Læsetid: 1 min.

Kunstpausen: Nagende tvivl

Still fra filmen: Kim Richard Adler Mejdahl: ’ODE’.

Still fra filmen: Kim Richard Adler Mejdahl: ’ODE’.

23. september 2016

Hvad får man ved at sammenblande horror-, musical- og dokumentargenren?

Kim Richard Adler Mejdahl fra Det Kongelige Danske Kunstakademi har skabt et rædselsværk sammen med resten af sin familie i »ODE«, hvori familien skiftes til at synge udleverende klagesange om drabet på deres alkoholiserede far.

Mens familien vækker sorte fællesminder præget af vold og misbrug, ryger beskueren ind i et limbo mellem fiktion og virkelighed.

Der opstår en nagende tvivl om, hvem der skal forståes som voldsudøveren: den afdøde far eller den resterende familie, som danser om farens døde krop i en filmisk vendetta?

Mejdahl udforsker de helende kræfter, der er i hævnakten, og undersøger med »ODE«, hvorvidt man som voldsramt familie kan genvinde integritet og gøre sig fri af traumer ved at afstå fra at tilgive og i stedet selv blive forgribende.

Værket anvender voldsomme fotos og høj musik, der i biografrummet forsøger at vække en kropslig effekt i beskueren svarende til en traumesimulation. Ikke for de sarte sjæle.

»ODE« vises torsdag den 29. september kl. 19.30 i BioGrafen.

I filmen genbesøger familien blandt andet barndomshjemmet og farens gravsted.

Før visningen vil kunstneren give en kort introduktion om filmens tilblivelse.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu