Læsetid: 10 min.

Da kvinderne greb bøgerne

I 1800-tallet blev det anset for at være særdeles skadeligt for kvinder at bruge hovedet, og da den første kvindelige studerende startede på Københavns Universitet i 1877 ventede der en lang kamp for anerkendelse
Møde i Kvindelig Læseforening i 1890erne. Foreningen eksisterede fra 1872 til 1962 og havde til huse i Gammel Mønt i København. I foreningens bibliotek havde kvinder adgang til litteratur og aviser, og i foreningens hotel og tea rooms blev der afholdt koncerter, store fester og foredrag. Borgerskabets kvinder, der tørstede efter viden og diskussion, kunne her mødes med hinanden, ligesom deres mænd havde for vane at mødes med hinanden i herreværelserne.

Møde i Kvindelig Læseforening i 1890erne. Foreningen eksisterede fra 1872 til 1962 og havde til huse i Gammel Mønt i København. I foreningens bibliotek havde kvinder adgang til litteratur og aviser, og i foreningens hotel og tea rooms blev der afholdt koncerter, store fester og foredrag. Borgerskabets kvinder, der tørstede efter viden og diskussion, kunne her mødes med hinanden, ligesom deres mænd havde for vane at mødes med hinanden i herreværelserne.

Foto/heliografi: Julius Aagard/Det Kongelige Bibliotek

9. september 2016

En dag i 1873 sætter den 23-årige Nielsine Nielsen sig til rette med avisen Nationaltidende i sine forældres stue.

Her falder hun over en lille notits om de første kvindelige læger i Amerika, og en stærk ambition tændes i hende: Hun vil være den første kvinde i Danmark, der bliver optaget på medicinstudiet, så hun også kan blive læge – koste hvad det vil.

Der skal dog gå to år, før Folketinget og Københavns Universitet efter megen diskussion når frem til, at kvinder kan få lov til at læse på universitet.

Sådan begyndte Nielsine Nielsen sin rejse mod at blive Danmarks første kvindelige universitetsstuderende i 1877.

Trods denne store sejr var kampen for at blive anerkendt som ligeværdig akademiker dog først lige begyndt for Nielsine Nielsen og alle andre videbegærlige kvinder i det danske rige.

Da Nielsine Nielsen begyndte som medicinstuderende i 1877, var der stadig næsten 40 år til, at kvinder fik ret til at stemme i 1915 og dermed blev anerkendt som medborgere i samfundet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu