Læsetid: 8 min.

Industriel revolution eller lidt hjemmesløjd?

3D-printeren er gået fra at være en maskine forbeholdt industrien til at være tilgængelig for almindelige mennesker. Det skulle have medført en industriel revolution, men mange bruger den til at printe blyantholdere og små dimser i plast. Men måske kan den hjemmeprintede plastdims medføre en stille revolution
Sådan ser det ud, når en 3D-printer genopfører Det Hvide Hus på en messe i Erfurt, Tyskland.

Sådan ser det ud, når en 3D-printer genopfører Det Hvide Hus på en messe i Erfurt, Tyskland.

Jens Meyer

23. september 2016

Michael Holm har printet en kanin.

Foran ham på gulvet står en papkasse og oven på den en lille maskine på størrelse med en printer. Inde i maskinen – der hvor papiret ville komme ud af en printer – står kaninen. Ti centimeter høj og lavet af gul plastik. Han bøjer sig ned og løfter den op.

»Jeg synes faktisk, den er blevet overraskende god,« siger han.

Holder den mellem to fingre foran sig. Drejer den lidt.

»Man skal se godt efter, men man kan se, at lagene ligger meget jævnt oven på hinanden.«

Kaninen er lavet her i 3D Printhuset i København. På en maskine, der ligner en almindelig printer og betjenes stort set på samme måde, men i stedet for at printe på papir printer den lag af plastik oven på hinanden. Lag på lag på lag på lag. Indtil den har printet et objekt. Det ser let ud, men ørene har været svære for maskinen, fortæller Michael Holm, som er chef for teknisk support i 3D Printhuset.

»Heromme,« siger han og rør med den ene finger omme bag ørerne.

»Ørerne stritter bagud uden at hvile på resten af kroppen, så lagene af plastik bliver printet i fri luft, og der er lidt fejl. Men det er alt i alt godt klaret.«

Hver mand sin fabrik

Det er ikke tilfældigt, at det er en kanin, Michael Holm har printet. Da den amerikanske forfatter og tidligere redaktør på magasinet Wired i 2012 udgav bogen Makers om 3D-printere og en række andre nye teknologier, som skulle gøre det det lettere for almindelige mennesker at opfinde og producere ting i garagen, var budskabet klart:

Produktionen ville flytte fra fabrikkerne ind i almindelige menneskers hjem og garager. Alle ville have adgang til tekniske tegninger på internettet. Alle ville have adgang til deres egen produktionslinje. Alle ville have deres egen fabrik. Der var tale om en »ny industriel revolution«.

Ligesom udbredelsen af computeren og printeren i løbet af 1980'erne og 1990'erne gjorde det muligt for folk over hele verden at skrive en tekst eller tage et billede og printe det derhjemme, skulle 3D-printeren gøre det muligt at printe fysiske genstande ud fra en tegning eller et billede.

Viva la revolution!

Eller noget. For den industrielle revolution er aldrig blevet til en rigtig revolution, siger både Michael Holm og flere eksperter, og selv om teknologien til at printe i 3D er blevet billigere og tilgængelig for almindelige mennesker, så bruger mange teknologien til at printe plastikdimser som blyantholdere, nøgleringe, vaser, kopper, klips, modeller af Eiffeltårnet og små figurer i plast.

»Der er mange, der siger, at 3D-printere er fremtiden, og det er det også på et eller andet niveau, men jeg tror ikke rigtig på det med den industrielle revolution,« siger Michael Holm.

»Der er nogle problemer i det. Hvis man for eksempel skal lave 100 enheder af noget, vil det måske tage 50 dage, og det vil i mange tilfælde være for langsomt og for dyrt i forhold til en industriproduktion,« siger han.

Lektor ved Institut for Mekanik og Produktion Kjeld Nielsen fra Aalborg Universitet er enig.

»Man forventede, at forbrugeren ville kunne sidde hjemme ved sin computer og designe en standerlampe eller kop og så printe den på en 3D-printer i stedet for at gå ned og købe den i butikken. Det var fremtidsvisionen, men der må man jo nok sætte spørgsmålstegn ved, om det er sket,« siger Kjeld Nielsen.

»Men dermed ikke sagt, at der ikke kan komme en revolution. Som med alt anden teknologi har det en lang indkøringsfase.«

En prisrevolution

Teknologien til at printe i tre dimensioner blev udviklet i starten af 1980'erne, men de første mere end 20 år var printerne for dyre til at blive brugt af andre end industrien. I løbet af de seneste ti år er priserne faldet og kvaliteten steget, og der er kommet en række printere henvendt til almindelige forbrugere.

En af dem er Makerbot, som kom på markedet i 2010 og var bygget på open source, hvilket gjorde den billigere end de fleste andre konkurrenter. 750 dollar kostede den.

Den type af helt billige 3D-printere fik forbrugerne – og ikke mindst medierne – til at interesse sig for den nye teknologi, som flere steder blev beskrevet som en ny industriel revolution.

»3D-printeren er de seneste år blevet stort set lige så billig som andre printere. Det har gjort, at den er blevet tilgængelig for almindelige mennesker,« siger Kjeld Nielsen.

Ifølge tal fra analysevirksomheden Wohlers er antallet af solgte 3D-printere stort set fordoblet hvert år de seneste fem år. Fra omkring 10.000 i 2010 til 278.000 i 2015. I samme periode er prisen på de billigste printere faldet til mellem 2.000 og 3.000 kroner.

I Danmark er printerne endnu ikke sat til salg i SuperBrugsen, men der er kommet de første specialbutikker i Århus og København.

Hype – skuffelse – realisme

Et af problemerne er ifølge Kjeld Nielsen, at de billige printerne ikke printer præcist nok. De lægger lag af plastik oven på hinanden, ligesom når man laver en kop eller en vase ved at lægge pølser af ler oven på hinanden på drejebænken, og som man kender det fra den hjemmelavede lervase: Den er ikke altid perfekt. 

Et andet problem er, at de fleste billige printere kun kan printe i plastik, og et tredje, at printeren er langsom og nogle gange dyr i forhold industriproduktion.

»Mange har fejlagtigt troet, at man kan sidde derhjemme og trykke på en knap og så få et færdigt produkt, som ligner det fra butikkerne. Men det kan man ikke, for der er nogle begrænsninger i den teknologi: overfladen, materialer, præcision og så videre,« siger Nigel Edmondson.

Han er direktør i foreningen Made – Manufacturing Academy of Denmark – som er et samarbejde mellem virksomheder, teknologiske institutter og universiteter med det formål at fremme produktion i Danmark gennem forskning, innovation og uddannelse.

»Det er en af de her nye teknologier, hvor man først har haft en kæmpe hype, så får man en skuffelse, inden man til sidst begynder at finde ud af, hvad man egentlig kan bruge teknologien til.«

Og hvad kan man så egentlig bruge teknologien til? Flere små og store virksomheder bruger 3D-printere til at producere prototyper. Under udviklingen af nye produkter er det ofte nødvendigt at lave en række prototyper, som derefter laves om og bliver til nye prototyper, som igen bliver lavet om. Indtil produktet er færdigt.

I den proces er det hurtigere og billigere at bruge en 3D-printer end at få modeller produceret i Kina.

»Virksomheder kan bruge den til meget, blandt andet arbejder Lockheed Martin med at printe satellitter. Penn State University har i samarbejde med Boeing fabrikkerne arbejdet på at kunne 3D-printe i titanium, og med mine egne øjne så jeg dem for nogle år siden køre nogle laboratorietest på det, og de var meget tæt på at kunne printe flydele,« siger Nigel Edmondson.

»Private kan bruge den til at lave modeller og prototyper, men derudover er det mere et hobbyområde lige nu: Man kan printe erstatningerne til nogle plastikdippedutter, og det er typisk det, man ser makere bruge dem til i dag. Hvis du er ved at samle et skab og mangler en dims i plastik eller skal have en reservedel til en fjernstyret bil, så kan du bruge printeren til at lave det,« siger Kjeld Nielsen fra Aalborg Universitet.

En stille revolution

Men ifølge Kjeld Nielsen kan udbredelsen af teknologier som 3D-printeren være med til at gøre folk bevidste om de nye muligheder inden for teknologi, og på den måde kan det at printe plastikdimser derhjemme måske alligevel blive mere betydningsfuldt, end det umiddelbart lyder.

Det er så at sige revolutionerende for den enkelte, at han eller hun kan lave en blyantholder. Det er revolutionerende for en generation, at den over en årrække går fra at opfatte sig som konsumenter af teknologi til at opfatte sig som skabere.

Det er en stille revolution. Det er en revolution inde i hovederne på folk. Men det kan ikke desto mindre vise sig at være en revolution.

»Jeg har ikke forsket i revolutioner, men når man taler om en revolution, så er det, fordi der opstår noget, man ikke havde forventet. Og jeg tror ikke, mange havde forventet, at man i dag kan printe en del til et kommercielt fly. Det er jo revolutionært, og det viser jo noget om de muligheder, der ligger i det.«

»Derudover er det jo vigtigt at sige, at når vi taler om revolutioner, så tænker vi vel på de historiske ændringer i demokratiet, fra at det var solkongen til at det blev folket, der bestemte. Og det her er vel en radikal ændring.«

Nigel Edmondson er enig. Som han siger: »Man vågner ikke op fra den ene dag til den anden, og så er revolutionen overstået.«

»Vi ser en udvikling, hvor printerne bliver bedre og bedre, både inden for forbrugermarkedet og for professionelle. Det er ligesom andre industrielle revolutioner: De tager tid. Det er først, når du kigger tilbage, at du vil sige: ’Hold da op, der er sket en kæmpe forandring her.’«

Kan udfordre unge

Tilbage i 3D Printhuset i København har Michael Holm sat kaninen tilbage på sin plads i 3D-printeren. I udstillingensrummet står en række 3D-printere og ved siden af dem andre figurer. En pære, en krokodille, en pokemón, en lille vase.

Er Michael Holm skuffet over den manglende revolution?

»Overhovedet ikke,« siger han.

»Den kan bruges til 1.000 andre ting end at lave en revolution.«

Ifølge Michael Holm er udbredelsen af nye teknologier med til at skabe en interesse for det at opfinde og lave ting selv.

»For en 13-årig knægt kan det være skide sjovt at printe i 3D. Han vil blive udfordret og få lyst til at printe noget, som han selv har udtænkt. Måske skal han hænge sin jakke op, og så tænker han: Hvorfor sidder den krog ikke sådan og sådan? Og så opfinder han en lille dims, der gør det.«

»Det sætter en hel masse ting i gang, og inden han er blevet 14 år har han en hel masse indblik i designprocesser, som han ellers ikke ville have fået.«

Festivalen Copenhagen Maker løber af stabel i weekenden. Information deltager med seminaret MakerMinds fredag aften kl. 18.30–20.30 i GAME på Enghavevej 82 (indgang i baggården)

Se resten af programmet på copenhagenmaker.com

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det vi ser nu af hjemme 3D printere svarer sådan ca. til den første omgang 2D dotmatrix-printere til hjemmebrug.

Halvstore, besværlige i drift, ikke altid lige brugervenlige.

Nu tænk tilbage til dem dengang og sammenlign dem med de hjemmeprintere man har stående hjemme i dag.

Samme udvikling sker langsomt også indenfor 3D verdenen.

Torben Skov og Otto Lerche Kristiansen anbefalede denne kommentar

Jeg så nogen havde kombineret 3D printeren med en hjemme-mini-CNC-maskine. Jeg tænker at dyre ting som gimbleophæng til et dronekamera pludseligt er gørdet selv opgaver, Også dronedele mv. Vi er snart der hvor kun fantasien sætter grænserne. Der er virkeligt muligheder for folk som har en idé, der stille kan produktmodnes hjemme i lejligheden.