Læsetid: 4 min.

Hvad en mand bør gøre

I sin farvel-klumme takker Bent Vinn Nielsen klummens trofaste læsere for den interesse, kritik og ros, han har modtaget gennem årene som klummeskribent
I sin farvel-klumme takker Bent Vinn Nielsen klummens trofaste læsere for den interesse, kritik og ros, han har modtaget gennem årene som klummeskribent

Line Høstrup/iBureauet

10. september 2016

Som vi ved fra gode westerns, kommer der et tidspunkt, hvor enhver våbenfør mand må gøre, hvad en mand må gøre. Det tidspunkt er her og nu for mig, kære læser. Jeg må sande, at jeg ikke længere er i stand til at skyde løs med to seksløbere på én gang, så dette er min sidste klumme her i avisen.

Det er sidste gang, jeg svinger mig op på hesten for at gennemføre endnu et musikledsaget ridt mod den fjerne horisont. Herefter vil jeg overvejende koncentrere mig om at skrive mine bøger, mine skydefærdigheder er ikke, hvad de har været.

Bøger er langsomme, klummer er hurtige, jeg melder mig blandt de langsomme. Sådan er det bare. Det sker der heller ikke noget ved, den store, vidtstrakte prærie er fuld af unge, frække revolvermænd, der bare venter på en chance for at komme til. Ro på.

Ro på

De fåreavlere, mentale kvækere, indianerelskere, antivold og alt muligt, kort sagt en slags christianitter, der bestyrer denne avis, vil altid kunne få fat på pistolkyndige folk, der er villige til at tage kampen op mod de magtgale ranchejere og deres neoliberale rædselsherredømme.

Så ro på, også til de læsere, der, smigrende for mig selvfølgelig, har ladet mig vide, at jeg er den eneste grund til, at de gider holde avisen. Derpå kender man den rigtige Informationslæser: Han og hun har en voldsom trang til at kritisere, direkte tilsvine Informeren, Hørmeren, Dagbladet Intelligenstidende, Menighedsbladet, den intellektuelle møgspreder, i gamle dage også den billedløse avis. Osv. osv.

Men rigtige Informationslæsere kunne på den anden side ikke drømme om at gøre alvor af truslen. De bliver hængende. Dels er avisen stadig den mindst ringe, dels er det aldrig uinteressant at følge dens nye dumheder, forkerte prioriteringer og elendige skribenter.

Uundværlig

Bedst som man tror, bunden er nået, er der altid en eller anden idiot, der sætter ny rekord – nedad. For mig, der har læst avisen, siden jeg var tyve år gammel, er det det endegyldige bevis på dens uundværlighed.

Pludselig har den en kvalitet så høj, at man næsten bliver skræmt over, hvor god en avis kan være, andre gange viser den sig at være en rigtig lorteavis. Det sidste er godt for den rigtige Informationslæsers selvfølelse, så kan han og hun sove roligt i forvisning om, at nok kan avisen være god, men heldigvis vil der altid, i almindelighed, mangle noget for, at den er god nok til læseren.

Ét er at være daglig læser af avisen, noget lidt andet er det selvfølgelig at skrive i den. Det har jeg gjort i små tyve år efterhånden. Det har været en fornøjelse, men ved nogle lejligheder også en udsat post.

Avisens læsere er ikke i vane med at sige ja og amen til ret meget, eller nærmere: noget som helst. De brokker sig. Enkelte, fordi de af natur er kronisk bedrevidende – naturligvis også, når de faktisk ikke er det – men de fleste brokker sig, fordi de synes, der er grund til det.

De frygteligste for skribenten er naturligvis de brokkehoveder, der faktisk har ret. Uha! Så er der dømt under dynen en dags tid. I mit tilfælde er det naturligvis en meget sjælden oplevelse. Jeg har jo stort set aldrig skrevet noget sludder. Hm.

Skydetrang

Selv om jeg altså er stået af hesten, har avisen lovet mig, at jeg godt må få lov til af og til at plaffe lidt løs i spalterne. Det er jeg glad for, for der findes nu engang ikke rigtig nogen kur mod en nervøs revolverhånd. Den må og skal have seksløberen op af skeden engang imellem. En mand må nu engang gøre hvad en mand må gøre. Når det piner på med utilbørlig – eller tilbørlig – skydetrang.

Det svarer til den gamle Benny Holst-sang om, at din rygrad visner, hvis du ikke danser med din bedstemor. Sådan var det også i gamle dage ude på prærien. Dengang Clinten var en stor knægt, og John Wayne måtte sande, at hans tid var forbi. De frække tøser, der hidtil lydigt havde lagt sig over hans knæ, når de trængte til en opdragende røvfuld, gad ikke det pjat mere. De begyndte at gå til skydetræning og kaldte John Wayne for en gammel lumrepik. Et nyt kapitel kunne begynde.

Nu er det så Clinten, der er blevet gammel. Men han er af en noget anden støbning. Politisk er han en reaktionær røv, men han har stil. Man kan sagtens forestille sig ham dansende med en bedstemor.

Ned i bogtempo

Nej, jeg står ikke i et lejet kjolesæt fra Th. Rasmussen i Nykøbing Falster. Jeg har ikke tænkt mig at takke Gud, universet, planeten Jorden, Danmark, Gl. Sulsted i Vendsyssel, min far og min mor, min kone, født Hansen, børn, svigerbørn og børnebørn.

Men jeg vil faktisk, og helt oprigtigt, takke klummens læsere for interessen, for kritikken – og sandelig også for den ros, jeg har fået fra jer i tidens løb. Det har aldrig været nogen selvfølge. Ligesom det heller ikke er nogen selvfølge, at vi i Information har en avis, som de andre nordiske lande med rette misunder os.

Nu hvor hesten, som jeg kalder Silver, og jeg er så langt ude mod horisonten, at teksten The End og de sædvanlige oplysninger om antallet af fødte børn under optagelserne og forsikringen om, at ingen dyr er kommet til skade, fylder mere end os i billedet, sætter vi farten ned. Der er jo alligevel ikke en eneste fucking biografgænger, der kan se os, siger Silver. Fart er blær, det er vi enige om.

Vi går ned i bogtempo. Men når vi drikker vores spandfuld morgente, spiser vort brød og ryger vores tobak, vil vi stadig læse vores Information med glubende appetit. Det lover vi!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Erik Nissen
  • Torsten Jacobsen
  • David Zennaro
  • Niels Duus Nielsen
Kurt Nielsen, Erik Nissen, Torsten Jacobsen, David Zennaro og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

Øv. Du vil blive savnet. Men bare du bliver ved med at skrive bøger, og en gang imellem skyder med skarpt her i avisen, går det nok. Tak for mange gode grin.

Kirsten Andersen, Tino Rozzo, Karin Hansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Den rigtige Informationslæser

De bliver hængende - og det på trods af utallige udpenslinger mellem år og dag af en hel del guldkorn, efter egne subjektive vurderinger grænsende til utilbørlig ironi og sarkasme, dvs. højst intelligente, men efter debatreglerne helt utilstedelige, indspark i intelligensbladet med egen debat-moderator, og det flere end der måske efterlades på nettet til fortsat benefice for ’the click economy’ …

Du vil blive savnet som en altid veloplagt inspirationskilde med håbet om, at du også, bare en gang imellem, har ladet dig inspirere af elendige, fornuftige eller jævnt hen gement kritiske læserkommentarer med nye skældsord … ;-)

Grethe Preisler

Ak og ve, man hører da heller ikke om andet en ulykker efterhånden.

Nielsen er stået af hesten og har stukket seksløberen i hylsteret efter næsten 20 år som fast weekend-klummeskribent i den mindst ringe og er humpet hjem til mor og grisen i privaten for at pleje sin helsen og koncentrere kræfterne om sit hovederhverv som skønlitterær forfatter.

Det var godtnok en træls besked at få serveret til morgenkaffen sådan en lørdag i september, hvor man åbner sin pjosker i tryg forvisning om, at nu kan det da snart ikke blive ringere, end det allerede er. Det kunne det så altså alligevel godt.

Men tak for alt i de år som gak, kære Nielsen, den tid, der er gået med glæde vender ikke tilbage med sorg. Og skulle du ind i mellem få en uovervindelig kløe i aftrækkerfingeren på venstre hånd, er der forhåbentlig stadigvæk altid en ledig stol i spalterne hos pjoskeren i St. Kongensgade 40C, som Hopalong ka' sit' i, mens han affyrer sine verbale pletskud fra hoften.

Maj-Britt Kent Hansen

Ja, sådan en salut kan nok skabe ophidselse og brokkeri blandt os læsere, men vi må som skribenten prøve at tage det stille og roligt. Stige ned af hesten og komme de nye tider i møde med overbærenhed og kun i nødstilfælde: kronisk bedreviden. Hvilken herlig betegnelse!

Tak for denne gang. Du vil blive savnet - når vi samtidig i læsebrevene (og rundt omkring) skal lægge øjne til LA's forsvar for mere ulighed.

Det var dog den tristeste nyhed i lange tider.
Hvem skal nu fortælle os om menneskers dårskab og om, hvordan det hele hænger sammen, mens morskab og eftertanke smelter sammen i ét?

Du vil i sandhed blive savnet - for du kan ganske enkelt ikke erstattes.
Og hvis du kan, så skal det igen komme fra Vendsyssel.
Tak for mange mindeværdige læsefornøjelser

Er der flere koryfæer tilbage på Information - eller var det den sidste?

/O

Gennem mange år har din skarpe pen været en stor fornøjelse at læse.
En trøst er det, at jeg så har dine bøger, og at du lover der kommer flere af den slags, de er heller ikke helt ringe.
Dog kommer jeg især til at savne dine jævnlige henvisninger til Gl.Sulsted. Vi to er næsten jævnaldrende og vi kommer fra det samme miljø, min far var landarbejder og husmand. Nu ved jeg godt, at du aldrig har spillet fodbold, men mange gange har jeg spillet mod de gulblusede fra Sulsted. Det var dælme noe fårle kåål.
Du er så fræk og skarp, at jeg godt kan lege med tanken om, at du var en af dem der stod bag målet og råbte af modstanderens målmand ( det var mig). Tit kunne jeg ikke lade være med at grine, fordi der netop var noen skarpe kommentarer.

God fornøjelse med bogskriveriet, hils fru Nielsen og hils i Sulsted.

Målmanden fra BI.

Niels Duus Nielsen og Kirsten Andersen anbefalede denne kommentar
Thomas Frisendal

Det har sgu været godt at have sådan en som dig. Du rammer som regel ret langt inde på skiven. Tak for det! Og selv om krikken måske er blevet lidt langsom, så glæder jeg mig til at aftrækkerfingeren klør engang imellem. Og til nogle gode bøger.
Håndtegn for respekt herfra!