Læsetid: 7 min.

Gør internettet os afhængige af distraktion?

Mængden af smartphones, tablets og apps til daglige gøremål er eksploderet. Det samme er ny forskning i, hvordan nettet påvirker vores hjerner. Information giver et overblik, kommenteret af eksperten Nicholas Carr
Mængden af smartphones, tablets og apps til daglige gøremål er eksploderet. Det samme er ny forskning i, hvordan nettet påvirker vores hjerner. Information giver et overblik, kommenteret af eksperten Nicholas Carr

Line Høstrup/iBureauet

9. september 2016

Digital afgiftning, hvor folk lukker ned for deres Facebook- eller Twitter-feeds, har længe været en fast del af livsstilsmagasinernes sider med udrensningskure.

Selv har jeg ikke haft behov for digital afvænning, og jeg går ikke på Facebook, Twitter eller Snapchat, hver gang jeg har et ledigt minut.

Til gengæld googler jeg sindssygt meget, bruger nettet og min iPhone til alle mulige gøremål, og jeg kan ikke løbe en tur uden at skulle have en podcast i ørerne.

Alt sammen ikke noget at skrive en artikel om. Hvis ikke det var, fordi jeg ligesom rigtig mange andre oplever en snigende fornemmelse af, at jeg får sværere og sværere ved at huske ting – jeg er kun 45 år – og koncentrere mig om for eksempel at læse en bog.

Jeg vil hellere lige tjekke en af de tjenester, jeg har tilmeldt mig, der sorterer i nyhedsstrømmen, og lover mig fordybelse og indsigt.

For nogle år siden skrev jeg en artikel med overskriften »Generation Dum«, som handlede om, at den digitale æras første indfødte ifølge en række amerikanske, primært humanistiske undervisere og akademikere, bare blev dummere og dummere, jo mere de teknologiske muligheder for at modtage og dele information voksede. Artiklen skabte en del ravage.

Nu er jeg selv blevet medlem af Generation Dum. Hvis det er sandt, er jeg som nævnt ikke alene om oplevelsen.

For nylig skrev Tony Schwartz, leder af det amerikanske konsulentfirma The Energy Project og forfatter til bogen The way we are working isn’t working, på forsiden af New York Times Sunday Review om, hvordan han igen og igen læser det samme afsnit, når han forsøger at fordybe sig i en bog.

Schwartz har altid læst og skrevet bøger, nu befinder han sig oftere og oftere foran skærmen, hvor han tjekker trafikken på sit firmas hjemmeside, klikker på artiklers uimodståelige overskrifter eller køber ting online, som han har masser af i forvejen.

Heldigvis for sådan nogle som Schwartz og mig er den teknologiske påvirkning af hjernen også noget, forskere i stigende grad er begyndt at interessere sig for. Og derfor er den tilgængelige mængde viden, jeg kan kaste mig over ganske stor.

Så jeg kontakter Nicholas G. Carr, forfatteren til The Shallows: What the internet is doing to our brains, en af de meste anerkendte bøger om internettet og vores hjerner, som udkom for fem år siden, og beder ham kommentere udviklingen på fem punkter, som forskningen i særlig grad koncentrerer sig om.

# Forstår og lærer vi mere overfladisk?

Ifølge et nyt studie offentliggjort i oktober af et hold forskere fra tre britiske universiteter brugte deltagerne i alderen 18 til 33 år deres smartphones gennemsnitligt fem timer om dagen, det vil sige omkring en tredjedel af deres vågne tid.

I gennemsnit havde deltagerne mobilen i hånden 85 gange i løbet af dagen i varierende perioder, hvilket fik forskerne fra bl.a. Lancaster University til at konkludere, at »hurtige mobilcheck er blevet en vane for brugerne«.

Desuden viste studiet, at der blev brugt dobbelt så megen tid på mobilen, i forhold til hvad deltagerne selv troede.

Ifølge to hjerneforskere, Kep Kee Loh fra Stem Cell and Brain Research Institute i Lyon, Frankrig, og Ryota Kanai, University of Sussex, der i en anden ny videnskabelig artikel diskuterer den eksisterende empiriske forskning i, hvordan nettet påvirker vores hjerner, betyder det, at vi bevæger os imod en mere overfladisk form for læring.

Denne læring er karakteriseret ved »hurtig scanning, mindre fordybelse og dårligere lagring af informationer i hukommelsen«.

Dette kan, konstaterer Loh og Kanai, modvirkes af nye læringsteknikker og hypertekstmiljøer, der er bedre at navigere i, hvilket vil reducere de kognitive ressourcer, vi bruger på at bearbejde information.

Nicholas Carr er imidlertid ikke så overbevist om, at det kan lade sig gøre at frigive ressourcer i hjernen på den måde:

»Den væsentlige ulempe ved hypertekst med hensyn til læseforståelse og læring er, at links i sagens natur er distraherende for læseren, selv hvis læseren ikke klikker på dem. Dvs. at læserens kognitive belastning øges, hvilket reducerer den mentale opmærksomhed viet til at forstå og huske teksten,« siger han til Information.

Så i teorien kunne man godt gøre det mere overskueligt at navigere i en tekst, men i virkeligheden designer internetvirksomheder ifølge Carr deres tjenester, så de fremmer hurtig scanning i stedet for at tilskynde til dyb opmærksomhed.

Endelig er hyperlinks kun én blandt mange distraktioner. Onlineaktiviteter inkluderer også beskeder, meddelelser, alarmer, reklamer, multimedieskærme – som alle medfører en endnu større opdeling af opmærksomheden og en reduktion af dyb tænkning og læring, påpeger Carr:

»Måske vil pædagogiske udviklere af læringsprogrammer blive bedre til at tage højde for kognitive problemer i forhold til nettet. Det kommer ikke til at ske i den kommercielle verden.«

# Hjernen er plastisk. Vil den tilpasse sig?

I Kep Kee Loh og Ryota Kanais videnskabelige overbliksartikel diskuterer de, hvorvidt det at bruge teknologien som en ekstern hukommelse kan frigøre hjernens ressourcer til andre gøremål.

Med andre ord: Bliver der plads til andre informationer, når man bare kan google apartheid i Sydafrika eller Bertel Haarders indflydelse på undervisningssektoren?

Nicholas Carr: »Det har i bedste fald altid været sandt. Jeg er meget glad for bøger og biblioteker, som tillader mig at udnytte en større kulturel ’hukommelse’.

Problemet er, at flere og flere undersøgelser viser, at vi for hurtigt bliver afhængige af at lagre oplysninger på nettet, og så begynder vi at omgå konsolideringen af hukommelsen på en måde, der underminerer udviklingen af rig, personlig viden.«

Desuden sker der ifølge Carr det, at når vi lagrer ny information i vores langtidshukommelse, skaber vi associationer på baggrund af andre ting, vi husker. Det er disse associationer, der i højere grad end de individuelle bidder af information skaber fundamentet for personlig viden:

»Når folk siger, de ikke behøver at huske ting, fordi de kan google, snyder de sig selv,« pointerer Carr.

At browse på de sociale medier kan desuden føre til, at mængden af informationer overbelaster hukommelsen. Folk, der konstant lader sig bombardere med flere forskellige strømme af elektronisk information, kommer til at mangle det filter, »der bremser irrelevante oplysninger, hvilket gør dem langsommere i opfattelsen«, konkluderede lektor i psykologi Anthony Wagner ifølge Huffington Post på baggrund af en undersøgelse fra 2009 fra Stanford University.

Til gengæld fandt forskere på University of California (UCLA) i 2008 ud af, at brug af søgefunktioner på nettet kan stimulere neurale mønstre i hjernen, og dermed potentielt forbedre hjernefunktionen hos ældre voksne.

»Internetsøgning kræver kompliceret hjerneaktivitet, som måske kan bidrage til at træne hjernen,« udtalte Gary Small, der er professor i neurovidenskab og menneskelig adfærd ved UCLA, i den forbindelse.

# Er multitasking god hjernegymnastik?

En undersøgelse, som Kep Kee Loh og Ryota Kanai offentliggjorde sidste år i onlinetidsskriftet PLoS ONE, viser, at folk, som oftest bruger flere medieenheder samtidig, har en lavere »grå tæthed« i et særligt område af hjernen i forhold til dem, der lejlighedsvis bare bruger én enhed ad gangen.

Resultatet understøtter tidligere undersøgelser, der påviser forbindelser mellem høj grad af multitasking på flere medier ad gangen og nedsat opmærksomhed som følge af flere distraktioner på én gang. Dette skulle angiveligt også kunne medføre følelsesmæssige problemer som depression eller angst.

»Mediemultitasking bliver mere udbredt i vores liv i dag, og der er stigende bekymring over indvirkningen på vores kognition samt sociale og følelsesmæssige velbefindende. Vores undersøgelse er den første, der afslører forbindelser mellem mediemultitasking og hjernens struktur,« forklarede Kep Kee Loh sciencedaily.com, samtidig med at han understregede, at en dybere forståelse af forandringerne i hjernen kræver langtidsstudier.

# Accelererer nettet naturlig lyst til distraktion?

En af de centrale pointer i Nicholas Carrs bog The Shallows er, at vi har skabt et system af evig distraktion og konstante forstyrrelser.

Hvis folk i gennemsnittet bruger deres smartphone knap 100 gange om dagen, hvilket ikke tager højde for brug af andre skærme, »så siger al sund fornuft såvel som forskningen, at folk vil have svært ved at tænke dybere«, konstaterer Nicholas Carr:

»Det har altid været svært for mennesket at fordybe sig pga. vores naturlige disponering og primitive instinkt i forhold til at søge information og dermed at lade os distrahere. Problemet er, at digitale teknologier, som er gearet til distraktion og multitasking, gør det endnu sværere, fordi det giver os naturlige ’informationssøgere’ umådelige mængder af information, og noget tyder på, at hjernen belønner denne form for adfærd ved at frigive dopamin. Det gør nettet meget magtfuldt. Om det ligefrem skaber afhængighed i klinisk forstand, kan man diskutere, og det er måske bare et spørgsmål om, hvilke ord man bruger. Men folk behøver jo ikke videnskab for at besvare den slags spørgsmål, de kan bare se på deres egne vaner.«

# Bliver vores sociale evner påvirket af vores brug af teknologien?

Nicholas Carr henviser her til psykologen Sherry Turkels arbejde. I sin nye bog Reclaiming Conversation følger Turkel op på den forrige, Alone together, der handler om menneskets interaktion med robotter og forholdet mellem den virtuelle virkelighed og den fysiske virkelighed.

»Da jeg researchede til Alone together, sagde folk til mig: ’Jeg vil hellere skrive tekstbeskeder end snakke.’ I min nye bog undersøger jeg, hvad det betyder. Mener folk virkelig det? Og ja, det gør de,« siger Sherry Turkels i et interview med MIT-News.

Andre studier peger på, at mennesker har mindre øjenkontakt, når de bruger deres mobil, end hvis man tager den fra dem i en kortere periode.

»Min nye bog er ikke en maskinstormerbog. Men en pro-samtale-bog. For det er muligt at nyde fordelene ved mobilteknologi uden at opgive samtalen. Og det er vi nødt til at lære, fordi samtalen er en essentiel del af vores humanitet. Den forstyrrende oplevelse, jeg prøver at fange, er, at vi så ofte kun er delvist til stede i samtalen, fordi vi konstant skal tjekke vores mobil,« siger Sherry Turkels.

Publiceret 31.12.2015

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu