Læsetid: 1 min.

Bogfolk

Kultur
1. oktober 2016

Houellebecq 1

I går bragte vi den franske forfatters tale ifm., at han modtog den nye tyske pris, Frank Schirrmacher-prisen.

Talen har været bragt i flere tyske aviser, og her affødte Houellebecqs nyeste udladninger vrede reaktioner.

Robin Detje beklager sig på Zeit online over, at forfatteren må udleve sine potensproblemer politisk.

»Kernen i Houellebecqs gammelmandsliderlige verdensfortolkning lyder: Europa står foran selvmordet, og det skyldes en højere fødselsrate hos muslimer. Muslimer knepper ganske enkelt mere og nægter deres kvinder p-piller, og at kneppe uden beskyttelse er patriarkalsk magt, som afgør kulturkrige.«

Houellebecq 2

I Der Tagesspiegel skriver Gregor Dotzauer, at han er tilhænger af enhver houellebecqsk provokation, så længe den er litterær, men: »Den gådefulde, der i den offentlige samtale gemmer sig bag løse henvisninger, er en skændsel.«

Andreas Rosenfelder mener modsat i Die Welt, at Houellebecq er en forfatter eller profet, og det viser sig uanset, hvor og hvordan han udtrykker sig: »Man behøver ikke at slå op i leksikon for at genkalde sig de vigtigste træk i den profetiske tale: Den er flertydig og henvist til udlægning. Profeten udsiger sandheden, men han kan kun udtale den på en uforståelig måde. Det forbinder ham med forfatteren.«

Houellebecq 3

De danske Michel Houellebecq-begejstrede har nu mere at glæde sig til, for hans danske forlag, Rosinante, gengiver nu også romanen Muligheden af en ø, om jagten på en evig ungdom, et amoralsk sci-fi-drama om kloning, grænseløs ungdomsdyrkelse og forholdet til kærlighed og død i det moderne vestlige samfund.

Den ledsages af romanen Platform, hvor forfatteren igen tager fat i yndlingsemnerne sex, prostitution og globalisering. Begge romaner er oversat af Lars Bonnevie, er på markedet den 14. oktober og koster begge hver 299,95 kroner. Det er komisk og forældet psykologi, at forlaget ikke bare skriver 300 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her