Læsetid: 8 min.

Dansk er et landbrugssprog. Endnu

I århundreder har det danske landbrug været ’højt på strå’, men udviklingen har fået landmændene til at ’slå sig i tøjret’. Det danske sprog er spækket med udtryk, metaforer og ordsprog fra landbruget – men vil det vare ved?
I århundreder har det danske landbrug været ’højt på strå’, men udviklingen har fået landmændene til at ’slå sig i tøjret’. Det danske sprog er spækket med udtryk, metaforer og ordsprog fra landbruget – men vil det vare ved?

Line Høstrup/iBureauet

30. september 2016

Læsset. Man kan trække det eller vælte det. Jorden. Man kan stampe noget op af den, stikke fingeren i den eller have fødderne solidt plantet på den.

Nogle gange må man længere ud på landet med noget, andre gange ved man, hvordan det ligger.

Ord, udtryk og ikke mindst ordsprog fra landbruget, som ’den, der sår vind, høster storm’, og ’når krybben er tom, bides hestene’, spiller en stor rolle i det danske sprog.

En af forklaringerne lyder, at dansk landbrug – selv om det ikke er tilfældet i dag – historisk set har haft det så godt.

»Landbruget var et sted, hvor der virkelig skete noget. Det var her, fremskridtene skete,« forklarer Peder Gammeltoft, der er lektor ved Nordisk Forskningsinstitut. »Og når noget er i fremdrift eller i fokus, så får du udtryk derfra. Det handler om, hvor opdriften er.«

Men landbruget har mistet sin opdrift og sin samfundsdefinerende rolle – og det danske folk har mistet berøringen med landet.

Spørgsmålet er, hvor langtidsholdbar landbrugets historiske indflydelse på det danske sprog er – og hvilke nye områder der vil præge sproget i fremtiden?

Bønder og ordsprog

Vækst, produktivitet og en stor folkelig berøringsflade kedetegnede landbrugets storhedstid. For danskerne, selv dem i byerne, kom oprindeligt fra landet. 

I Om Ordsprog fra 1818 stiller Grundtvig spørgsmålet: Hvad er ordsprog? Det skal man ifølge Grundtvig »ei spørge Bøger men Bønder om«, og han definerer ordsprog som »enhver kort, almindelig Sætning af flere eller færre Led, hvorpaa der i Folke-Munde er sat Stempel, saa den gaaer for rede Penge«.

Hvis der med andre ord er tilpas mange folk, der er enige om, at man er bange eller nervøs, når man ’skider grønne grise’, er et ordsprog skabt.

Og ifølge Grundtvigs tankegang har bønder mere forstand på ordsprog end bøger, fordi det netop er i det talte hverdagssprog, som det opstår i tæt kontakt med menneskets konkrete levede liv, at sproget skabes.

Selve den måde, vi opfatter og forstår verden på er grundlæggende metaforisk, som lingvisterne George Lakoff og Mark Johnson påpegede i deres banebrydende værk Hverdagens metaforer fra 1980. Metaforerne kan hentes fra alle livsområder, men visse områder leverer generelt mere sprog end andre.

Krig og kamp har eksempelvis traditionelt været metaforgenererende på tværs af sprog og kulturer, og i en dansk kontekst står det klart, at landbruget historisk set har været storleverandør af metaforer, faste vendinger og ordsprog.

»Når så mange landbrugsudtryk er kommet ind i vores sprog, så skal man se det som en kulmination på et meget langt tidsrum, hvor landbruget har stået meget stærkt og meget positivt i folks bevidsthed,« forklarer Peder Gammeltoft.

Lars Trap-Jensen, der er redaktør for de digitale ordbøger under Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, stemmer i:

»Områder, der er udbredt i et samfund – om det er et fiskerisamfund, et håndværkersamfund eller et landbrugssamfund – de kommer også til at levere sprog. De ord, man bruger i dagligdagen, sniger sig ind i billedsproget, som man bruger, når man skal udtrykke sig mere kreativt.«

Hvilke konkrete ord og vendinger drejer det sig om?

Lars Trap-Jensen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab har hjulpet Informations hukommelse på vej med en baggrundssøgning på Den Danske Ordbog efter ord og ordsprog, der hører hjemme i både kategorien ’landbrug’ og ’overført betydning’.

Det gav 138 både velkendte udtryk og vendinger og mere sjældne ordsprog som ’mens græsset gror, dør horsemor’.

Enkeltstående landbrugsord som høst, pløjning og malkning indtager deres naturlige, umærkelige plads i sproget, når vi ’høster anerkendelse’ eller ’malker en situation’. Landbrugsforbindelsen er mere specifik og direkte, når vi ’æder som tærskeværk’ eller ’har en høne at plukke med nogen’.

Storhedstiden

Men hvad er det for en udvikling dansk landbrug har været igennem, og hvordan kan den ses i sproget?

Historisk, siger lektor Peder Gammeltoft, har dansk landbrug været et område i konstant vækst og udvikling. H.C. Andersens sang »Jylland mellem tvende have« fra 1859 beskriver meget godt, hvad der sker med det det danske landbrug omkring industrialiseringen i midten af 1800-tallet. »Skynd dig, kom! om føje år, heden som en kornmark står,« skriver han om landskabet, der ændrede sig på grund af nye landbrugsmaskiner, fremskridt inden for avl, kunstgødning og massiv opdyrkning af heden.

Ifølge Peder Gammeltoft bliver industrialiseringen og ikke mindst tabet af ’Danmarks kornkammer’ i krigen i 1864 begyndelsen til en lang positivistisk bølge inden for landbruget, som fortsætter langt ind i 1960’erne, før den vender:

»I denne lange periode er der en utrolig optimisme i forhold til at producere sig ud af alting. Det er et mantra, som landbruget stadig har den dag i dag. Hvis vi retter Skjern å ud, så får vi en masse landbrugsjord og kan producere endnu mere.«

Landbrugets storhedstid kan føres helt tilbage til de første landboreformer og produktionsrevolutionen i begyndelsen af 1800-tallet. Men det er anderledes i dag, påpeger Peder Gammeltoft.

»Engang havde alle en tilknytning til landbruget. Selv i byerne har man ikke skullet længere tilbage end en generation, før end man er kommet fra landet. Landet var en hjørnesten, der producerede mennesker til resten af de danske lag,« siger han.

»Den gamle talemåde ’kan man ikke blive andet, kan man altid blive landmand’, er af den slags, der ikke holder længere. I dag kan man ikke bare komme inde fra stenbroen og få et lån til en gård.«

Vi har altså, opsummerer Peder Gammeltoft, mistet berøringen med landet, og derfor kommer der også meget sjældent nye landbrugsudtryk til. Langt størstedelen af de udtryk, vi stadig benytter, stammer fra før industrialiseringen, og de mest benyttede er de helt basale, som ’høste’, ’så’ og ’malke’.

»’At malke den blå ko’ eller endda et udtryk som, ’hvad ved en bonde om agurkesalat’ afspejler ikke nutiden. Billedsproget låner fra basal landbrugsteknik og fra en anden tid,« siger Peder Gammeltoft og påpeger: »Vi bruger meget sjældent ord, der udspringer fra nyere tids landbrug, som traktortræk, grubepløjning eller vandingsanlæg. Det er for mig at se et udtryk for, at landbruget ikke spiller samme rolle mere, og at man generelt ikke har det positive syn på landbruget, som man har haft.«

Burhøns og snøvse

Der findes dog enkelte eksempler på landbrugsudtryk af nyere dato. Et af de få kendte og ikke videre landbrugspositive udtryk, som er kommet til efter den moderne teknologis indtog i landbruget, er ’logik for burhøns’, der på mange måder afspejler et knap så rosenrødt landbrugssyn.

Ordet burhøne kan ifølge Den Danske Ordbog føres tilbage til 1976, og med det salgsstop for burhønseæg, som de danske supermarkeder vil indføre i 2017, er burhønens forholdsvis korte æra nu ved at være slut.

Men alligevel kan der være gode chancer for, at ’logik for burhøns’ vil leve videre, løsrevet fra sin konkrete oprindelse.

Kendetegnene for mange landbrugsudtryk og ordsprog er faktisk, at de ofte anvendes og forstås, selv om den sproglige oprindelse er ukendt for de fleste.

Ifølge Ebba Hjorth, der er ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, er ’at gå fra snøvsen’ netop et eksempel på et ord, som bruges flittigt, selv om dets oprindelige betydning er gået næsten tabt i den folkelige bevidsthed.

De fleste mennesker i dag – i hvert fald dem, der er vokset op efter 1967, hvor Benny Andersen udgav den første af sine populære bøger om Snøvsen – forbinder udtrykket ’at gå fra snøvsen’ med hovedpersonen Eigils lille ven, der kun har én tå og er så ensom, fordi alle altid går fra den.

Men ifølge Ordbog over det danske sprog er snøvsen oprindeligt den slappe, rynkede øverste del af en sammensurret kornsæk. Snøvsen er sækkens ’snude’, men altså også noget, man kan tabe eller gå fra i betydningen miste besindelsen.

Som eksemplet med snøvsen og et hurtigt blik på listen over ordsprog viser, er mange af de ældre udtryk stadig lyslevende i moderne danskeres sprog.

Noget tyder på, at store dele af det danske landbrugssprog vil leve videre, selv hvis landbruget, som vi kender det, forsvinder. Det mener Lars Trap-Jensen.

»Selv om den æra er ved at være slut, så er der stadig rigtig mange udtryk fra landbruget i sproget, for sprog halter altid bagefter.

Mange af ordene bliver hængende – faktisk er mange af dem allerede oldgamle,« siger han og fremhæver for eksempel det overlap, der er mellem bibelske udtryk og landbrugsudtryk, som ’at skille fårene fra bukkene’ og ’sætte sit lys under en skæppe’.

Pointen er, at når vi stadig bruger udtryk fra evangeliernes tid og før da, så der er ingen grund til at tro, at alle landbrugsudtryk med tiden vil forsvinde, selv hvis den oprindelige reference forsvinder i historien.

Sport og sociale medier

Men hvilke livsområder vil fremtidens vendinger og udtryk komme fra, når nu langt de fleste landbrugsudtryk i sproget går helt tilbage til før H.C. Andersens tid, og det moderne landmandsliv ikke er populært nok til at levere nye?

Sporten er en af de senere årtiers nye store leverandører af metaforiske udtryk til hverdagssproget. Det er Ebba Hjorth og Lars Trap-Jensen fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab enige om, og det skyldes ikke mindst, at sport fylder mere i medierne end førhen.

Ifølge en undersøgelse som Politiken lavede i april, er vi gået fra 14 timers livetransmitteret sport i 1996 til 267 timers livesport på tv i dag 20 år senere.

Og kigger de sprogkyndige ud i fremtiden, vil en af de helt store metaforleverandører højst sandsynligt være informationsteknologien – vores generelle brug af internettet samt nye kommunikationsformer på sociale medier og sms.

»Det, der omgiver os her og nu, er det, der er produktivt og giver nye billeder til sproget,« lyder det fra Lars Trap-Jensen.

På den baggrund er det måske for tidligt helt at afskrive landegnene i mere bred forstand som ny leverandør af kultur og sprog.

For selv om landbrugsproduktionen har forandret sig markant og færre end nogensinde har personlig tilknytning til erhvervet, så lever forestillingen om det gode liv på landet stadig i vores kollektive bevidsthed.

Der er stadig bondegårdsdyr i børnenes pegebøger, og at dømme efter boomet i tv-koncepter, der hylder og dyrker landlivet, er der stadig mange med ’halm i træskoene’.

Som Peder Gammeltoft formulerer det:

»Vi længes efter det simple liv, og selv om det jo er langt fra virkeligheden, ser man landbruget sådan. Det med at kunne stå i sine overalls og kigge ud over markerne og se tilfreds ud, det vil man gerne. Forestillingen lever videre.«

Serie

Vores jord – vores mad

Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.

Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.

I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.

Seneste artikler

  • Tænk, hvis landbruget har en fremtid

    21. oktober 2016
    Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem
  • ’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’

    18. oktober 2016
    Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministeren
  • Hvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre

    13. oktober 2016
    Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Bækgaard

Vor sprog er gennem generationer blevet inficeret med fremmede ord. Det er ikke nødvendigvis skidt men man kunne vel skele lidt til Island. Dansk er et sprog der er dømt til at transformere grundet størrelsen af sproget. Gad vide hvor mange bastardord jeg har brugt nu?

jens peter hansen

Det er strået der knækker kamelens ryg, som ikke kan gå gennem et nåleøje. Meget dansk ik? Va du gang i mand ? Fok dig! Wallah!

Michael Kongstad Nielsen

Sejlskibstraditionen fornægter sig heller ikke i sproget:

Kovende
Gå i dørken
Rigge til
Vælge hængekøjen
Blive søsyg
Gå over stag
Agterudsejle
Tørne ind.

Partimotto for rustikusser
Kulturskribenten mangler lige denne her fra Morten Korch segmentet i DF med den underholdende delpopulation af landbrugets Bukse-Mariusser og øvrige åndselite -
Dansk jord til danskernes hoveder.

"Når krybben er tom, bides hestene" bliver relevant...
Lad da sproget være - men fri os for al den opdyrkning af jord - og produktionspaladser!

Niels Duus Nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

"Rev vi marken let, det er gammel ret. fuglen og den fattige skal også være mæt"
Gammel dansk folkesang.

Touhami Bennour

Sproget oplyser også hvad et folk lavede og hvordan I de forskellige tider. Mange spurgte om de arabiske navne man kan læse om. De ved bare ikke at den arabiske tid var fra 8-til 15 århundred, selvstændigt ikke mere. I den tid er masser af ord overtaget af forskellige sprog kulturer. for ex: Zenith. siffer,zaffran, caftan, chemi, algebra og mange andre.