Læsetid 7 min.

Fukuyama: Vesten er trådt ind i en helt ny politisk epoke. Og det er forfærdeligt

I 50 år har den politiske samtale i Vesten været tøjret til folkelige bevægelser, stærke institutioner og politiske midterpartier. De indrammede den politiske samtale. Nu sejler det hele. Sandheden flyder rundt. Og det er forfærdeligt, mener den berømte politolog, Francis Fukuyama
’Jeg tror aldrig nogensinde, at vores politiske systemer har været mere gennemsigtige end nu. I teorien skulle det føre til større tillid til staten – man kan holde de politiske ledere ansvarlige, og man ved, hvad der foregår. Men resultatet har været lige modsat: Man er meget mere opmærksom på korruption og underlige back-room-aftaler; alt det som også er en del af politik. Og det fører til endnu mere kynisme og mistillid til institutionerne.’

’Jeg tror aldrig nogensinde, at vores politiske systemer har været mere gennemsigtige end nu. I teorien skulle det føre til større tillid til staten – man kan holde de politiske ledere ansvarlige, og man ved, hvad der foregår. Men resultatet har været lige modsat: Man er meget mere opmærksom på korruption og underlige back-room-aftaler; alt det som også er en del af politik. Og det fører til endnu mere kynisme og mistillid til institutionerne.’

Joachim Adrian
19. september 2016
Delt 7560 gange

Francis Fukuyama hæver sjældent stemmen. Ikke engang når det drejer sig om den vestlige civilisations fremtid.

»Det er begyndt at bryde sammen,« siger den verdensberømte politolog, og selv om han mener den politiske stabilitet, som siden Anden Verdenskrig har skabt velstand og fremgang i Vesten, vandrer ordene roligt på række, som om alt var trygt og godt.

Men det er det ikke. USA og Europa er rystet, og »vi er i en ny virkelighed«, siger Fukuyama.

I disse måneder – i slipstrømmen af Brexit, Donald Trump og højrefløjens fremmarch over hele Europa – diskuterer kloge hoveder, om Vesten er trådt ind i en ny epoke.

En tid hvor fakta spiller en mindre rolle end tidligere. Hvor vrede vælgere ukritisk køber populistiske politikeres løfter om lette løsninger på komplekse problemer. Hvor de sociale medier forvrænger debatten og forstærker vreden. Lever vi i det postfaktuelle samfund?

Francis Fukuyamas korte svar er »ja«.

»Efter 1945 blev enderne skåret af det politiske spektrum i Europa. Kommunisterne og fascisterne forsvandt fra den politiske arena, og man kunne  strukturere sig omkring midten. Den politiske stabilitet  i den efterfølgende periode hvilede på en konsensus  om demokrati og stærke demokratiske institutioner. Det varede i  hvert fald i 50 år, og jeg mener, det var grunden til vækst og stabilitet i den periode. Men nu er det begyndt at bryde sammen,« siger han roligt.

Læs også: ’Sumpen vokser hurtigere, end vi kan nå at dræne den’

»Der er voldsom utilfredshed, og vælgerne – særligt i Nordeuropa og Frankrig – flytter sig fra  venstrepartier  til højrepartier for at vise deres  utilfredshed og  vrede imod  eliten. Men det betyder også, at diskursen ændrer sig. Man tror ikke på de gamle autoritative fortællinger, som de traditionelle partier fortalte. De store  politiske  massepartier plejede at strukturere samtalerne. Man kunne være  uenige  om graden af social sikkerhed eller om velfærdsstaten, men det var en diskussion inden for  veletablerede rammer.«

Når Fukuyama betragter Europa og USA i dag, ser han opløsning. Splittelse. Kaos. Vi er vidne til det, han kalder »en afinstitutionalisering af Vesten«, og det puster til den postfaktuelle fornemmelse, mange sidder med; »ideen om at der ikke findes én dominerende sandhed, som borgerne kan blive enige om«, som han siger.

»Undersøgelser viser, at tilliden til institutionerne er faldet overalt. Det er voldsomt i USA, hvor grundinstitutioner som  Kongressen, medierne og de politiske partier er faldet over en periode på 30 år. Og noget  lignede  sker i Europa. Europæisk politik i det 20. århundrede har  været bygget op omkring en masse stærke institutioner: Fagforeninger,  kirker og store massepartier: Kristendemokrater,  socialdemokrater og kommunister, som alle  har repræsenteret velorganiserede socialgrupper. De er alle sammen ved at bryde sammen. Det er tydeligst på den europæiske venstrefløj: Der findes ikke  stærke  centrum-venstre-partier, som ellers plejede at  strukturere europæisk politik. Vælgerbasen er fragmenteret og har flyttet sig til nye populistiske partier.«

— Så der har tidligere været en politik, som var mere domineret af sandhed og sammenhængende fortællinger?

»Ja.«

— Er den nye epoke, som vi står i nu, et gode eller et onde?

For første og eneste gang i interviewet gør Fukuyamas slæbende stemme et lille hop og samler sig i en kort latter. Men den er ikke varm. Nærmere det modsatte: En nødtvungen retorisk modvægt til hans dystre budskab:

»Det er forfærdeligt,« siger han.

Og latteren forsvinder igen.

»Forfærdeligt.«

Politisk forrådnelse

63-årige Francis Fukuyama er ikke uvant med at optegne historiske epoker.

I 1989 landede han med et brag på den internationale scene med essayet Historiens Afslutning? (som i 1992 blev udvidet til en bog).

Grundpointen er siden gentaget i det uendelige: Sovjetunionen var faldet, og de ideologiske slåskampe, som hidtil havde drevet historien fremad – især kapitalismen over for kommunismen – var nu endeligt afgjort. Vestens liberale demokrati med menneskerettigheder og markedsøkonomi havde vundet. Og det var godt.

I dag, et kvart århundrede senere, er Fukuyama knap så optimistisk på Vestens vegne.

Læs også: Hvorfor er vælgerne ligeglade med politikernes løgne?

I sin seneste bog, Political Order and Political Decay (2014) – som beskriver menneskeracens udvikling fra små jæger-samler-stammer til moderne samfund – afmærker han sprækkerne i det liberale demokratiske fundament.

For Fukuyama handler politisk stabilitet om stærke institutioner – fra skovvæsenet til skattesystemet til parlamentet – institutionerne skaber stabilitet, og stabilitet skaber mulighed for velstand og fremgang (han skriver i øvrigt om »Denmark« som en metafor for det stabile, rige og liberale samfund).

Men de sidste »20-30 år« er udviklingen slået bak. Fukuyama kalder det »political decay«, politisk forfald – eller ligefrem forrådnelse.

Mussolini eller Roosevelt

— Når Trump og andre såkaldte populister slipper afsted med at have et lemfældigt forhold til sandheden, skyldes det så, at folk er så vrede på eliten, at de er ligeglade med, om kendsgerningerne er på plads? De vil bare gerne give systemet fingeren ...?

»Det afhænger af, hvem der står i spidsen. Den type populistisk mobilisering, vi ser nu, kan både skabe fantastiske ting og ende med forfærdelige ting. I 1930’erne var der en lignende situation med store økonomiske problemer og voldsom populistisk vrede. I Europa ledte det til Hitler og Mussolini, i USA ledte det til Franklin Roosevelt og New Deal. Det afhænger af, hvordan politikerne og eliten kanaliserer den vrede,« siger Fukuyama.

Han er bestemt ikke Trump-fan.

»Alt, Donald Trump har foreslået af konkret politik, vil gøre tingene værre for de mennesker, han angiveligt repræsenterer. Han har talt om den økonomiske elites dominans i USA, hvilket de fleste vil være enig om er negativt, men hans løsning på problemet er ham selv: ’Jeg er så rig, at jeg ikke har brug for alt det’. Men det er ikke en langsigtet løsning på problemet. Der er brug for seriøse reformer af kampagnefinansiering, ikke bare én rig fyrs succes. Man kan bruge vælgernes vrede til at gennemføre ægte reformer, og det sker måske i fremtiden – men det sker ikke med Donald Trump.«

Populisme og opportunisme

Engang var Francis Fukuyama et konservativt ikon (hans claim to fame var jo, at kommunismens utopi var endegyldigt besejret). Men han har gradvist »skiftet holdning«, som han tidligere har udtrykt det. Især finanskrisen har fået ham til at tvivle på det fri marked, og i dag sniger Marx sig ind i flere og flere af hans tekster.

Han er bekymret. For voksende ulighed, faldende tilslutning til fagforeningerne, finansspekulation og frihandelsaftaler som gavner eliten mere end folket.

Han forstår, hvorfor folk stemmer på populisterne. Som han skrev i Foreign Affairs i sommer: »Populisme er en mærkat, politiske eliter klistrer på en politik, de ikke kan lide, men som almindelige borgere støtter

Derfor indeholder den »forfærdelige« epoke, vi nu står i, også små glimt af retfærdighed.

»Det er godt i den smalle forstand, at en del af populismen og mistroen til eliten i USA og Europa er drevet af noget reelt: Eliten har både skabt eurokrisen og subprime-krisen, en økonomisk situation, som gavnede dem selv på bekostning af almindelige mennesker. Det er ikke overraskende, at der er en revolte mod Goldmann Sachs og eliten i Bruxelles,« siger Fukuyama.

»Men situationen er blevet forværret af politisk  opportunisme; politikere som ser, at man kan få opmærksomhed på at sige ting, som tydeligvis er usande, og det nedbryder normerne fra den tidligere politiske periode.«

Massevælde

— Har internettet og de sociale medier spillet en positiv rolle for demokratiet, nu hvor flere mennesker kan komme til orde, eller har det relativiseret sandheden, fordi alle taler i munden på hinanden?

»Der har længe været en rodfæstet tro på, at almindelige mennesker er motiverede, interesserede og vidende nok til at træffe komplekse beslutninger om politik. Mine erfaringer fra USA og især fra Californien er, at det slet ikke passer. I et moderne massedemokrati er der brug for uddelegering og repræsentation. Jeg tror på repræsentativt demokrati.«

Læs også:Den konservative højrefløj har skabt et postfaktuelt monster, der truer med at æde hele det republikanske parti

I Californien, hvor Fukuyama bor, har man (lidt ligesom i Schweiz) et demokratisk system, hvor borgerne skal til folkeafstemning om alt fra statens budget til afgifter på cigaretter. Det minder lidt om de sociale medier: Alle mennesker har en stemme. Men selvom det kan lyde smukt og demokratisk, er Fukuyama ikke begejstret.

»Til hvert valg får man en manual fra valgkomiteen, som er på størrelse med en telefonbog. Hundredvis af sider med enkelt linjeafstand med information. Jeg garanterer dig for, at ingen læser det igennem. Jeg er politolog, jeg er interesseret i den slags sager, og jeg har ikke engang tid. I det tilfælde fører borgerinddragelse ikke til en bedre politik, det betyder bare, at folk bliver manipuleret på et andet niveau.«

Ingen fælles information

— Hvordan spiller den teknologiske udvikling sammen med institutionernes krise?

»Teknologiske landvindinger og institutionelt forfald er to siden af samme mønt: Det bidrager til ideen om, at der ikke findes én dominerede sandhed, som borgerne kan blive  enige  om. Båndbredden er blevet udvidet enormt over de sidste 30-40 år, og det har gjort det muligt at have mange små  samtaler  mellem personer, som er  enige, uden  at de behøver støtte sig til autoritative  informationskilder. Da jeg var barn, var der kun tre amerikanske tv-kanaler. I dag er der hundredvis, og de målretter deres indhold. Der er alternative medier som Fox News, som  præsenterer  sine helt egne fortolkninger og deres egne fakta. Der er ingen fælles dominerende informationskilder.«

— Teknologien kan jo også bruges til at holde magten ansvarlig. Der er faktatjekkere og lækager ...

»Jeg tror aldrig nogensinde, at vores politiske systemer har været mere gennemsigtige end nu. I teorien skulle det føre til større tillid til staten – man kan holde de politiske ledere ansvarlige, og man ved, hvad der foregår. Men resultatet har været lige modsat: Man er meget mere opmærksom på korruption og underlige back-room-aftaler; alt det som også er en del af politik. Og det fører til endnu mere kynisme og mistillid til institutionerne,« siger Fukuyama.

Læs også: Farvel til oplysningstraditionen – goddag til middelalderlig magtpolitik

— Hvis vi er trådt ind i en ny postfaktuel epoke, hvor tilliden til samfundets institutioner er vigende, og hvor sandheden har trange kår, hvad kan vi så gøre for at fikse det?

»Det er meget svært, for det er et resultat af stærke teknologiske og sociale kræfter, som er svære at kontrollere. Jeg er ked af at sige det, men det kræver et stærkt lederskab; et lederskab som tager afstand til de her tendenser.«

»Institutioner opnår tillid ved at udføre et godt stykke arbejde, og det har de på mange måder ikke gjort. Hvis de kunne levere økonomisk vækst og job på en troværdig måde, ville de genvinde tilliden,« siger Fukuyama.

Han holder en pause og tager en dyb indånding. Nu bliver han alligevel i tvivl.

»Men jeg ved også godt, at det kan ske, samtidig med at sammenbruddet af tillid fortsætter. Jeg ser ingen simple løsninger.«

Det postfaktuelle samfund?

Lever vi i en ny epoke, hvor sandheden drukner i virale nyheder og politisk spin? Eller er vi vidne til en ny form for demokrati, hvor folket endelig kan komme til orde? I denne serie sætter Information tænderne i et begreb, som stadig flere bruger i flæng: Det postfaktuelle samfund.

Vi undersøger, om USA’s konservative medier selv har skabt ’the Donald’, og vi taler med den amerikanske politolog, Francis Fukuyama, om demokrati og folkelige frustrationer. Senere spørger vi: Er det postfaktuelle samfund bare elitens måde til at lukke munden på underklassen? Og har memes og Facebookaktivister ødelagt den politiske debat? Velbekomme.

Seneste artikler

  • Det er forestillingen om fakta, der er i krise

    8. oktober 2016
    Påstanden om, at vi lever i ’det postfaktuelle samfund’, er måske 2016’s mest omsiggribende samtidsdiagnose. Måske udtrykker den en fundamental ’krise’ for de samfundsteoretiske grundantagelser, der har hersket i de vestlige demokratier siden Murens fald
  • Berlusconi realiserede det postfaktuelle demokrati

    26. september 2016
    Ytringsfrihed er kun et gode på baggrund af respekt for faktuelle kendsgerninger. Italien kæmper stadig med følgerne af offentlige usandheder i industrielle mængder
  • ’Sumpen vokser hurtigere, end vi kan nå at dræne den’

    16. september 2016
    Snopes hedder en tjeneste, der har sat sig for at korrigere de falske rygter, vandrehistorier, fordrejelser og propagandaspin, der breder sig på internettet – det er der god brug for i en tid, hvor selv præsidentkandidater skamløst dyrker løgnen
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for H.C. (Hans Christian) Ebbe
    H.C. (Hans Christian) Ebbe
  • Brugerbillede for Marianne Rasmussen
    Marianne Rasmussen
  • Brugerbillede for Kristian Rikard
    Kristian Rikard
  • Brugerbillede for Per Jongberg
    Per Jongberg
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Alan Strandbygaard
    Alan Strandbygaard
  • Brugerbillede for Trille  Hassager
    Trille Hassager
  • Brugerbillede for ingemaje lange
    ingemaje lange
  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Touhami Bennour
    Touhami Bennour
  • Brugerbillede for Herman Hansen
    Herman Hansen
  • Brugerbillede for Mihail Larsen
    Mihail Larsen
  • Brugerbillede for Mads Berg
    Mads Berg
  • Brugerbillede for Roxana Simion
    Roxana Simion
  • Brugerbillede for Carsten  Svendsen
    Carsten Svendsen
H.C. (Hans Christian) Ebbe, Marianne Rasmussen, Kristian Rikard, Per Jongberg, Kurt Nielsen, Alan Strandbygaard, Trille Hassager, ingemaje lange, Flemming Berger, Touhami Bennour, Herman Hansen, Mihail Larsen, Mads Berg, Roxana Simion og Carsten Svendsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins

En politolog opdager kapitalismens sande natur for åbent tæppe.
I et flertrins erkendelsesforløb, overraskes og rystes han for hvert skridt han og verden tager hen imod samfundsstrukturernes totale opløsning. Hvis han ikke var så bandsat kedelig at læse, så ville man sikkert kunne foretage en ganske interessant rejse gennem hans erkendelseslitterære skriblerier...

Historiens afslutning. Man kunne ønske at han havde haft ret.

Michael Reves, Jan Weis, Søren Roepstorff, Brian Larsen, Per Torbensen, curt jensen, Vibeke Hansen, Allan Stampe Kristiansen, Alan Strandbygaard, Claus Oreskov, Jacob Jensen, John Andersen, Jakob Trägårdh, Janus Agerbo, Peter Andreas Ebbesen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Manden fik jo ret - 'demokratiet' sejrede, men hvilket demokrati kunne han ikke forestille sig, det ligner en ægte Århushistorie - en amerikansk politolog forklarer Verden, men hvornår har de derovre nogensinde ramt noget som helst rigtigt eller bare vist indsigt i forholdene udenfor United Bluff - en opreklameret professor er nået til en slags afslutning - sin egen ...

Per Torbensen, Allan Stampe Kristiansen, Bill Atkins, Alan Strandbygaard, Jacob Jensen, Flemming Berger, Jakob Trägårdh og Peter Andreas Ebbesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Hele den globale politiske opløsning, kan sammenfattes til global politisk kollektivt manglende svar på et spørgsmål, der afgøre vores fremtid.

Fakta og risiko følges ad, som tillid og investeringer gør det.

Når investorer ikke vil risikere deres egne eller andres penge ved at udvide produktion på kul, olie og gas, da de menneskeskabte klimaforandrings konsekvenserne for investorerne, er vurderet for omfattende, så kan politikere taler om at få gang i global vækst, til de bliver helt og aldeles blå i hoved, men investeringer kommer der ikke uanset, hvor meget de f.eks. sænker skatten, hvis ingen tror på fremtidigt afkast på investeringerne da 20% af vores energi forbrug, på denne vores eneste klode i dag, er bundet til elektrisk energi forbrug, potentielt produceret fra vindmøller og anden bæredygtig produktion, men 80% af verdens energi forbrug ikke elektrisk energi forbrug.

Så er det bare at konstater, at regnestykket ikke hænger sammen og politikere kan derfor ikke længere presse mere global vækst ud af denne 80%-20% fordeling.

Det såkalte 'postfaktuelle samfund' er vel i bund og grund ikke meget mere, end politikere der er blevet gasblå i hoved, af ikke at kunne skabe global vækst og derved tryghed for ikke mindst de gældsatte i mellemklassen, der hurtigere end tidligere kan rasle ned og blive socialtudsatte.

Jeg formoder, at stigende global protektionisme, er et udtryk for denne udsathed.

"— Så der har tidligere været en politik, som var mere domineret af sandhed og sammenhængende fortællinger?
»Ja.«

— Er den nye epoke, som vi står i nu, et gode eller et onde?

For første og eneste gang i interviewet gør Fukuyamas slæbende stemme et lille hop og samler sig i en kort latter. Men den er ikke varm. Nærmere det modsatte: En nødtvungen retorisk modvægt til hans dystre budskab:

»Det er forfærdeligt,« siger han.

Og latteren forsvinder igen.

»Forfærdeligt.«

Francis Fukuyama"

Jeg giver den 80/20

80% chance for at verden ende i afgrunden og 20% chance for fattig fremtid med masseudrydelse og elendighed i verden ingen tør drømme om.

Fra en af mændene bag COP21 slutdokumentet, om de menneskeskabte klimaforandringer og vores 80/20 udfordring.

Going Beyond "Dangerous" Climate Change
Speaker: Professor Kevin Anderson
Chair: Professor Tim Dyson
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

Allan Stampe Kristiansen, Bill Atkins, Torben Skov, Alan Strandbygaard, Christian Larsen og Jakob Trägårdh anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Kloden nærmer "tisse i bukserne" stadiet, hvor den sidste smule varme nydes før kulden for alvor sætter ind. Men vi har selv valgt vejen siden murens fald. Vi ligger som redt - I Danmark særdeles godt hjulpet på vej af Corydons udråbelse af Danmark som en konkurencestat og svindler-regeringens afvikling af Danmark.

...Stakkels stakkels middelklasse når sandheden går op for dem den dag villaen smuldre, volvo'en ikke vil starte og vovsen falder dø om i indkørselen og børnene ikke kan finde en plads i samfundet som forventet.

Michael Reves, Britt Kristensen, Per Torbensen, Allan Stampe Kristiansen, Bill Atkins, Torben Skov, Alan Strandbygaard, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Janus Agerbo og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

En afgørende faktor for tidens skræmmende udvikling er at alle de politiker, som var stærkt præget af WW2's ødelæggelser er døde eller meget gamle og pensioneret. Med deres bortgang er 1. håndserfaringen med krigens rædsler gået med.

...De generationer, som danner den politiske ramme i Europa nu tager stabiliteten og freden som en selvfølge og aldrig-mere-krig er glemt.

Erik Feenstra, Britt Kristensen, Allan Stampe Kristiansen, Torben Skov, Flemming Berger og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

...Og hvad USA angår, så tåler de ikke konkurence og deres egen markedsøkonomi så snart andre kan gøre det lige så godt eller måske bedre end dem. Så køres en figur som Trump og krigslegetøjet i stilling.

Michael Reves, John Andersen, Janus Agerbo og Peter Andreas Ebbesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jan henrik wegener
jan henrik wegener

Er der ikke et stort problem i sig selv i at definere noget man betragter som cen civilization med enten "Vest" eller "Øst"? Er det ikke en dyb anakronisme, byggende på forestillinger fra en eller anden fortid hvor mange endnu mente de levede på en flad jordkive, med en "veslig kant" såvel som en "østlig" ditto? Eller er vi på sin vis på niveau med de gode bønder på bjerget, der ikke ville lade sig belære af Rasmus Bjergs nymodens idéer om en rund jord? "Den folkelige Visdom" kunne man måske også sige.

Vibeke Hansen, Lise Lotte Rahbek og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

@jan henrik wegener
End of civilisation er vel netop slutningen på vestens hegemoni.

Michael Reves, Per Torbensen og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jan henrik wegener
jan henrik wegener

Den anakronisme jeg skrev om drejede sig ikke om hegemoni eller ej, men om hvilken mening diskussioner om "vest" vs. "øst" (eller "rest") giver.

Peter Andreas Ebbesen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

@jan henrik wegener
Ja,og nej: globaliseringen, udbredelsen af den vestilgt udmøntede markedsøkonomi til resten af verden giver netop ny mening til Øst ctr. Vest, jvf USA´s forhold til Kina; Rusland, Ukraine, vesteuropa/USA ; BRIC overfor WTO. Eller for den sags skyld f.eks. DF´s forhold til de mellemøstlige religioner.
Det, du kalder en anakronisme, får bestandigt nyt indhold, betinget af den reale udvikling.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Jeg glemte: det oprindelige indhold i Øst Vest snakken, stammer, vistnok, fra de gamle grækeres afsky for det Persiske styre, det gudsbenådede tyrrani. Grækerne var politiske, byfolk, og fornægtede monarkier o.lig.

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Løsningen er simpel, politikerne skal bare holde op med at lyve - det er hele krisen i en nøddeskal.

Michael Reves, Britt Kristensen, Alan Strandbygaard, Janus Agerbo, Flemming Berger og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jan henrik wegener
jan henrik wegener

J.T.Nyberg: Der er noget rigtigt i at begreberne "vesten" og "østen" skifter mening og indhold efter omstændighederne, lidt kamæleonagtigt. Men når man genbruger ordene beholder man da givetvis også mange associationer, uanset hvor bevidste man er om det eller ej. Så hvis man accepterer at ordet "vesten" er temmelig løsrevet fra de historisk geografiske sammenhænge kan man jo genbruge ordet, men så indse at det kan dække over de forskelligste dele af jorden på alle mulige bredder og længder og at det heller ikke er særlig klart hvad et eventuelt "kulturelt" eller "civilisatorisk" indhold er. Ikke længere. Uanset næsten hvad man ville opregne som væsentlige karakteristika ville man kunne komme op med en masse eksempler på alt det der ikke passer ind.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

@jan henrik wegener
Når Fukoyama, som her i artiklen, bruger ordet Vesten, står det helt klart for den oprindelige betydning: de vestlige demokratier, som ér civilisation, 'bystyre' - eller på græsk: polis, politik, bystyre.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

For at få det helt på plads, de græske bystater blev styret af den politiske forsamling; omtrent som vi kender det fra vore købstadskommuner.

Brugerbillede for jan henrik wegener
jan henrik wegener

Det kom da sandelig an på hvilke græske bystater og hvornår.
At der skulle være en direkte historisk forbindelse til de senere parlamentariske demokratier, eller til senere lokalt bystyre er i øvrigt ikke så selvindlysende. Der er nok tale om endda temmelig idealiseret opfattelse af historien her.

Kristian Rikard, Janus Agerbo og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lars Bo Jensen

"!Historien er død." "Vi er på vej ind i en helt ny politisk epoke. Og det er forfærdeligt."
Det der er forfærdeligt er sådanne pseudo videnskabelige typer, kan bruge deres videnskabelige baggrund til at promovere rene ligegyldigheder.

Brugerbillede for Herman Hansen

...Det er godt nok uhyggelig svært, at være uenig med Fukuyama og hans betragtninger.

Michael Reves, Britt Kristensen, Allan Stampe Kristiansen og Alan Strandbygaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen

Hvis essensen af denne mørke udvikling er eksponentiel kan vi for alvor være på røven inden for få år. Lidt som klimaændringer, en udvikling som er særdeles svær at stoppe, hvis først den begynder at rulle og tager fart.

Væsentlige milepæle, i grove træk, i den uheldige udvikling tror jeg er Reagan og Thatchers deregulering af finansverdenen, som åbnede for et enormt tagselvbord for den økonomiske magt elite og så en forkert og katastrofal håndtering af murens fald, hvor de åbne arme blev afløst af en kapitalistisk sejersrus.

En udvikling og vej som de nuværende politikere med vold og magt fortsætter med frem for at reflekterer på den katastrofe, som er ved at bygge sig op.

...Grotæsk.

Michael Reves, Erik Feenstra, Britt Kristensen, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Men, Herman Hansen, omvendt er det da fantastisk, hvis menneskeheden kan sige farvel til de to suverænt mest bestialske ideologier over en blot 30-årig periode.

Brugerbillede for Michael Friis

Jer er ikke overrasket. Aftalerne i forb m slutningen af WWII har defineret verden i mange år og er udfordret. Befolkninger forlanger at deres politikkere finder rigtige og holdbare løsninger. Dette er naturligvis urealitiskt, da verden hele tiden forandrer sig.
Jeg tror vi snart ser en masse forandringer. Derfor kan vi få en periode hvor nogle lande isolerer sig EU lande (samlet og/eller hver for sig), og USA indføre restriktioner på financielle transaktioner og rejser (visa) med inspiration fra Australien, Canada, Kina, Japan, Korea m.fl.
Alternativet er værre. Flertallet i befolkningerne vil sluge forandringerne råt. Ned med storkapitalen. Køb lokalt. Red arbejdspladser. Ulogisk og modstridende.

Brugerbillede for Niels-Simon Larsen
Niels-Simon Larsen

"Hvis de kunne levere økonomisk vækst ..." Det er da godt, at de ikke kan det, for gjorde de det, ville katastrofen nærme sig endnu hurtigere.

Søren Roepstorff, Ejvind Larsen, Erik Feenstra, lars søgaard-jensen, Britt Kristensen, Torben Skov, Martin E. Haastrup, Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, Jens Falkenberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

@jan henrik wegener
" Der er nok tale om endda temmelig idealiseret opfattelse af historien her."
Ja da. Men Athen er altså idealet.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Hvis vesten laver endu en ødelæggende krig skal der går andre veje, Samexistens mellen folkeslag I verden er vejen frem, og den idee er ikke ny. Mange ideer har været prøvet før. Hannibal Stor slag I Cannae I italien I 216 f,Krt var det for at vise Romerne "at vi er liige" det nytter ikke at udrydde hinanden. Men Romerne ville inten eller (Cato). og vesten har ikke gjort andet siden. Waterloo elle Stalingrad ikke sagen. og den tredje verdenskrig kommer helt sikker. Der var ikke nogen som har ødelagt og udryddet såmange menesker som Vesten. På fransk hedder "le va-t-en guerre mentalitet"

Brugerbillede for jan henrik wegener
jan henrik wegener

Jo, Athen har er og har sikkert været et ideal, men :For hvem er og var Athen idealet og hvornår?
Athen og især dets demokrati har da haft sine kritikere, ikke mindst blandt dets egne. Men hvem siger i øvrigt at Athen, eller det gamle Grækenland overhovedet var "vestligt"?

Michael Friis, Jens Thaarup Nyberg og Jens Falkenberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Den epoke trådte Vesten ind i med det samme. Når "sejrherren" ikke kan få hænderne ned, og triumferer med overdreven magtarrogance, så udvikler hybris som bekendt nemesis.

Ejvind Larsen, lars søgaard-jensen, Per Torbensen, Michael Friis, Stig Bøg, Martin E. Haastrup og Claus Oreskov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Nu forlanger du redegørelse for Europas politiske historie, den får du ikke fra mig.
Og ja, allerede Platon og Aristoteles var kritikere af Athens demokrati.
Vestlige var de i forhold til det Persiske rige, og den demokratiske idé er anvendt i vesteuropa, ca. efter den store franske revolution, med borgerskabets omvæltning af det franske kejserdømme; hér kommer, nogelunde samtidig, også de britiske kolonier i nordamerikas oprør, mod den engelske kongemagt ind i spillet.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

@jan henrik wegener
Det skulle måske tilføjes, at ideerne er båret af den lærde tradition, fra det klassiske grækenland, over de arabiske lærde samt de kristne munkeordner og universiteter, ind i de moderne universiteter.

Brugerbillede for jan henrik wegener
jan henrik wegener

Nej, jeg skal ikke forlange noget! Men så kan jeg da give mit eget syn: at det såkaldte "vesten" netop i høj grad er del af et set forestillinger, mere end noget andet. Måske er dette "fællesskab" og skellet til resten, ikke længere så tidssvarende, og betegnelser som '"vest" eller "aftenland" overhovedet ikke.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

@jan henrik wegener
Ja, "aftenland" er en følelsesfremmende betegnelse, men vestlige er vi, i den forstand at vi har en anden historie, andre forudsætninger, anderledes formede liv end resten af verden; vi er ikke ens med den øvrige verden. Men det undskylder ganske rigtigt ikke, at vi ikke anerkender den som ligeberettiget i et godt liv på de af déns betingelser, som ikke stiller sig i vejen for fortsat sameksistens. Og det har den vestlige imperialisme ikke iagttaget.

Brugerbillede for Torben Andersen
Torben Andersen

Hvorfor skulle vores kultur, den såkaldt vestlige verden, ikke gå ned med flaget, som det er sket med alle andre højkulturer i tidens løb? ”Vi” har nu haft 5-6 århundreder som helt dominerende i verden og der er intet unaturligt i at sidste salgsdato måske nærmer sig. Det er jo faktisk en historisk erkendt ”naturlov, og vi ser jo mange, mange tegn på at tingene går tilsyneladende uafvendeligt den gale vej. Den tyske historiker og historiefilosof Oswald Spengler udsendte for lige knap hundrede år siden sit store værk ’Der Untergang des Abenlandes’, hvor han forudså den udvikling. Er han ved at få ret? Ja, smukt bliver det ikke!

Brugerbillede for Tor Brandt

Det nævnes at almindelige mennesker slet ikke ved nok til at træffe komplekse politiske beslutninger.

Jeg har tænkt på lige siden jeg tog min HF over, at de ting, man lærer på samfundsfag A-niveau, burde være en ufravigelig del af grundskoleundervisningen. Det er for mig komplet uforståeligt, at grundskolens undervisning i samfundsdeltagelse er så ekstremt mangelfuld, som den er.

Jeg havde mine samfundsfagstimer sammen med yngre studenter, og en hel del af dem havde ikke engang et overfladisk kendskab til de største danske politiske partiers ideologier.

Der er ikke noget at sige til, at vores demokrati har trange kår.

Ole Steensen, Poul Solrart Sørensen, lars søgaard-jensen, Brian Larsen, Britt Kristensen, Allan Stampe Kristiansen, Torben Skov og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

I det antikke persiske rige kunne alle altså blive borgere. I Athens såkaldte demokrati var det frie mænd, der var borgere, kvinder og slaver var forment adgang til at blive rigtige borgere i demokratiet.
Platon mente som bekendt, at folket skulle styres af tyranner og diktatorer, fordi folkets følelser og fornemmelser var forkerte, kort sagt: en stærk mand skulle bestemme næsten alt i Athen. I det antikke persiske rige kunne kvinder også blive administratorer mm. og der var også en vis frihed til at udøve religionen, og dyrke den gud man nu anså for at være den korrekte og den rigtige.

Kigger man på en kort over det gamle romerrige, vil man finde det aldeles interessante, at der hvor romerriget ikke strakte sig hen (bl.a. til germanernes stammer i Nordvesttyskland, Holland, Belgien mm samt det gamle Østeuropa, og ned til Köln-området i Tyskland), ja, der eksisterer der i dag ikke udtalt korruption mm. Og det vi kan kalde det romerske klient-system, baseret på Pater Familias, hvor alle skyldte Pateren, altså patriarken noget, ja det findes findes næsten ikke i Nordvesteuropa og i Skandinavien. Kigger vi f.eks. på Grækenland, Italien, Spanien, Portugal m.fl. lande i det sydlige Europa, f.eks. Rumænien, Bulgarien mm., ja så finder vi stadig reminiscener af det romerske klient-system her. Hvor man gør en tjeneste for Patriarken og bliver belønnet for det - i USA eksisterer dette system også, symboliseret i at USA's ambassadør i DK p.t. lige nu, ikke er berømmet for sine evner udi diplomati, men for sine evner udi kunsten at rejse penge til Obamas kampagne.

Der er en usikkerhed i verden lige nu, mener jeg, fordi folk i alle lande, ikke bare i Vesteuropa, eller i Rusland eller i landene i Afrika er usikre på, hvad fremtiden bringer, men fordi, er jeg sikker på, at ingen rigtig ved, hvilken vej, verden vil gå lige nu. Går verden tilbage til, som det tyder på, en opdeling i et aristrokrati på 10-15% af befolkningen, som administrerer og udøver det som Marx? vist engang har kaldt managerial, eller byrokratisk magt over folket. Og betyder det at der bliver en lille middelklasse på omkring 10-15% også, hvorefter 70-80% af folk i alle lande i verden symbolsk og reelt efterlades i rendestenen - med kun en smule hjælp fra byrokraterne - og dermed fra byrokratiet som herskende klasse. Eller er der en anden vej end den vej, som kapitalismen synes dirigeret henimod (uvist af hvem?), nemlig at finanskapitalen bestemmer alt.

I gamle dage var der et modbillede til dette, nemlig det som mange kalder for kommunisme eller socialisme i DDR og i Sovjet, men som for mange af os andre i virkeligheden var (en form for) statskapitalisme, hvor byrokratiet som herskende klasse havde taget magten. Interessant nok ser det faktisk ud til at i DK, og i resten af den vestlige verden er der sket præcist det samme som i Sovjet og i DDR: Byrokratiet, har sammen med politikerne, synes det, indgået en alliance - og denne alliance synes at have udstrukket sig til finanskapitalen, der for at få den kapital, den skal bruge fra staten har fået staten til at skære ned på, hvad den anser for overflødige sociale udgifter, dvs. udgifter til socialhjælp, resurseforløb, revalidering mm.

Derfor mener jeg har en hel del mennesker, måske især de personer, der befinder sig nederst i samfundet, det vi kan definere som underklassen, og som den underste del af arbejderklassen, mistet tilliden til politikerne, til demokratiet mm. Derfor falder de for personer, der mener noget let og enkelt; Trump i USA, Dansk Folkeparti i DK, da de helt sikkert i deres inderste mener, at disse personer, og partier, kan rydde op i hhvs. USA og Danmark. Ikke fordi de er dumme, men fordi de er blevet svigtet så mange gange af f.eks. Socialdemokraterne, og af det system, der egentlig var bygget for at skulle beskytte dem mod kapitalismens værste sider. Og her mener jeg, vi bl.a. har en del af baggrunden for det, som Fukuyama taler om, nemlig at folk(et) har mistet tilliden til de demokratiske institutioner mm.

Poul Solrart Sørensen, lars søgaard-jensen, Sven Christensen, Allan Stampe Kristiansen, Bill Atkins og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jan henrik wegener
jan henrik wegener

Nyberg: Det med at der er et vestligt "fællesskab" eller "vi", der har andre forudsætninger end "resten" bør nok nuanceres noget, fordi der dels uanset hvordan vi definerer "Vesten" (d.v.s. hvem vi inkluderer) vil være store forskelle, også på noget mange ser som grundlæggende områder (er "vi" kristne, ateister eller hvad? Det kommer an på hvem der taler på "vore" vegne) Dels netop hvor vi sætter disse grænser. En "vestlig" alliance, hvad enten det er NATO eller "Vestmagterne" i en af verdenskrigene er jo ingenlunde sammenfaldende med en "Civilisations" grænse. Der har været store ikkeeuropæiske magter, som rimeligvis kan kaldes imperier og europæiske stater der vanskeligt kan kaldes sådan. At "Vesten" i almindelighed f.eks. ses som en USA-sfære er en ting, men det samme gør da adskillige lande, der vel ikke har ret meget med Europa eller europæiske tilvandring at gøre, og USA-afhængigheden går naturligvis ikke ret langt tilbage. Spenglers idéer lyder rigeligt "mystiske" for mig, som noget der for let ser "civilisationer" som noget der ligner organismer.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Men Karsten Aaen glemmer du ikke i din analyse og konklusionen, hvorfor den manglende handling på det underliggende problem, den manglende globale vækst og hele årsagen til udeblivelsen?

Hvis der var økonomisk vækst og ingen menneskeskabte klimaforandringer, så ville politikere formodentlig ikke været blevet gasblå i hoved af ikke, at kunne skabe global vækst og situationen ville være en helt anden, forssilt brændstof koster intet i dag kulminer ligger øde til Trump's fortvivelse så, hvis ikke det var for klimaforandringer, drejede det sig kun om, at få solgt et par milliarder inder, et par milliarder kinesere og nogle milliarder afrikanere deres første ny bil og få fordele overskuddet fra forbruget i Vesten.

Men fakta er naturligvis, at fossilt brændstof afbrænding resultere i de ekstreme menneskeskabte klimaforandringer, der nu accelerere for alvor, det vil ændre alle menneskers livs og overlevelse betingelser de kommende halvtreds år, de ekstreme menneskeskabte klimaforandringer vi har oplevet, blev beskrevet for over ethundrede år siden af Svante Arrhenius (1859-1927) i 1896, da fossilbrændstof blev introduceret for alvor, som afløser til datidens foretrukne energi til fremdrift af økonomien dampkraften, men stærke økonomiske kortsigtede gevinster vandt over klogskab og videnskab allerede dengang i slutningen af attenhundredetallet og nu er problemet manglende tryghed, ikke mindst for de gældsatte i mellemklassen, der hurtigere end tidligere kan rasle ned og blive socialtudsatte, hvor jeg formoder, at stigende global og ikke mindst amerikanske Hillary og Trump protektionisme, er et udtryk for nøjagtig denne udsathed.

Det er vel ikke underklassen der bare har mistet tilliden til, det man vel så må kalde de gammeldags politikere og nu falder for rendyrkede tyraner, er det ikke nærmere politikerne, der bare ikke vil forholde sig til underklassens krav om bæredygtig tryghed som lønmodtagere og deres krav er vel reelt nok, for de menneskeskabte klimaforandringer kan man ikke spises og de betaler ikke regningerne borgerne må forholde sig til hver måned.

Det må vel være sådan, at hvis ikke reglerne laves om, spille alle efter de gældende regler og ansvaret er politisk?

lars søgaard-jensen, Allan Stampe Kristiansen, Bill Atkins, Niels Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Hvis der var økonomisk vækst, så kunne man jo, som i 1960erne, gøre samfundskagen større, så alle fik 10% mere i løn om året. Og på den måde kunne underklassen og arbejderklassen opleve, at alt blev bedre - eller gør gode tider bedre - som et af Socialdemokratiets slogans lød op til valg i 1960erne.

Som jeg ser set, er kapitalismen nået til vejs ende. Og det ved den godt - eller rettere nogle personer, der stærkt argumenterer for kapitalismen ved det godt. Derfor investerer kapitalstærke globale korporationer netop i deleøkonomien, så vi alle, eller næsten alle, kan blive vore egne små entreprenører, der lever af at låne vores boremaskine ud, vores græsslåmaskine ud, vores lejlighed ud mm. til andre borgere for x eller y antal kroner. Eller man kan, som i Berlin, London, New York, tilbyde sine tjenester for småpenge, f.eks. vaske et firmas vinduer: 10 euros (75 kr), bringe mad ud for 10 euros eller 5 pund og så fremdeles. På den måde er kapitalismen ved at opfinde sig selv igen - med det resultat, at vi får måske 80% af befolkningen, der lever som i 1800-tallet, hutler sig igennem tilværelsen med småjobs mm. og ikke tjener nok penge til at bo ordentligt.

Kapitalismen er nået til vejs ende; mener jeg. Der er ikke mere i den. Den er ikke i stand til at skabe mere vækst, hverken i Vest, Øst, Nord, eller i Syd. Jo, måske i Syd, i nogle enkelte lande i Afrika mm.
Derfor mener jeg, at kapitalismen bliver nødt til så at sige at æde sig selv for at få profitten hjem; den nødvendige profit, som kapitalismen skal have - eller rettere og mere præcist: den megamængde profit som den internationale finanskapital skal have hver time, hver dag, hver uge, hvert år for at kunne eksistere og overleve. Og den kan kun finde de her penge et sted, synes den selv: Hos underklassen, og hos arbejderklassen.

Eller måske rettere: hos det som finanskapitalen anser som overflødige udgifter, der forhindrer dens profitmargin i at stige og stige hvert år: de sociale udgifter i alle lande i verden. Derfor taler V-regeringerne, og stort set alle regeringer i hele verden i dag om at bruge nedskæringerne i de sociale udgifter til skattelettelser, til at lette erhvervslivets byrde, så der kan komme mere vækst i samfundet. Men det motiv, der ligger bag her, mener jeg er det her: mere profit til de globale korporationer i verden, mere udbytte til aktionærerne og investorerne samt til direktørerne, til det jeg kalder det globale managerial byrokrati; byrokratiet som herskende klasse over hele kloden, ikke kun i Kina og i Rusland, men også i Sverige, Tyskland, Brasilien, Argentina, Uganda, Botswana mm. Og hvorfor? Fordi Verdensbanken, IMF mm. forlanger dette - de forlanger at der indsættes sådanne styrer rundt omkring, der f.eks. som i tilfældet med Grækenland og dets økonomi mener, at Grækenland da bestemt skal sælge dets statsejede havne mm. til udenlandske (tyske mest, men også franske, engelske mm.) investorer, så disse investorer kan tjene på at eje
græske havne mm. Derfor kræver finanskapitalen til stadighed nedskæringer i offentlige hjælpeprogrammer for de fattige, den kræver nedskæringer i de sociale udgifter, så der kan gives skattelettelser til firmaerne, mere støtte til landbruget, og så PSO og NOX-afgiften i DK kan blive fjernet.

Mht. til naturen mm. så mener jeg (uden at jeg helt kan bevise det), at finanskapitalen ganske enkelt ikke bryder sig om vindmøller, solceller eller anden form for alternativ energi; den har nemlig alt for meget at tabe, hvis disse ting går hen og bliver en succes; da jeg mener, igen uden helt at kunne bevise det, at den, finanskapitalen, har store globale investeringer i olie mm. Derfor ser vi f.eks. V-regeringen i DK skære ned på støtten til vindmøller, og op for støtten til oliefirmaer f.eks. Landbruget får støtte fra V-regeringen, fordi man ad den vej håber, at man kan få gang i væksten igen, og få opdrættet nogle grise, som man kan sælge, som stat, på verdensmarkedet, som global dansk korporation. Problemet er bare, at markedet for konventionelle grise er ved at være mættet - og landbruget i DK har ikke opdaget det endnu....

Per Torbensen, Philip B. Johnsen, Allan Stampe Kristiansen, Bill Atkins, Torben Skov, Niels Nielsen og Mihail Larsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Om forholdet mellem det antikke og det moderne demokrati

Læs Peter Wivel: "TVESIND. En bog om Benjamin Constant", Gyldendal 1996, s. 164-84. Det er et venligt råd. Megen af denne og andre trådes svagt underbyggede påstande om forholdet mellem det antikke og det moderne demokrati kunne være undgået, hvis debatørerne var mere velbevandrede. Det kan de indhente ved at læse Peter Wivels velskrevne bog.

Hans Aagaard, Karsten Aaen, Torben Skov og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Kapitalismen har aldrig skabt noget, den har kun distribueret. Dens metoder til opgørelse af værdiskabelse er også utilstrækkelige - for hvordan vil man ellers forklare, at der i de år, hvor produktiviteten skulle være faldet, er tale om, at der blev produceret som aldrig før i samfundet, fordi computeren forøgede effektiviteten enormt? Eller at fattigdommen i verden trods alt faldt?

Brugerbillede for Mihail Larsen

Steffen, læs Marx

Kapitalismen har udøvet en storslået, civiliserende indflydelse på verdenshistorien ("Grundrisse"). Den har fremtvunget en rigdomsproduktion - med alle sine modsætninger - der i dag gør, at milliarder af mennesker (herunder du selv) lever i usammenlignelig større rigdom end folk gjorde før kapitalismen.

Men den lider af en systemfejl - profitratens faldende tendens, som Karsten Aaen er inde på. Den må hele tiden opfinde sig selv ved at inddrage nye markeder. I min kapitallogiske ungdom kaldte vi den slags 'omfangslogik'. Det blev der grinet en del af på højrefløjen og sidenhen også på dele af venstrefløjen; men det er jo det, vi nu er vidne til.

lars søgaard-jensen, Karsten Aaen, Per Torbensen, Jens Thaarup Nyberg og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mihail Larsen

Que faire?

Når man analyserer den politiske tilstands begrædeligheder, kan man vælge forskellige retninger.

En i tiden fremherskende er populismen, der forsøger at reducere problemerne til et enten-eller. Selv om der er forskelle, fører det temmelig ofte det yderste højre og det yderste venstre sammen - mod det etablerede system. Platformen for dette fællesskab er: NEJ. Man er imod, men man har ingen fælles ideer om, hvad der så skal følge. Det ser vi bl.a. nu i Great Britain. Jeg har gjort opmærksom på, at det også var tilfældet i Weimar-republikken.

Man kan også vælge at melde pas. Det gør Danmark i øjeblikket, når landet sidder med ved det europæiske bord, men ikke vil spille efter de europæiske regler. Det får det tragi-komiske udtryk, at Danmark bilder sig ind, at det skal være 'garant' for det ene og det andet:

http://politiken.dk/udland/int_europa/ECE3390248/fremtidens-eu-er-en-for...

Danskerne har spillet sig selv ud på et sidespor, som ingen af de øvrige medlemmer af EU tager højtideligt. Men det skal nok give anledning til munterhed, når musen alene - uden elefanten - tripper over broen og kækt proklamerer: "iiihh, hvor vi gungrer".

Sådan er opportunismen. Suveræne danskere. Stolte egoister. Smålige kræmmere. Alt ved det vante.

lars søgaard-jensen, Karsten Aaen, Kristian Rikard og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Sider