Baggrund
Læsetid: 4 min.

Arktisk skønhed og dommedagsprofetier – hvordan laver man kunst om klimaet?

Hvordan laver man scenekunst om klimakrisen og den antropocæne tidsalder uden at forfalde til trivielle billeder af isbjørne? Med en ny forestilling vil instruktør Kirsten Dehlholm give et af tidens store og svære emner kunstnerisk form
NEOARCTIC balancerer mellem det dystre og det skønne – det er en dommedagsfortælling, men dommedagen er også smuk.

NEOARCTIC balancerer mellem det dystre og det skønne – det er en dommedagsfortælling, men dommedagen er også smuk.

Andreas Sommer

Kultur
14. september 2016

De sidste to og et halvt år har Kirsten Dehlholm arbejdet med at iscenesætte klimaproblematikkerne. Og i to og et halvt år har hun haft mavepine, for det er ikke let at transformere et så stort, vigtigt og abstrakt emne til scenekunst.

»Det er nok en af de sværeste forestillinger, jeg længe har haft med at gøre. Det er jo virkelig de store spørgsmål, der stilles,« fortæller Kirsten Dehlholm, som ellers er vant til at arbejde med store emner i sine forestillinger.

Kosmos, evolution, krig og dannelse er bare nogle af de temaer, hun før har kastet sig over. Alligevel har den nye forestilling, NEOARCTIC, været en af de mest komplekse at lave, for Kirsten Dehlholm ville gerne have alle aspekter med. En umulig opgave, kunne man tænke, og det har da også taget tid at finde frem til det helt rigtige udtryk.

NEOARCTIC begyndte med en fascination af det arktiske lys, landskab og skønhed. Men det blev hurtigt klart for instruktøren, at det, der foregår i Arktis, hænger uløseligt sammen med den klimakrise, som berører hele kloden.

Forestillingen udviklede sig derfor til at handle om ’det antropocæne’ – betegnelsen for den nuværende geologiske tidsalder, som er defineret ved menneskets forstyrrelse af økosystemet.

Ingen isbjørne

Kirsten Dehlholm plejer ikke at vige tilbage for at udfordre publikum med sin konceptuelle scenekunst.

Hun er kunstnerisk leder for det internationale laboratorium for performance og installation, Hotel Pro Forma, der siden 1985 har udfordret teatrets rammer med sit stærkt visuelle og musikalske performanceteater. Men denne gang har hun faktisk været bange for, om det ville blive for abstrakt.

»Emnet er så stort, så også for mig har det været så abstrakt, at jeg næsten ikke har kunnet rumme det. Hvordan skulle jeg udtrykke det?«

Derfor har især det visuelle udtryk taget lang tid at udvikle.

»Vi startede nok alt for kompliceret. Vi ville sige for meget og sige tingene for konkret, og samtidig kunne vi ikke holde ud, at der skulle alt for mange isbjørne med.«

»Ved at forenkle tingene fandt vi frem til det endelige udtryk, hvor det, der er enkelt, samtidig siger noget universelt.«

Forestillingen fandt sin endelige form ved hjælp af tre begreber fra det tyske forskningsprojekt The Anthropocene Project, der har undersøgt forskellige aspekter af det antropocæne. Projektets tre centrale begreber Grain, Vapor og Ray gav forestillingen sin dramaturgi, og det blev muligt at strukturere det abstrakte emne.

Grain er materialiteten og partiklerne, Vapor er dampen og det flygtige, Ray er stråler og energi – til sammen udgør de den helhed, der karakteriserer det antropocæne. Ud fra disse tre overskrifter kunne Kirsten Dehlholm og hendes hold skrive 12 sangtitler, som den islandske forfatter Sjón har skrevet forestillingens tekster på baggrund af. 

NEOARCTIC er derfor kommet til at bestå af 12 landskaber af musik, lyde og visuelle scener. 12 sangere fra Letlands Radiokor synger Sjóns tekster og musikken er skabt af den britiske elektroniske musiker Andy Stott og den lettiske komponist Krists Auznieks.

Der er ikke noget narrativ og heller ingen hovedperson i forestillingen, for vi er alle hovedpersoner i den antropocæne tidsalder, forklarer Kirsten Dehlholm.

Dyrene og skønheden overlever

NEOARCTIC blev på mange måder ikke helt som Kirsten Dehlholm havde forestillet sig, da hun begyndte projektet.

»Da vi startede ville vi gerne lave en positiv forestilling. Jeg havde håbet at kunne give nogle optimistiske horisonter. Men jeg må indrømme, at sådan er forestillingen ikke blevet.«

Sådan lyder konklusionen efter lang tids researcharbejde, der ikke har efterladt det store håb for menneskehedens fremtid.

»Jeg kan kun sige, at verden går under, tilbage bliver dyrene. Jeg er ikke blevet mere optimistisk,« lyder det fra Kirsten Dehlholm.

»Faktisk blev det mere og mere deprimerende, jo mere vi researchede, fordi det blev mere og mere komplekst.«

Men så meget desto mere var der grund til at sætte fokus på emnet – også i kunstens verden.

»Jeg tror på, at kunsten kan ramme os nogle steder, hvor vi måske ikke har ord, men hvor vi mærker efter. Den kan gå under huden. Musik er jo broen til følelser.«

Og man bliver nødt til at appellere til følelserne, hvis man vil komme den afmægtighed til livs, som mange oplever, når de bliver konfronteret med planetens tilstand, mener Kirsten Dehlholm.

Det er ikke, fordi kunsten er vigtigere end andre former for oplysning, men den kan noget andet.

»Kunsten kan synliggøre og gøre opmærksom på den verden, vi lever i, med nogle andre midler end for eksempel en dokumentarfilm eller en artikel. Det hele er uhyre vigtigt; artiklen, dokumentarfilmen, diskussionerne, COP-møderne – men i dette tilfælde vil jeg sige, at der skal løftes på mange måder. Jeg må så gøre det på min måde, fordi jeg er kunstner.«

Skønheden kan åbne sindet, siger hun, og forestillingen balancerer derfor mellem det dystre og det skønne – det er en dommedagsfortælling, men dommedagen er også smuk.

»Forestillingen fortæller om den skønhed, der er i verden, som vi skal bevare. Jeg tror, at den skønhed kan give os lyst, og vi skal have lysten tilbage. Lysten til at leve og ændre vores måde at leve på, så vi ikke bliver afmægtige.«

NEOARCTIC fortæller ikke én-til-én om klimaforandringerne og den antropocæne tidsalder, og forestillingen har ikke svaret på, hvad vi skal stille op med klodens problemer, forklarer Kirsten Dehlholm. Men det er en forestilling, der vil formidle en tro på skønheden og menneskets længsel efter skønhed midt i en tid, hvor katastrofen synes at være tæt på. Skønheden vil overleve, for den bor i mennesket.

'NEOARCTIC' spiller den 15.-17. september på Det Kongelige Teater. Forestillingen kan også opleves i forbindelse med Aarhus European Capital of Culture i efteråret 2017.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Profeti er en gudbenådet indsigt.
Forudsigelse er et vigtigt redskab i videnskabelig forskning.