Nyhed
Læsetid: 4 min.

12.300.000 kasserede bøger er godt for den litterære mangfoldighed

Bibliotekerne har siden år 2000 kasseret næsten halvdelen af deres samlede bestand af bøger. Det viser en ny rapport om bogens og litteraturens vilkår. Men trods den omfattende kassation er udbuddet af litteratur blevet mere mangfoldigt, for bibliotekerne er begyndt at købe bredere ind og har flere forskellige titler på hylderne
Den samlede bogbestand på de danske folkebiblioteker er næsten halveret fra 2000 til 2015. I alt er 12,3 mio. bøger og 40.000 titler forsvundet fra bibliotekernes hylder i den periode.

Den samlede bogbestand på de danske folkebiblioteker er næsten halveret fra 2000 til 2015. I alt er 12,3 mio. bøger og 40.000 titler forsvundet fra bibliotekernes hylder i den periode.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

Kultur
30. september 2016

Kritikken har den seneste tid haglet ned over bibliotekernes omfattende kassation af bøger.

Nu er der så kommet konkrete tal på det, for i Bog- og Litteraturpanelets årsrapport 2016, der blev offentliggjort i går, kan man sort på hvidt læse, at af den samlede bogbestand i år 2000 på 27,6 mio.. bøger på de danske folkebiblioteker er næsten halvdelen forsvundet i 2015.

I rene tal er der tale om 12,3 mio. kasserede bøger og 40.000 titler, der i perioden helt er forsvundet fra bibliotekernes hylder.

Den omfattende kassation har været heftigt kritiseret i store dele af dagspressen, men den er ikke nødvendigvis ensbetydende med en mindre litterær mangfoldighed.

For trods det store antal bøger, der er blevet kasseret, er det samlede udbud af titler vokset med 1.052, hvis man måler siden 2012.

»Stigningen i antallet af titler var overraskende for mig,« siger professor Stig Hjarvard, der er formand for Bog- og litteraturpanelets nye rapport.

»I forhold til den kritik, der har været af, at man ved at smide mange bøger ud gjorde bibliotekerne til et fattigere sted, så er det for mig interessant, at der er sket en decideret stigning i antallet af titler, for det bidrager til en nuancering af billedet af kassationerne og deres konsekvenser,« siger Stig Hjarvard.

Ifølge professoren har den betydelige kassation bøger på bibliotekerne ikke mindst handlet om, at man har ryddet ud i lageret af bøger, som ikke længere blev udlånt, eller som simpelthen var blevet for gamle, eksempelvis fag- og årbøger.

Følelsesladet debat

Den følelsesladede debat om afbrænding af bøger starter da også et helt forkert sted, mener Søren Mørk, der er chef for Helsingør Kommunes Biblioteker.

 »Det er enormt ensidigt bare at se på et enkelt tal, for man er nødt til at se på den samlede samling, der står på det enkelte bibliotek, før man kan vurdere, om man kasserer for meget eller for lidt. Kassationerne skal jo også ses i forhold til, hvor mange titler man køber hvert år. Vi køber jo helt vildt mange nye titler, så hvis der ikke også kommer nogen bøger ud engang imellem, ville vi jo sande fuldstændig til,« siger Søren Mørk.

Den nye rapport viser også, at bibliotekerne er begyndt at købe bredere ind. I stedet for rigtig mange af de samme titler er man over årene begyndt at købe flere forskellige titler i små mængder.

På den måde får bestsellerne ikke lov at dominere indkøbene i helt samme grad som tidligere, hvor de mest efterspurgte titler fyldte rigtig meget i bibliotekernes indkøb.

Læs også: 'Folkebiblioteket er ikke et museum'

Samtidig er der sket en stigning i de interurbane udlån, det vil sige når en låner får en bog fra et andet bibliotek.

Det betyder, at bøgerne står på færre biblioteker, til gengæld er der flere bøger at vælge imellem for låneren, som ikke længere kun kan låne fra sit eget bibliotek men fra alle biblioteker.

»Det afspejler jo, at brugeren faktisk er opmærksom på, at de kan få en bog fra et andet bibliotek, hvis bare de går ned og beder om den eller bestiller den over nettet. I den bedste af alle verdener skulle der stå mange eksemplarer af alle titler, men det her er en måde, hvorpå man fastholder en diversitet, samtidig med at man får en mere økonomisk udnyttelse af det enkelte eksemplar,« fortæller Stig Hjarvard.

Fra bog til litteratur

Bibliotekernes rolle har de senere år ændret sig markant, og fokus er flyttet fra bogen til litteraturen.

Derfor er man i bibliotekerne mere optaget af at formidle litteraturen, og ifølge Stig Hjarvard skal biblioteket i højere grad i dag definere sig i forhold til den formidling, de laver, frem for deres bogsamling.

»Det er vigtigt, at man både ser biblioteket som et sted, hvor man kan rekvirere bøger, men også som et sted, hvor formidling skal finde sted, og det er jo en lige så vigtig opgave, ikke mindst i en situation, hvor man kan hente e-bøger over nettet og bestille bøger fra hele landet til sit eget bibliotek,« siger professoren.

Bibliotekerne er langsomt ved at udfylde en ny rolle som beskytter af et mere mangfoldigt udvalg af litteratur på et ellers meget kommercielt bogmarked, og det understøttes også af den nye rapport.

»Det er da indlysende bibliotekernes opgave at synliggøre litteraturen i al dens mangfoldighed og herunder også at gøre mindre populær eller ikke-bestselleragtig litteratur synlig og prøve at gøre den relevant og i den forstand få folk til at udvide deres litterære palet. Det er en klassisk kulturpolitisk diskussion mellem det brede og det smalle, og jeg opfatter bibliotekernes styrke ved, at de er i stand til at gøre begge dele. Ved at have et større titeludbud, så er de også med til at gøre det muligt at få adgang til en bredere palet end ren bestsellerlitteratur,« siger Stig Hjarvard.

Ifølge Søren Mørk glemmer mange kritikere af bibliotekerne, at landets største litterære institution er del af det litterære kredsløb, så når f.eks. forlagschefer kritiserer bibliotekernes praksis, falder det også tilbage på dem selv:

»Forlagene promoverer i dag enkelte forfattere og bøger fuldstændigt voldsomt i forhold til, hvad de har gjort tidligere, og det betyder, at vi mærker en meget stor efterspørgsel efter enkelte titler. Og det gør jo også, at vi til tider køber flere af de samme bøger, for det er det, folk gerne vil låne, og det skal der da være adgang til,« siger han og tilføjer, at når bøgerne ikke er så efterspurgte mere, har man kun brug for at beholde enkelte eksemplarer, og så er vi tilbage ved kassationen.

Læs i lørdagens Litteratur-tillæg artiklerne om bibliotekernes nye rolle som litteraturformidlere

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Maj-Britt Kent Hansen

På Christianshavns Bibliotek finder man på hylderne bøger, som stammer fra andre bydeles biblioteker, og det er vel ok, så længe vi reserverer bøgerne digitalt, men hvordan en jævn fordeling af titler og eksemplarer ellers imødekommes, kan jeg ikke gennemskue.

Om en bog, jeg reserverede og hentede på Christianshavns Bibliotek for nylig, læste jeg på oversigten over mine lån, at den ikke kan forlænges, da den stammer fra et andet bibliotek. Det forstår jeg så ikke - og det harmonerer jo ikke med ovenstående.