’Jeg er faktisk lidt glad for at være aseksuel’

Da puberteten flyttede ind i klasseværelset, begyndte den seksuelle interesse at vokse hos klassekammeraterne. Men når de andre talte om sex, følte Katrine Strøm intet.

Hun slog det hen. Hun tænkte, hun nok bare var for lille til at være der endnu.

I dag er Katrine Strøm 18 år, puberteten er drevet over, og hun føler stadig intet, når det handler om sex.

»Jeg har aldrig oplevet at have seksuel tiltrækning, og jeg forstår det ikke, når folk snakker om sex. Det har bare aldrig sagt mig noget. Jeg har ikke som sådan noget imod tanken om sex, der er bare ikke nogen pointe i det for mig.«

»Jeg kan ikke vide, om jeg stadig vil have det sådan senere i mit liv. Men det ville virkelig undre mig. Jeg savner overhovedet ikke at have seksuel tiltrækning. Det er lidt svært at savne en følelse, man ikke ved, hvad er.«

Katrine Strøm er aseksuel. Ikke heteroseksuel, ikke homoseksuel, ikke biseksuel eller på nogen anden måde seksuelt orienteret mod nogen.

Hun har bare ikke lyst. Og hun har egentlig heller ikke lyst til at få lyst.

Undersøgelser viser, at omkring én procent af befolkningen er aseksuel. Modsat mennesker, som vælger at leve et liv i cølibat med seksuel afholdenhed, er aseksualitet ikke et valg.

For andre seksuelle personer møder det stor undren og mistro. For kan det mon passe? Har den aseksuelle bare ikke mødt ’den rigtige’ endnu? Eller dækker begrebet i virkeligheden over en dårlig opvækst uden nærhed?

Klinisk sexolog Jesper Bay-Hansen møder som noget relativt nyt i sit arbejde en stor frustration fra mennesker, som betragter sig selv som aseksuelle.

»Det er et tabu, for vi lever i den grad i en seksualiseret tid, hvor der er en forventning om, at vi har seksuel lyst. Men mennesker, der ser sig selv som aseksuelle, savner som regel ikke lyst til at have lyst. De fleste af dem har haft sex, men det har bare ikke sagt dem så meget. De har manglet den erotiske succesoplevelse, som de fleste af os andre kan opleve.«

Omvendt skam

Historisk set var seksuel lyst forbundet med skam, men i dag er det skammeligt ikke at føle lyst. og ikke nok med det, så drejer rigtig mange af vores dagligsdagssamtaler sig om sex, fortæller Mette Byriel-Thygesen, der er etnolog og musemsinspektør på Nationalmuseet, og som har specialiseret sig i seksualhistorie.

»Der er sket en påfaldende udvikling i vores opfattelse af seksualitet og seksualdrift i forhold til for bare 150 år siden. Seksualdriften er automatisk forbundet til det at være menneske i det 21. århundrede. Det er blevet en samfundsnorm.«

»Især for mændene er det sindssygt svært at sidde sammen med gutterne over nogle øl, for så begynder der at blive snakket damer, og så bliver der snakket sex, og man har simpelthen ikke lyst til at deltage. Det ville på mange måder være mindre tabuiseret at sige, man har et overdrevent sexbehov.«

Fordomme

Flere og flere begynder nu at stå frem som aseksuelle. Det internationale netværk for aseksuelle, AVEN, blev oprettet i 2001 og har over 100.000 medlemmer verden over, og de kæmper i disse dage for at få anerkendt aseksualitet som en seksuel orientering på lige fod med andre seksualiteter.

Og i april i år blev Foreningen for Aseksuelle stiftet i Danmark for at skabe åbenhed og prikke hul på fordommene om den seksuelle minoritet.

For fordommene om aseksualitet er mange, og de spænder fra uvidenhed, over manglende accept til decideret sygeliggørelse. Stifter af Foreningen for Aseksuelle i Danmark, Martin Spangsbro-Pedersen, er både blevet spurgt, om han lider af skæv hormonbalance, eller om han er blevet seksuelt misbrugt som barn.

Det provokerer ham, for ingen af delene gør sig gældende. Han er vokset op i en almindelig, kærlig kernefamilie. Fordi begge forældre arbejdede inden for sundhedsområdet, var sex naturligt at tale om. Han bliver irriteret over, at andre tror, der må være noget galt, siden han er aseksuel:

»Folk forsøger at underminere det. Hvis man for eksempel ikke har haft sex, siger folk: ’Det er bare, fordi du ikke har prøvet det. Du ved ikke, hvad du går glip af.’ Jeg kan måske godt forstå, det må være svært for andre at sætte sig ind i. Men man validerer ikke den aseksuelles identitet.«

Ligegyldig orgasme

Martin Spangsbro-Pedersen har prøvet at have sex, men han fandt det ligegyldigt. Han kunne da godt mærke, at han fik en udløsning, men den betød bare ikke noget.

Og selv om Katrine Strøm har været forelsket mange gange, har hun aldrig haft sex og ser heller ikke nogen pointe i at prøve det.

»Ofte når jeg nævner, at jeg er aseksuel, siger mange: ’Jamen, det kan man jo ikke være! Det er bare en undskyldning, du selv har opfundet for ikke at have sex. Det er jo bare, fordi du endnu ikke har mødt den rigtige.’ Det synes jeg, er rigtigt ubehageligt og nedværdigende. Andre har sagt, at jeg ikke kan være aseksuel, fordi jeg har haft kærester.«

»Men det har været romantiske forhold og ikke seksuelle forhold. Det er en vigtig forskel. For mig er det nok at snakke sammen. Kramme og kysse kan jeg også godt, for det ser jeg som et udtryk for kærlighed. Men sex bør ikke være nødvendigt.«

Sexolog Jesper Bay-Hansen fortæller, det er meget vigtigt at adskille romantisk intimitet fra seksuel intimitet.

»Jeg mener helt grundlæggende, at vi alle har et behov for intimitet og nærhed. Men mange får begrebet intimitet galt i halsen, fordi de tror, det er sex light. Men det er det ikke kun. Intimitet er alt det, der får os til at knytte følesesmæssige bånd som at have fortrolige samtaler, se hinanden dybt i øjnene, kysse eller holde i hånd.«

Folk forsøger at underminere det. Hvis man for eksempel ikke har haft sex, siger folk: ’Det er bare, fordi du ikke har prøvet det. Du ved ikke, hvad du går glip af.’ Jeg kan måske godt forstå, det må være svært for andre at sætte sig ind i. Men man validerer ikke den aseksuelles identitet.

Martin Spangsbro-Pedersen

Onanien

Hvis udenforstående kan acceptere præmissen om at leve med romantisk intimitet, er der et andet spørgsmål, der trænger sig på. Onanerer de aseksuelle? Når talen falder på emnet lægger matheden sig over Martin Spangsbro-Pedersens stemme:

»Jeg skulle lige til at spørge: Skal vi over i onanien nu, eller hvad?«

Han sukker.

»Det er nogle gange det allerførste spørgsmål, jeg får, når jeg fortæller, at jeg er aseksuel. De tænker, at de kan afsløre én, for hvis man onanerer, så betyder det jo, man ikke kan være rigtig aseksuel. Det er virkelig træls. Jeg har selvfølgelig prøvet onani. Rent fysiologisk kan jeg godt mærke, at min krop har brug for en udløsning. Men det er forbundet med en stressreduktion, det betyder ikke noget for mig.«

Katrine Strøm svarer mere ligegyldigt »Næh« til både onani eller at se porno. Hun har ikke prøvet det, det ville være kedeligt og mest af alt spild af tid. Det er det samme billede, Jesper Bay-Hansen oplever i sin konsultation.

»Vi ved, at der i gruppen af aseksuelle er nogen, der tilfredsstiller sig selv, og nogen, der ikke gør det. Der kan være et biologisk behov for manden for sædafgang og ofte også orgasme. Men jeg hører ret ofte, at man gør det for at tage nogle spændinger eller som stressreduktion.«

Den farlige seksualitet

Men hvorfor begynder de aseksuelle at stå frem netop nu?

Specialist i seksualhistorie Mette Byriel-Thygesen mener, at den aseksuelle bevægelsen sker i kølvandet på mangfoldiggørelsen af seksualitet, hvor listen over forskellige typer af seksualitet er lang.

Hun sår ikke tvivl om, at aseksualitet er en ægte seksuel orientering, som er forankret i biologien. Men hun tvivler heller ikke på, at vi oplever en bølge lige nu, hvor man har brug for at gøre oprør mod den stigende seksualisering:

»Hver eneste gang, der er en tendens, bliver det mødt af en modbølge. Her i 2010’erne oplever vi en form for peak i den seksuelle eksponering, hvor det også er blevet organiseret at dele private erotiske billeder, og kvinder bliver udstillet og slut shamet.«

»På den måde bliver nøgenhed og seksualitet igen noget skammeligt. Set i et historisk perspektiv er vi aldrig blevet konfronteret mere med vores seksualitet, end vi gør i dag. Det kunne godt pege på en tendens, hvor man fravælger sex i stedet for konstant at skulle forholde sig til det.«

Martin Spangsbro-Pedersen håber, at foreningen kan sætte et kritisk lys på seksualiseringen i medierbilledet. Men at aseksualitet er en reaktion mod den seksualiserede verden, kan han ikke genkende.

Savner ikke lysten

Det er ikke lige til at regne ud, hvem der er aseksuelle, for det er en temmelig broget gruppe mennesker. Men et kendetegn er, at den aseksuelle i årevis og ofte livet igennem ikke har oplevet seksuel tiltrækning og ikke har oplevet nogen videre erotisk glædesfølelse under sex.

Men manglende lyst betyder langt fra, at man er aseksuel.

»Jeg tror, man skal passe på, for et menneske, der mangler lyst og har gjort det længe, kan muligvis godt se en lindring i at udnævne sig til at være aseksuel. Det bliver lidt et helle, for så får man fred. Men der kan være rigtig mange grunde til manglende lyst i en periode som for eksempel problemer i parholdet eller på arbejdet,« fortæller Jesper Bay-Hansen.

For Martin Spangsbro-Pedersen har aseksualiteten aldrig været et helle. Da han fandt betegnelsen ’aseksuel’ første gang for fire år siden, var det en befrielse endelig ikke at føle sig forkert længere. Han ønsker faktisk heller ikke, det skal ændre sig.

»Ærligt talt, hvis jeg lige pludselig bliver suget ind i et alternativt univers og skulle være et seksuelt menneske: Tanken skræmmer mig enormt meget. Jeg er faktisk lidt glad for at være aseksuel. Jeg kan tydeligt se, at sex interesserer andre utroligt meget, og det fylder enormt meget i deres liv. Det føles ret befriende for mig, at jeg kan bruge mine ressourcer på andre ting.«