Læsetid: 3 min.

Fri til at abstrahere

Nyere amerikansk kunst er stadig præget af arven fra koldkrigen mellem socialrealisme og abstrakt ekspressionisme, hvis mange individuelle udtryk kan opleves netop nu på de store amerikanske kunstmuseer
Nyere amerikansk kunst er stadig præget af arven fra koldkrigen mellem socialrealisme og abstrakt ekspressionisme, hvis mange individuelle udtryk kan opleves netop nu på de store amerikanske kunstmuseer
23. september 2016

Det var måske nok i Europa, at ideen om den abstrakte kunst blev undfanget, men i USA blev den rendyrket grundigere end noget andet sted.

Især i sidste halvdel af det tyvende århundrede excellerede man i USA med en række varianter af abstrakt kunst, som stadig sætter sit præg på den kunst, der bliver skabt i dag, og ikke mindst på de udstillinger, som man kan opleve på de amerikanske museer.

Abstrakt ekspressionisme

Især er USA blevet kendt for at have frembragt den kunstretning, som vi i dag kender som abstrakt ekspressionisme, hvis repræsentanter blandt andet tæller berømtheder som Jackson Pollock og Willem de Kooning.

Her blev abstraktionen og det nonfigurative kombineret med det ekspressive på en ny måde, som hurtigt vandt udbredelse og blev en eksportvare under betegnelsen ’fri’ kunst.

Ikke kun fri i æstetisk, men også i ideologisk forstand, idet den abstrakte ekspressionisme kunne fremstilles som diametral modsætning til den socialrealisme, der herskede i det daværende Sovjetunionen, og derfor kunne denne kunstgenre indgå i en slags kunstens koldkrig.

Det var ganske vist næppe sådanne tanker, der spøgte i hovedet på Jackson Pollock, da han i 1940’erne og 50’erne lavede sine kendte drip paintings, men hans værker blev ikke desto mindre hurtigt indfattet i en ideologisk betonet retorik af den omgivende kunstverden.

Kunsten var ikke blot fri til at gøre, hvad den ville, uden hensyn til nytte, brug og funktion. Og den var ikke blot fri for figurativt indhold. Nej, den var fri i betydningen liberalistisk og dermed udtryk for den ultimative individuelle udtryksfrihed.

Minimalisme

1960’ernes reaktion mod den abstrakte ekspressionisme bestod ikke i en genintroduktion af realisme eller figuration.

Derimod ankom den såkaldte minimalisme med et alt andet end ekspressivt udtryk, hvor abstraktionen i en vis forstand var bibeholdt, men nu svøbt i komplet afpersonaliserede og cool gevandter.

Materialerne var ikke længere oliemaling på lærred, men industrielle malingstyper, lysstofrør, stålplader og lignende.

Typisk bevægede de minimalistiske kunstnere sig bort fra maleriets flade og interesserede sig i stedet for rummet og ikke mindst mellemrummet mellem værk og betragter. A

telieret forandrede sig fra et kontemplativt rum til et rum, som kroppen måtte udmåle og undersøge, sådan som man kan iagttage det i Bruce Naumans videoer fra slutningen af 60’erne, hvor han repetitivt indtil det absurde for eksempel afskridter sit atelier.

Det var måske også første skridt på vej helt ud af atelieret til den post studie-situation, som er kendetegnende for den nyere kunst, hvor værkerne udfolder sig i sociale situationer og offentlige rum.

Selv om kunsten måske ikke er blevet realistisk i den snævre betydning af begrebet, som realismen i midten af det nittende århundrede fastlagde, så er den på en måde vendt tilbage til virkeligheden. Men den nye drejning mod virkeligheden baserer sig på et århundredes abstraktion, som i disse år er genstand for stor museal og kunsthistorisk interesse.

Mønstermaleri

New York Umiddelbart virker repertoiret begrænset, for Agnes Martin (1912-2004) lavede stort set kun grid paintings i hen ved 40 år. Men gentagelserne i hendes bevægende malerier dækker over uendelige dybder af variationer, som skal opleves live.

Agnes Martin, Guggenheim Museum, 5. oktober-11. januar

Lys og rum

Beacon Robert Irwin begyndte som maler, men interessen for perceptionspsykologi drejede ham ind på installationskunst og arkitektur. Hans nye, store installation på Dia:Beacon bestående af 16 rum er i N.Y. Times blevet kaldt ’tredimensional visuel musik’.

Robert Irwin, ’Excursus: Homage to the Square3’, Dia:Beacon, indtil maj

Cool formalisme

San Francisco Frank Stella var kun 23 år, da han i 1959 viste sine Black Paintings, der med hans egne ord ikke var andet end ’sort pigment på en flade’. Han udviklede senere sit maleri i helt nye retninger, der bevægede det mod skulpturen.

Frank Stella, A Retrospective, de Young Museum, 5. november-26. februar

Total Abstraction

Los Angeles Under påvirkning af japansk filosofi stræbte den californiske maler John McLaughlin (1898-1976) efter den ultimative tomhed i sine malerier – en tomhed, der skulle skabe rum for beskueren.

’John McLaughlin Paintings, Total Abstraction’, Los Angeles County Museum of Art, 13. november-16. april

Bevægelsesmønstre

Philadelphia Bruce Nauman lavede i 1968 sin video Walk with Contrapposto med hans manierede og gentagne gang igennem en snæver korridor. Nu har han lavet et omfattende digitalt extended remix af værket.

Bruce Nauman, ’Contrapposto Studies I through VII’, Philadelphia Museum of Art, 18. september-8. januar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu