Læsetid: 4 min.

Landmand rimer på lækker

Landbruget lider, men vores forskelligartede drømme om livet på landet gødes så rigeligt i tv. For nogle er drømmen økologisk selvforsyning, for andre er det en landmand, der ser godt ud i overalls
Illustration: Nilas Røpke Driessen/iBureauet

Illustration: Nilas Røpke Driessen/iBureauet

16. september 2016

Det danske landbrug er i krise, landmændene står i gæld til halsen, og hver dag lukker to nye landbrug.

Alt peger i retning af, at det traditionelle danske landbrug, som vi kender det, er en saga blot.

Læg dertil at yderområderne – før kendt som Udkanten, nu det mere Visit Denmark-klingende ’Vandkantsdanmark’ – lider under affolkning og lavvækst.

Landområderne har seriøse problemer, men den generelle forestilling om landet som et sted at bo og leve og ånde og dyrke jorden lever trodsigt videre.

Med et slidstærkt provinsielt udtryk er drømmen om landet altså still going strong, og den slår på flere interessante måder igennem i den danske tv-kultur.

Grønt er in

De elendige prognoser for landbruget har ikke fået de unge til at rette ind.

I år er optaget af studerende på landets landbrugsskoler igen rekordstort, hvilket ifølge formanden for skolerne, Marianne Oksbjerg, skal ses som et udtryk for, at danskerne interesserer sig mere for, hvad vi putter i munden: »Grønt er blevet in«, som hun sagde til Landbrugsavisen i marts, da tallene lå klar.

Informations egen Jørgen Steen Nielsen har i sin nye bog, Hvad skal vi med landbruget?, en analyse, der peger i samme retning: I bestræbelsen på at finde mening med tilværelsen søger vi i bogstavelig forstand mod det ultimativt livsbekræftende, nemlig føden.

»Behovet og interessen afspejles i de ufattelig mange tv-programmer om mad og madlavning, i forgudelsen af kokke og deres gourmetrestauranter og i den endeløse strøm af bøger om personlig sundhed og nye madtrends. Clean eating, palæo, raw food, slow food, sågar fast food, hvis den er økologisk.«

Tættere på noget

At madbøger sælger, og at madprogrammer som Den store bagedyst, AnneMad, Spise med Price og Masterchef fylder så stor en del af sendefladen, kan let afskrives som endnu et udtryk for tidens narcissisme: at det udelukkende handler om os selv, vores nydelse og vores sundhed.

Men alene mængden af programmer, der beskæftiger sig med selve jorden og vejen til bordet, som f.eks. Frilandshaven, Nak og Æd, River Cottage og Bonderøven, fortæller os en supplerende historie.

Vi vil med derud, hvor det foregår. Vi vil tættere på noget. Nogle af os nøjes med at blive i drømmen og slå endnu et smut forbi Rokkedyssegaardboden i Torvehallerne, men flere og flere byboere vælger at leve en eller anden version af drømmen ud og rykke ud, hvor husene er billigere og ikke skygger for solen, og hvor maden måske endda er hjemmedyrket.

De, der bliver i byerne, dyrker heftigt videre i altankasser og grønne byhaver og dyrker måske oven i købet en personlig stil, der nostalgisk imiterer en hedengangen landlig æstetik med fuldskæg, seler over skovmandsskjorten og termojakke fra Kansas.

I vores fælles fantasi om landmanden er han stadig lækker.

Landmanden som symbol

Bonderomantikken blomstrer for alvor i datingprogrammet Landmand søger kærlighed, som netop har taget hul på en tredje sæson.

Programmet viser med al tydelighed, at det ikke kun er de urbane økologer, der har patent på tidens landbodrøm.

Baggrunden for programmet, hører vi fra den smukke (men tilgængelige og naturligvis jyske) vært, er, at flere og flere kvinder lever det hårde liv, som kærlighedssøgende singler i byerne, mens landmændene sidder ensomme på deres gårde, som de i høj grad er bundet til.

Programmet må lokke kvinderne til dem, og det er ikke så svært, som man kunne tro. Hvad vil en ung kvinde fra byen langt ude på landet med en svinebonde, der indtil nu kun har haft regelmæssigt selskab af sine dyr og sin mor? Det kunne man godt komme til at tænke, hvis man nu var fordomsfuld.

Men hun vil mange ting, viser det sig. En ting, som de fleste kvindelige medvirkende har til fælles, er, at de vil udleve landbodrømmen.

Kvindernes forhåbninger til landmandsfiguren og ikke mindst det, han repræsenterer, går igen.

Der står den konkrete landmand i levende live, måske lidt overvægtig, fåmælt, akavet og makaronispisende, og alligevel lyser kvindernes øjne og kinderne blusser af romantisk forventning.

Som Alice i sæson to, der forelsker sig i den økologiske landmand Ole allerede i første afsnit. Han er, siger hun til kameraet, mens vandet stiger i øjnene, vejen til et helt nyt liv for hende. Han repræsenterer noget godt, noget ordenligt og noget trygt. Kærlighed til dyrene, naturen og til det enkle liv.

Den provinsielle vending

I livstilsprogrammer som Hammerslag, Nybyggerne eller Giv os haven tilbage er det måske ikke fascinationen af den konventionelle landmand som figur, der trækker, men den romantiske forestilling om et autentisk dagligliv med luft, med plads, med dyr og med ro – måske endda sjælero.

Den provinsielle vending kan man måske ligefrem kalde det, der sker på de licensfinansierede kanaler, hvor langt de fleste og de mest sete programmer handler om livet, maden og boliger uden for byen.

Når vi elsker at se brødrene Price rejse ud og spise surkål i grænselandet og bollemælk på Falster, når DR kan slippe af sted med at genudsende Hammerslag fra 2006 hele sommeren, og når TV2 har dedikeret en hel kanal – TV2fri – til frilufts-programmer som Begynderbønder og Frihuset, så vidner det om, at tv på den ene eller anden måde fortolker og taler ind i forskellige aspekter af vores kollektive drøm om landet.

Drømmen ser måske forskellig ud for henholdsvis den aktivistiske unge TagTomat-dyrker i København og så den enlige mor i Kolding, der er træt af at drikke Mokais med de lokale på den lokale, og som derfor melder sig til Landmand søger kærlighed, men begges forestilling om det gode, enkle liv udtrykkes, fortolkes og stimuleres i tv lige nu.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg tillader mig lige at supplere med forskellige forklaringer:

a) Katastrofen venter lige om hjørnet og vi ved det. Havtemperaturen ligger 3 grader over normalen, permafrost er ikke længere permanent og hede- og vandstrømmeforbistringer spreder sig på kloden.
Hvis man vil gøre sig mere eller mindre bevidste forhåbninger om at overleve første bølge af det kommende ragnarok, så er det landet, man skal søge mod. Med al respekt for tagtomater og byhaver, så bliver det ikke der, føden vil være at finde. En alliance med en partner som har gået til jordbrug er da en smart måde at forberede på. Det giver i al fald mere praktisk mening end med en finans-jonglør.

b) Lys, luft, sol, vand, kærlighed og sprød mad er... livet !!