Interview
Læsetid: 1 min.

Elsker, elsker ikke: Siri Ranva Hjelm Jacobsen

På denne plads skriver forfattere lister over ting, højt som lavt, de holder særligt af og ikke holder af
Kultur
10. september 2016
Kajsa Gullberg

Elsker

Syrener, havets farver, lyden af krakelerende is, fakkeloptog, humleduften fra Carlsberg (nu borte), fotobøger, Rimbaud for »molens fødder«, Vestre Kirkegård, kanalrundfart, Sunes hænder, der ruller en cigaret, lasagne, at sove under himlen, tvivlens nådegave, færgesejlads, store operakor, Listasavn Føroya, gamle Vogue, træer, mit hår, Brooklyn Bridge set fra Q-toget, at drikke champagne af flasken, sidste smøg før check-in, Lautréamont, generøsitet, Selma Lagerlöf, min kusines sårbarhed og styrke, når hun spiller klaver, akut-regn, kuglepenne, hvidtjørn i markskel, Victor Klemperer, at synge, vilje til fællesskab, Sergio Leone, at gå hjem ved solopgang, nysgerrighed, tungt pigmenteret læbestift, »I will not cease from mental fight«, senge på hoteller og i sommerhuse, polaroider, at danse til 90’er r&b, kornmod, Verdi, nyfanget fisk, lyset fra en fjern by om natten, »lad ej som trusler den svæve / lad den som lyn flamme ned«.

Elsker ikke

Excel-ark, når folk smiler i vrede, fattigdom, at være genert og virke arrogant (pisseupraktisk), det meste techno, arbejderisme, rejer, røde roser, den neoliberale sproglige hegemoni, at vågne op om morgenen og huske, at man gik i seng med en sorg, kujoneri, gardiner og persienner, smålighed, blød frugt, dehumanisering af folk på røven, at have middagsgæster, industrisvin, nationalisme, kuet tavshed, gasbeton.

Serie

Elsker, elsker ikke

På denne plads skriver en dansk forfatter lister over de ting, højt og lavt, som de særligt holder af og ikke holder af.

Seneste artikler

  • Elsker, elsker ikke: Dea Sofie Kudsk

    18. marts 2017
    Min familie. At lugte af bål og drømme om at bygge hus i bjergene. Kaffe, arepas og stilhed. Murmalerier, farver og træer i byer. At gå. At fortsætte, at vende om, at tage af sted, at komme hjem. Blå himmel og bare fødder. Vesterhavet. Moder jord
  • Elsker, elsker ikke: Peter Nielsen

    11. marts 2017
    Kyster, ordbøger, bananer, bregner, forårsdage, inden det bliver rigtig varmt, Pierre Alechinsky, ting, man ikke vidste, man havde grund til at glæde sig til
  • Elsker, elsker ikke: Nanna Storr-Hansen

    4. marts 2017
    Vand, nus, at ligge i ske, min familie, Bach, at svømme, lange telefonsamtaler, mit andet år på Forfatterskolen, at læse noget af nogen, jeg kender godt, orgasmer, vandmelon
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her