenkåring – kun et par steder falder Skyum-Nielsen i og mytologiserer sit emne. Ellers virker Ejersbo først og fremmest ret normal og ikke ubetinget sympatisk, med et utroligt behov for at skærme sig selv, men også med et stort behov for at blive bekræftet og ikke bleg for at bruge af sine venners liv for at få stof til sine bøger. Han fremstår også – og det var en nyhed for i al fald mig – som ret forvirret over sin egen seksualitet og helt ude af stand til at knytte sig til en kæreste. Og som meget ulykkelig inden sin død.

Alligevel: at være tæt på er jo ikke det samme som at gå i dybden. Noget for tit savner man altså, at bogen kommer om bag alle disse vidner fra Ejersbos liv. Eller at den gør det modsatte, zoomer ud. For reelt fokuserer bogen på et nærmest klaustrofobisk univers, på forholdet til venner og familie, på småintriger og kærester, på små detaljer fra det redaktionelle arbejde med bøgerne.

Den er ikke interesseret i at se hans liv og historie som billede på en generation og dens sensibilitet. Det ville ellers være oplagt, for der er også noget typisk over Ejersbo: opgøret med en forældregeneration, der ikke satte grænser, men i stedet var for fraværende, en særlig blanding af provins og en punket gør det selv-tankegang.

Mangler hans tankeunivers

Den prøver ikke at skildre Ejersbos tankeunivers eller intellektuelle udvikling. Faktisk hører vi stort set intet om, hvad han læser, og hvad han tænker om det, han læser. Ærgerligt nok går den heller ikke i dybden med Ejersbos bøger – ærgerligt, fordi Rune Skyum-Nielsen i en helt kort passage ved bogens slutning overvejer, hvorvidt forfatterskabets styrke faktisk ikke ligger i den realisme, Ejersbo selv slog på tromme for, men snarere i dens nærmest overdrevne opgør med en forældregeneration, der svigtede. Den pointe ville jeg virkelig gerne have læst mere om. Han prøver heller ikke at give et bredere perspektiv på forfatterskabets skildringer fra Tanzania. I stedet vælger Skyum-Nielsen, noget bizart, at lade Ali – modellen for Marcus i Revolution – tale det samme selvopfundne swahili-dansk, fuld af farverigt, ’etnisk’ billedsprog, som han gør i Ejersbos roman. »Det var en utrolig computer, Jakobo havde med. Den kunne foldes sammen og bo i rygsækken,« den slags. Det er ikke et heldigt valg.

Så man må nøjes med et portræt, der næsten udelukkende fokuserer på forholdet til forældrene og vennerne, på fnidderet i det litterære miljø – i forhold til, hvor meget Ejersbos venner foragter Lars Bukdahl, så taler de godt nok en del om ham – og på at kortlægge hvem af Jakob Ejersbos bekendte, der dannede model for hvilke skikkelser i forfatterskabet.

Småtterier

Nå ja, og så er der alt for mange små anekdoter med banale vignetter fra et liv, der i lange stræk lignede enhver andens. Måske skyldes det, at Ejersbo, når man ser bort fra årene i Tanzania, i virkeligheden ikke levede et specielt farverigt eller dramatisk liv. Undervejs sidder man i al fald med en fornemmelse af, at stoffet ikke kan bære en så stor biografi.

Man sidder også med en fornemmelse af, at alle detaljerne faktisk ikke giver et særlig prægnant billede af Ejersbo – af netop ham. Temmelig mange citater fra barndomsbreve og fristile med stavefejl i viser ikke så meget andet, end at den senere forfatter tog sig god tid med at tage retskrivning alvorligt. Det er fint, at han engang har hjulpet sin ven Christian med at bygge et nyt badeværelse, men altså, skal det virkelig med her?

Og hvad skal man sige til passager som denne – Jakob og hans gode ven Morten får sig nogle faste rutiner, også sprogligt:

»Jakobs favorit-bonmot var ’man skal ikke være et fjols’, og Morten sagde whatever efter hver anden sætning, ’pis mig i øret’ efter hver femte. Slabberasen foregik ved klapbordet i Jakobs køkken, og kaffen var altid den samme: Merrild fra Netto i Godthåbsvejs gamle Roxy-biograf.«

Og så videre med utallige småtterier. At læse Jakob var her er som at sidde ved et bord, hvor en flok venner fortæller om én, de har kendt og mindes, men som man ikke selv kender. Det kan være fint og rørende.

Men alle, der har siddet i den situation, ved at ens venner er specielle, fordi de er ens venner, ikke fordi de faktisk er totalt unikke og interessante skæbner.

Rune Skyum-Nielsen: Jakob var her. 464 sider, 299,95 kr. Gyldendal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her