Læsetid: 8 min.

Engang stemte afroamerikanerne republikansk

I USA kan man tabe et præsidentvalg, hvis man ikke bejler nok til svingstaternes vælgere. I år står kampen særligt om Midtvestens industriarbejdere, men hvorfor er det egentlig, at svingstaterne svinger?
men holding hands small group of people African-American ethnici

Delegerede ved det republikanske partis kongres i 2000, dengang George W. Bush og Dick Cheney tilbød de amerikanske svingvælgere et mere klassisk konservativt ståsted.

Mark Peterson

23. september 2016

Klokken var lidt over syv om aftenen på den amerikanske valgaften i 2004, da tidlige exitpolls viste, at Demokraternes præsidentkandidat, John Kerry, ville vinde svingstaten Ohio fra modkandidaten George W. Bush og derfor skulle overtage hans plads i Det Hvide Hus. John Kerry skulle være den 44. amerikanske præsident.

Den demokratiske kampagnekonsulent og taleskriver, Bob Shrum, sad sammen med Kerry på et hotelværelse i Boston og kunne ifølge blandt andet Newsweek ikke dy sig.

»Må jeg være den første til at kalde dig Mr. President?« spurgte han Kerry.

Bevares, det måtte Bob Shrum gerne. Men han blev muligvis både den første og den sidste, for få timer senere stod det klart, at exitpollen havde vist et forkert resultat. George W. Bush havde vundet kampen om Ohio og derfor også præsidentposten.

Ohio er det, man kalder en svingstat, og som Bob Shrum erfarede den aften i 2004, kan en svingstat være uforudsigelig.

Mens nogle stater er solidt demokratiske, ligesom Californien, og andre stater er solidt republikanske, ligesom Texas, er der en række stater, hvor der næsten er dødt løb mellem Demokraterne og Republikanerne.

Det amerikanske valgsystem er skruet sådan sammen, at den kandidat, der får flest stemmer i den enkelte delstat, vinder hele delstaten. Derfor er der både meget at tabe og vinde i de stater, hvor partierne næsten er lige populære.

Især bliver de delstater, hvor der er mange indbyggere og derfor mange såkaldte valgmænd, hurtigt en central del af amerikanske valgkampe.

»Det er den her unikke faktor i det amerikanske valgmandssystem, der gør, at vi bruger tid på at tale om svingstater. Vi taler jo ikke om svingkommuner herhjemme,« siger Peter Kurrild-Klitgaard, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet og USA-kender.

Til præsidentvalget i år har amerikanske valgeksperter identificeret 11 svingstater, fortæller Anne Mørk, der er adjunkt i amerikanske studier ved Syddansk Universitet.

»Denne gang er det først og fremmest the usual suspects, svingstaten over dem alle, Ohio,« fortæller hun, men også Florida, der er en typisk svingstat, kan blive afgørende i år.

Derudover er det Midtvesten, nemlig Iowa, Michigan og Wisconsin. Nogle syd- og sydveststater som Virginia, North Carolina, Nevada og Colorado svinger også, ligesom Pennsylvania og New Hampshire, der ikke på samme måde passer ind i geografiske grupper som de øvrige svingstater.

Ifølge Anne Mørk er Ohio en historisk svingstat, fordi den er et slags mikrokosmos af USA, hvor blandt andet etnicitet, indkomst og religion svarer til hele landets mangefacetterede sammensætning. Derfor er den tit delt i to, men når flertallet af hele landet stemmer på det ene parti, så går Ohio som regel den samme vej, fortæller hun.

»Man kan nærmest sige, at hvis du kan vinde Ohio, så kan du også vinde resten af USA. Sidst, vinderen af præsidentvalget ikke vandt Ohio, var i 1960,« siger Anne Mørk.

Ved valget i 2004 var Ohio da også afgørende, og det var på et hængende hår, at George W. Bush vandt.

Faktisk jokede amerikanerne senere med, at havde der været en stor fodboldkamp i Ohio den aften, kunne Kerry have været præsident, fortæller Peter Kurrild-Klitgaard.

Der skulle nemlig ikke flyttes mange flere stemmer end antallet af sæder på et stort fodboldstadion fra Republikanerne til Demokraterne i delstaten, før Demokraterne havde vundet den og dermed hele valget.

Svingstater ved årets valg

Ved præsidentvalget i år har det amerikanske politiske medie Politico identificeret 11 svingstater.

Særligt Midtvestens industristater svinger: Ohio, Iowa, Michigan og Wisconsin.

De tidligere overvejende demokratiske stater har mistet mange arbejdspladser grundet frihandelsaftaler, som Hillary Clinton støtter. Derfor læner flere vælgere her end sædvanligt mod højre.

Også Sydstaterne og stater tæt på syden regnes for svingstater i år. Det drejer sig om Virginia, North Carolina, Nevada og Colorado.

De sidste tre svingstater, der ligger spredt, er Pennsylvania, New Hampshire og Florida.

Trumps ‘blue collar workers’

Svingstaterne udgør ofte en stor del af de valgmænd, et parti skal vinde for at få præsidentposten, og denne gang udgør de over halvdelen, fortæller Anne Mørk. Derfor skal Donald Trump og Hillary Clinton tænke grundigt over, hvordan de bejler til de forskellige svingstatsvælgere.

Ifølge Peter Kurrild-Klitgaard er det »meget tydeligt«, at Trump har kastet sin kærlighed på det industrielle Midtvesten – for eksempel Illinois og Wisconsin.

De to delstater har stemt demokratisk i en længere årrække, men en del af vælgerne er utilfredse med flere dele af Demokraternes og Clintons politik som for eksempel frihandelsaftalerne, som har kostet mange job i netop de gamle industristater.

»Trump går helt klart efter en mere protektionistisk økonomisk linje mod frihandel, end man har set hos Republikanerne længe. Derved prøver han at appellere til Midtvestens vælgere, som typisk har været ‘blue collar workers’ – altså traditionelle lønmodtagere, lavere middelklasse eller arbejderklasse,« siger Peter Kurrild-Klitgaard, der dog ikke mener, at det er realistisk for Trump at vinde staterne fra Clinton. Og det er skidt for Trump:

»Sagen er, at republikanerne er pressede. De skal, udover deres egne ‘sikre’ stater, vinde alle de stater, som man traditionelt har kaldt svingstater. Og for øjeblikket siver de altså væk fra Trump og over til Clinton – nok ikke så meget på grund af Clinton som på grund af Trump,« vurderer Peter Kurrild-Klitgaard.

Mens nogle af Midtvestens stater er blevet svingstater, fordi deres vælgere er tiltrukket af Trump, er andre historisk konservative stater som Virginia og North Carolina begyndt at svinge, fordi flere er begyndt at orientere sig mod Demokraterne. I Virginia vandt Obama både i 2008 og 2012, mens han vandt North Carolina ved sit første valg, fortæller Anne Mørk.

»Lige netop her har det rigtig meget at gøre med befolkningstilvækst og -fald. Vi ved, at der arbejder en masse veluddannede mennesker i regeringssektoren i Washington DC. Det er en demografisk gruppe, der ofte stemmer demokratisk, og de skal bo et sted. Lige ved siden af DC ligger Virginia, hvor mange af dem er begyndt at bosætte sig, og det har rykket staten mod venstre,« siger Anne Mørk og tilføjer, at det også åbner det politiske spil, at de to præsidentkandidater er de mest upopulære i moderne tid, måske endda nogensinde.

»Når det handler om personlighed, bliver det hele rusket op. I Nevada bor der mange latinoer, og de kunne godt lide Bush. Men de kan bestemt ikke lide Trump, og så bliver Nevada pludselig en svingstat,« siger hun og henviser blandt andet til Donald Trumps hårde retorik mod indvandrere og drømme om en mur mellem Mexico og USA.

Yndlingspassager i bibelen

Det er imidlertid ikke kun en enkelt kandidats konkrete udmeldinger, der kan ændre en stats politiske orientering; der kan også være mere grundlæggende ændringer i vælgersammensætningen på spil.

Ser man på et valgkort over USA fra begyndelsen af 1960’erne, var det nogle helt andre stater, der i overvejende grad stemte demokratisk eller republikansk, end det er i dag.

I gamle dage var Sydstaterne for eksempel solide demokratiske stater – vælgerne havde stemt på partiet siden 1700-tallet, da det opstod, forklarer Peter Kurrild-Klitgaard.

»Men i 1960’erne begynder Sydstaterne at stemme republikansk. Derfor er der også en årrække frem til cirka 1980, hvor nogle Sydstater faktisk er en slags svingstater – det er i overgangsperioden fra solide demokratiske stater til solide republikanske,« siger han og forklarer, at Sydstaterne siden 1980 har været »ret solide« republikanske stater. Men nu er det igen ved at ændre sig i stater som North Carolina og Virginia, og det er der især en god grund til.

Ikke overraskende kan det ofte kobles til ændrede strømninger i samfundet, når vælgerne flytter sig og nye svingstater kommer til. Et helt tydeligt eksempel på sådanne strømninger er omkring 1960’erne.

For det første, fortæller Peter Kurrild-Klitgaard, rykkede de sorte vælgere sig. Før 1960’erne var mange afroamerikanere republikanere.

Republikanerne havde afskaffet slaveriet og forsøgte i de første mange år derefter at forbedre forholdene for sorte, fortæller han, og derfor havde afroamerikanere overvejende stemt republikansk.

Allerede omkring den store depression i 1930’erne begyndte dette at ændre sig, og flere og flere afroamerikanere stemte demokratisk, men det var først i 1960’erne, at befolkningsgruppen for alvor blev en sikker del af den demokratiske vælgergruppe.

»Lyndon B. Johnson og John F. Kennedy ville gerne have de sorte vælgere over til sig, og det kombinerede de så med politiske tiltag som for eksempel Civil Rights Act, hvilket fik de sorte vælgere til at rykke sig. I en periode stemte en del republikansk og en anden del demokratisk, men i dag siger de fleste målinger, at over 90 procent af de sorte stemmer demokratisk,« fortæller Peter Kurrild-Klitgaard.

For det andet rykkede det kristne USA sig fra venstre mod højre. Fra 1968 til år 2000 havde Republikanerne en god periode, hvor partiet sad på præsidentposten uafbrudt undtagen, da Jimmy Carter og Bill Clinton var præsidenter, fortæller Peter Kurrild-Klitgaard.

Det nye, Republikanerne formåede i den periode, var at mobilisere de kristne, evangeliske amerikanere. Den gruppe havde typisk stemt demokratisk og lå fortsat lidt til venstre for andre republikanere på økonomiske spørgsmål.

Men i kølvandet på 68-oprøret mente gruppen, at Demokraterne rykkede for langt mod venstre rent værdimæssigt blandt andet på spørgsmålet om fri abort. På den måde gik de fra at være demokrater til at være svingvælgere og til sidst til at være solide republikanske støtter, fortæller Peter Kurrild-Klitgaard.

De evangelisk-kristne amerikanere er der stadig, men der er ikke så mange af dem som for bare 10-15 år siden, blandt andet fordi mange af de kristne vælgere har været oppe i alderen og er døde i løbet af perioden. Og det er faktisk heldigt for en republikansk kandidat som Donald Trump.

»Donald Trump har flere gange sagt, at han ikke tror på Gud, han er på sit tredje ægteskab, og når han bliver spurgt til sin yndlingspassage i bibelen, svarer han ‘der er så mange’. Den var ikke gået for 15 år siden, men fordi gruppen af meget kristne amerikanere er blevet mindre, er den også blevet mindre vigtig,« siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Et delt USA

Men ændrer det så amerikansk politik, at der er svingstater, hvor vælgerne er vant til, at politikerne gør kur til dem?

Det ændrer i hvert fald valgkampen, og generelt bruger partierne langt flere penge og timer på at føre valgkamp i svingstater, hvor de ved, at det er matematisk nødvendigt at vinde for at få præsidentposten, siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Omvendt er der nærmest ingen valgkamp i de solide stater. Nu, fortsætter han, ved man også meget mere om, hvor stemmerne ligger tæt, end man gjorde tidligere.

»I nyere amerikanske præsidentvalg er der seks-syv nye meningsmålinger dagligt udover dem, kampagneorganisationerne selv får lavet. Gennem målingerne, fokusgruppeinterview og andet har man et meget højere informationsniveau om, hvor og måske også hvorfor vælgerne rykker sig, så man dag for dag kan følge, hvordan de reagerer på forskellige kampagnebudskaber,« siger han.

Men kigger man på de endelige stemmetal for de forskellige delstater, fortæller Anne Mørk, at den overordnede udvikling går i retning af færre svingstater. I 2000 var der 12 stater i præsidentvalget, som blev vundet med mindre end fem procentpoint. I 2012 var der kun fire.

»Det vil sige, at USA er blevet mere delt.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu