Læsetid: 8 min.

I dag afgiver USA en del af sin magt over internettet

USA har de sidste 20 år haft kontrollen med fordelingen af adresser på internettet og dermed haft mulighed for at lukke dele af nettet i for eksempel Rusland eller Kina. Men efter internationalt pres afgiver USA nu kontrollen med internetadresserne
På en hemmelig adresse i Københavnsområdet ligger alle danske webadresser: Borger.dk, Skat.dk, Folketinget.dk, Forsvaret.dk og så videre. Al internettrafik til danske hjemmesider går igennem serverne på den hemmelige adresse.

På en hemmelig adresse i Københavnsområdet ligger alle danske webadresser: Borger.dk, Skat.dk, Folketinget.dk, Forsvaret.dk og så videre. Al internettrafik til danske hjemmesider går igennem serverne på den hemmelige adresse.

Jakob Dall

1. oktober 2016

En del af det danske internet ligger i et industrikvarter uden for København. På en hemmelig adresse.

Johnny Nordquist låser gitterporten op og viser Informations journalist og fotograf hen mod indgangen.

Den er omringet af et højt hegn med pigtråd på toppen. På muren hænger syv overvågningskameraer.

Vi træder ind i indgangshallen, bliver mødt af tre sikkerhedsvagter, der skal se vores pas, afgiver fingeraftryk, underskriver nogle papirer og får et magnetkort, der giver os adgang til det, vi er kommet for at se.

»En avanceret telefonbog,« som direktør i Dansk Internet Forum (DIFO) Jakob Bring Truelsen kalder denne del af det danske internet.

På den hemmelige adresse ligger alle danske webadresser: Borger.dk, Skat.dk, Folketinget.dk, Forsvaret.dk og så videre.

Alle danske hjemmesider skal godkendes af DIFO. Al internettrafik til danske hjemmesider går igennem serverne på den hemmelige adresse. Man kan sige, at DIFO har den samme magt over internettet, som telefondamerne ved omstillingsbordene i 1950’erne havde over vores telefonsamtaler.

DIFO’s bygning i udkanten af København er kun en lille del af et stort globalt system, der styrer alle webadresser i verden. Systemet hedder DNS (Domain Name Service) og har igennem mange år været en enhed under det amerikanske handelskammer.

Hidtil har USA gennem organisationen The Internet Corporation for Assigned Names and Numbers (ICANN) været den centrale myndighed, når private personer eller virksomheder over hele verden har ønsket at købe en internetadresse.

Men i dag er det slut. Fra 1. oktober afgiver USA sin indflydelse på ICANN og dermed kontrollen med DNS.

»Principielt har USA haft adgang til at sige: Vi har en krisesituation i et bestemt land, for eksempel Rusland, så nu lukker vi for alle russiske hjemmesider. Man har haft en stat, der er i stand til at kompromittere et af de mest magtfulde demokratiseringsværktøjer, som internettet er i dag,« siger Jakob Bring Truelsen.

USA’s overdragelse af ansvaret er ifølge ham et skridt i den rigtige retning, fordi den bærende tanke med internettet er, at det skal være et åbent sted, som er tilgængeligt for alle på lige vilkår.

Det er lektor ved CBS og gæsteforsker på Rutgers Universitet Mikkel Flyverbom enig i. Han forsker i global internet governance og er forfatter til bogen The Power of Networks – Organizing the Global Politics of the Internet, som handler om verdenssamfundets forsøg på at finde en måde at lave lovgivning og politik om internettet på.

»Internettet er blevet en vigtig del af infrastrukturen i hele verden, og bag den her beslutning ligger et ønske om, at en sådan type af infrastruktur kræver en eller anden form for international styring. Derfor er det en vigtig forandring og en vigtig proces hen imod at tænke på internettet som et globalt gode,« siger han.

Internationalt pres

Årsgen til, at administrationen af webadresser har ligget under det amerikanske handelskammer indtil nu, er historisk. Det var nemlig i USA, at man fandt på at knytte et navn til IP-adressen, der består af en række tal. Ved at erstatte IP-adressen med en webadresse gjorde man det nemmere for almindelige borgere at bruge internettet.

I mange år har der været et diplomatisk pres på USA fra lande som Rusland og Kina, men også EU, der har ønsket en anden model for kontrollen med internettets webadresser.

I 2012 lå en international traktat på bordet, der skulle overdrage kontrollen over DNS til FN. Den blev dog ifølge BBC droppet af USA, England, Canada og Australien på baggrund af bekymring for, at lande, der undertrykker borgeres ytringsfrihed, ville få større magt over internettet.

Presset for en mere neutral styring af internettet blev igen stort i 2013, da Edward Snowden afslørede NSA’s masseovervågning af amerikanske og udenlandske borgere. I marts 2014 lovede USA’s præsident Barack Obama at opgive USA’s magt over administrationen af internettet.

»Det er jo en gammel, gammel diskussion,« siger Mikkel Flyverbom.

Det stigende pres på USA for at afgive kontrollen med fordelingen af adresser på internettet er ifølge Flyverbom et resultat af, at internettet har fået en stigende betydning for andre dele af samfundet.

»Som med miljø eller andre globale ressourcer har det internationale samfund et ansvar for at styre det på måder, som respekterer forskelligheder i forhold til rettigheder, politik, lovgivning og så videre.«

ICANN før og nu

Forkortelse for Internet Corporation for Assigned Names and Numbers

Amerikansk organisation, som står for tildeling og administration af topleveldomæner som .com eller .dk

ICANN har siden oprettelsen haft en aftale med den amerikanske regering. Regeringen har godkendt nye topleveldomæner.

Den amerikanske regering har gennem ICANN haft muligheden for at lukke et helt lands domæner, for eksempel .ru eller .ch. Den mulighed er ikke blevet brugt.

Fra den 1. oktober 2016 bliver ICANN udelukkende styret af såkaldte multiinteressenter, såsom industrien, internationale organisationer, ngo’er, civilsamfundsgrupper og private virksomheder.

Det vil sige, at regeringer såsom USA’s, Kinas og Ruslands, har ret til at blive hørt i ICANN, men de har ikke ret til at tage beslutningerne.

Kritiske røster

Men forslaget om, at USA skulle opgive sin indflydelse i ICANN, fik straks amerikanere til at råbe vagt i gevær og advare om, at mindre kontrol vil åbne døre for lande som Iran, Rusland og Kina, der får bedre mulighed for at infiltrere et allerede sårbart system.

I et brev i 2014 frigivet efter nyheden brød ud, advarede republikanske politikere heriblandt Ted Cruz om, at forslaget ville »øge styrken i udenlandske regeringers magt over internettet.«

En mere overraskende kritiker er den tidligere demokratiske præsident Bill Clinton, der også har advaret mod at overdrage styringen af ICANN til såkaldte ’multi­interessent’-initiativer, hvor statslige, private og civilsamfundsgrupper arbejder sammen.

»Jeg forstår i teorien, hvorfor vi vil have en multiinteressent-proces. Det er jeg fortaler for. Jeg ved bare, at en masse af disse såkaldte interessenter i virkeligheden er regeringer, der ønsker at lukke munden på folk og begrænse deres adgang til internettet,« sagde Bill Clinton i sin tale på Arizona State University i 2014 ifølge The Washington Examiner.

Robert Atkinson, der er præsident for interesseorganisationen ’Information Technology and Innovation Foundation’ skrev i 2014 på organisationens hjemmeside:

»Mens det på overfladen kan se ud som en simpel administrativ beslutning, der giver mere kontrol over denne centrale internetfunktion til flere interessenter, kan det faktisk komme til at have langt større negative implikationer i forhold til friheden og sikkerheden på internettet.«

Jakob Bring Truelsen fra DIFO er uenig. Han påpeger, at det er den samme organisation, der skal køre det, bare fra et andet sted. Det er godt på det principielle plan, mener han.

»Selv om det ikke er et problem nu, at USA har kontrollen, så ved vi ikke, hvordan verden ser ud om 15 år. Det kan være, at vi er mere polariserede, og at USA har bygget en mur omkring det hele og ikke vil lukke nogen ind. Så er det ikke smart, at de har den her slags kontrol over internettet,« siger han.

DNS

Hjemmesider og andet indhold på internettet ligger på servere rundt omkring i verden.

Indholdet har en adresse bestående af tal (IP), for eksempel 109.238.50.144.

Indholdet kan findes ved hjælp af en adresse af bogstaver (URL), for eksempel www.information.dk, fordi en DNS-server forbinder tekst og talbaserede adresser.

DNS er en forkortelse for Domain Name System.

En potentiel magt

It-chef Johnny Nordquist og Jakob Bring Truelsen viser ned ad en gang oplyst af blå neonrør. Gennem en dør ind i en stor hal. Der lyder en høj summen af maskiner i datacentret, der er delt ind i hundredvis af sorte båse.

Jakob Bring Truelsen låser en af dem op. Den er to en halv meter bred og tre meter dyb og består af noget, der ligner fire bankbokse. En masse pærer lyser grønt på fire servere. De indikerer, at der er aktivitet på netværket. Under serverne er der to sølvgrå bokse.

»Hvis du køber et domæne,« siger Johnny Nordquist og peger på en af de grå bokse.

»Så går det på et system i denne her boks.«

Den er på størrelse med to pakker A4 og indeholder adresser på alle danske hjemmesider. Havde USA ikke overdraget kontrollen over DNS i dag, ville amerikanerne i princippet kunne slukke for den teknologi, som DIFO administrerer i denne bås.

– Har USA mistet en vigtig magt?

»De har mistet en potentiel mulighed. En mulighed, som aldrig har været brugt,« siger Jakob Bring Truelsen.

Fredstid

Mikkel Flyverbom betegner de amerikanske politikeres bekymringer for »noget pjat«.

Han har skrevet om forskellige forsøg på at regulere internettet gennem stater eller mellemstatslige organisationer og forklarer, at der tidligere har været tanker om at lave forskellige politiske og geografiske opdelinger af internettet: Et halalinternet i Iran, som lever op til islamiske principper, og et geografisk baseret internet, opdelt i forskellige landezoner. Blandt andet.

Men Mikkel Flyverbom forklarer, at ICANN har en struktur, hvor stater som Kina og Rusland – og altså nu også USA – har ret til at blive hørt, men ikke tager beslutningerne.

»Det er sådan en type organisation, hvor internettets interessenter på en eller anden måde skal deltage i beslutningsprocesser. Folk fra industrien, internationale organisationer, ngo’er, civilsamfundsgrupper, private virksomheder. Alle mulige typer af aktører, som har det her samarbejde om at udvikle normer og standarder og typer af regulering. Stater kan ikke tage beslutninger,« siger han.

ICANN har ifølge Mikkel Flyverbom tætte forbindelser til amerikanske internet­udviklere og store virksomheder som Facebook og Google. Det vil komme til at præge organisationen i årene fremover.

»Langt hen ad vejen er det en kommerciel virksomhed med tætte forbindelse til den amerikanske regering. Og det kommer ikke til at ændre sig i det første lange stykke tid.«

– Hvorfor ikke?

»Fordi ICANN er opbygget på en måde, så regeringer er ude i periferien. De bliver hørt eller konsulteret i visse sammenhænge, men de er ikke med til at tage beslutninger. Langt hen ad vejen er de støttet af de vigtigste aktører på det her område. Google og Facebook støtter op om traditionen i ICANN, fordi ICANN lever op til deres ideal om, hvordan det skal styres: Gennem ingeniørers og tekniske folks indsigter. Det er i hvert fald et argument for, at det ikke vil ændre sig radikalt.«

Under ICANN indgår også Dansk Internet Forum. Selvom Jakob Bring Truelsen ikke forudser en stor, praktisk ændring i sit arbejde, er det alligevel en vigtig dag for internettet.

»Nu har man valgt at løse en konflikt på et tidspunkt, hvor vi ikke har nogle akutte problemer, men det er jo også det, man skal,« siger Jakob Bring Truelsen.

»Man skal løse sine problemer, mens man er gode venner. Det har vi gjort nu, så det er klart, hvem der kan hvad, hvis vi skulle blive uvenner i fremtiden.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Arh... Michael Pedersen
01. oktober, 2016 - 19:32

Det kan ikke være til Verdens bedste, at USA alene om at styre den.

Niels Elgaard Larsen

Det er altså noget sludder, at USA eller ICANN kan lukker for Rusland, Kina, eller Danmarks del af internettet. Deres magt kan overhovedet ikke sammenlignes med telefondamernes ved de gamle omstillingsborde. Internettet er ikke centraliseret på samme måde, som telefonnettet var.

Det eneste, de lidt styrer i forbindelse med domæner, er opslagene over hvor serverne for de russiske, kinesiske, danske domæner er.

Hvis de virkelig fjernede opslagene for fx Rusland, Kina, eller Danmark, så ville det vare få minutter, timer eller allerhøjst dage før internetudbydere og andre udbydere af navneserverere, ville tilføje de manglende landedomæner til deres servere. Og selv hvis de ikke gjorde, kunne vi alle sammen skifte til at bruge en navneserver, der havde alle domænerne med.

Hvis der er nogen der har magt her, så er Google en mere oplagt kandidat. Googles offentlige navneserver leverer 400 milliarder opslag om dagen. Men Google vil heller misbruge den magt, for hvis de gjorde så ville brugerene hurtigt skifte til en anden navneserver.

Dem, der faktisk misbruger domænesystemet til at forsøge at censurere internettet er nationalstater som fx Tyrkiet og Danmark.

Sup Aya Laya, Allan Stampe Kristiansen, Mikael Velschow-Rasmussen, Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Jeg forstår ganske enkelt ikke, hvorfor I alle er så glade for at staten USA nu opgiver en del af sin magt over internettet. Ved I da ikke, hvad det betyder for os almindelige forbrugere? Det kan komme til at betyde, at de store globale koncerner kommer til at bestemme mere og mere over internettet; det kan komme til at få den konsekvens, at de her store globale koncerner lige pludselig bestemmer sig for, at almindelige mennneskers internet-hastighed bliver sat (voldsomt) ned, mens deres - og andre firmaers
internet-hastighed bliver sat (voldsomt op).

Niels Elgaard Larsen

Jeg har ikke sagt, at jeg er glad for det.

Jeg prøver bare at forklare, hvor magten ligger.

Jeg er enig i, at det er vigtigt at sikre netneutraliteten. Og det er rigtigt, at der er visse store koncerner, der ikke ønsker netneutralitet.

Men det her med ICANN og IANA betyder ikke noget for netneutraliteten.
Sådan fungerer internettet ikke. USA's formelle magt over internettet har være ubetydelig (de sidste 40 år i alt fald). Internettrafik er decentraliseret og går ikke gennem USA.

USA udøver magt over internettet gennem lovgivning, handelsaftaler, spionage og samarbejde med firmaer i USA. Ikke gennem tekniske organisationer.

Hvis man kan være bekymret for at IANA nu permanent er under ICANN, så er det ikke pga store koncerner. Så er det fordi det måske på langt sigt kunne få nogle nationalstater til at mene, at det var mere legitimt at bruge det som et instrument for censur. Noget som Danmark allerede gør, og er på vej til at gøre meget mere.

Sup Aya Laya og Allan Stampe Kristiansen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

@Niels Elgaard Larsen
Det er nok rigtigt nok at al internet trafik ikke går gennem USA. Men det er ikke ensbetydende med at de ikke kan lukke hvor de vil. Med hjælp fra deres vasaller.

Her i landet er internettet lavet med flaskehalse. DK må ikke snage i vores internet brug, så danske politikerer må ikke sladrer om os til USA. Derfor var man smart og samle al vores trafik i en linje ud af landet, og så kan nabo landet kigge med lovligt og sladrer til USA om os.
Den flaskehals kan meget nemt bruges til at lukke for landetes internet trafik. Det behøves blot at de pågældende landes politikere blot logrer med halen når USA kalder. Så USA behøver ikke have kontrol med IP numrer. Vores politikerer har allerede givet USA kontrollen over internettet her i landet!

ICANN har ifølge Mikkel Flyverbom tætte forbindelser til amerikanske internet udviklere og store virksomheder som Facebook og Google. Det vil komme til at præge organisationen i årene fremover!!!
Det syntes jeg ærlig talt ikke lyder særligt betrykkende, altså at private virksomheder kan censurere vores frie presse, holdninger og adgang til sandheden, alt efter deres politiske holdninger og private forretnings interesser, hvilke de jo faktisk allerede gør og vi altså så kan forvente de vil gøre det endnu mere.
Bestemt et godt indlæg ja, men ikke et ord om UN's rolle i det nye ICANN, så det er jo ikke alt Mikkel Flyverbom har fremlagt for os vel! Selvfølgelig vil man gerne tro på at bredbåndets frihed bliver endnu bedre, men det er da lidt svært at få øje på skulle være tilfælde, men tiden vil vise om det er sandt eller om det er det stik modsatte, mere overvågning og mere fri ytrings undertrykkelse.

P.S. betryggende med g, ja jeg ved det godt jeg er ordblind, men hvad gør det hvis et bedre iso pyramide datapakke sende koncept ganske gratis til hele verden, er ret ligeglad med om man er ordblind og relativt let kan blive virkelighed, så vi må da håbe UN ikke har fået NWO kuller på hjernen, for så er der massere af kreative friheds elskede IT kyndige mennesker, der er klar til at sætte dem på plads. For efter lidt eftertanke på det ellers glimrende ICANN indlæg, er der altså noget der ikke helt klinger rigtigt.