Læsetid: 8 min.

’Vi vil lære de unge piger at være uperfekte’

Det norske netdrama ’Skam’ er skabt til 16-årige piger, og seriens skaber Julie Andem fortæller, at de forsøger at ramme målgruppen ved at holde konstant øje med, hvad der optager den. Det indebærer lange interviews, et skarpt øje på nettets kommentarspor og absolut ingen reklamer på NRK, hvor forældrene ser med
’Skam’ er et såkaldt netdrama, hvor små videobidder bliver publiceret på nettet løbende og samlet til et helt afsnit i slutningen af ugen. På den måde kører den parallelt med de unges hverdag, fortæller seriens forfatter og instruktør, Julie Andem.

’Skam’ er et såkaldt netdrama, hvor små videobidder bliver publiceret på nettet løbende og samlet til et helt afsnit i slutningen af ugen. På den måde kører den parallelt med de unges hverdag, fortæller seriens forfatter og instruktør, Julie Andem.

NRK

12. august 2016

16-årige Vilde kigger på sin smukke veninde Noora. Hun er slank, hendes pagehår sidder perfekt og hendes fyldige læber er malet røde.

»Vilde, jeg kan godt se, hvad du har gang i. Og det må du stoppe med,« siger Noora.

»Du ved ikke, hvad du snakker om,« svarer Vilde og slår blikket ned.

»Jo, det gør jeg faktisk.«

»Ikke for at være fræk, men du propper dig med kakaomælk og pandekager og ser stadig ud som en supermodel,« siger Vilde.

»Hvad snakker du om? Du ser også ud som en supermodel. Vilde, du er så megafin,« svarer Noora.

Der er stille mellem de to piger. Så svarer Vilde:

»Bare ikke fin nok.«

Scenen er taget fra ungdomsserien Skam, der er produceret af NRK, den norske pendant til DR. På rekordtid er serien gået fra at være en skjult netskat for unge nordmænd til ifølge norske medier at blive set af 15-55-årige og være samtaleemne rundt om middagsbordene.

Det første afsnit er det mest sete på NRK’s hjemmeside nogensinde, og nu er serien så småt begyndt at brede sig til Danmark.

Skam følger fem pigers hverdag på et gymnasium i Oslo og skildrer ungdommens store og små konflikter.

Serien er blevet så populær, at den har fundet vej til stribevis af norske dagblades debatspalter, mens Norges kulturminister har sagt, at han agter at se hele serien.

Den viser ifølge ham, at ungdommen har ændret sig meget, siden han selv var ung, selvom det også dengang handlede om »kærlighed, hormoner og dramatik«.

Selvironi

Selv om den norske kulturminister mener at kunne lære noget om den såkaldte generation Z eller iGenerationen (unge i 2016) ved at se Skam, har serien i sit udgangspunkt et helt andet formål. Det fortæller seriens 34-årige forfatter og instruktør, Julie Andem.

Skam henvender sig til den meget snævre målgruppe 16-årige norske piger og skal ifølge forfatteren være med til at give dem, der ser med, nogle værktøjer til at være ung i dag.

»I stedet for at lave serien ud fra, hvordan vi får en masse seere, så laver vi den med udgangspunkt i, hvordan vi kan opfylde nogle af de behov, som vores målgruppe har,« siger Julie Andem.

Inden Julie Andem begyndte at skrive på serien, lavede hun lange, dybdegående interviews med piger i målgruppen for at finde ud af, hvordan de tænker, og hvad der optager dem. Det, der viste sig som den største tendens i researchen, var, at de 16-årige piger i dag lider under et enormt præstationspres.

Den norske ungdomsserie ’Skam’ er blevet et fænomen, som ikke blot knuselskes af den norske ungdom, som den så originalt portrætterer, men også af ældre seere
Læs også

»Vi fandt, at de gerne vil præstere på alle parametre. Skole, job, fritidsaktiviteter, udseende, kærester, venner, og så vil de dokumentere det på de sociale medier. Så de vil ikke bare præstere godt, de vil præstere godt for at kunne dokumentere det for resten af verden,« siger Julie Andem.

Hun mener ikke, at det nødvendigvis er en dårlig ting, at de unge vil have succes, men problemet opstår ifølge hende, fordi en masse unge føler sig utilstrækkelige og kommer til at lide af mindreværdskomplekser.

»Derfor tænker vi meget over, hvordan vi kan lave en serie, der kan få dem til at give slip på noget af det her pres,« fortæller Julie Andem og fortsætter:

»Et af de værktøjer, vi prøver at give dem, er selvironi. Hvis de unge kan lære at gøre alle de her idiotiske ting, de gør for at prøve at være gode nok, så kan de også lære det modsatte – nemlig ikke at gøre dem,« siger Julie Andem og kalder det en af grundtankerne bag serien.

»Vi vil gerne lære de unge piger at være uperfekte, for det er jo ikke så farligt. Hvis de lærer at trives med at være utilstrækkelige, så fjerner det også noget af den skam, de føler ved at være det,« siger hun.

I et langt interview med en ung muslimsk pige gjorde Julie Andem sig en anden opdagelse om ungdommen i Norge.

Pigen ønskede sig nemlig, at hvis der var en muslimsk karakter i serien, så skulle det ikke være sådan en, der blev undertrykt.

Hun savnede at se muslimske piger fremstillet som nogle, der kan være stærke, selvstændige og religiøse samtidig. På den baggrund skabte Julie Andem karakteren Sana, der forsøger at finde balancen mellem at leve i den norske kultur og være tro mod sin religion.

»Ideen med at bruge metoden med lange interviews med målgruppen er, at de skal føle sig taget alvorligt og føle sig set,« siger Julie Andem.

Seerrekord

Producenterne bag ’Skam’ havde en målsætning om at nå 30.000 seere blandt de unge, men mindre end et år og to sæsoner senere er første episode i anden sæson det mest sete på NRK’s hjemmeside nogensinde med 624.000 seere. I alt er afsnittet set af 682.000, hvor kun 11.000 har set det på flow tv.

Det gennemsnitlige seertal for sæson to er 452.000 seere pr. afsnit på nettet. Hvis man tager flow tv, genudsendelser og optakt med er hver episode i sæson et i gennemsnit blevet set 524.000 gange og sæson to 522.000 gange. ’Skam’ slår således alle NRK’s seerrekorder på nettet.

Der er ikke officielle tal for de små klip fra ’Skam’, der bliver lagt ud løbende, men NRK anslår, at de bliver set 100.000 gange, skriver den norske Nettavisen.

Autentisk og up to date

Karaktererne i serien chatter med hinanden på Facebook, ser festbilleder fra weekenden på Instagram, taler om at donere tøj for at hjælpe til med flygtningekrisen, refererer til tidens populære tøsefilm og hører Justin Bieber på deres iPhones.

Skam har fingeren på pulsen og kører fuldstændigt parallelt med den verden, de unge lever i. Det gør den blandt andet, fordi det er et såkaldt netdrama, hvor små videobidder bliver publiceret på nettet løbende og samlet til et helt afsnit i slutningen af ugen.

Det tager omkring to til tre dage at producere et afsnit, og kort efter bliver det publiceret. Når det er jul i Norge, er det jul i Skam, og når karaktererne fejrer den norske nationaldag den 17. maj, så gør seerne det også.

Samtidig har karaktererne fiktive facebookprofiler, og de unge kan følge med i karakterernes chatbeskeder med hinanden ind imellem afsnittene.

Sana (i midten) er hovedpersonen i den sidste sæson af den norske netdramaserie ’Skam’. Hendes karakter er så direkte et opgør med klichéen om den stakkels, muslimske kvinde, at det i sig selv nærmest kommer til at ligne en kliché.
Læs også

Konceptet netdramaserie startede på NRK i 2008 med den fiktive videoblog Sarah for børn, der senere blev til en dramaserie.

Ifølge Julie Andem giver netdrama en særlig autenticitet og dynamik til fortællingen. For ikke nok med at den følger årstiderne og helligdagene, så kan de unge også være med til at præge historiens videre forløb.

»Vi lytter ekstremt meget til kommentarsporet på nettet og holder konstant øje med, hvad der optager de unge. Det betyder blandt andet også, at jeg ikke har skrevet det sidste afsnit, når sæsonen går i gang,« siger hun.

Det er også en af de ting, der ifølge Julie Andem adskiller Skam fra det store udbud af ungdomsserier. Serien skal konkurrere med store, dyre amerikanske tv-produktioner som Girls, Friends og Sex and the City.

Skam har den fordel, at målgruppen er så lille, hvilket ifølge Julie Andem gør, at man kan fortælle præcise historier, der ligger meget tæt op ad den virkelighed, som seerne oplever.

Selv om det overrasker Julie Andem, at serien har bredt sig ud over målgruppen, tror hun, at det har noget at gøre med lige netop denne strategi.

»Når man koncentrerer sig om en snæver målgruppe og går i dybden med den, så vil man også finde ind til noget, som flere synes er interessant. I bund og grund er vi mennesker jo meget ens,« siger hun.

Venskaber og voksne

Vilde, Eva og Noora står og kigger ud ad vinduet i skolegården, hvor der går flere piger rundt med den samme sorte sweatshirt som den, Vilde har på.

»Du ved da ikke, om William har ligget med alle de piger,« siger Vilde til de to andre.

»Det er markeret på din sweatshirt. Du har fået den sweatshirt af William, og nu går du rundt som et levende trofæ,« siger Noora.

»Du må glemme William. Levér den sweatshirt tilbage, og så tager du også din integritet tilbage.«

»Det er ikke dig, der er taberen. Det er William,« siger Eva.

Vilde kigger ud af vinduet igen.

»Jeg ved, at det er det, man skal tænke. Hvis en fyr ikke kan lide dig, så er det ikke dig, der er noget galt med, så er det ham. Men hvordan tænker man egentlig det?« spørger Vilde.

Svaret på Vildes spørgsmål og andre spørgsmål, som karaktererne stiller hinanden, skal kommer fra de unge selv, mener Julie Andem.

Det er også grunden til, at der stort set ingen voksne optræder i serien. Karaktererne har således alle sammen fraværende forældre, og i løbet af serien er det stort set kun skolelægen og en enkelt gang Evas mor og en norsklærer, der optræder i handlingen som små biroller.

Isak og Even får hinanden i sæson tre af tv-serien ’SKAM’ – men ikke uden de har været igennem en hel del udfordringer først.
Læs også

»De er i et tidspunkt i livet, hvor de står og skal tage ansvar som voksne. Og de søger hele tiden at kunne tage det her voksne ansvar. Så jeg vil gerne vise dem en ungdom, der kan det. En ungdom, som kan tage voksne beslutninger og ikke er afhængig af voksne, men kan klare svære ting og problemer med hinanden,« siger Julie Andem.

I det hele taget har det hele vejen igennem været vigtigt for Julie Andem, at Skam ikke bliver overtaget af voksne. Det er også grunden til, at serien stort set ikke er blevet markedsført på NRK, hvis seere er meget ældre.

»Hvis vi havde lavet reklamer for serien på NRK, så ville de have nået de 16-åriges forældre. Det værst tænkelige for en ungdomsserie ville være, at de unge skulle høre om den gennem deres forældre. Så min største frygt var, at det var sådan, det skulle sprede sig,« siger Julie Andem. I stedet lod NRK langsomt ungdommen selv opdage serien på nettet.

At de ældre generationer mod alle odds alligevel er begyndt at se med, gør ikke Julie Andem noget. For hendes skyld må hele verden se med, så længe de unge bliver ved med at have ejerskab over serien.

»Jeg synes, at det bliver problematisk, hvis kommentarfeltet bliver fyldt med voksne stemmer. Jeg vil meget gerne have, at det er de unge piger selv, der skal have ejerskab over serien, tage den videre og præge den,« siger Julie Andem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lucia Gabriella Ryhl

Jeg kan sagtens sætte mig ind i det med at være uperfekt og at være under præstationspres. Det er blevet en stor del af min hverdag som teenager. Jeg er så bange for at gøre noget forkert, men hvad er egtenlig rigtigt?

Netop som der står i denne artikel, er iGenerationen bange for præstationspres. Personligt er jeg bange for at fejle, som så mange andre nok også er. Sæt tingene i perspektiv, for det burde ikke være på den her måde. Alle laver fejl. Ingen er perfekte, og alligevel så er vi hver især helt unikke på vores egen måde.

Mathilde Stokkebro

Tak til skam for at tage dette emne op. De fleste unge kan nikke genkendende til at have et enormt stort præstationspræs, og følelsen af skam når vi ikke gør det godt nok. Som der står i artiklen, er det vigtigt at man kan have selvironi. Det er vigtigt at man kan grine af sig selv i situationer man ikke selv er helt tilfredse med, og så noget af presset kan slippes. Jeg håber at SKAM i fremtiden kan hjælpe endnu flere unge væk fra forestillingen om "Det perfekte liv"
Tak igen!

Oscar Hofbrandt

Måden Julie Andem har fundet en måde at lære unge, at ingen skal være perfekte er super fed. Unge drenge og piger skal vide, at der er ingen skam i, at være hvem man er. "Skam" er en serie, der viser at fejl bliver begået, og det er der intet galt i. Unge burde blive vurderet på hvem de er og ikke deres fejl. Det synes jeg, "Skam" kan vise.

Rebekka Holst

Det er fedt, at Skam går i dybden med alle de følelser, som teenagere har.
Vi ser, at man kan begå store fejl, men man finder hurtigt ud af, at man ikke er den eneste, der nogen gange dummer sig. Man bliver afhængig af sine venner, for de hjælper og trøster altid i svære tider.

Som der står i artiklen, kan man relatere til præstationsangst som ung. Specielt med skolens prøver og eksamener. Men alle har vel prøvet at fejle, og der er ingen grund til at skamme sig over det.

Jeg kan godt perspektivere mig til serien Skam. Vi alle prøver at følge med strømmen og vi alle fejler. Ingen kan være helt perfekt, hvis man bare prøver at være ligesom de andre og ikke har sine egne holdninger. Det synes jeg af det jeg har set i hvert fald, at sæson 1 fortæller meget om.

Therese Winsløw

Der er mange ting man kan genkende ved sit eget teenage liv i serien Skam. Selv kan jeg sætte mig ind i det at tage eget ansvar for sine beslutninger og at være uperfekt. Selvom der ikke rigtig altid er noget som er rigtigt, og noget der er forkert, tror jeg altid at man vil være bange for at gøre noget forkert. Alle laver fejl, og der er ingen der er perfekte. Men det betyder ikke at vi ikke kan syntes andre er perfekte for en selv.

Philippa Gudsøe

Jeg kan sagtens som andre teenager, sætte mig ind i det ved at være uperfekt, eller man er bange for hvad andre synes om en selv. Men hvorfor bekymrer sig om hvad andre synes?