Læsetid 12 min.

Krigsmaleriet, det danske forsvar ikke ønsker at se

Forsvaret bestilte i 2011 et maleri af den danske krigsindsats i Libyen. Kunstneren Simone Aaberg Kærn, der også malede statsministerportrættet af Anders Fogh, blev valgt til opgaven. Men senere blev hendes skitser afvist, fordi de ikke viste den »ret lykkelige historie«, som krigen ifølge Forsvaret var. Kærn har lavet maleriet alligevel og taler nu for første gang om sagen offentligt
Forsvaret bestilte i 2011 tre malerier af den danske forsvarskrigsindsats gennem de seneste ti år. Den ene af kunstnerne, Simone Aaberg Kærn, blev taget af opgaven, fordi hendes skitser ifølge forsvaret viste en forkert side af krigen. Nu har hun malet billedet færdigt. Det billede af krigen i Libyen, som Forsvaret ikke ønsker at se.

Forsvaret bestilte i 2011 tre malerier af den danske forsvarskrigsindsats gennem de seneste ti år. Den ene af kunstnerne, Simone Aaberg Kærn, blev taget af opgaven, fordi hendes skitser ifølge forsvaret viste en forkert side af krigen. Nu har hun malet billedet færdigt. Det billede af krigen i Libyen, som Forsvaret ikke ønsker at se.

Sigrid Nygaard
28. september 2016

Simone Aaberg Kærn lægger venstre underarm vandret på lærredet, strakt fra albue til fingerspidser, så den deler skitsen i en øverste og en nederste halvdel.

»Det var den nederste her,« siger hun og fører armen ned over lærredet.

Kigger op.

»Den kunne de ikke lide.«

Hun står på betongulvet i sit atelier foran en skitse på halvanden gange halvanden meter. Lyseblå cowboyjakke. Kort hår. Maling på ærmerne.

Det er mørkt udenfor, men et par meter bag hende står en standerlampe, som kaster et hvidt lys op på væggen og lærredet.

Det er en skitse til et maleri af den danske indsats i krigen i Libyen i 2011. Maleriet blev bestilt af Det Nationalhistoriske Museum i samarbejde med Forsvaret og var et maleri i en serie af tre, som skulle skildre den danske krigsindsats: Et af invasionen i Afghanistan (hæren), et af indsatsen mod pirateri i Adenbugten (søværnet) og et af krigen i Libyen (flyvevåbnet).

Den daværende forsvarschef Knud Bartels ønskede på baggrund af de seneste årtiers danske krigsdeltagelse – for første gang siden 1864 var Danmark blevet en krigsførende nation – at genoptage en århundreder gammel traditionen, hvor man lader kunstnere skildre begivenhederne på slagmarken i såkaldte bataljemalerier.

Læs også: En selfie af militærmagten?

Det Nationalhistoriske Museum og Forsvaret lovede ifølge Simone Aaberg Kærn kunstnerisk frihed. Men alligevel endte de med at afvise hendes skitse, fordi den ikke viste den »egentlig ret lykkelige historie«, som krigen ifølge generalmajor Per Ludvigsen var, fremgår det af interne dokumenter.

»Det kan man jo godt forstå ud fra et militært perspektiv. En luftkrig ser også pæn ud fra 30 tusinde fods højde, og det perspektiv er også med,« siger Simone Aaberg Kærn, som på eget initiativ tog til frontlinjen i Libyen for at lave research til maleriet.

Hun går lidt tættere på lærredet og tegner med en finger en cirkel rundt om en bunke lig nederst i billedet. De ligger midt mellem eksplosioner og brændende biler. Alle er bagbundne. Den ene med næsen skåret af.

»Men det så altså anderledes ud på landjorden.«  

Forløbet blev afdækket i 2014 af bl.a. Weekendavisen. Dengang ønskede Simone Aaberg Kærn ikke at udtale sig om sagen eller at fremvise den kontroversielle skitse, men i næste uge bliver både skitse og det færdige maleri vist for offentligheden på en udstilling på Kunsthal Charlottenborg, og i den forbindelse står hun nu for første gang frem med sin version af historien.

Bataljen starter

Projektet begyndte i 2011, året efter Simone Aaberg Kærn havde malet det officielle statsministerportræt af Anders Fogh Rasmussen til Folketinget.

Få dage efter Folketingets beslutning om at gå i krig i Libyen modtog hun en invitation fra den daværende forsvarschef Knud Bartels til et møde, hvor de skulle tale om muligheden for at genoptage bataljetraditionen i Danmark.

Inden mødet havde hun talt med sin gallerist om netop det: Der var med det stigende antal danske krige mere end tidligere brug for kritiske medier – herunder olie på lærred – men fordi Simone Aaberg Kærn tidligere havde været kritisk over for Danmarks krigsdeltagelse i sit arbejde med blandt andet en række portrætter af tidligere ministre malet med krigsskader i ansigterne, ville det ifølge hendes gallerist blive svært for hende at blive en del af projektet. Men forsvarschefen ville gerne mødes.

De mødtes på hans kontor på Forsvarskommandoen i København, et stort lokale med kunst på væggene og et maghognibord i midten. Uden for i gården stod et kastanjetræ. Inden for sad Knud Bartels i uniform.

Ifølge Simone Aaberg Kærn en general, »når de er bedst«.

»Han kunne sin kunsthistorie. Han kunne sin krigshistorie. Og så havde han et kæmpe bibliotek i hovedet af bataljemalerier og en mening om de forskellige.«

De blev enige om at gå i gang med projektet. Simone Aaberg Kærns opgave blev at lave en liste med forslag til kunstnere, der kunne hyres til opgaven, samt at skabe kontakt til Det Nationalhistoriske Museum i Hillerød, som ifølge Simone Aaberg Kærn og Knud Bartels ville være et oplagt sted at udstille malerier.

Museet blev oprettet i 1878 – 14 år efter nederlaget i 1864 – og en af opgaverne var ifølge museets hjemmeside at samle malerier, der »kunne levendegøre Danmarks fortid og styrke den danske selvforståelse«.

Læs også: 11 års krig i ét maleri

Siden har museet fået opbygget en samling af bataljemalerier i de ornamenterede sale på Frederiksborg Slot i Hillerød, ikke mindst den danske Niels Simonsens skildring af danske infanterister ved tilbagetoget fra stillingen Dannevirke i 1864.

Ved frontlinjen

Ud over at fungere som en form for koordinator i begyndelsen af projektet fik Simone Aaberg Kærn opgaven at skildre den danske mission i Libyen – og i slutningen af august tog hun dertil for at lave research.

»På det tidspunkt nærmede krigen i Libyen sig sin afslutning, så det var om at komme af sted, hvis jeg skulle nå det. Jeg lånte en skudsikker vest af en journalist og tog så et fly til Tunesien.

Derfra tog jeg videre med taxa til grænsen, hvor jeg mødtes med en mand, der var sikkerhedschef i olie- og gasselskabet Total, og han hjalp mig så over grænsen til Tripoli.«

I Tripoli mødte hun en gruppe unge mænd, som tog hende med til fronten i deres pickup truck.

»Inden jeg tog afsted, havde jeg kigget på Google Earth for at finde et sted i nærheden af byen, der var kuperet og egnet til at iagtage krigshandlingen uden at dø af det. Jeg var gravid i femte måned og skulle desuden hjem og male det færdigt bagefter.«

Hvorfor tog du af sted – der var masser af pressebilleder fra krigen?

»Fordi hele ideen med at starte det her projekt op var at se – og det gjaldt for både mig og Bartels - om vi kunne gøre noget for, at danske kunstnere kunne komme i kontakt med krigen. Der er masser af journalister, som kommer ud, men der er stort set ingen kunstnere, som gør. Hvordan skulle man kunne beskrive en krig uden at have været der? Så skulle du læse om den og se de samme billeder, som alle andre har set, men hvis det handler om at diskutere, hvad det er for nogle billeder, vi har af vores krige, så er det da useriøst ikke at tage af sted.«

På det tidspunkt var den danske indsats i Libyen en succes i offentligheden. Et enigt Folketinget havde taget beslutningen om at gå i krig.

Et halvt døgn efter beslutningen var de første F 16-fly klar til at lette fra basen i Italien. Syv måneder senere var missionen i landet slut.

Men selv om den danske indsats fra luften lignede en succes, så var det ifølge Simone Aaberg Kærn anderledes på landjorden.

»Herovre.«

Hun peger på en nogle lig i en grøft i højre side af maleriet.

»Dem så jeg dernede. Og her«

En eksplosion. Hun flytter fingeren til nogle døde soldater, som ligger bagbundne og døde i forgrunden af billedet.

»Den gruppe her har jeg også set.«

I midten af billedet er en ung mand på vej over en bil i et spring. Han har en trøje fra fodboldklubben FCK på. Det er danske Ryan Omar fra Nørrebro, som tog til Libyen for at kæmpe med oprørerne mod Gaddafi.

»Det er også den danske indsats,« siger Simone Aaberg Kærn.

»Hans far måtte flygte, fordi han var i opposition til Gaddafi, og det er klart, at hans søn så tog derned for at være med i frihedskampen, men samtidig udfordrer det vores opfattelse af vores krig. Han har den samme historie som generalen, at det er en retfærdig krig mod en ond diktator, der skal væltes.«

Læs også: De pæne historier om krigen dækker ikke længere

Det er på den måde et andet billede af krigen, Simone Aaberg Kærn ser på hendes ti dage lange rejse til landet.

»War classic,« kalder hun det.

Skitsen afvises

Simone Aaberg Kærn tog først til Bani Walid og derefter til Sirte og så blandt andet, hvordan en af byerne blev beskudt med raketter af oprørerne.

De fleste ting i billedet har hun selv set dernede – enkelte er frie gengivelser af for eksempel billeder fra pressen. Men hun understreger, at det ikke er en faktuel skildring.

»Det er en komponeret helhed af den konflikt, som jeg har oplevet den, både ved at læse om den og ved at tage derned selv. Til forskel fra for eksempel pressefotografiet, hvor man kan gengive en enkelt scene fra en krig, så kan maleriet samle flere ting og flere billeder inden for samme ramme. Lidt ligesom en film,« siger hun.

Det er meget voldsomt.

»Men sådan er krig. Det ved soldaterne også godt: Du kan ikke gå i krig, uden at folk går i stykker, og selv om sådan noget som en luftkrig ser pæn ud fra 30 tusinde fods højde, så ser det altså anderledes ud fra landjorden.«

Men de døde i forgrunden af maleriet er ikke ramt af bomber fra danske fly.

»Men vi har medvirket i en proces, hvor det er et af resultaterne. De her oprørere havde ikke klaret sig mod Gaddafi uden den støtte fra Vesten. Så man kan sige: Det er ikke den danske indsats – men det er blandt andet et resultat af den.«

Efter ti dage i Libyen vendte Simone Aaberg Kærn tilbage til Danmark. I løbet af 2012 viste hun flere skitser til Det Nationalhistoriske Museum og repræsentanter fra Forsvaret, som havde fået den opgave at hjælpe kunstneren med kontakt til danske piloter og med tekniske detaljer omkring missionen.

Det fremgår af en aktindsigt i dokumenterne i sagen, at Forsvaret flere gange i løbet af 2012 kom med ønsker til motivet.

»Jeg prøver at indarbejde deres ønsker, men jeg kan bare ikke se, hvordan det skal kunne lade sig gøre, fordi jeg siden min rejse derned har haft det indtryk, at det er en krig ligesom alle andre krige. Folk dør.«

1. oktober 2012 afleverede Simone Aaberg Kærn en ny skitse. Hun regnede med, at hun sammen med Det Nationalhistoriske Museum og Forsvaret over de kommende måneder skulle mødes for at tale om arbejdet fra skitse til færdigt maleri, men et par uger efter afviste Det Nationalhistoriske Museum skitsen.

En aktindsigt i dokumenter fra Forsvaret viser, at direktøren for Det Nationalhistoriske Museum i afvisningen af Simone Aaberg Kærns skitse i 2012 henviste til en mail fra generalmajor Per Ludvigsen.

Han havde overtaget bataljemalerierne efter Knud Bartels, som havde forladt Forsvaret til fordel for en stilling i NATO.

I mailen skrev Per Ludvigsen blandt andet, at skitsen efter hans mening ikke var et »udtryk for en velkomponeret, sammenhængende skildring af de danske styrkers indsats i konflikten i Libyen.«

Per Ludvigsen efterlyste en skitse, som fortalte den »jo egentlig ret lykkelige historie«, som krigen i Libyen ifølge ham var.

Han foreslog en række temaer: Folket, »der rejser sig mod tyrannen«, fly, »der hurtigt og ret effektivt indsættes til bekæmpelse af tyrannens (militære) enheder« og »frihed – og fremtid til folket til sidst.«

Et fjollet propagandamaleri

Simone Aaberg Kærn tager mailen fra Per Ludvigsen og lægger foran sig på et bord midt i atelieret. Oven på en gul femliters spand med hobbybeton. Hun tager sine briller på og bøjer sig ind over papiret.

»Den jo egentlig ret lykkelige historie,« gentager hun.

Kigger op.

»Det er jo et udtryk for en tro på den gode krig. Det er tilbage til det klassiske bataljemaleri, hvor de gode sejrer over de onde. Jeg kan godt forstå, at det er megairriterende, at jeg ødelægger det billede.«

Men var krigen i Libyen ikke netop sådan på det tidspunkt?

»Det billede er også rigtigt. Det var i hvert fald den historie om krigen i Libyen, som de fleste hoppede på i starten, og det var sådan, det så ud. Hvis man ligesom fastholder indtrykket på det tidspunkt, så kunne det her godt virke rigtigt, men sådan er krig bare ikke. Det er meget meget mere kompliceret. Det er ikke det her, der sker, når man går ud og laver krig.«

Hvad sker der så?

»Folk går i stykker. Og det er meget grimt at se på.«

Du kunne have lavet en ny skitse efter Forsvarets anvisninger. Hvorfor gjorde du ikke det?

»Det ville være et fjollet propagandamaleri, hvis jeg skulle male det efter deres anvisninger. Jeg ville gerne lave noget, hvor vi kan diskutere krigen i Libyen. Der er også nogle helt banale ting omkring kunstnerisk integritet. Det ville være en joke.«

Syv meter krig

Efter bruddet med Forsvaret og Det Nationalhistoriske Museum fortsatte Simone Aaberg Kærn arbejdet med skitsen. Nu er den blevet til et færdigt maleri: Syv meter langt og mere end to meter højt, et hovedmotiv på fem meter og to sidefløje på hver en meter.

»Herude i siderne,« siger hun og peger på maleriets to sidefløje.

Til højre de danske F 16-fly hængende roligt i luften og til venstre Knud Bartels på basen i Italien med thumbs up til missionen.

»Det er den danske indsats som en del af NATO. Den er kølig, velovervejet, velgennemført, struktureret. Det er herude i siderne. Men herinde«

Hun går langs med det brede maleri mod midten. Fem skridt.

»Her er modsætningen til sidefløjenes ro: Kaos på jorden,« siger hun.

Hun rettede på det aftenen inden. Tegnede konturen af Gaddafi med solbriller og baret op. Hun går hen til lærredet og fører fingeren henover Gaddafi. Det er endnu ikke helt tørt. Så går hun hen til et bord bagerst i atelieret og hiver en bog af baltaljemaleren Otto Dix frem fra en stak af bøger.

Dix blev sendt til fronten under Første Verdenskrig og kom hjem såret – men med materiale til bogen Der krieg, som blev et hovedværk inden for krigsskildringer.

Den gjorde ham til en af de store kunstnere inden for den ene af to traditioner inden for bataljekunsten, den kritiske fremstilling af krigens lidelser (for eksempel Picassos fremstilling af den spanske borgerkrig i Guernica), som kom til at stå i modsætning til tidligere tiders heroiske fremstilling af krigen, som ofte var bestilt og betalt af krigens sejrherrer (for eksempel skildringerne af kampscener i det gamle Egypten og under Napoleonskrigene).

Flere af de moderne bataljemalerier kan placeres et sted midt i mellem de to traditioner: De er ikke ukritiske, men heller ikke udpræget kritiske. Simone Aaberg Kærn er derimod let at placere i Otto Dixs og Pablo Picassos kritiske tradition.

Eller som hun selv siger: »Det er ikke et maleri, der skal op og hænge på flyvevåbnets messe.«

»Det er et billede, der skal op og hænge på det Nationalhistoriske Museum, hvor vi skriver vores Danmarkshistorie, og derfor kan det umuligt kun handle om de militærtekniske forhold. Den krig har så meget større konsekvenser. Det vil jeg gerne skildre. Man kan også se det som interessant i forhold til de vestlige mediers dækning af den rene krig og det virvar af afrevne lemmer, man kan finde i mellemøstlige medier.«

Du er overrasket over afvisningen af din skitse. Hvorfor?

»Jeg har aldrig oplevet militæret sådan før. Man går jo ikke ind og blander sig på nogle andre kompetenceområder, men her går man jo ind og blander sig i, hvad den rigtig historie er. Og det kan man ikke have i et demokrati. Du kan ikke have et militær, som dikterer et maleri.«

Men maleriet er bestilt i et samarbejde med et privat museum. Er det ikke et privat museums ret at afvise din version af krigen?

»Det er rigtigt. Men militæret er ikke en hvilken som helst organisation, og Den Nationalhistoriske Samling ikke bare et privat museum. De skriver vores Danmarkshistorie. Bataljemalerierne blev sat i søen for at se, hvad en dansk kunstner kan skildre ved at være ved fronten i en dansk krig. Ikke hvad man får ud af at flyve F 16-simulator i Jylland.«

Direktør på Det Nationalhistoriske Museum Mette Skougaard har fået forelagt Simone Aaberg Kærns version af forløbet, men har ikke ønsket at medvirke. Forsvaret har heller ikke ønsket at medvirke i artiklen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Laust Persson
    Laust Persson
  • Brugerbillede for Marianne Rasmussen
    Marianne Rasmussen
  • Brugerbillede for Oluf Husted
    Oluf Husted
  • Brugerbillede for Per Jongberg
    Per Jongberg
  • Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid
    Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid
  • Brugerbillede for Svend Erik Sokkelund
    Svend Erik Sokkelund
  • Brugerbillede for Jan Weis
    Jan Weis
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for curt jensen
    curt jensen
  • Brugerbillede for Jørgen Dragsdahl
    Jørgen Dragsdahl
  • Brugerbillede for Britta B. Hansen
    Britta B. Hansen
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Peter Wulff
    Peter Wulff
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
  • Brugerbillede for Espen Bøgh
    Espen Bøgh
  • Brugerbillede for Sidsel Jespersen
    Sidsel Jespersen
  • Brugerbillede for Aksel Gasbjerg
    Aksel Gasbjerg
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
Laust Persson, Marianne Rasmussen, Oluf Husted, Per Jongberg, Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, Svend Erik Sokkelund, Jan Weis, Dorte Sørensen, curt jensen, Jørgen Dragsdahl, Britta B. Hansen, Niels Nielsen, Anne Eriksen, Peter Wulff, Hans Larsen, Espen Bøgh, Sidsel Jespersen, Aksel Gasbjerg og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Bente Petersen

God rapport... om en kunstner der tager kunsten alvorligt... taler ordetligt dansk... DET MAELRI SKAL HAENGE INDE PAA CHRISTIANSBORG... OG LGE VED INDGANGEN TIL FOLKETINGSSALEN... TAK....

kjeld jensen, Vibeke Hansen, Teodora Hansen, Per Jongberg, Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, Dagmar Christiandottir, Carsten Mortensen, Erik Pørtner Jensen , Karsten Aaen, Svend Erik Sokkelund, Torben Kjeldsen, Martin Mørch, Janus Agerbo, Ervin Lazar, Erik Pedersen, curt jensen, Anne Eriksen og Leif Høybye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

Bygherren bestemmer over arkitekten og Mæcenen bestemmer over sin Kunstner. Den der betaler musikken bestemmer hvad der skal spilles, fortsæt ad nauseum.
Tudekiks forefindes i forhallen.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Espen Bøgh

Sikke blomstrende og floromvundne vendinger i propagandaens temastil fra General Per Ludvigsen.

"
Per Ludvigsen efterlyste en skitse, som fortalte den »jo egentlig ret lykkelige historie«, som krigen i Libyen ifølge ham var.

Han foreslog en række temaer: Folket, »der rejser sig mod tyrannen«, fly, »der hurtigt og ret effektivt indsættes til bekæmpelse af tyrannens (militære) enheder« og »frihed – og fremtid til folket til sidst.«
"

Måske var et lille propagandaministerium lige noget for generalen, hvor han kunne boltre sig med sin forherligelse af de modige danske soldater, som modige generaler styrede i krig udsendt af politikere, og ikke mindst i selvforherligelsens lys bag gardinerne af frihed i lykkens tegn for demokrati.

Som det er blevet sag før; "Krig er ingen skønhedskonkurrence" - tværtimod!

Drømmen om at fremstille sig selv som den udefra kommende frelsende ridder på den hvide hest, er barnlig og intet andet, og som hører hjemme i eventyrerne, hvilket også distancerer sig så meget fra den sunde fornuft, at det er tå krummende at læse generalens ideer.

Med baggrund i de opnåede resultater i såvel Irak, Afghanistan og Libyen, er generalens tanker herom ganske ubegribelige, og giver mindelser om hvorfor Danmark tabte krigen i 1864 når ånden fra dengang består i officerskorpsets top.

Når elitens top lider af den slags forvrængede selvforståelses billeder af deres egen selvforherligelse, der intet har med virkeligheden at gøre, kan det være ligegyldigt med et militært beredskab, for når hensigten kun har det formål at forherlige sig selv, er krigens indhold og udfald blot en biting i generalens optik.

Søren Johannesen, Anders Graae, kjeld jensen, Teodora Hansen, Oluf Husted, Per Jongberg, Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, Erik Pørtner Jensen , Karsten Aaen, Kasper Kjær, Jan Kønig, Janus Agerbo, Ervin Lazar, olivier goulin, Britta B. Hansen, Anne Eriksen, Niels Nielsen og Leif Høybye anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Billedet skal bestemt udstilles, gerne i forbindelse med Fogh og de andre ministre, eller naturligvis på Den Nationalhistoriske Samling. Og med videre opfølgning af de krige, Danmark har deltaget i, ikke at forglemme den nuværende i Syrien...
Vi ser mest ødelagte bygninger/ ruiner og advares mod "stødende billeder" i medierne, det giver ikke det rette billede.
Det synes at være nødvendigt, især for Folketinget, med en forståelse for de ting man sætter i værk - milliardudgifter til fly og bomber som en handling, der på ingen måde har flertal i den danske befolkning?

Faktisk skulle der her være afstemning, før sådanne udfald?
Ikke fjolle afstemninger, som Morten Østergaard nu profilerer sig på i forhold til Europol og som sandelig nu bliver fulgt op af LA (dem med topskatten) - ja, det er vigtige ting i Danmark - meget vigtigere end krig...
Hvem tror forøvrigt på, at der skulle være problemer med Europol - hvad med at melde sig ud af EU i stedet :)

Teodora Hansen, Espen Bøgh, Dagmar Christiandottir og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hans A. Sørensen
Hans A. Sørensen

Kunstneren om det afviste maleri:
”Det er et billede, der skal op og hænge på det Nationalhistoriske Museum, hvor vi skriver vores Danmarkshistorie, og derfor kan det umuligt kun handle om de militærtekniske forhold. Den krig har så meget større konsekvenser. Det vil jeg gerne skildre. Man kan også se det som interessant i forhold til de vestlige mediers dækning af den rene krig og det virvar af afrevne lemmer, man kan finde i mellemøstlige medier.”

Jeg synes bestemt at Simone Aaberg Kærn på en god måde har forsøgt at være med til at anskueliggøre den nødvendige og pinlige bagside af krigsførelse. – Og godt maleriet laves…

Når generalmajor Per Ludvigsen mener, at det handlede om at beskrive ”Den jo egentlig ret lykkelige historie…”, så tænker jeg han måske skulle spørge nogle af de hjemvendte soldater om deres opfattelse af hjælpen til krigens deltagere – hvad enten det var soldaterne selv eller tolkene”. De vil nok nærmere opfatte det som ”den jo egentlig ret ulykkelige historie”!

Og så han kan vel trods alt være glad for at de nye, ubrugelige F35 kampfly ikke også skulle males!

Niels Nielsen, Teodora Hansen, Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, Espen Bøgh, Steen Sohn, Erik Pørtner Jensen , Karsten Aaen og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jørgen Dragsdahl
Jørgen Dragsdahl

Det kan jo også udstilles på Forsvarsakademiet, hvor man har et kritisk syn på krigene - nødvendigt, fordi officererne skal lære af fejl.

Dagmar Christiandottir, Per Klüver og curt jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Robert  Kroll

"Batalje-malerier" i traditionel forstand er da noget , der hører en svunden tid til, hvor kunstneren også skulle opfylde et behov for billeder, som efter fotografiapparatets opfindelse på bedste vis klares af fotograferne.

Man malede vist også i tidligere tider diverse store ildebrande og billeder af pestens hærgen o s v - det var vel også en form for "batalje-maleri" ?

Hvis genren skal genoplives, så bør man også lave malerier af flygtningelejre , af indsatser af læger uden grænser, af henrettelser i diktaturstater, af stening af utro kvinder,af udvalgte terroraktioner i f eks Madrid, Paris, New York , Bruxelles København m v - det er vel alt sammen også i "batalje-maleriets" tradition ?

karim rachdi, Vibeke Hansen, Karsten Aaen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Bøgh

@ Robert Kroll

Jeg ved ikke hvor langt man skal gå, men udmærket du peger på mange ting omkring tilstande der udmærker sig til også at blive visuelt tilgængeligt via maleri.

Brugerbillede for curt jensen

Robert Kroll og Lennart K.

Tror ikke at batalje malerier har noget med behov for krigsbilleder at gøre. Dette behov blev til hver en tid dækket af professionelle presse-tegnere som ledsagde dengangs reportere samt mere eller mindre begavede værker fra kunstnerisk foranlagde soldater.
Det handler om mindemærker for historiens gang og selvfølgelig også eftermæle for de personer der har været ansvarlig for denne.

Og her må jeg ganske bestemt sige hr. Kampmann imod. Det har absolut intet med mæcenens ret til at bestemme over kunstneren. I et demokrati er det OS, befolkningen, der er mæcen
og ikke de personer eller institutioner der kommissionerer værket.
Ellers kan jeg ikke ske hvad forskellen til et nordkoreansk propagandaministerium skulle være.

Niels Nielsen, karim rachdi, Erik Pørtner Jensen , Karsten Aaen, Svend Erik Sokkelund, Anne Eriksen, Jan Kønig og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Der er noget teflonagtigt over den måde, man går i krig på. Den samme måde, som tilsyneladende bliver krigen i Syrien til del, når der skrives om det. Eller andre steder.
Til gengæld går terror rent ind, er det fordi det faktisk kan ske tæt på?

Niels Nielsen, Erik Pørtner Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Der er noget prostitutionsagtigt over den måde forsvaret investere i kunst...måske sædelighedspolitiet burde se på det.

Brugerbillede for Jan Weis

Charmante krigshelte,
først render de rundt og bestræber sig på at gøre verden et grimmere sted at være – så prøver de på, at forskønne følgerne af deres nedbrydende gerninger - og så fortjener de mere blik på skuldrene, mener de selv ...

Søren Johannesen, Niels Nielsen, Anne Eriksen, curt jensen, Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid, Erik Pørtner Jensen og Tomas Hoch anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Pørtner  Jensen
Erik Pørtner Jensen

@Michael Kongstad
Ja det er da et billede - et nydeligt turistbillede af to soldater der hyggesnakke i en valmuemark. Der er intet i billedet, der på nogen kan bevidne eftertiden om 11 års krig død og ødelæggelse, udovet en klat røg, som fortoner sig ude i det fjerne

»Det skal lægge op til debat, og beskueren skal selv tænke i stedet for at få det hele serveret,«

lyder forklaringen på den fuldstænding manglende skildring af militær alliancen krigshandlinger

Generalmajoren og ligesindede må virkeligt havde klappet begejstret i deres manicurede hænder, da de så dette yndige maleri af den danske krigsindsats.

Tak for at vi måtte kigge med. Min første tanke er nu, at finde ud af, hvad 14 dages charterferie mon måtte koste til dette jomfruelige paradisland.

Jeg er sikker på, at vi her i familien skal nok få en god debat om, hvorvidt vi skal vælge Libyen eller Afghanistan som vores næste feriemål, men med de flotte og kunstneriske billeder vi er blevet præsenteret for, ja, så bliver valget virkelig svært...

Brugerbillede for Espen Bøgh

I min optik mangler der én ting til billedet, og det er betalingen til de korrupte politikere i Afghanistan og Irak mens vore soldater gik i felten og blev slået ihjel.

En korruption vore egne politikere kendte til, men ikke sagde fra overfor i respekt for de soldater vi havde i felten, som døden ramte, og deres kammerater der fysisk ble handicappet og dem der kom hjem med traumer for livet.

- Alt det generalen ikke vil have med som virkelighed i hans eventyrverden.

Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid
Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Tja. De unge skulle jo nødig få alt for realistisk en opfattelse af hvad krig er for noget. Ellers er der ingen der er naive nok til at melde sig næste gang....

Michael Kongstad Nielsen, Anders Graae, Niels Nielsen, Vibeke Hansen, curt jensen, Hans Larsen, Teodora Hansen og Erik Pørtner Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for karim rachdi

Demokrati egner sig ikke som en eksportvare. Demokrati er som en skrøbelig blomst. Den skal skærmes mod elementerne, vandes ofte og selv da, bærer den undertiden kimen til sin egen undergang- Oktoberrevolutionen og 1933 lærte os dét. Demokrati er evolution, ikke militær præstation. For hver bombe der faldt, er der sprunget 100 hadfulde forældreløse potentielle terrorister frem, som hellere end gerne ønsker, at genopfriske vores opfattelse af "et øje for et øje". Man skulle tro, at Curtis Lemay var sprunget frem med sin cigar og havde det operative ansvar; ødelæggelserne taget i betragtning.

Søren Johannesen, Niels Nielsen og curt jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for curt jensen

Espen Bøgh,
Er sådan set meget enig med dig, men undrer mig tit over mon ikke vores måde at identificere korruption har slagside? For, som historien om det afviste billede også peger på, er korruption tit institutionaliseret i vores systemer. Fx. når jeg tænker på hvor mange frynsegodter kommunale ansatte her i smørhullet får igennem deres overenskomst - og de bliver jo flere jo højere op på karrierestigen man befinder sig.
Så er der ikke så meget behov for ydelser under bordet, når man kan få dem helt legalt. Mens i lande som Afghanistan er politibetjenten, og ministeren, nødt til at skaffe sig alternativ indkomst hvis han skal kunne forsørge sin familie.

Brugerbillede for Vibeke Hansen

Det er godt nok længe siden, jeg har hørt noget så absurd.
Allerførst til Lennart Kampmann. Jo, du kan tro, arkitekterne - de bedste - bestemmer. Både hvordan og til hvad deres arbejde bruges. Det samme gælder en hvilken som helst kunstner. Alt andet ville være at prostituere sit fag, der netop bygger på et personligt Verdensbillede.
Jeg deler Robert Krolls syn på nødvendigheden af batalje-malerier i nutidens digitale dokumentations muligheder. Socialministeriet ville næppe bestille et billede, der skulle beskrive tilstanden på plejehjemmene, eller patienter på sygehusgangene. Så det smager af personlige interesser i Forsvarsministeriet.
At kunstneren så har valgt at færdiggøre sit projekt, ovenikøbet med en ironisk hilsen til forsvarets krav om glansbilledekvalitet, er et flot statement for den kunstneriske frihed. Og måske skulle billedeserien i virkeligheden doneres til Veteranernes Hjem, det er trods alt dem, der kan verificere billedets troværdighed.

Brugerbillede for Toke Staal

@curt jensen
Det er tydeligt hvem der føler sig som sejrherre og hvem der ønsker at skrive historien:

"Per Ludvigsen efterlyste en skitse, som fortalte den »jo egentlig ret lykkelige historie«, som krigen i Libyen ifølge ham var."

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

The magnificent babes in their flying machines

Pop-kunstneren Simone Aaberg Kærn, tidligere ungdomsoprører og bz'er med hanekam og kørekort til privatfly, står i sit atelier og maler videre på et refuseret bestillingsarbejde (et såkaldt baljemaleri), som skal forestille at skildre 'den danske indsats i krigen i Libyen i 2011'.

Årsagen til refusionen af billedet, som i modsætning til Simone Aaberg Kærns ministerportræt af fhv. statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen ikke kommer op at hænge på den væg, det var bestilt til at pryde, er at kunstneren har anlagt den synsvinkel på opgaven, at et bataljebillede - udover hyldesten til den af de krigsførende parter, der betaler for at blive glorificeret for sin rolle i bataljen - også bør skildre de civile ofre nede på jorden. Altså de civilister der 'er gået hul på' i farten som følge af 'collateral damage'.

Det synes Simone Aaberg Kærn ligesom hun skylder dem og sin egen kunstneriske integritet, nu hvor hun har 'været der selv' og stået på en bakketop og set, hvordan der så ud 'nede på jorden' gennem en dertil medbragt telelinse. Vi skal sandelig ikke holdes i uvidenhed om, hvordan 'virkeligheden' tager sig ud for krigens uskyldige civile ofre fanget mellem de stridende krigsmagters militære bekæmpelse af hinandens væbnede styrker med krudt og kugler, hvis kunstneren Simone Aaberg Kærn kan forhindre det.

Ak skønne spildte kræfter, men sikkert god reklame for kunstnerinden, der er blevet verdensberømt i Danmark for et bestillingsportræt af fhv. Anders Fogh Rasmussen, som uden ændringer kunne have været bragt som illustration til en novelle i et af Aller-koncernens kulørte dameblade fra nittenhundredeoghalvtredserne.

Andre og større kunstnere har gjort det bedre - f.eks. den spanske hofmaler Fransisco Goya og den tyske billedkunstner Käthe Kollwitz, der begge befandt sig i begivenhedernes centrum, mens de fandt sted. I modsætning til reklametegneren Simone Aaberg Kærn, der var der som turist og leverede en gang kitsch.

Brugerbillede for curt jensen

Toke Stal,
Det er tydeligt hvem der føler sig som sejrherre ...
Den der føler sig som sejrherre bevøver ikke nødvendigvis være den. Hvordan skal man med alvor kalde sig for sejrherre bare fordi man har ladet smide et par hundrede tons bomber fra sikker højde mod forsvarsløse myrer på jorden resulterende et frygteligt rod og kaos som det vil tage generationer at komme ud af igen?
Er dette en sejr?

Men jeg kan godt forstå at nogle herrefolk så føler et behov for skønmaleri i bogstavelig sans.

Brugerbillede for curt jensen

Det er da en vældig hård dom, Grethe Preisler. Burde hun have blandt sig under rebellerne og ladet sig skamskyde og voldtage for at kunne skildre en mere autentisk historie?
Og sammenligne hende med Goya?
Det er da i hvert fald en god reklame som hun ej heller fortjener. Så god er hun heller ikke.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Nej, der er ikke mange danske billedkunstnere, som kan måle sig med den spanske hofmaler Fransisco Goya, når det gælder skildringen af krigens rædsler for civilbefolkningen, curt jensen.

Men Simone Aaberg Kærn er da allerede næsten lige så god til at tegne, så man kan se, hvad det skal forestille, som ugebladsillustratoren Kurt Ard (ham med Medova-reklamerne fra nittenundredehalvtredserne).Og hvis hun øver sig længe nok, kan hun måske også nå at blive lige så god til at levere den vare, kunden har bestilt og betalt for at få, som plakatkunstneren Per Arnoldi, der leverede udsmykningen til "Hr. Møller Mausolæum" vis a vis den franske billedhugger Salys berømte rytterstatue fra rokokotiden af enevoldskongen Frederik V på Amalienborg Slotsplads ... ;-)

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

"For de gamle som faldt. er der ny overalt
De vil møde, hver gang der bliver kaldt."

Når det regner på præsten, drypper det på degnen ..... ;-)
By the way - hvad blev der egentlig af ungdomsoprøreren og flypioneren Mathias Rust, som fløj under radaren i 1987 og landede et veteranfly af typen Cessna 172 B på Den Røde Plads i Moskva?