Læsetid: 5 min.

Skoven ånder

Træer kan føle og har ufattelige kommunikationsevner, hedder det i den tyske bestseller ’Træernes hemmelige liv’, der nu udkommer på dansk. Men den svælgen i skovens mirakuløse processer afspejler en uvidenskabelig naturromantik og en længsel efter magisk natur, lyder kritikken
Skovfoged Peter Wohlleben har fanget de tyske læsere med bl.a. hjerteskærende beskrivelser af, hvordan ultralydsmålinger har påvist, at der opstår svingninger i træstammen, når pumpen fra rødderne til kronen afbrydes, fordi træet mangler væske.

Skovfoged Peter Wohlleben har fanget de tyske læsere med bl.a. hjerteskærende beskrivelser af, hvordan ultralydsmålinger har påvist, at der opstår svingninger i træstammen, når pumpen fra rødderne til kronen afbrydes, fordi træet mangler væske.

Heinz Wohner

19. august 2016

Hvornår har du sidst set et træ, der har lidt en naturlig død?

Det er formentlig alt for længe siden, hvis du spørger tyskeren Peter Wohlleben, skovfoged og forfatter til bestselleren Træernes hemmelige liv, som nu udkommer i dansk oversættelse med den sigende undertitel »Hvad de føler, hvordan de kommunikerer – på opdagelse i en skjult verden«.

For Wohlleben er vores skovbrug og natursyn nemlig så fremmedgjort, at vi nærmest har fortrængt naturens sunde gang, hvor det ’urgamle modertræ’ ikke får aktiv dødshjælp og fældes, men derimod får lov at styrte sammen under sin rådnende stamme.

»Når træet rammer jorden, går det også ud over et par opkomlinge. Men resten af børnehaven får i kraft af lyshullet et startsignal, for nu kan de bedrive deres fotosyntese af hjertens lyst«, skriver han om generationernes gang i skoven.

Bogen vrimler med paralleller mellem træer og menneskets psyke og sociale liv. Peter Wohlleben beskriver hjerteskærende, hvordan ultralydsmålinger har påvist, at der opstår svingninger i træstammen, når pumpen fra rødderne til kronen afbrydes, fordi træet mangler væske.

Han nævner selv, at der her er tale om en mekanisk proces, men åbner derefter perspektivet så meget, at han mener, der er tale om, at træet »skriger af tørst« og dermed »advarer sine fæller«.

Læs også

Samtidig lærer læseren om, hvordan et for længst afdødt bøgetræ helt uden blade og fotosyntese alligevel er spillevende indeni. Mirakel? Næ. Det ’fodres’ med næring af de omkringstående træer via deres rodnet, som udgør en ’social nabohjælp’ mellem træer.

Skovfogeden Wohlleben ser derfor træer som væsener, der ikke skal betragtes isoleret, men som bevidst holder sammen, fordi de er stærkere i flok.

Hele skove kan ifølge skovfogeden endda være forbundet i et wood wide web – hvis et træ f.eks. angribes af skadedyr, udskiller det bitre garvestoffer i både blade og bark, som advarer de omkringstående trævenner.

Succes trods grovfil

Hvis pointerne var fra en esoterisk pamflet om at omfavne træer, ville de fleste nok trække på skuldrene.

Men selv om der er tale om en skønsom blanding af anekdoter, storytelling og videnskabelige forklaringer om træer og skove, er bogen intet mindre end den bedst sælgende nonfiction-bog på det enorme tysksprogede bogmarked i 2015, der som en »kærlighedserklæring til skoven« har skabt en mindre mediestorm om skov, træer og natursyn hos vores nabo i syd.

På den ene side tiltaler formuleringer om træer med hjerter i børnehaver åbenlyst et bredt publikum. På den anden side har Wohllebens antropomorfe træer i den grad fået med grovfilen af flere anmeldere.

For Wohlleben selv er der tale om menneskelige analogier, der letter forståelsen ved at tale til læsernes følelser og vise, hvor fremmedgjorte vi mennesker er i forhold til den
natur, vi kommer fra og er en del af.

Det er ikke mig, men træindustrien, der holder folk for nar

Peter Wohlleben, skovfoged og forfatter

For kritikerne bedriver bogen derimod et pseudovidenskabeligt
spil med vores følelser og giver læserne lige præcis den magiske natur tilbage, som de åbenlyst har længtes efter.

Bag den stilistiske debat ligger det egentligt interessante. Den tyske ugeavis DIE ZEIT har nemlig gjort sig den umage at undersøge, hvordan Træernes hemmelige liv blev modtaget i fagmiljøet i Tyskland.

Resultatet: selv om millioner af tyskere har læst bogen eller dele af den, havde de fleste fagfolk inden for biologi og forstvidenskab højst hørt titlen. Og de, der havde læst den, var ikke just overbeviste.

»Bogen fortæller mere om læserne end om træer,« udtalte f.eks. Christian Ammer, professor i skovbrug og skovøkologi ved Göttingen Universitet, til DIE ZEIT.

»Hvad det videnskabelige indhold angår, kan man af mange tekstpassager mildest talt kun ryste på hovedet.«

Her er problemet blot, at Christian Ammer og hans kolleger er repræsentanter for den profithungrende skovdrift og den positivistiske naturvidenskab, som bogen skriver op imod, mener Wohlleben selv.

»Det er ikke mig, men træindustrien, der holder folk for nar,« svarer han i ZEIT-artiklen og kalder denne industri for et »kartel af skønmalere og fornægtere«.

Med denne dimension bliver det tydeligt, at bogen ikke kun handler om vores følelser over for naturen, men i særdeleshed også om vores praktiske omgang med skoven.

Wohlleben beklager ikke kun, at tyske træer næsten altid fældes før deres »naturlige død«. Han plæderer samtidig for langt flere »oprindelige bøgetræer« og langt færre »hurtige fyrretræer« – og for meget mere urørt skov.

Dermed er han stærkt kritisk over for konventionel skovdrift, der har vækst og tempo som mål, mens biodiversiteten og skovens naturlige processer i hans øjne helt tilsidesættes, når vi reducerer træer og skov til nytteobjekter for mennesket.

Stigende efterspørgsel

Tyskerne arbejder faktisk på Wohllebens agenda. I dag er ca. to procent af de tyske skove urørte, hvilket svarer til ca. 200.000 hektarer eller 20 gange som meget, som ambitionen lyder i den danske Naturpakke – i et land, der er knap ti gange så stort.

Det meget omstridte politiske mål i Tyskland er at nå op på fem procent, skriver skovfogeden og har svært ved at skjule sin begejstring.

Denne ambition er selvsagt en fæl splint i øjet på nytteskovbruget, hvor der pragmatisk fældes og sås i takt med behov og efterspørgsel på træ til f.eks. pellets, fyring, byggeri og møbler.

Og det står i et paradoksalt forhold til rigtig mange menneskers forhold til træ som alle materialers Mother Theresa: noget varmt, godt og naturligt – selv som fyringstræ.

Tilmed er efterspørgslen i stadig stigning på træmarkedet, der for længst er globaliseret med Rusland i førertrøjen – med bl.a. kineserne i hælene.

Her kan Tysklands træindustri med en omsætning på ufattelige 180 milliarder euro om året prale af en af Europas højeste skovprocenter af landarealet – en tendens, der har været i stigning så længe, at Wohllebens bog selvsagt ikke har haft indflydelse på det.

Ud af en litterært tvivlsom bog træder således en lang række paradokser i en træhungrende verden. Her er det svært at sige, om Peter Wohlleben med sin stil gør oprøret mod tidens industrialiserede og grådige syn på skov og natur en bjørnetjeneste.

Skovfogedens egen succes er derimod entydig. De tyske medier har ikke været sene til at berette om Wohllebens skovture med et ganske købedygtigt publikum, hvor han giver den som naturvejleder og foredragsholder.

Eller med ældre mennesker, der for klækkelige summer vil reservere en af de gravpladser, som Wohlleben udbyder i de dele af hans skov, som ligger urørt hen.

En forespørgsel pr. mail fra Information bekræftede billedet. Med høflig beklagelse henviste autosvaret til Wohllebens amerikanske, britiske og tyske forlagsagenter samt koordinator af foredrag.

Siden udgivelsen af Træernes hemmelige liv har skovfogeden angiveligt fået tusindvis af henvendelser om foredrag, guidede skovture, gravpladser og interview. Og – siger tyske medieberetninger – mails fra enlige kvinder, der sukker efter Tysklands formentlig mest indfølende skovfoged.

»Beklager, at jeg ikke kan besvare din e-mail. Jeg er stadig skovfoged og er ude i skoven hver dag og tage mig af træerne,« står der i autosvaret.

Fair nok. Så må vi læse hans bog i stedet. Og vente på oversættelsen af hans næste værk, der allerede har ramt de tyske bestsellerlister: Dyrenes sjæleliv.

Peter Wohlleben: ’Træernes hemmelige liv’. Udkommer på dansk på People’s Press 30. august

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer