Læsetid: 4 min.

Mennesket er målestok

Den nye tilbygning til San Francisco Museum of Modern Art er tegnet af det norske arkitektfirma Snøhetta og er et godt eksempel på nordisk arkitekturs indtog i USA
I en grå skov af firkantede højhuse skiller norske Snøhettas nye bygning sig ud med sine lyse organiske former.

I en grå skov af firkantede højhuse skiller norske Snøhettas nye bygning sig ud med sine lyse organiske former.

PR-foto

23. september 2016

Blandt ensartede kommercielle kontorglasbygninger træder noget nordisk, lyst og minimalistisk frem. En bygning med hvide bølgede vægge og råt træ, som selv i de monstrøse omgivelser virker kraftfuld med dens stærke kunstneriske udtryk og udadvendthed.

Bygningen er den seneste udvidelse af San Franciscos store museum for moderne kunst, SFMOMA, og den er tegnet af Snøhetta, der i nordisk sammenhæng mest er kendt for operahuset i Oslo.

»Facadens karakteristiske bølger er dynamiske i alle typer lys, og dens fritbærende og dobbeltbuede form maksimerer dagslyset i det offentlige rum omkring bygningen,« fortæller Lara Kaufman, projektleder og arkitekt hos Snøhetta, og uddyber: »Vi har især været inspireret af regionens maritime klima i udformingen af facaden, hvor vi visuelt har indarbejdet sollys, tåge, vind og vand.«

Den markante tilbygning engagerer sig i det omgivende liv ved både at invitere kunstinteresserede indenfor og ved at skabe en vigtig offentlig plads i byens centrum.

De indvendige offentlige rum er lyse og præget af trapper, som leder de besøgende fra etage til etage, og terrasser, der fungerer som udsigtspunkter og hvileområder.

»Vi blev inspireret af San Franciscos unikke topografi, da vi designede den offentlige trappe, der ikke blot forbinder gaden og gallerierne vertikalt, men som også integrerer udsigtspunkter og dagslys i bygningens udformning,« forklarer Lara Kaufman.

Involverende kollektivisme

En stærk forbindelse imellem ude og inde – imellem bygning og omgivelser – er en kvalitet, der er typisk for moderne skandinavisk arkitektur.

Som mange andre skandinaviske tegnestuer tager Snøhetta udgangspunkt i brugerne af bygningerne. De bruger mennesket som målestok, og de inviterer både brugerne og bygherren med ind i designprocessen.

»Snøhetta arbejder med en involverende kollektivistisk arbejdsform, hvilket er en af årsagerne til deres fremgang i USA og resten af verden,« fortæller Kent Martinussen, administrerende direktør på Dansk Arkitektur Center, DAC.

»Det samme gælder i øvrigt for danske arkitektvirksomheder, som BIG og Gehl Architects, der også har stor fremgang i USA.«

Den danske bygningsarkitekt Lotte Johansen Kaefer, der bor i San Francisco, peger på en yderligere årsag til succesen.

»Det er interessant, at de tegnestuer, der har succes i USA, alle har etableret tegnestuer der. Det er afgørende, for der er mange tekniske, lovmæssige og kulturelle udfordringer, som man skal overkomme, hvis man – især som udenlandsk firma – vil bygge i USA.«

Bæredygtig basis

Skandinavisk arkitektur skiller sig markant ud fra de høje amerikanske glasbygninger både ved at lægge vægt på det sociale og ved at fremstå anderledes, fortæller Kent Martinussen:

»Amerikansk byplanlægning er kendetegnet ved at være hyperkommerciel og ofte ikke af den højest kunstneriske kvalitet. Når skandinaviske ideer og projekter inddrages i det amerikanske bybillede, bliver det mere indbydende og socialt orienteret, hvilket Snøhettas tilbygning til SFMOMA er et godt eksempel på.«

En anden vigtig årsag til den amerikanske interesse for skandinavisk arkitektur er, at den ud over det sociale og kollektive lægger vægt på bæredygtighed.

»Den store oliekrise i 1973 bevirkede, at vi i Danmark fik et af de strengeste bygningsreglementer, hvorefter danske arkitekter og ingeniører begyndte at skabe bæredygtige bygninger, ikke bare herhjemme, men på verdensplan. Det kommer os til gode nu, hvor efterspørgslen kommer flere steder fra. Man spørger: ’Hvor gør man det allerede godt?’ Svaret er, at det gør man blandt andet i Danmark,« forklarer Kent Martinussen.

Samvær og fravær

Raleigh »Snøhettas Hunt Library i North Carolina gør – ligesom tegnestuens bibliotek i Toronto – plads til dagdrømme og intense studier og skaber herved rum, der er tiltænkt menneskets behov for samvær og fravær. Et amerikansk firma ville ikke have bygget noget så visionært,« mener bygningsarkitekt Lotte Johansen Kaefer.

James B. Hunt Jr. Library

Dansende tårne

Miami Langs Miamis blå bugt snor to dansende tårne sig – BIG’s tyve etager høje lejlighedskomplekser. BIG har ladet sig inspirere af områdets vilde natur med snoede træstammer og af de omkringliggende moderne ejerlejligheder med store glasvinduer og balkoner, der giver en optimal udnyttelse af panoramaudsigten.

The Grove at Grand Bay

Dansk pyramide

New York Som en fusion af den københavnske karré og den amerikanske skyskraber har BIG tegnet en dansk pyramide på Manhattan. Bygningen har en grøn indre gård og varierer i højden. »De skulpturelle kvaliteter er noget, som vi forventer i Danmark, men i USA er det visionært og modigt,« forklarer Lotte Johansen Kaefer.

W57

Byer for mennesker

New York Times Square er befriet for biltrafik og gjort til knudepunkt for byens offentlige liv. »Gehl Architects’ projekt er interessant, da de bruger en velkendt formular – men i New York, hvor bilerne har fortrinsret. Den succes, vi har med gågader i Danmark, er i New York grænseoverskridende nytænkning,« siger Lotte Johansen Kaefer.

Times Square

Genskabt dansk mesterværk

New York Finn Juhl-salen er en af de mest benyttede mødesale i FN-bygningen. Salen, der også bruges til kulturbegivenheder, blev udformet af den danske møbelarkitekt Finn Juhl og opført i 1952. I april 2013 genåbnede salen efter en stor restaurering med møbler tegnet af de danske designere Kasper Salto og Thomas Sigsgaard.

Finn Juhl-salen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu