Læsetid: 5 min.

I årevis gik Se og Hør over stregen. Nu skal de tiltalte for en dommer

I dag starter retssagen mod de tidligere ansatte på ugebladet Se og Hør. Vi bringer her de vigtigste tal og centrale spørgsmål i det, der er blevet kendt som Danmarkshistoriens største medieskandale
9. september 2016

662 læk

Sagen handler om ulovlig overvågning af en række kendte danskere. Ifølge anklageskriftet og flere andre kilder har ugebladet Se og Hør gennem en ansat hos IBM i Ballerup uberettiget skaffet sig adgang til oplysninger om en række kendte danskere.

Den ansatte i IBM havde gennem sit arbejde som systemoperatør adgang til en database i PBS (i dag hedder det Nets) med oplysninger om kreditkorttransaktioner, og ved at hente oplysninger om tid og sted for en transaktion samt oplysninger om, hvem der havde foretaget transaktionen, kunne han fortælle Se og Hør, hvor kendte personer befandt sig.

Det skete ifølge anklageskriftet i »ikke under 662 tilfælde«.

163 overvågede personer

Line Høstrup/iBureauet

Ifølge anklageskriftet har kilden i Nets hentet oplysninger om »ikke under 163 offentligt kendte personer« og i »stort omfang« givet disse oplysninger videre til Se og Hør.

Det hele startede med Prins Joachim og Prinsesse Marie, som på deres bryllupsrejse i Canada i 2008 blev overvåget af Se og Hørs journalist Kasper Kopping, der var fulgt efter dem til Canada og under deres ophold modtog beskeder på sin telefon fra kilden med oplysninger om, hvor de to royale havde brugt deres kreditkort.

Det blev til en forside og seks sider med »intime fotos« fra bryllupsrejsen. Ud over Prins Joachim og Prinsesse Marie var Lars Løkke Rasmussen, tv-vært Line Baun Danielsen og komiker Casper Christensen blandt de overvågede.

Line Høstrup/iBureauet
1 central paragraf

Se og Hørs hemmelige kilde er tiltalt for at have overtrådt den såkaldte hackerparagraf (straffelovens paragraf 263), som i sager, hvor en person »uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysninger eller programmer«.

Kilden har gennem sit arbejde haft adgang til kreditkortdatabaser hos Nets og har ved at sammenligne transaktioner og navne på kortholdere været i stand til at overvåge en række kendte danskere.

Alle andre er tiltalt for at have medvirket til dette. Derudover er de tiltalt for at have brugt (paragraf 264c) og betalt (paragraf 299) for de fortrolige oplysninger, som kilden skaffede. Strafferammen er seks års fængsel.

Line Høstrup/iBureauet

9 tiltalte

Den centrale person i sagen er Se og Hørs hemmelige kilde i Nets, den såkaldte tys-tys-kilde. Derudover blev syv tidligere ansatte på ugebladet og udgiveren Aller Media tiltalt i sagen, men tre af dem valgte at tilstå og blev dømt på et retsmøde i slutningen af august.

Tidligere nyhedschef Lise Bondesen og tidligere redaktionschef Kim Bretov blev idømt hver seks måneders betinget fængsel og 120 timers samfundstjeneste, mens Aller Media blev idømt bøder på i alt ti millioner kroner.

Det betyder ikke, at de andre tiltalte i sagen bliver dømt skyldige, men det gør heller ikke deres sag lettere. Det vurderede forskningschef i medieret ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Vibeke Borberg, tidligere i Information:

»Personerne i sagen er tiltalt for det samme, og derfor har dommeren med denne dom taget stilling til nogenlunde de samme spørgsmål,« sagde hun.

Tilbage står seks personer: Den tidligere chefredaktør og manden bag aftalen med kilden i Nets, Henrik Qvortrup, tidligere chefredaktør Kim Henningsen, tidligere udgiver, direktør og konstitueret chefredaktør Per Ingdal samt journalisterne Ken B. Rasmussen og Kasper Kopping.

Og sidst, men ikke mindst: kilden i Nets.

Et ukendt antal artikler om kendte i Se og Hør
Line Høstrup/iBureauet

Adgang til fortrolige oplysninger er en del af det journalistiske arbejde. Det har ført til historier om politisk magtmisbrug (for eksempel Watergate) og skatteunddragelse (Panama Papers).

I Se og Hør har adgangen til fortrolige oplysninger ført til historier som »Skål, skat« om Prins Joachim og Prinsesse Maries bryllupsrejse i Canada, »Vild luksusferie« om Christian Kjærs datters pengeforbrug og en artikel om Rigmor Zobel, der var rejst sydpå til skisportsstedet Gstaad i 2010.

Det var ifølge flere af de tidligere ansatte på Se og Hør langt fra alle oplysninger fra den hemmelige kilde, som blev til artikler i ugebladet. Journalisten Kasper Kopping har sagt til Zetland, at det skete i 15 til 20 tilfælde.

430.000 kroner

Line Høstrup/iBureauet
Se og Hørs tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup lavede en aftale med kilden i Nets om, at han hver måned skulle have 10.000 kroner for sine oplysninger.

Ifølge anklageskriftet har ugebladet i perioden fra maj 2008 til starten af 2012 udbetalt i alt 430.000 kroner til ham, og dertil kommer frynsegoder som gratis adgang til koncerten Top Charlie i Parken, hvor han var registreret sammen med ansatte fra Se og Hør.

2/3 fald i læsertal
Line Høstrup/iBureauet

De seneste års krise i dansk presse har i særdeleshed ramt den danske sladderpresse.

Fra slutningen af 1990'erne til i dag er læsertallet på Se og Hør faldet fra omkring 1.200.000 til 400.000 om ugen, mens tallet i årene op til ansættelsen af Henrik Qvortrup som chefredaktør i 2002 for første gang i en årrække faldt til under en million.

Samtidig var en ny konkurrent – Her og Nu – kommet på markedet. For at vende nedgangen indførte Henrik Qvortrup i 2002 en mere aggressiv strategi med honorar til anonyme tips om de kendte og slogannet: »Der gik vi over stregen – men på torsdag gør vi det igen.«

2 advarsler
Line Høstrup/iBureauet

Sagen om brugen af de fortrolige kreditkortoplysninger startede i 2014. Men allerede år tidligere havde Michael Medgyesi, der arbejdede som freelancefotograf for Se og Hør, advaret først Politiets Efterretningstjeneste og Nets om ugebladets metoder.

Han havde i 2008 og 2009 været i udlandet for Se og Hør for at tage billeder af en række kendte danskere på deres ferie og havde ved den lejlighed set, hvordan Se og Hørs journalist modtog beskeder på sin telefon med oplysninger om kreditkorttransaktioner.

Flere end 5.000 artikler om sagen i andre medier

I perioden fra de første afsløringer i april 2014 til retssagen i september 2016 er der

Line Høstrup/iBureauet
skrevet flere end 5.000 artikler om sagen i danske medier.

Der er lavet dokumentarer på DR1 og på TV 2 og skrevet to bøger om sagen, som ifølge flere ikke handler om et generelt problem i den danske mediebranche (den er et eksempel på et problem på ugebladet Se og Hør, mener de) og ikke handler om store beløb (430.000 kroner), men er alvorlig og ikke mindst spektakulær nok til at blive kaldt Danmarkshistoriens største medieskandale.

Kilder: Anklageskriftet i sagen og omtale af sagen i danske medier

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu