Læsetid: 8 min.

Pizzaleg på nanoscience

Engang var uddannelse et privilegium for de få – i år søger knap 100.000 ind på en videregående uddannelse. At vælge det rigtige studie bliver nu betragtet som den sikre adgangsbillet til en fremtid, ingen alligevel kan spå om. Vi tog med til studiestart på nanoscience, et af de mange nyere fag, der er opstået i et uddannelsessystem under konstant omlægning
Optaget på universiteterne er gået støt op ad i mange årtier, men siden 2008 har Danmark oplevet en sand uddannelseseksplosion på trods af, at ungdomsårgangene ikke er vokset tilsvarende. I år optages på landsplan omkring 71.000 studerende ud af i alt 95.000 ansøgere på de videregående uddannelser. Til sammenligning lå optaget for otte år siden kun på 42.000 ud af 52.000 ansøgere. 
 Fotos: Sille Veilmark
9. september 2016

Jeg hedder Matilde, selvom der ikke er nogen, der kalder mig Matilde. Øh ... Jeg er 20 år.«

Tavshed. Alles øjne er rettet mod Matilde.

»Hvad kalder de dig så?« spørger en af hendes medstuderende perpleks, og et latterbrøl punkterer den lidt trykkede stemning i undervisningslokalet.

»De kalder mig Mat, som nok er et drengenavn ... men det er lige meget.« Mere latter.

Studenterrådet har inviteret alle nye studerende på Københavns Universitet til studiestartens første introarrangement en torsdag i august i humanioras bygninger på Amager.

En håndfuld ældre studerende fra nanoscience guider med inkluderende charme rundkredsens nye ’nanoer’ sikkert igennem de let komplicerede navnelege, Pizzalegen og Lækre Lærke.

Der er varmt og indelukket i undervisningslokalet i toppen af universitetets beton- og glasbyggeri, og reaktionen mellem varme og nervøsitet får temperaturen til at nærme sig kogepunktet.

Læs også: VOXPOP: Studiedrømme

Nanoscience (også kaldet nanoteknologi) er et forholdsvist nyt studie. Det blev oprettet i 2001 som et tværfagligt studie mellem Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og siden har man forsøgt at tiltrække studerende – først ved frit optag, siden med et begrænset optag for at motivere nye ansøgere.

For som tutor Søren Schmidt Nielsen forklarer, så »tænder mange på et højt snit«. I år blev 53 nye studerende med et karaktergennemsnit på over 5,8 optaget, og der er stadig ledige pladser.

»Læs nanoscience på Københavns Universitet, uddannelse med perspektiv« står der på Søren Schmidt Nielsens tutor-T-shirt. Han forklarer mig, at man i nanoscience interesserer sig for, hvordan man helt ned på det atomare plan kan manipulere med molekyler og maskinelt bygge nye former for molekyler. Det er naturvidenskab all round.

At bygge større ting ud af små ting

Nanoer bliver indfanget ved universitetets indgang, hvor en skov af skilte viser, hvor de nye studerende hører til: klassisk arkæologi, teologi, litteraturvidenskab, biokemi, matematik.

Humanioras mindre fag såsom eskimologi og klassisk græsk mangler, fordi universitetsledelsen i år har valgt helt at lukke for optaget på grund af besparelser. Nogle fag som tibetologi og finsk er endda blevet lukket for bestandigt.

Lukningen kommer i kølvandet på den såkaldte dimensioneringsplan, som fra politisk side blev pålagt universitetsledelsen i 2014 for blandt andet at reducere antallet af arbejdsløse nyudklækkede kandidater fra ’brødløse’ fag.

Det betyder, at de humanistiske fag i disse år optager lidt færre nye studerende, mens de naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige studier oplever lidt større optag.

Idéen om at studieretninger og -valg skal styres centralt i forhold til arbejdsmarkedets behov, går mange årtier tilbage. Men først i de senere år er det for alvor blevet synligt, at karriere bliver tænkt ind i alle led af de unges studievalg.

Jeg prikker en høj fyr i lyseblå skjorte på skulderen, og han vender sig med et venligt smil. Nikolai Prokopiev er 21 år, og jeg spørger ham, hvorfor han skal læse nanoscience.

»Jeg har altid været fascineret af atomer og partikler, og så tænkte jeg, at nanoscience måske var det rette,« siger han og forsøger at forklare sin fascination nærmere: »fordi alting er bygget af andre små ting, ud af små ting kan man bygge større ting. Og hvis du kan beskrive de små ting, kan du også beskrive større ting ... «

Jeg er lidt forvirret. Det er han nok også.

Heidi Hunskjær på 27 år, der står ved siden af, fremhæver studiets bredde: »Du kommer både ind over fysik, matematik, kemi og biologi. Det er en bred vifte af alt det, jeg godt kan lide. Og så er det et helt nyt felt. Der er nogle gode muligheder i fremtiden, og man ved ikke helt, hvad det kan blive til,« siger hun.

Hun satser på at være sikret job, for hun tror på, at nanoteknologi er fremtiden. Først og fremmest har hun valgt studiet af interesse, men også fordi der er mulighed for efterfølgende at få job. »Hvis interessen ikke var der, ville jeg ikke have studeret det. Men jeg ville heller ikke starte på en uddannelse, hvor 90 procent blev arbejdsløse efterfølgende,« forklarer Heidi Hunskjær og understreger, at hun på ingen måde føler sig presset til at vælge et bestemt studie.

Hun vil gerne arbejde som forsker i medicinalindustrien, måske Novo Nordisk.

Sille Veilmark

Den sociale tømmerflåde

Heidi Hunskjær, Nikolai Prokopiev og deres kommende medstuderende er del af en ungdomsgeneration, hvor uddannelse synes at være svaret på en usikker fremtid.

Efter finanskrisen i 2007/2008 steg ansøgertallet til de videregående uddannelser markant, viser tal fra Den Koordinerede Tilmelding: fra omkring 52.000 ansøgere i sommeren 2008 til omkring 95.000 i sommeren 2016.

Hvor ungdommen i 1980’erne – den såkaldte No Future-generation – i stor stil droppede ud af studierne eller slet ikke begyndte, modløs over en verden med udsigt til atomkrig og arbejdsløshed, er studieårgangen 2016 derimod flasket op med credoet om, at en videregående uddannelse er en solid tømmerflåde på fremtidens oprørte hav.

Og skal man lande tørskoet på det private arbejdsmarked, er det bedst at komme i gang tidligt.

27-årige Heidi Hunskjær er dog kommet i gang med at studere sent i forhold til nutidens standarder. Hendes skoleliv var både præget af mobning og af forældre, der sjældent kunne hjælpe hende med lektier derhjemme.

Hun droppede ud af gymnasiet, arbejdede en årrække og prøvede også at bo nogle år i udlandet, før hun for et par år siden valgte at tage en HF på VUC. »Hvis jeg havde videreuddannet mig, da jeg var yngre, havde jeg nok ikke taget en universitetsuddannelse. Jeg tror ikke, jeg ville have været boglig nok på det tidspunkt. Nu kan jeg bedre finde ud af det, det er nemmere at kunne overskue det, når du er lidt ældre, især når du ikke er vokset op derhjemme med nogen, der kan hjælpe dig,« fortæller hun.

På HF-studiet var de tre veninder, som var gode til at hjælpe hinanden. »I nogle af de fag, hvor jeg var stærk, var de måske ikke så stærke. Og i de mere humanistiske fag var de stærke. Det, at man har nogle studiekammerater, kan gøre rigtig meget,« siger hun.

Det er Nikolai Propokiev enig i.

»Så er man jo ikke alene om det. Hvis der er noget, der trykker, og man er alene, så er man bare helt på dybt vand.« Han og Heidi Hunskjær har kendt hinanden i et par dage, fordi de har fulgt et frivilligt kickstartkursus i matematik og kemi, og det virker allerede til at være et studiemiljø, hvor »man hjælper hinanden«, siger Nikolai Propokiev.

En del af hulen

Stemmerne fra tusinde af nye studerende buldrer mellem universitetets beton. Nogle finder kendte ansigter i mængden, mens andre står med let flakkende blikke. Tutorerne fra biokemi søsætter en redningsaktion.

De to piger, der står lidt for sig selv, skal også ombord, og der bliver skubbet venligt til nanoerne for at gøre rundkredsen større.

Sammenhold og fællesskab er også de centrale emner i eftermiddagens taler. Studenterrådsformanden Malou Astrup træder op på den lille pult, og de nye nanoer hvisker med hinanden midt i al stilheden, så tutorerne venligt må disciplinere dem: »Schh! Nanoo!«

»Her i hulen står vi sammen. Her i hulen tror vi på, at vi kan gøre en forskel. Du er med i hulen, Mulle, men den hule er fedest, hvis du er med til at bestemme, hvor sofaen skal stå,« siger Studenterrådsformanden i sin tale med henvisning til ungdomsfilmen Zappa, hvor Mulle må gå så grueligt meget igennem for at blive en del af fællesskabet, men også med en opfordring til de nye studerende om at engagere sig i studiefællesskabet og være med til at bestemme i »hulen«, kæmpe imod nedskæringer på undervisningstimer, SU-nedskæringer og andre forringelser på områder, hvor de studerende igennem årtier har tilkæmpet sig rettigheder og medindflydelse.

Helt aktuelt har regeringen netop fremlagt deres 2025-plan, hvor de lægger op til en omlægning af SU’en. Fremover skal halvdelen af SU’en bestå af et rentefrit lån, lyder forslaget.

Siden begyndelsen af det 20. århundrede, hvor den første SU-lignende ordning blev indført, har studiestøtte været en politisk kampplads.

Først i 1988 fik SU’en den form, vi kender i dag. I 1996 blev det seksårige klippekortsystem – hvor man kun kan modtage SU for studiets normerede tid plus ekstra 12 måneder – indført.

I 2013 blev der indført en SU-sats, som ikke stiger i samme takt som hidtil, hvilket reelt betyder, at de studerende med tiden vil få færre penge mellem hænderne.

I samme omgang blev den såkaldte fremdriftsreform vedtaget af Folketinget i et forsøg på at få de studerende hurtigere igennem uddannelsen, hvilket blandt andet betød, at man som studerende blev tvangstilmeldt kurser og eksamener til 30 ECTS-points hvert semester. Loven blev dog lempet i maj 2016.

Ingen ’white walkers’ her

Da Københavns Universitets rektor Ralf Hemmingsen går på talerstolen, maner han til besindelse. »Man kan nogen gange få det indtryk, at ’white walkers’ i form af dimensionering, timetal og fremdriftsreform er sat ud for at forfølge de studerende«, siger han i sin tale og modtager eftermiddagens største latterudbrud med sine gentagne henvisninger til den populære tv-serie Game of Thrones.

Men så slemt forholder det sig ikke, siger han. Der er ingen vinter på vej – tværtimod går de nye studerende ét langt forår i møde.

»Det er vigtigt, hvad I lærer, og hvad I vælger, og der er en bred erkendelse af, at vi i ekstrem høj grad skal leve af viden i fremtiden, jeres viden,« fortsætter rektoren.

Nikolai Propokiev har ikke før hørt om fremdriftsreformen, siger han.

»Jeg har hørt om den,« siger Heidi Hunskjær, »men jeg har aldrig rigtig forstået, hvad den gik ud på. Kun at det hele skal gå lidt stærkere.«

Vi bliver afbrudt af et stort brøl, da speakeren råber »nanoscience«, og de nye nanoer maser sig ind i bygningen og op på fjerde sal med forventningsfulde smil.

Aftenprogrammet indeholder hverken grænseoverskridende sociale ritualer eller dundertaler om fremtiden; kun harmløse selskabslege i rundkreds og fest med dem fra kemi.

I rundkredsen er der næsten lige så mange piger som drenge, der præsenterer sig. Meget har ændret sig siden 1877, hvor den første kvindelige studerende fik lov at studere og gik i gang med medicinstudier på Københavns Universitet.

Tutor Søren Schmidt Nielsen mener, at der må være nogle fyre, der ikke har fået tjekket mailboksen og derfor ikke er her i dag, men tal fra Københavns Universitet viser noget andet.

Hvor nanoscience i mange år primært har været et fag for mænd, er kvinderne nu rykket ind: I 2012 blev 43 mænd og ni kvinder optaget. I år skal 29 mænd og 24 kvinder læse nanoscience.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu