Læsetid: 4 min.

’International pris’ til Aarhus-bibliotek var indstiftet og finansieret af danskere

Den ’internationale pris’, som i sidste uge gik til Aarhus’ nye bibliotek, Dokk1, var stiftet, uddelt og finansieret af danskere. Mediernes jublende omtale udstiller kulturjournalistikkens store problem, mener kritikere: Den er alt for ukritisk
Hos Chicago Public Library, som var blandt de fire finalister i konkurrencen, føler man sig ikke forfordelt. ’Dokk1 var en fortjent vinder,’ skriver biblioteksleder Brian Bannon til Information.

Joachim Ladefoged

24. august 2016

I sidste uge kunne en række danske medier præsentere læserne for en god nyhed: Aarhus' nye havnebibliotek Dokk1 havde fået en stor »international pris« på bibliotekskonference WLIC i Ohio og var nu officielt »klodens bedste folkebibliotek,« som det hed hos både TV2, Politiken og Jyllands-Posten. Historien nåede endda et internationalt publikum, da websitet qz.com samlede den op.

Jublen var stor: »Sådan! Nu markerer Aarhus sig igen på verdenskortet,« udtalte Aarhus kulturrådmand, Rabih Azad-Ahmad. Direktør for Aarhus 2017 Rebecca Matthews kaldte biblioteket en »genistreg«, og Alternativets politiske leder Uffe Elbæk glædede sig på Facebook: 

»Det er vel at mærke ikke noget Aarhus siger. Det er noget verden siger.« 

Men det sidste er måske ikke helt korrekt.

Den internationale pris, »Public Library of the Year«, er nemlig oprettet, finansieret og uddelt af lutter danskere: Bag prisen står Slots- og Kulturstyrelsen, som biblioteksområdet sorterer under.

6 ud af 8 af dommere i prisjuryen var danskere, viceformand i Slots- og Kulturstyrelsen var juryformand, og da juryen mødtes for at finde en vinder, foregik det hos Slots- og Kulturstyrelsen på H.C. Andersens Boulevard i København. Prisen var desuden sponseret af det danske it-firma Systematic, som leverer it-løsninger til danske biblioteker. Eneste internationale anstrøg var ét jurymedlem fra Norge og ét fra Australien.

Retfærdiggør investeringer

Ifølge medieforsker Søren Schultz Jørgensen fra SDU udstiller sagen et kendt problem i danske medier: Dækning af kunst og kultur består alt for ofte af ukritisk videreformidling af pressemeddelelser og nyhedstelegrammer – ikke mindst, hvis danskere er blevet kåret som verdens bedste.

»Der er mange situationer, hvor den slags er ligegyldigt: Hvem har verdens næsthøjeste juletræ? So what. Men er det ukontroversielt, hvem der har verdens bedste flygtningepolitik? Eller det bedste velfærdssystem? Der er man nødt til være principiel: Man kan ikke bare videreformidle postulater om nogens fortræffeligheder,« siger Søren Schultz Jørgensen

Den international pris til Dokk1 er ikke ligegyldig; den kaster glans over et projekt, som Aarhus Kommune og Realdania tilsammen har brugt 2,1 mia. kroner på – penge som teoretisk set kunne være brugt på børnehaver eller togbaner. Derfor skal kildekritikken være på plads, mener Søren Schultz Jørgensen.

»Prisen legitimerer nogle milliardinvesteringer og nogle politiske beslutninger og prioriteringer,« siger han. »Det er et problem, hvis man kan bygge nationale forestillinger op omkring postulater, som er forkerte.«

Kulturen bliver ligegyldig

I 2002 viste en undersøgelse fra Mandag Morgen, at 80 pct. af alle artikler om kultur i danske aviser handlede om nye produkter, og i et forsøg på at komme den ukritiske kulturjournalistik til livs oprettede Kunstrådet i 2008 en formidlingspris. Det ser dog ikke ud til at have virket.

Nete Nørgaard Kristensen, som forsker i kulturjournalistik på Københavns Universitet, har analyseret al kulturdækning i danske medier i uge 46 i 2012, og hendes analyse viser, at kun 15 pct. af artiklerne var originale historier, som ikke byggede på andre mediers journalistik, pressemeddelelser eller pressemøder.

Manglen på kritisk journalistik har alle dage været en udfordring for kulturjournalistikken, mener Nete Nørgaard Kristensen. Det skyldes blandt andet, at journalister på kulturområdet arbejder i et lille miljø, hvor kunstnere, journalister og embedsmænd er tæt forbundne og afhængige af hinanden.

»Kulturfeltet bliver ofte kritiseret for at være et lukket kredsløb, hvor det kan være svært at få de kritiske stemmer til at stille op, fordi mange aktører er afhængige af den offentlige støtte. Desuden opfatter kulturjournalister ofte sig selv som formidlere af kunst og kultur frem for som kulturlivets modstandere eller vagthund,« siger Nete Nørgaard Kristensen

Den slappe kulturjournalistik svækker hele kulturområdet, mener Christian Have, der er kreativ direktør i Have Kommunikation.

»Et område, som ikke bliver dækket kritisk, engageret og fokuseret, bliver et område, som opfattes som ligegyldigt. Og det er giftigt for kulturen,« siger han.

»Kunst og kultur er noget vi alle sammen taler meget om; noget som bærer vores værdier og identitet, og som skaber sammenhængskraft i et stadig mere polariseret samfund. Det er skal tages alvorligt – og kulturjournalistikken burde føre an,« siger Christian Have.

En værdig vinder

Trods de tunge danske interesser bag biblioteksprisen til Dokk1, mener viceformand i Slots- og Kulturstyelsen Morten Lautrup-Larsen (som altså også var juryformand i priskomiteen) fortsat at prisen kan kaldes international .

»Den er international på den måde, at vi har modtaget forslag fra hele verden, og at prisen bliver uddelt i forbindelse med mødet i den international organisation IFLA,« siger han. 

Han ser ingen problemer med inhabilitet.

»Ingen af dem (i juryen, red.) var inhabile på nogen måder. Realdania sad ikke i juryen, og hele berettigelsen af prisen beror på, at vi træffer en saglig vurdering – og det har vi gjort. Der var klart enighed om valget,« siger Morten Lautrup-Larsen.

Hos Chicago Public Library, som var blandt de fire finalister i konkurrencen, føler man sig ikke forfordelt – Dokk1 var en fortjent vinder, skriver biblioteksleder Brian Bannon i en kommentar til Information:

»Jeg synes det var en velkørt proces, og vi er begejstrede for vinderen, Dokk1,« skriver han.

Også Sue Noonan, chef for det australske bibliotek Geelong Regional Library, som ligeledes var blandt de fire finalister, kalder Dokk1 »en værdig vinder«.

Dokk1, som Politiken i en anmeldelse har kaldt »velfærdsarkitekturens svar på Versailles Slottet«, blev præmieret med 5.000 dollar (32.700 kroner), hvilket cirka svarer til 0,001 pct. af anlægsudgifterne. Og nå ja, så fik de også en masse gode presseomtale.

Rettelse: I en tidligere version af denne artikel skrev vi at fonden Realdania stod bag prisen Public Library of the Year. Det er ikke korrekt. Realdania har tidligere financieret Slots- og Kulturstyrelsens såkaldte modelprogram, som står bag prisen, men denne involvering stoppede i 2013. Vi beklager.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Annette Damgaard
  • ingemaje lange
  • David Zennaro
  • Oluf Husted
Annette Damgaard, ingemaje lange, David Zennaro og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Nu tjener hverken journalister eller kulturfolk særlig mange penge - så for mig er det da fint de får en hel del priser.

Husk, at byggeriet også indeholder en ekstrem pinlig fasade fejl.
Mon parkeringskælderen er oversvømmelses sikret?

Uffe Palludan

Kigger man på billedet og ser bort fra beliggenheden, så ligner den fuldstændigt en lufthavnsterminal i Sovjetunionen.

Annette Damgaard

Trads er journalist og ekspert i at rykke sætninger og paragraffer ud af en kontekst og dermed styre en stemning lige der hen, hvor han vil have stemningen placeret.

Ja, prisen administreres af Slots- og Kulturstyrelsen - ja, seks ud af otte medlemmer af juryen er danskere, og ja, prisen er bl.a. sponsoreret af Systematic, som er det firma, der leverer it-løsninger til Dokk1. Men betyder det, at når prisen overvejende er dansk, så er det ikke tilladt, at sætte pris på et dansk byggeri? Eller er man tvunget til år efter år at vælge et udenlandsk byggeri, fordi prisen overvejende er dansk?? - Det lyder som regulær jantelov. - Eller er der et eller andet, jeg har misforstået? Prisen administreres af danske skattemidler - nemlig af Slots- og Kulturstyrelsen - siges det, hvilket så skulle være grunden til, at det er korrupt at vælge et dansk byggeri. Der er et eller andet helt bagvendt i udtalelser, argumentation og intention i dette. Men hvor er så problemet i at prisen går til et dansk bibliotek, som ret og slet får international anerkendelse og ros.

På min rejse til Tokyo i maj 2015, sad jeg til bords med en Japansk Sponsor, en ambassadør og fire kulturfolk fra Østeuropa, hvoraf den ene forskede i biblioteker. De snakkede om DOKK1 som et ”must see” Biblioteket blev bragt på banen af hende der forskede i biblioteker. Nu færdes jeg i et internationalt miljø, og kan derfor uden at blinke sige, at DOKK1 rent faktisk får international ros. Så skrot janteloven.

Peter Bækgaard

Et hovedbibliotek som et must see... så kommer man satme ikke meget ud....
når det så er sagt, så svarer hædersprisen vel nærmest til at man som forældre giver sit barn en medalje for at tømme opvaskemaskinen.

Annette Damgaard

Der er tale om en international pris med mindre Danmark ikke hører med i det internationale samfund. Systematic – Public Library of the Year Award – tildeler priser på international plan. I 2014 blev prisen givet til Craigieburn Library i Hume City, Australia. I 2015 gik prisen til Kista Public Library i Stockholm og i 2016 gik prisen så til DOKK1 i Aarhus. Men betyder kritikken, at en dansk funderet international pris ikke må gå til et dansk bibliotek?
Er vi ude i andedams polemik? Eller måske misundelsesjournalistik fra David Trads side – eller hvordan skal det nu tolkes? Må Nobelprisen i litteratur så heller ikke gå til en svensker – eller hvor er vi henne?

Og til Peter Bækgaard kan jeg sige - omtalte kulturfolk fra Østeuropa og Japan kommer mere ud end du aner.

Michael Kongstad Nielsen

Hvordan kan et bibliotek og en kældergarage komme til at koste 2,1 mia. kroner?
Med sådant et "velfærds"- overforbrug er det klart, at beslutningstagerne trænger til noget hædrende prisomtale for at få taget blusset af de røde ører.

Arkitektonisk er frembringelsen efter min ringe mening ikke imponerende. Der er for meget "skibakke" (Snøhetta) og skuespilhus (Kvæsthusbroen) over den, altså mangel på originalitet.

Artiklens kritik er ok., og rammer også aviserne selv. Der er alt for meget afhængighed og indspisthed mellem anmeldere, kritikere, kunstnere, og investorer.

ingemaje lange

man kan ikke bedømme så stor en bygning ud fra fotoet, hvor den ganske rigtigt ligner et elektrisk strygejern:) Bygningen er faktisk uhyre vellykket både indvendigt og udvendigt. Og både arkitektonisk/æstetisk og funktionelt er den velfungerende.
Det er endvidere meget mere end et bibliotek, men snarere et moderne forsamlingshus, hvor der er mennesker af alle slags og aldre ugen rundt både inde og ude. Kort sagt et hus, der emmer af ganske almindeligt livgivende liv! Mere af den slags.

Annette Damgaard

Michael Kongstad Nielsen - ud over det Ingemaje Lange fortæller, så har Dokk1 en fantastisk legeplads – Kloden - med store legefigurer i første sals højde, som dagligt besøges af rigtig, rigtig mange børn. Lige som børnebiblioteket på 2. sal er indrettet som et læringsrum - er et sandt eldorado for børn, hvor der jævnligt er arrangementer, såvel som interaktive, digitale legemuligheder.

DOKK1 har samtidig fri og lige adgang til viden og kultur. Der er møderum, og mulighed for kulturelle arrangementer, konferencer og udstillinger. Dertil kommer, at stedet bliver brugt af rigtig mange studerende fra Aarhus Universitet og VIA, da man kan booke pladser til studie formål.

Øverste etage udlejes til kontorer – her i blandt: Visit Aarhus, Aarhus City Forening, Stadsarkivet, Håndværkerforeningen, Erhverv Aarhus, Sailing Aarhus ……….

Dertil kommer Café i biblioteket og kantine for ansatte på 3. sal
Parkeringspladsen kan rumme 1000 biler og der er plads til 500 cykler.

Men ellers er det nok nemmere at blive klogere via dette link http://www.urbanmediaspace.dk/dokk1

Michael Kongstad Nielsen

Annette Damgaard
24. august, 2016 - 19:47

Tak for kommentar. Ja, det lyder ret flot. Og er det sikkert også. Jeg har dog en generel bekymring over at man gør de moderne biblioteker til et oplevelses-helvede, Som et legeland, legoland eller lign., kombineret med erhvervsvirksomheder og caféer, et kæmpe oplevelses-supermarked, som faktiskt ligger temmelig langt fra bibliotekets oprindelige funktion. Fordybelse, indsigt og udvidelse af horisonten

Annette Damgaard

Så har Bill Gates og konens fond, The Bill & Melinda Gates Foundation doneret 7,3 mio. kr. til projekter med de aarhusianske biblioteker og - Chicago Public Library har fået tildelt $1 Million Grant - for i samarbejde IDEO at udvikle "Create Design Thinking Process for Worldwide Library Use"

Det er da meget muligt at David Trads mener at DOKK1 er valgt til verdens bedste bibliotek anno 2016 på falske præmisser, men glem det Trads, Slots- og Kulturstyrelsen er ikke ene om at have øje på kvaliteten i Dokken og de Aarhusianske biblioteker.

http://aarhus.lokalavisen.dk/bill-gates-kaster-penge-efter-aarhus-biblio...
https://www.chipublib.org/news/chicago-public-library-awarded-1-million-...