Analyse
Læsetid: 4 min.

Råddenskaben og sandheden

Shakespeares ’Hamlet’ bliver til storpolitisk teater i Hans Henriksens iscenesættelse på Aalborg Teater, hvor sneen daler sort bag gobelinerne
I Hans Henriksens fortolkning af ’Hamlet’ på Aalborg Teater spiller Patrick Baurichter en analytisk Hamlet udsat for videoovervågning.

I Hans Henriksens fortolkning af ’Hamlet’ på Aalborg Teater spiller Patrick Baurichter en analytisk Hamlet udsat for videoovervågning.

Jens Thaysen

Kultur
16. september 2016

Aalborg Teaters nye direktør, Hans Henriksen, fortolker Shakespeare, som om han var en spillevende, politisk dramatiker i dag.

Hans Henriksens opsætning af Hamlet er i hvert fald en desillusioneret afdækning af magten og uhæderligheden, sådan som den ser ud, når man zoomer ind på en jakkesætklædt, nordisk statsminister i 2016 – behersket, beklagende og dog fuldstændig manipulerende.

Den tilsyneladende kontrol dækker over den brutalitet, der hersker bag de lukkede døre.

Eller rettere sagt: bag gobelinerne. For scenografen Nicolaj Spangaa har interessant hængt et strimlet tæppe ned fra loftet som sin væsentligste, monumentale rekvisit – et gråmeleret forhæng, hvorpå der projiceres videonærbilleder af de personer, vi ellers kan se i helfigur på scenen.

I længden bliver det lidt trættende, sådan at være til gigakoncertskærmshow, fordi skuespillernes mimik har svært ved at veksle mellem den store mimik i det store teaterrum – og de minimale ansigtsudtryk, der egner sig til videoskærmen. Men magthavernes afslørende ansigtstrækninger går klart frem i det skjulte kamera, mens sort sne daler ned som genfærdets afsløring af det fortiede kongedrab.

Analytisk kronprins

Hans Henriksens danmarksskildring i Hamlet handler ikke om en konge, der hærger landet med sine impulsive drab og sin liderlighed, sådan som Hamlets stedfar, kong Claudius, ofte bliver skildret.

Hans Henriksens og dramaturgen Jens Christian Lauenstein Leds forestilling handler snarere om en hersker, der bliver offer for sine egne løgne og sin egen ledelsesstrategi: At fjerne fjender, førend de kan nå at bevise deres uskyld. Og den handler om en kronprins, der bruger det meste af sin energi på at analysere situationen.

Denne Hamlet er ikke engang synderligt optaget af at tvivle på sin egen handlekraft. Han ved, at han vil tabe.

Hakker i replikker

Den unge skuespiller Patrick Baurichter tager scenen med storm i rollen som Hamlet. Han har en intensitet som en rocksanger, og han taler med en indignation og en vrede, så hans lange hår blafrer svedigt.

Hans påtagede galskab skjules med en blomstret kjole, og sammen med sine militærstøvler og en overdreven kvindemakeup får han et interessant snert af både trans og hofnar.

Desværre er Patrick Baurichters Hamlet ikke forelsket i Ofelia. Ena Spottas Ofelia er til gengæld voldsomt forelsket i Hamlet. Hun kysser ham, hvis hun kan komme til det. Men de bliver et umage par.

Hun hopper hinkeruder med en sær forsinkelse i sin overkrop, og hun virker næsten fanagtigt forelsket i Baurichters hippe tronfølger, mens hun hakker sært i Shakespeares svære vers. Her har instruktøren vist ikke hæftet ende.

Kongelig selvkontrol

Til gengæld er Martin Ringsmose en heftig konge. Hans krigsliderlighed er nydeligt gemt væk inde i et ulasteligt jakkesæt – og under en hårpragt og en diktion, der minder om Anders Fogh Rasmussens. Hans selvkontrol er næsten uhyggeligt perfekt. Da han er ved at slå sin egen hustru ihjel ved en fejl, sender han hende bare et enkelt blik. Denne mand kalkulerer med tab.

Dronningen, Hamlets mor, spilles af den tyskfødte skuespiller Marion Reuter. Hun ligner en Barbie-dukke, der er blevet forrådt.

Hun tripper af sted på sine høje hæle med stivnet smil, indtil Hamlet i et raserianfald slæber hende rundt, så hendes ben stritter som løsdele. Og da hun endelig indser sandheden, bryder hun sammen ved at stolpre fra den ene væg til den anden. I opløsning.

Der er altså langt til Odense Teaters tolkning, hvor Hanne Hedelunds dronning opfører sig som voldtægtsoffer fra første scene – og hvor Morten Brovn som Hamlet er fuldstændig frygtløs.

Bærbar og hættetrøje

I Aalborg fortælles dramaet af Hamlets ven Horatio. Takket være Kasper Dalgaards besindige og veltalende fortolkning kommer Horatio til at ligne enhver ung studerende i dag med bærbar computer og hættetrøje – nysgerrig efter at lære verden at kende og rædselsslagen over dens kynisme.

»Der er råddenskab i Danmarks rige,« siger denne Horatio som en bekræftelse på sin antagelse. Her er det ikke nødvendigt for den norske prins Fortinbras at bryde ind. Her klarer Horatio selv den beske oprydning.

Desuden freestyler skuespilleren Jakob Moth-Poulsen, både som munter graver og som smægtende trompetist i teatrets husorkester, der lidt uforklaret jazzer gennem hele tragedien med Olav Gudnason som udsøgt kontrabassist.

Sandheden skal frem

Hans Henriksen har sat sit tydelige præg på Aalborg Teater allerede efter sin første sæson som teaterdirektør.

Han har udgivet et omdiskuteret sæsonprogram i sort-hvidt med titlen »AT SIGE SANDHEDEN ER REVOLUTIONÆRT«.

Han har også fået bygget foyeren om, så den nu ligner et bibliotek med læsepladser, og inde i den store sal lyser en hvid neonstribe mod en sortmalet balkon: Oplysningens tid er kommet til Aalborg.

I Hamlet er forelskelsen til gengæld fjernet. Her fylder den unge maskuline vrede mest – velsagtens i et forsøg på at sige sandheden. Resten er tavshed.

’Hamlet’. Tekst: William Shakespeare. Oversættelse: Niels Brunse. Bearbejdelse: Jens Christian Lauenstein Led. Instruktion: Hans Henriksen. Scenografi: Nicolaj Spangaa. Lys: Mathias Hersland. Lyd: Jonas Hvid. Aalborg Teater. Til 26. september

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her