»Jeg flyttede herover med min familie i august sidste år, et halvt år inden vi havde planlagt at åbne vores nye sted på Grand Central Terminal. Det var et stort valg at flytte til New York, men det var ikke et svært valg.»
»Det var et projekt, vi sagde ja tak til, og ikke en idé, der opstod i Claus’ hoved, som vi så gav os til at realisere. Vi blev kontaktet af en forretningsmand her på Manhattan, som havde en deli på Grand Central Terminal, og som gerne ville opgradere. Han havde hørt om Claus og spurgte, om han havde lyst til at komme til New York for at tale om det. Vi arbejdede med projektet i cirka tre år, inden det åbnede, og vi rejste meget frem og tilbage de år.»
»Vi begyndte først at tale om New York med vores piger, som i dag er 19, 14 og 11 år, da det var ved at være sikkert, at vi skulle af sted. Vi var bekymrede for, hvad de ville synes om ideen, om de ville stritte imod. Det gjorde de til at starte med; de blev rædselsslagne, faktisk. Men så tog vi herover på en påskeferie i ti dage, hvor vi oplevede byen og lavede sjove ting. Så snart de vidste lidt mere om, hvad det var for en by, var de klar til at tage af sted; pludselig kunne det slet ikke gå hurtigt nok.»
»På en eller anden måde har vi kopieret rammerne fra vores liv på Frederiksberg, hvor vi boede før. Vi har fundet en skole til pigerne, som ligger i nærheden af vores hus. Vi har et hjem, hvor vi begge sidder og arbejder, ligesom i København. Og op til åbningen på Grand Central Terminal foregik alt i underetagen af vores hus; den var én stor blanding af privatliv og forretningsmøder, og det har vi også været vant til og trivedes godt med derhjemme. »
»Når man kommer til en ny by, er det vigtigt at lære nye mennesker at kende og knytte nogle nye bånd. Det kom helt af sig selv, når det væltede ind med nye mennesker i vores hus, men heldigvis har vi også nogle danske medarbejdere med, blandt andet min søster.»
»Jeg er med til at indrette Claus’ projekter rundt omkring i byen, så jeg kommer mere rundt, end jeg gjorde i Danmark. Det er fantastisk at opleve byen samtidig med, at jeg arbejder og har et andet formål med at være her. I stedet for at være turist bruger jeg byen på en anden måde, når jeg tager fra A til B for et møde og ikke kun for at opleve. Det giver mig en følelse af, at jeg hører til i den her by, men samtidig er alt så nyt, at jeg stadig oplever byen næsten som for første gang, med antennerne ude. Det føles meget privilegeret at opleve et sted i verden på den måde.»
»Det er ret inspirerende for en interiørdesigner som mig at være herovre. Restaurantscenen er enorm, og det er meget tydeligt, hvor mange penge der bliver kastet i indretningen af restauranterne. Der er nogle virkelig ekstravagante steder i New York, som man aldrig ville se i Danmark, så gennemarbejdede, smukke og indrettet for langt større budgetter end derhjemme.»
»Det er ret vildt. Samtidig er der flere små, ydmyge restauranter, hvor der er rå murstenvægge, et råt, smadret gulv, nogle sjove lamper osv., og det er dét. Så kulinarisk spænder byen virkelig over alle slags restauranter. Der er noget for enhver pengepung og fra ethvert land, og uanset hvor hårdt du prøver, vil du aldrig kunne spise dig gennem det hele. Og folk spiser ude konstant, 5-6 aftener hver uge.»
»Vi havde mange diskussioner omkring designet af Great Northern Food Hall. Det er klart, at de gerne vil have et skandinavisk udtryk, når det er Claus’ sted, det handler om, men vi ville ikke have, at foodhallen skulle have et for udpræget skandinavisk design – det skulle blende ind. Der er ret meget respekt og ærefrygt forbundet med at designe noget et sted, der er så legendarisk og har så meget historie som Grand Central Terminal.»
»Designet endte med at blive en blanding af inspiration fra nordiske strikmønstre og de sindssygt smukke mosaiksten, som der er på nogle af de ældste subway-stationer i New York. Stationsnavnene står skrevet i mosaikker på de gamle stationer, så vi brugte dem i designet som en reference til New York for at bringe stedets historie med ind i designet. Jeg synes, det passer godt til Grand Central Terminal.»
Christina Meyer Bengtsson viser rundt i New York
Spise: Vi spiser sjældent på den samme restaurant mere end én gang, for vi vil jo gerne prøve det hele. Vi er meget glade for Wild Air i East Village, som er en tidligere Noma-koks projekt.
Dim sum-restauranten Jing Fong i Chinatown er også sjov. Man kører op til restauranten ad rulletrapper og kommer op i et kæmpe rum. Gamle damer kører rundt med dim sum på sådan nogle vogne, som man vælger fra, og man får en seddel og går til sidst op og betaler ved kassen.
Drikke & danse: Vi går ikke rigtig på barer – det er mere vores unger, der gør det nu – men vi er glade for rooftop-baren på The Standard Hotel.
Drive: Vi bor i det vestlige Chelsea, så vi kan gå ned til Hudson-floden på få minutter. Der ligger Hudson River Park og en havnepromenade, hvor folk går ture, løber og cykler. Der er også nogle bænke, hvor man kan blive blæst godt igennem, mens man ser solen gå ned.
Tænke: Highline-parken i Chelsea, som er en oase af planter på de nedlagte jernbanespor hævet cirka en etage over gadeplan, er blevet en kæmpe turistattraktion, men hvis man går derop tidligt om morgenen eller sent om aftenen, er der helt øde. Om vinteren er det et perfekt sted at gå op og suge vintersolen til sig, når den ikke når ned mellem skyskraberne.
Oplev: Grand Central Terminal var ved at blive revet ned ligesom Penn Terminal, men blev reddet af Jacqueline Kennedy. For de designinteresserede er den store møbelbutik ABC Home også uundgåelig. Både bygningen i sig selv og det, de sælger, er overdrevet smukt. Og så er der Whitney-museet med en imponerende samling kunst fra det 20. århundrede.
Undgå: Af en eller anden grund vælger rigtigt mange danskere at bo i Midtown, og jeg kan ikke forstå hvorfor. Chelsea ligger lige syd for Midtown, så nogle gange går jeg op til Grand Central på 42th Street, og der er så meget larm, gaderne er beskidte, og der er alt, alt for mange mennesker.
