Læsetid: 8 min.

Det, mange kalder ’det postfaktuelle samfund’, kunne lige så godt kaldes demokrati

Engang var millioner af mennesker afskåret fra at tale, nu kommer de til orde – på én gang. Og det er ikke kun et problem
Engang var millioner af mennesker afskåret fra at tale, nu kommer de til orde – på én gang. Og det er ikke kun et problem

iBureauet/Mia Mottelson

8. september 2016

Den britiske tv-vært Faisal Islam kunne næsten ikke tro sine egne ører.

Han havde inviteret den daværende justitsminister og frontfigur i leave-kampagnen, Michael Gove, i studiet til et kritisk interview om Brexit, og tv-værten havde netop opremset en lang liste af eksperter, som var uenige med Gove.

Fra IMF til Nationalbanken, Indiens regering og Obama: Alle var enige om, at briterne skulle blive i EU. Men Gove var ligeglad.

»Jeg tror, befolkningen i dette land har fået nok af eksperter,« svarede han.

Faisal Islam blev så chokeret, at han straks afbrød sin gæst.

»Nok af eksperter? Hvad mener du med det? Det er virkelig Trump-politik.«

»Nej,« sagde Gove. »Det er tillid til det britiske folk.«

Tv-værten rystede på hovedet.

»Blind tillid.«

Michael Goves ord er efterfølgende blevet brugt som et eksempel på ’det postfaktuelle samfund’. For hvordan kan en politiker i ramme alvor mene, at man ikke bør lytte til eksperter?

Ideen om det postfaktuelle samfund, som stammer fra bogen True Enough: Learning to Live in a Post-Fact Society fra 2008, er blevet særdeles populær.

Danmarks justitsminister har skrevet om det. Det samme har chefredaktørerne på BerlingskeMandag Morgen og The Guardian; en nobelprisvinder, en topforskerklummeskribenterretorikprofessorer – og rigtig mange andre.

Donald TrumpDansk Folkeparti og Enhedslisten er blevet kædet sammen med det postfaktuelle samfund. Det samme er modstanden imod HPV-vacciner og shitstormen om Giraffen Marius

Senest er bogen, Helt ude i hampensom er udgivet på forlaget Gyldendal, blevet kaldt postfaktuel. Det sker kun to uger efter at forlagets litterære direktør, Johannes Riis, proklamerede, at bogmediet var et bolværk imod »det postfaktuelle samfund, hvor konkret viden og kendsgerninger er kommet i miskredit«.

Ideen er, at vi er trådt ind i en ny epoke, hvor sandheden er blevet relativ. Selv om internettet har gjort alverdens viden tilgængelig, er vi ikke blevet klogere, mener kritikerne. Tværtimod.

Engang fandtes der autoriteter, som kunne sortere i samfundets fælles viden – for eksempel nyhedsværten Walter Cronkite i USA eller middagsradioavisen herhjemme – men i dag har vi overladt meget af den slags til algoritmer og Twitter-feeds.

Mia Mottelson

Derfor kan alle konstruere deres egne (u)sandheder. Ingen kan endegyldigt slå fast, om klimaforandringerne er menneskeskabte, om Barack Obama er muslim, eller om Storbritannien rent faktisk betaler 350 mio. pund om ugen til EU, sådan som leave-kampagnen hævdede.

»Man kan altid forsøge at mobilisere modevidens til bestemte politiske formål,« siger David Budtz Pedersen, som er lektor på Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet.

»De, der tror, at HPV-vacciner er farlige, selv om al medicinsk forskning siger det modsatte, kan finde en læge et sted, som mener noget andet. Noget tyder på, at almindelige medieforbrugere er blevet immune over for faktatjek, hæderkronede medier og eksperter, som trækker bukserne ned på folk som Trump eller de britiske politikere.«

Mere demokrati

Men langtfra alle er enige i, at vi lever i en ny epoke. Selve ideen om det postfaktuelle samfund er faktisk misvisende, mener Frederik Stjernfelt, som er professor på Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet.

»Begrebet er vildledende, for der har aldrig været en faktuel periode i politik. Den guldalder har aldrig eksisteret,« siger han.

»Mange af de ting, vi nu siger om internettet, sagde folk om Ekstra Bladet og BT for 30 år siden.«

Han får opbakning fra professor Niels Ole Finnemann fra Aarhus Universitet, som har skrevet bogen Internettet i mediehistorisk perspektiv.

»Det er ikke sådan, at vi har udviklet os væk fra noget faktuelt. Tværtimod har interessen for evidens aldrig været større, end den er i dag. De politiske ideologiske kampe har altid været fyldt med fordrejninger,« siger han.

Det nye er ikke, at internettet og de sociale medier forvandler sandheder til løgne – det nye er, at elitens monopol på viden og taletid er blevet brudt, så millioner af mennesker, som engang var afskåret fra at ytre sig, nu kan komme til orde. Og det er godt.

Mia Mottelson

»Før årtusindskiftet var det ikke mulig for almindelige mennesker uden høje ledelsesposter at komme til orde i medierne. Det har man glemt,« siger Niels Ole Finnemann.

»Jeg ser det (internettet, red.) som en stor udvidelse af demokratiet. Vi har aldrig i verdenshistorien haft så mange, som formulerer sig skriftligt, og det skaber selvfølgelig uorden, fordi der kommer flere impulser, men det er ikke, fordi folk er dumme, uuddannede eller uforskammede. Noget er selvfølgelig plat og aggressivt, men det har debatter altid været.«

Pøbelvælde

Nikolai Thyssen, som er direktør for det mobile nyhedsmagasin Føljeton, er enig. Mærkaten ’postfaktuel’ klistres alt for ofte på politiske diskussioner, hvor der ikke findes et entydigt faktuelt svar, mener han – for eksempel Brexit.

»Brexit er jo ikke et spørgsmål, som sagkundskaben kan afgøre. Det handler om, hvorvidt man vil være i et europæisk fællesskab eller ej,« siger Nikolai Thyssen.

»Leave-siden kørte rundt med et kæmpetal på deres bus, som var en åbenlys løgn (de 350 mio. pund om ugen, red.). Men det var jo en modvægt til, at hele remain-siden sagde: ’Hvis I stemmer leave, så går den britiske økonomi op i flammer.’ Jeg kan sådan set godt forstå, at Michael Gove til sidst sagde: ’Jeg gider ikke flere eksperter. I kan komme med 3.000 nationalbankdirektører, men jeg vil altså have et andet politisk projekt.’ Jeg er ikke enig med Gove, men jeg kan godt forstå reaktionen.«

Ofte fungerer anklagerne om løgn og postfakta som elitens våben imod ’de andre’, mener han. Sådan var det også i debatten om Dong herhjemme: Da 200.000 borgere i 2014 underskrev en protest imod salget, forfattede Weekendavisen en bekymret leder med overskriften ’Massevælde’:

»Massebevægelsen på de sociale medier kan passende minde os om, at man også har kaldt massens direkte demokrati for noget andet: pøbelvælde.«

Mia Mottelson

Avisens ordvalg leder tanker i retning af debatten i Danmark i 1800-tallet, hvor den intellektuelle elite diskuterede, om man burde indføre demokrati eller ej. Grundtvig var imod.

»Mængden er altid pøbelagtig,« som han sagde i 1838.

Klaus Rifbjerg indtog en lignende position i 2014, da han sagde:

»Der er kun 2.000 begavede mennesker i Danmark – og resten er dumme.«

Weekendavisens leder om Dong-sagen er et eksempel på det, Nikolai Thyssen kalder »elitens kulturpessimisme på andres vegne«.

»Var det finanseksperterne og Bjarne Corydon, som havde ret om Dong, eller var det de 200.000 mennesker, som skrev under? Det kan man jo ikke entydigt afgøre, for det er et politisk spørgsmål, om hvorvidt staten bør drive et energiselskab eller ej. Men det viser, at rigtig mange af de spørgsmål, hvor folk trækker kortet om det postfaktuelle samfund, reelt handler om noget, som videnskaben ikke kan afgøre,« siger Nikolai Thyssen. 

(Læs mere om Dong og massevælde her)

En ny kulturpessimisme

Noget lignende kan siges om Donald Trump, mener Niels Ole Finnemann. Trumps succes skyldes ikke kun dumme hillbillies og det postfaktuelle samfund – det handler om politik.

»Det er jo ikke sådan, at det store flertal i den amerikanske befolkning tror, at Trump er et sandhedsvidne,« siger Niels Ole Finnemann.

Han peger på, at der sidder en mindre hær af faktatjekkere klar til at kigge Trump i kortene, hver gang han hævder, at kriminaliteten er eksploderet i USA’s byer (hvilket den ikke er), eller at der er 30 mio. illegale immigranter i USA (hvilket også er forkert).

Mia Mottelson

»Det handler mest om, at rigtig mange ikke kan holde magteliten ud – og det er jo ikke så underligt, når man ser på, hvordan indkomstfordelingen har været de sidste 30 år. Det er forkert at se det som en postfaktuel virkelighed. Det er udtryk for en irritation over samfundsudviklingen.«

Styret af løgn

David Budtz Pedersen er mere skeptisk. Det er ikke kun positivt, at strømmen af information kan flyde uredigeret rundt på internettet – det giver også en dubiøs politiker som Donald Trump mulighed for at styre sin kampagne via løgn og manipulation.

»Det er en alt for ideologisk position, som Finnemann og andre indtager. Der findes lige så meget dårlig information på nettet som godt, og uredigeret debat er meget ilde for et demokrati. Hvis der ikke findes stærke demokratiske dyder i forvejen, så hjælper information ingenting. Så er demokratisering bare polarisering,« siger David Budtz Pedersen.

Han ser ikke det postfaktuelle samfund som en tidsalder, men som »en samfundsanalyse af, hvordan junkvidenskab og fordrejninger bliver mobiliseret som politiske våben«.

For at blive klogere på netop det lancerede magasinet The New Yorker i sidste uge en hel temaserie om Donald Trumps løgne: Ja, skrev magasinet, politikere har altid løjet – ikke mindst amerikanske præsidenter (»Read my lips. No new taxes«. »I did not have sexual relations with that woman«. »We found the weapons of mass destruction«).

Men Trump er alligevel i en klasse for sig. Han lyver ikke bare for at slippe ud af en dum situation eller for at opnå et veldefineret mål. Han lyver bare. Hele tiden.

Demokrati og demagogi

Frygten for pøbelvælde og usandheder indskriver sig i en lang historisk tradition for kulturpessimisme, fortæller professor Oliver Bennett fra University of Warwick, som har skrevet bogen Cultural Pessimism: Narratives Of Decline In The Postmodern World.

»Enhver periode har sin egen kulturpessimisme, hvor den ser tilbage og tænker: ’Det var bedre tidligere, og nu er det værre’,« siger han.

Mia Mottelson

»I starten af 1900-tallet, hvor der var voldsomme fremskridt, talte folk om, at fremskridtet var en myte, der bare skabte en ny form for indespærring. I 1800-tallet var der bekymringer for industrialiseringen, den var måske nok god for økonomien, men ødelagde folks liv, sagde man,« siger Oliver Bennett.

»Det samme findes i de klassiske religioner, som har ét tilfælles: menneskets syndefald.«

Men i stedet for at spejde længselsfuldt efter et tabt paradis af sandhed, bør vi betragte manipulation og demagogi som en uadskillelig del af demokratiet, mener Frederik Stjernfelt.

»I et demokrati kan fakta aldrig være enerådende. Demokrati er noget andet end oplyst enevælde, hvor en fyrste leder staten på baggrund af den bedst tilgængelige viden – det er ellers den mest faktuelle politiske teori. Frihed kan jo også bruges til ondartede ting,« siger han.

»I demokratiet ligger der ikke nogen garanti for, at folk stemmer på baggrund af dybe rationelle overvejelser baseret på fakta. Vi kan ikke stille andet op imod det end at oplyse. Vi kan jo ikke vedtage love, som forbyder løgne. Men vrøvl antager stadig nye former i nye medier, og kritikken af det postfaktuelle er den aktuelle variant af den evige kamp mod vrøvl.«

Nikolai Thyssen er enig.

»Siden oplysningstiden har vi haft et ideal om, at mennesket skal være skeptisk over for enhver autoritet. Men når mennesker nu rejser sig og sætter spørgsmålstegn ved autoriteter og deres viden, så ser man det som et nederlag. Det forstår jeg ikke. Flere mennesker end nogensinde før engagerer sig i den offentlige debat. Det er godt!«

Serie

Det postfaktuelle samfund?

Lever vi i en ny epoke, hvor sandheden drukner i virale nyheder og politisk spin? Eller er vi vidne til en ny form for demokrati, hvor folket endelig kan komme til orde? I denne serie sætter Information tænderne i et begreb, som stadig flere bruger i flæng: Det postfaktuelle samfund.

Vi undersøger, om USA’s konservative medier selv har skabt ’the Donald’, og vi taler med den amerikanske politolog, Francis Fukuyama, om demokrati og folkelige frustrationer. Senere spørger vi: Er det postfaktuelle samfund bare elitens måde til at lukke munden på underklassen? Og har memes og Facebookaktivister ødelagt den politiske debat? Velbekomme.

Seneste artikler

  • Det er forestillingen om fakta, der er i krise

    8. oktober 2016
    Påstanden om, at vi lever i ’det postfaktuelle samfund’, er måske 2016’s mest omsiggribende samtidsdiagnose. Måske udtrykker den en fundamental ’krise’ for de samfundsteoretiske grundantagelser, der har hersket i de vestlige demokratier siden Murens fald
  • Berlusconi realiserede det postfaktuelle demokrati

    26. september 2016
    Ytringsfrihed er kun et gode på baggrund af respekt for faktuelle kendsgerninger. Italien kæmper stadig med følgerne af offentlige usandheder i industrielle mængder
  • Fukuyama: Vesten er trådt ind i en helt ny politisk epoke. Og det er forfærdeligt

    19. september 2016
    I 50 år har den politiske samtale i Vesten været tøjret til folkelige bevægelser, stærke institutioner og politiske midterpartier. De indrammede den politiske samtale. Nu sejler det hele. Sandheden flyder rundt. Og det er forfærdeligt, mener den berømte politolog, Francis Fukuyama
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • odd bjertnes
  • ingemaje lange
  • Per Jongberg
  • Liliane Murray
  • Hans Jørn Storgaard Andersen
  • Slettet Bruger
  • Jens Kofoed
  • Niels Duus Nielsen
odd bjertnes, ingemaje lange, Per Jongberg, Liliane Murray, Hans Jørn Storgaard Andersen, Slettet Bruger, Jens Kofoed og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Problemet er, at samfundet igennem de seneste 30 år er blevet så ideologiseret, som hvis vi havde været en kommunistisk lydstat - og paradoksalt nok med den samme opfattelse af samfundets mål og med, hvilket er i modstrid med den blandingsøkonomi og demokratisering, der var foregået i de 30 foregående.
Demokrati kræver en oplyst og medlevnede befolkning, og det var, hvad politikere overalt i Vesteuropa derfor satte ind på at skabe i efterkrigstiden, bl.a. fordi de selv i langt højere grad repræsenterede strømninger i samfundet, samlet i organisationer, fremfor som i dag ret frithængende pseudoakademikere, der ikke har forstået, at videnskab aldrig kan være retningsanvisende, men kun kan være evaluerende: videnskab kan ikke skabe fremtiden, den kan kun give forklaringer på, hvorfor virkeligheden synes at se ud, som den gør.

Ole Henriksen, Torben K L Jensen, Jens Kofoed og Carsten Budde anbefalede denne kommentar

Såkaldt fakta er skrevet i vand og kan drejes i alle retninger efter den tankegang, som forsøger at skabe en politisk diskurs. Det er hele ideen om, at der er en nødvendighed eller en rigtig politik, der er manipulerende. Der er, hvad vi ønsker, og der er udviklingen af politiske beslutninger, der kan bringe os derhen.

Der er tale om en kamp - klassekampen. En klassekamp består af tusinder af synspunkter, og den sprænger de politiske partibindinger - men vil altid rette presset mod modstanderens svageste punkt - nemlig overklassens mindretalsstatus. Overklassen vil søge at købe sig tid - tid til ?

Den danske version af ’det postfaktuelle samfund’, som om det var et nyt fænomen, har vi da haft i mange årtier – et filistrøst pøbelagtigt folkefærd styret af Janteloven og massens foragt for alt, hvad der rager bare en smule op over deres egen horisont …

Per Jongberg, Jens Winther og Peter Knap anbefalede denne kommentar

Jan Weis, du giver den danske befolkning et gruopvækkende image ...og jantelov er en ærke borgerlig opfindelse ..og 'det post faktuelle samfund ligeledes. Virkelig talent er elsket af folket." Noget er alvor, andet er Valborg. Noget er rigtigt, andet er røv" ...det er pøblens fyndige forløber for Sandemoses forjaskede janteloven

Flemming Berger og Lars Peter Simonsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

"Problemet er, at samfundet igennem de seneste 30 år er blevet så ideologiseret, som hvis vi havde været en kommunistisk lydstat - "
Is that a fact ?

Jens Thaarup Nyberg

I de sidste tredive år kan dk umuligt have været en kommunistisk lydstat, men en lydstat, ok; altså en privatkapitalistisk lydstat.

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Lars Peter Simonsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Det er da også af interesse, at Aristoteles lære om fluer havde 4 ben var ubestridelig fakta i over 1000 år.

Jeg skriver SOM - og peger altså på, uden at skrive det, at vi taler om en korporativ stat, hvor alt retes ind på at blive rigere, og at det sjovt nok uanset idelogi ender med at sende profitten til den selvproklamerede avantgarde.
Der er ingen anden mulighed end en konsitutionel struktur, der fratager enkelte grupper i samfundet muligheden for at sætte sig på magten til egen fordel, og en sådan mekanisme må basere sig på det rene tilfælde, udpegning ved lodtrækning, fordi det også sætter samfundet under pres på en progressiv måde: det er NØDVENDIGT at sikre, at den enkelte borger er tilstrækkeligt og oplyst og involveret til at kunne indgå i et ledelseskollegium på et hvilket som helst vilkårligt tidspunkt i voksenlivet.

"Det nye er ikke, at internettet og de sociale medier forvandler sandheder til løgne – det nye er, at elitens monopol på viden og taletid er blevet brudt"

...Er det mon derfor eliten har sat alle segl ind for at rage alt til sig og trække tæppet væk under bunden godt hjulpet på vej af naive og stærdige politikere som deres forlængede arm og som er klar til at gøre hvad som helst for at tækkes eliten?

Carsten Wienholtz, Liliane Murray, Allan Stampe Kristiansen, Bill Atkins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

...Eksperter har netop ekspert viden. De mangler derimod en dagligdags vinkel og indsigt som almindelige tænkende mennesker råder over. De kender alle deres ekspertises fagudtryk som almindelige mennesker ikke gør. Eksperter kan såmen da godt have ret. Men de kan altså også have uret. Det er jo afhængig af ikke mindst betragtningsvinkel og politisk og kulturel observans.

Liliane Murray, Allan Stampe Kristiansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

...Mon ikke dele af dansk landbrug har fortrudt deres økonomiske dispositioner basseret på økonomisk ekspertviden som har sendt dem i en rente fælde og på fallittens ran.

Netop derfor, Herman Hansen, er det af yderste vigtighed, at der er en alliance imellem åndens og håndens folk.

Flemming Berger, Herman Hansen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ah - sikke et omfattende emne.:-)
Jeg vil lige vende 2 aspekter

1) Troværdighed.
Det er nødvendigt at kunne have tillid til myndighedspersoner. Men i nutiden ser det ud til, at vi mangler disse troværdige personer.
Alle, inklusiv ministre, opposition, embedsmænd og gudhjælpemig også kommunerne/rregionernes repræsentanter er fyldt med løgn og gamle aviser, undskyldninger og 'forglemmelser'og de som ikke umiddelbart fylder offentligheden med bevidst løgn, vil om ikke andet så på deres facebookprofil vise sig at overdrive eller udtale sig ukvalificeret.

Mette Frederiksens Socialdemokrati forsøger pt. at føre sig frem mod det socialt ulige i Venstres reform, som vil ramme børn, unge, gamle, arbejdsløse og syge. Det er nøjaftig de samme grupper som blev ramt af Socialdemokraternes egne reformer i sidste regeringsperiode.
Ingen troværdighed at hente der.
Spindoktorer gør deres til at mindske den politiske troværdighed, og skulle der være en rest tilbage, vil den blive klædt af i nyhederne eller på de sociale medier.

Jeg ved ikke om det er nogen forandring som sådan... før i tiden var det bare rygterne, som ville vide, om der var fiflerier med seksualiteten, moralen eller finanserne i toppen af samfundet.
Men alt tyder på, at intet menneske eller autoritet er platfri eller HELT troværdig.

2) Der er milevid forskel på fakta per se, og fortolkning af fakta.
Statistik f.eks er fakta. Det tror jeg på.
Men baggrunden for at der er lavet statistik på visse emner fremfor andre emner, og hvorfor der er udvalgt visse faktorer til at indgå i de statistikker fremfor andre faltorer beror på en (politisk, erfaringsbaseret, personlig..etc.) fortolkning af, hvad det er vigtigt at vide noget om set i relation til noget andet - som også er udvalgt af nogen.

Fortolkningsfakta - det er ikke noget nyt.
Men det er måske blevet mere synligt i og med en veluddannet, kritisk kommunikerende befolkning.

2)

Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Hanne Koplev, Jens Kofoed, Peter Knap, Lars Jørgensen, Allan Stampe Kristiansen, Bill Atkins og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Citat: "For hvordan kan en politiker i ramme alvor mene, at man ikke bør lytte til eksperter?"

Eksperter er mennesker der ved meget om meget lidt og ikke nødvendigvis meget om den helhed menneskene er indsat i. Derfor skal man være skeptisk overfor eksperter og de politikere som tror på eksperterne og følge sin indbyggede og naturlige logik.

I øvrigt er "demokrati" i vor tid forbundet direkte med "økonomi". Bare spørg alle de fattigste i landet.

Flemming Berger, Liliane Murray, Anne Eriksen, Allan Stampe Kristiansen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Det er ikke kun siden oplysningstiden, at folk har skullet være skeptiske, det er hele den vestlige tradition, der bygger på det.

Bill Atkins,

man skal nok selv have levet derovre i udkanten, ligesom Sandemose, for at kunne skrive, som han gjorde, det ville nok ikke kunne lade sig gøre ovre på Amager eller deromkring …

En tidligere statsminister, der adlede folk til at være deres egne eksperter benyttede sig af samme lov, men vendte den på hovedet, i sin politiske vendetta mod smagsdommerne i råd og nævn, og denne mediemasse, den ’kolde masse’, som Peter Sloterdijk kalder den, blev efterfølgende forsynet med hver sin verbale megafon, og kunne nu, især på de sociale medier, blande sig i hvilken som helst debat, udvide demokratiet, som nogen påstår …

Fakta-resistensen opstår ikke på grund af uvilje, men ukendskab og det kan også være lige meget, for alle vertikale forskelle i samfundet er jo efterhånden nivellerede, og ’alle autoriteter skal kunne udsættes for latterliggørelse’ – Sloterdijk skriver ’foragt’ …

Der er altså skabt et uoplyst ’paradis’, hvor demagoger har gode kår og meningstyranni, styret af politisk spin og direkte løgne, bliver normen og pludselig sidder ’konen fra muddergrøften’ på landets fornemste talerstol med mange proselytter, der egentlig har forsømt at oplyse sig selv …

Jeppe er altså igen havnet i baronens seng -
”Vi derfor Øvrighed fra Ploven meer ey tage,
Giør Bonde til Regent, som udi fordum Dage,
Thi gamle Griller hvis man fuldte derudi,
Hvert Herredom, maa ske, faldt hen til Tyrannie.”

Mere end noget andet har dette Holberg-drama hen over det danske land sluppet en afskyelig, løssluppen folkesjæl løs, der til stadighed hærger og ødelægger alene ved geni - det er kunst som anarki, det højeste mål.

Ved godt, at dette ikke matcher vores medfødte ideologi fra ’68-erne, hvor den sunde arbejdende folkesjæl med sin helt egen kultur blev opfattet som det kommende revolutionære herredømme med eller uden en oplyst avantgarde – men det var også en illusion …

Kommentaren 00:42 er en umiddelbart første reaktion på artiklen, men bare rolig Bill, der findes heldigvis også mange oplyste ’ordentlige folk’ vi kan sætte vores lid til vil holde ud og udvise den nødvendige modkraft, når det er på sin plads … ;-)

Elise Berg, Niels Duus Nielsen, Per Jongberg, Liliane Murray, Peter Knap og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Jens Thaarup Nyberg. Tak for et forståeligt svar. At edderkopper ikke er insekter er ikke akademisk fakta. Det var Aristoteles fakta om fluernes ben, det var sikke viden. Der må ligge i begrebet postfaktuelt at det er en samfundsform, efter en faktuel samfundsform. Så kommer diskussionen om fakta og sandhed, som kan beskæftige akademisk interesserede i al evighed.
Derfor fluefakta, som gav mening for mig da kom som en association til mine tanker om artiklen.
Artiklen er interessant, men overskriften er noget sensationspræget.
Der er et hav af postulater, meninger og synspunkter, der gør artiklen til et overflødighedshorn af diskussionsemner, der stritter i alle retninger.
Feks: "Men i stedet for at spejde længselsfuldt efter et tabt paradis af sandhed, bør vi betragte manipulation og demagogi som en uadskillelig del af demokratiet, mener Frederik Stjernfelt."
Hvad pokker lavede romerkirkens præster? Hvordan kan kinesiske kejsere og egyptiske faraoer styre kæmpe landområder ved at erklære sig guddommelig? Er det ikke mere rimeligt at sige, at en del af det menneskelige samfundsliv er manipulation og demagogi.
Stort set hvert eneste afsnit af artiklen rummer et væld af for og imod betragtninger, og jeg sidder tilbage med den opfattelse, at det eneste der er nyt. er ordet postfaktuelt.

Jens Thaarup Nyberg, Flemming Berger og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Hvorfor er det altid kun mig, der er faktuel ? Det, alle andre siger, er jo ikke rigtigt. Mange af dem, vi i dag kalder eksperter, er resultatet af et samfund, som har bevæget sig frem mod højere uddannelse (og løn) til alle, også til de mange, hvor hovedet ikke er helt lige så højt som uddannelsen. Det forklarer også en betydelig del af problemet med de manglende ressourcer til gamle dages kernevelfærd. En stor del af vores samlede arbejdsindsats er i dag virtuel, eller med andre ord: "Hvad laaaaaver vi egentlig ?"

Udsendelse om unge fattige i England 23:15: Growing up poor - hvor alle der har et job er gået i seng. Der må være en frygt i propagandastyrelsen for at vi ser hvordan tingene hænger sammen: De unge mødre, Amalie, Romabryllup, Idioter i et Jarlfriismikkelsenshow - i den bedste sendetid.

Growing up poor:
Arbejdsløs, Bor hos mor eller bedstemor, sammen med sine søskende < 30 år. Ingen møbler. Ingen gulvtæpper. Umalede vægge. Lugt af fugt og råd. Ikea-lort kan ikke arves. Det knækker og kan ikke flyttes. Socialhjælp. En undskyldende fraværende drikkende far. Skaffe penge til smøger er et arbejde - så laver man da noget. Alle småskænde hele tiden. - men man pjatter også. Indtil City hvor rigdommen pranger frem i gadebilledet. Arbejdsformidlingen. Flytter hele tiden - til noget bedre - nej - noget billigere. Det kan kun gå fremad. Børnepenge. Boligtilskud. Jeg skal sove på gulvet hos en kammerat.. Fodboldbilletterne er dyre. Lavtlønsjob ",juhu det må vi fejre" - men jeg må stadig sove på sofaen hos en kammerat. Kun lejesoldat er fremtiden. Hva vil samfundet gøre med de unges drømme, når der bliver fred. "Infanteriet er kanonføde", siger moren forladt. "Jeg er ikke den skarpeste i skuffen", ansøger til hverveofficer. Krigsspil, klike-liv, små kriminalitet. Hov der røg muligheden for en kontrakt med millitæret. En dag går det løs og vi plyndrer butikkerne. To-tre deltidsjob resten af livet. Men der er alligevel mere realisme i hovedet hos én ungfattig, end der er i en hel gymnasieklasse.

Kapitalismen har trukket millioner af asiater ud af fattigdom - med de job vores unge skulle have haft.

Jørgen M. Mollerup

Problemet er, at man misforstår hvad fakta er. Viden om ting der objektivt kan tælles, måles og vejes kan kaldes faktuel viden. Det er det, der karakteriserer naturvidenskaberne. Men tolkningen af de målte data er ikke nødvendigvis en objektiv eller entydig proces. Bevæger man sig bort fra naturvidenskaben, er det ikke muligt at måle ting på samme objektive måde. Hvad er f. eks. enheden for stress? De fleste videnskaber er subjektive videnskaber, der bygger på en blanding af emperi og trosantagelser, økonomi f. eks.

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Peter Knap, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Hanne Koplev anbefalede denne kommentar

Mange såkaldte eksperter er betalt af en kommerciel industri.
Vaccineindustrien er blandt verdens største industrier og dermed mest indflydelsesrig.

Angående HPV-vaccine-sagen har mange såkaldte "eksperter" været naive overfor industriens propaganda eller har ladet sig bestikke.

Prøv at læse på Altinget, hvor David Budtz Pedersen udtaler sig som ekspert om debatten om bivirkninger ved HPV-vaccination, tydeligvis uden at vide noget om emnet.
For hvem siger, at en professor eller andre, som kalder sig eksperter altid har ret?
Man kunne jo forholde sig videnskabeligt til emnet og undersøge om professorernes og eksperternes udtalelser er korrekte f.eks. sammenholdt med international viden.

Anne Eriksen, Flemming Berger, Liliane Murray og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Folket respekterer ikke længere automatisk eksperter. Gør det samfundet postfaktuel ? Jeg synes EU har bevæget Europa i en helt gal retning. Gør det mig postfaktuel ? Jeg synes det er noget vrøvl, men det stadfæster vel blot min postfaktuelle status.yderligere.

Der har altid eksisteret særlinge, som benægtede fakta, betvivlede evidens og opfandt deres egne idéer og konspirationsteorier, som mest af alt var baseret på manglende indsigt og ukvalificeret afstandstagen til de personer, som havde (og har) gjort sig den umage at erhverve sig faktuel viden.

Det nye er, at antallet af særlinge synes at stige - og især at deres latterlige udgydelser ikke stoppes af en redaktion, der jo bl.a. har til formål at sikre seriøsitet og kvalitet i formidlingen.

De fleste medier opretholder stadig et vist kvalitetskrav i deres trykte udgaver. Men i blogs, kommentarspor osv. er der frit slag, med det resultat at kvalitetsniveauet falder mod den absolutte bund. Det betyder naturligvis, af dem, der rent faktisk ved, hvad de taler om, efterhånden mister interessen for at deltage. Og så forsvinder hele idéen jo! Det hele udvikler sig til udveksling af naivt, ukvalificeret ævl og latterlige påstande.

Internettet lider af samme problem. Fraværet af kvalitetskontrol (i første omgang blot skribenternes egen!) betyder, at viden og information i stigende omfang erstattes med "post-faktuelt" ævl. Og det i et sådant omfang, at dem, der besidder faktuel viden og indsigt, ikke en gang gider bruge tid på at tilbagevise alt ævlet. De "post-faktuelle" medborgere lader sig jo ikke rokke fra deres fejlopfattelser alligevel!

Man taler om videnssamfund, vidensarbejde, informationsdeling, uddannelse - men samtidig går udviklingen reelt den modsatte vej: "post-faktualitet", manglende respekt for eksperter (pr. definition mennesker, der besidder viden og indsigt) og hævdelse at forestillingen om, at det ene synspunkt er lige så godt som det andet.

Og misforstå mig ikke: det er ubegrundet at påstå en sammenhæng mellem demokrati og "post-faktualitet".

For det første er vores demokrati et repræsentativt demokrati, hvilket vil sige at idéens vise fædre havde håbet, at vælgerne ville udpege personer, der er mere indsigtsfulde end dem selv, til at varetage deres interesser. Men når man ikke anerkender, at der findes mennesker med en dybere indsigt end en selv, stemmer man på lirekasser.

For det andet burde man kunne forudsætte, at vælgerne lytter at andres viden, meninger og synspunkter - og gider bruge et minimum af tid på at danne en begrundet og underbygget mening - og ikke forfalde til naivt og ansvarsløst drømmeri og ønsketænkning. Med andre ord: demokratiet forudsætter respekt for fakta, evidens og andre menneskers synspunkter.

Post-faktualitet resulterer i demokratiets forfald.

Det har aldrig været meningen med demokrati, at de dummeste har ret og skal bestemme. Heller ikke i den situation, hvor de dumme er flere end de kloge!

Selv om fænomener har eksisteret til evig tid, har de aldrig den samme fremtrædelsesform eller diskursive signifikans, da det jo er den specifikke historiske og samfundsmæssige kontekst, det optræder i, der tilføjer det mening og betydning.

Der er ikke noget, der hedder en selvstændig postfaktuel epoke, så langt er jeg enig. Det skal nemlig vendes om: Vi befinder os i en epoke, hvor den politiske højrefløj bevidst forholder sig postfaktuelt. Denne udvikling startede med Fogh i 2002, da han indledte sit korstog mod "ekspertvældet" og "smagsdommerne". Det var faktisk ikke mindre end en politisk genistreg. Ved at tage hele Danmarks befolking som gidsler ("Befolkningen er trætte af eksperter", "Befolkningen ved bedst" "Jeg stoler på den danske befolkning" etc.) formåede han (og hans efterkommere) på en og samme tid at legitimere at handle politisk alene ud fra ideologi og ikke forholde sig til kendsgerningerne og afvæbne al kritik, for hvem kan overleve politisk ved at sige, at befolkningen ikke ved bedst?

Dermed var kulturkampen skudt igang. En kulturkamp, der legitimerede åndelig dovenskab og manglede evidens for poliske handlinger. Det var og er en – set i et demokratisk perspektiv – ødelæggende og undergravende tendens.

De adspurgte i artiklen (pånær David Budtz Pedersen) har tydeligt vis købt den Foghske præmis. De fremstiller den postfaktuelle udvikling som et tegn på, at demokratiet lever i bedste velgående, når det modsatte faktisk er tilfældet. Forudsætningen for et demokrati er ikke, at alle argumentationsresistente borgere kommer til orde på SoMe et al. Demokratiet har som nødvendig forudsætning tværtimod oplysthed og medleven. Det har som forudsætning, at vi som borgere kan sætte os ud over vores individuelle behov og følelser og forholde os rationelt og kollektivt indstillet til samfundets indretning.

Jeg tænker, at Svend Brinkmanns store succes er et udtryk for, at mange borgere synes, at den udvikling er gået for vidt. Vi har udviklet et samfund, hvor det er blevet legitimt at handle på baggrund af, hvad man føler, og ikke, hvad der i et større perspektiv er af "det gode" for andre mennesker (vores samfund).

Denne adskillelse af følelse og fornuft, er altså både en forudsætning for højrefløjens politiske succes og er samskabende i en socialkarakter, der fremadrettet sørger for, at den højreorienterede politik og samfundsindretning overlever. Jo længere tid denne udvikling står på, jo mere integreret bliver den i danskernes identitetsdannelse og dermed samfundsmæssige udsyn.

Det var en masse ord, men hvis man ønsker at forholde sig til kendsgerningerne og ønsker at understøtte demokratiet, så bliver man nødt til at være lidt disciplineret og bruge den tid, det tager at fremføre sine argumenter ræsonnerende og kunne styre sin umiddelbare lyst til at ytre, at denne eller hin er en idiot, der burde skydes, druknes eller deporteres til Grønland.

Ønsket om at få et socialt forpligtet og demokratisk samfund er min intension for at blande mig i debatten og det danner et udgangspunkt for jer, der ikke er enige med mig.

Carsten Wienholtz, Liliane Murray, Niels Duus Nielsen, Morten P. Nielsen, Lars Jørgensen, Jens Winther, Anne Eriksen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Når Trump tilsyneladende har held med at lyve og være totalt uvederhæftig, så kan masserne jo overføre deres egne meninger og opfattelser som en form for ønsketænkning? Reality...

Når autoritetsproblematikken efterhånden er så udvandet og selektiv så er det endnu et problem, ikke bare i demokratiet, der efterhånden kun kan tages til simpel optælling og dermed for længst har tabt sine værdier.
At mange stadig tror på effekten af "et valgt folkestyre" behøver man jo kun betragte den nuværende regerings handlinger for at skrotte sidelæns.
Vi skal spare?
Er det rigtigt? - det ligner mere total forvirring og vil sætte sine spor, ganske som de mange milliarder tabt i skattekaosset. Men så skal der jo spares endnu mere :) - og dermed dannes endnu flere af disse UPS hændelser - også i sundhedssektoren - hvor der afsættes millioner til "særlige behov" samtidigt - er det Soap igen?
Heste bides ved truget, mistænksomhed, depressive udtryk og ansvarsforflygtigelse om en kam, "det er reglerne"! (Jeg husker tydeligt dengang gæret forsvandt fra butikkerne...)
Hvorfor sker det?
Udover den kapitalistiske dagsorden er det faktisk svært at gennemskue.

Trump kan tillade sig at lyve fordi Hillary gør det. En satire lige nu går på: Hillary der siger: "Ih hvor jeg glæder mig til at vise jer den ny side af mig selv som vi lige udviklet og implementeret".

Opgaven er gennem diskussioner på nettet, at gøre op med løgnene, de neoliberale økonomimodeller, de falske bevidstheder, politisk valgflæsk, blår i øjnene osv. så skal nettet nok blive begrænset - hvis de tør.

Den endegyldige sandhed eksisterer ikke. Hver eneste epoke i vores historie, mener at nu er man nået til den endegyldige sandhed, således også i dag, selv om der nok er flere i dag, end nogensinde før, der erkender, at vi i dag, netop aldrig bliver færdige med, at søge efter den endegyldige sandhed. Så jo, med hver ny opdagelse, hver ny dag, ændre sandheden sig.

Flemming Berger, Anne Eriksen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Følg dem der siger de søger sandheden, undgå dem der siger de har fundet den.

Flemming Berger, Sven Elming, Kurt Loftkjær, Anne Eriksen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

"om fluer havde 4 ben?"

Selvfølgelig har de 4 ben, det er fakta, men ikke nok med det, de har også 6 ben og 2 ben!
Aristoteles spurgte ikke om, hvor mange ben en flue har. Men om den har 4!

Debatten handler ikke om sandheden, men om at sandheden kan have mange ansigter.

Lise Lotte Rahbek, Peter Knap og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Løgn, fordrejninger, manipulation af facts o s v er da meget mindre idag end tidligere.

Det fascistiske Tyskland (Hitler) ,det fascistiske Italien (Mussolini), det facistiske Spanien (Franco), det kommunistiske USSR ( Stalin m fl), det europæiske kontinent under religionskrigen mellem katolikker og protestanter o s v o s v er gode eksempler på "sandheds-fjendske" enheder/tider

- der er i verdenshistorien fra før det "gamle Romerrige" og frem tonsvis af eksempler på "facts-fjendtlige" lande, samfund, religioner , ideologier o s v.

Dagens situation er faktisk slet ikke dårlig.

Bertel Lohmann Andersen

Leve demokratiet! Men hvis demokratiske lande viser sig ude af stand til at træffe rationelle, langsigtede beslutninger, mens andre lande gør dette (uden demokrati), så kan demokratiet afskaffe sig selv!

Pia Madsen
Her er en såkaldt ”ekspert-udtalelse” fra Ugeskrift for læger: ”Er H1N1-vaccinen sikker og effektiv?”
(citat): "Nogle er bekymrede over vaccinens kviksølvindhold. Hvor meget får man i kroppen?
»Man får 0,5 mikrogram thiomersal pr. dosis, og man får to doser. Det er langt under den eksponering for kviksølv, som man får, når man f.eks. spiser fisk. Der er lavet masser af undersøgelser, og thiomersal er ikke farligt i de mængder, der bruges i vacciner. Det har været brugt siden 1930'erne og er meget effektivt til at dræbe bakterier, som måtte forurene vacciner«. (citat slut).
Der er forskel på at indtage kviksølv gennem maden og så få den injiceret.
Thiomersal fraspalter ethyl-kviksølv og i fisk findes methyl-kviksølv. Altså handler det om to forskellige kviksølvforbindelser, som desuden har meget forskellig halveringstid i blodet.
”Forskningen” i den toksiske virkning af Thiomersal er hovedsagelig udført af vaccineindustrien eller betalt af denne. Der kan påpeges mange fejl i denne ”forskning”.
WHO skriver i 1991: ” (http://www.inchem.org/documents/ehc/ehc/ehc118.htm#SubSectionNumber:10.3.2
(Citat) “10.3.2. Inorganic mercury compounds …….
A special problem in the risk assessment of mercury is
the fact that mercury can give rise to allergic and immu-
notoxic reactions, which are partly genetically regulated.
There may well be a small fraction of the population that
is particularly sensitive, as has been observed in animal
studies. A consequence of an immunological etiology is
that it is not scientifically possible to set a level for
mercury, e.g., in blood or urine, below which mercury-
related symptoms will not occur in individual cases, since
dose-response studies for groups of immunologically sensi-
tive individuals are not yet available…..” (citat slut).

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Man kan roligt konkludere at en stor del af den post-faktuelle støj kommer fra eksperter, der i ledtog med virksomheder og politikere ser en fordel i at sprede misinformation eller underinformere om kontroversielle sager. Ritzau/Reuther - telegrammer er en studie i den lettere ende.

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

'Perception is king!' Virkeligheden eksisterer kun i kraft af subjektiv fortolkning. Selv naturvidenskaben kommer til kort, hvis man anlægger det bredest tænkelige perspektiv på vores forståelse af verden. Hvad nogle opfatter som ukvalificeret ævl, er for andre en indsigt i en dybere sandhed. Mytologi og religion er blot ét af mange eksempler på at mennesker vælger at forså verden på en bestemt måde. Politisk ideologi er et andet. I dag vil pessimisten hævde, at det efterlader os i et anarkistisk og dystopisk kaos, mens optimisten vil sige, at summen af alle sandheder skaber en sund balance. Forestillingen om det absolut rationelle menneske er under alle omstændigheder en illusion!

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Jeg bare kort sige: jeg er SÅ glad for at se at de holdninger der dominerer artiklen også findes og bliver hørt da jeg var ved at blive ret bekymret over al den taletid ex Vincent Hendricks fik med hvad jeg opfatter som et meget pessimistisk syn på de demokratiske muligheder der ligger i internettet.

Det er ikke os alle der sidder helt fast i elfenbenstårnet. Jeg syntes altid det er interessant at læse kommentarer til artikler og læser artikler af folk med mange forskellige faglige baggrunde. Absolut den måde jeg føler at jeg får det bredeste of mest nuancerede billede af diskussioner.

Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Hvad Danmark og verden i sandhed har brug for, er et paradigmeskift! En omvæltning af hvordan vi betragter og indretter verden.

Hanne Koplev

Er du uenig i at der er en massiv industri der (også) har en økonomisk og/eller ideologisk interesse i at "sælge" anti-vaccine historierne?

Og er du uenig i vaccinernes generelle effekt - som vi har set med fx Kopper og Polio?

René Arestrup

Jovist, men det betyder ikke at alle perceptioner og "virkeligheder" er lige gode og lige valide. Kennedy blev ikke både skudt af Oswald, og 3 cubanere og en x-stråle. Og human induceret global opvarming er ikke både en realitet og en FN-Illuminati drevet løgn.

Jens Thaarup Nyberg

Steffen Gliese
08. september, 2016 - 08:37
Tak for udredningen; men systemet du beskriver reddede ikke Athen fra at blive opslugt i Alexanders storrige - endsige Athens rivaler fra Athens agresioner.

Hvorfor er det at anarki, har fået så dårligt et rygte, er det fordi det vi kalder anarki, egentlig intet har med ægte anarki at gøre? Men et navn vi har tillagt anti-autoritære grupperinger, der fra tid til anden har taget samfund som gidsler, men som egentlig ikke har noget med anarki at gøre?

Jens Thaarup Nyberg

Peter Knap
08. september, 2016 - 09:20
"Jens Thaarup Nyberg. Tak for et forståeligt svar. At edderkopper ikke er insekter er ikke akademisk fakta. Det var Aristoteles fakta om fluernes ben, det var sikke viden. Der må ligge i begrebet postfaktuelt at det er en samfundsform, efter en faktuel samfundsform. Så kommer diskussionen om fakta og sandhed, som kan beskæftige akademisk interesserede i al evighed."
At edderkopper ikke er insekter (spindlere) er akademisk fakta, men ikke almen viden. At fluer har fire ben er akademisk fakta, men ikke almen viden.
Udtrykket "sikker viden" må du gerne forklare nærmere.

Sider