Læsetid: 8 min.

SU – en ikonisk kastebold

Det første skridt mod SU-ordningen blev taget for over 100 år siden af en jurastuderende i København. Siden har studiestøtten udviklet sig til en politisk slagmark i Danmark
Et nyudklækket kuld studenter fra Schneekloths Skole i 1912 – året før Emil Fryd opretter Dansk Studiefond.

Frederiksberg Stadsarkiv

9. september 2016

Solen står højt over Ipanema, en af de legendariske strande i Rio de Janeiro, der i løbet af sommeren 2016 har lagt sand, vand og asfalt til de olympiske lege.

I foråret 2014 ligger jeg der på mit strandtæppe og ryster sandet ud af en bog. Grundbogen i international politik er det eneste tegn på, at jeg – modsat de fleste andre læsende strandgæster – ikke er på ferie.

Derimod er jeg i fuld gang med at demonstrere goderne ved det danske uddannelsessystem. Når jeg om aftenen mødes med lokale og vennerne fra sprogskolen, forsøger jeg ofte at forklare, hvordan det kan lade sig gøre at studere i Danmark men bo i Brasilien i tre måneder, hvordan det kan være gratis at gå på universitetet, og hvorfor den danske stat hver måned sender mig en check på et beløb, der er godt tre gange større end brasilianernes mindsteløn.

Det er ikke helt let at forklare, men der er også tale om mere end hundrede års historie.

Den første fond

Da Emil Fryd starter på Københavns Universitet i starten af 1910’erne, er de eneste muligheder for økonomisk støtte at anmode om en gratis kollegieplads eller henvende sig til en privat fond eller en velhaver, der måske kan overtales til at låne eller ligefrem forære lidt penge til studietiden. Det laver den unge jurastuderende om på.

Emil Fryd opretter Dansk Studiefond, som hvert år tilbyder økonomisk trængte mulighed for at optage et lån.

Fonden, der stadig eksisterer og uddeler penge to gange årligt, bliver et pionerprojekt, der baner vejen for verdens mest generøse uddannelsessystem.

I den første halvdel af det 20. århundrede er det fortsat fortrinsvis børn af velstående, veluddannede familier, der tager længere videregående uddannelser.

Uddannelse er undtagelsen snarere end reglen, universiteterne er for de få, og der er stadig ikke noget stort politisk ønske om at give alle så gode uddannelser som muligt.

Tanken om, at det skulle være statens opgave at brødføde folk i studietiden, er aldeles fjern. Der skal gå to verdenskrige, før nogen fører Emil Fryds arbejde og ambitioner videre.

En lottokupon til ungdommen

8. maj 1952 bringer de fleste danske aviser en lille tør notits om en beslutning, der skal få afgørende betydning for de unge i Danmark.

»I Folketingets Møde i Gaar kom Forslaget om Ændring i Lov om Tipning og om Studiefondets Forvaltning og Virksomhed til 3. Behandling. Ordføreren, Rasting (K), meddelte, at der var Enighed om at stille det Ændringsforslag, at Fondet faar Navnet ’Ungdommens Uddannelsesfond’,« lyder det i f.eks. Frederiksborg Amtsavis, der også kan berette, at forslaget med 117 stemmer blev enstemmigt vedtaget og sendt videre til Landstinget.

Loven om tipning, der var blevet vedtaget i 1950, havde skabt mulighed for, at staten kunne tjene på de spillelystne.

Nu to år senere bliver en del af tipsmidlerne øremærket Ungdommens Uddannelsesfond, der med 1,5 million til rådighed hvert år giver de studerende mulighed for at søge mellem 100 og 200 kroner om året – til sammenligning tjener en almindelig arbejder på det tidspunkt omtrent 3,5 kr. i timen, og støtten svarer altså fortsat ikke til mere end godt en ugeløn.

Forud for etableringen af Ungdommens Uddannelsesfond er gået en årrække, hvor uddannelsessystemet har fået højere prioritet.

I et forsøg på at forbedre den danske konkurrenceevne har reformer blandt andet styrket gymnasierne og udvidet universiteternes uddannelsesudbud.

At de studerende nu også får mulighed for økonomisk støtte er tiltrængt.

»Alle har været enige om, at der er et alvorligt behov for støtte til de højere uddannelser,« lyder det forud for vedtagelsen fra ungdomskommissionen, som på regeringens initiativ med medlemmer fra uddannelsesinstitutioner, ungdomsorganisationer og politiske partier gennem en årrække har afleveret betænkninger og anbefalinger om alt fra boligforhold, biografvæsenet og værnepligt. Uddannelsesfonden er dog, ifølge kommissionens vurdering, langt fra nok. En stor del af midlerne skal nemlig gives som et lån, og det er kun studerende på længere uddannelser, der har mulighed for at få egentlige stipendier. Samtidig er der langt fra midler nok i fonden til at give alle studerende støtte.

På den øvrige befolknings bekostning

Allerede året efter kommer kommissionen med en række forbedringsforslag, der samlet set vil tredoble fondens rådighedsbeløb. Men ikke engang blandt medlemmerne i Ungdomskommissionen er der enighed om de nye krav.

»Det kan ikke være rimeligt, at den studerende ungdom begunstiges på den øvrige befolknings bekostning. Den faglige uddannelse må betragtes som omkostninger ved at etablere sig i et bestemt erhverv. Det er lige så urimeligt gennem skatterne at lade befolkningen betale disse uddannelsesomkostninger, som det ville være, hvis man gennem beskatningen skaffede midler til at give unge landmænd tilskud til køb af landejendomme, eller give unge handelsfolk tilskud til betaling af good-will ved forretningsovertagelser o.s.v., o.s.v.,« lyder det eksempelvis fra Axel Egekvist, medlem af Retsforbundets Ungdom, i en mindretalsudtalelse.

Andre mener, at forbedringerne ikke er vidtgående nok.

»Efter mindretallets opfattelse bør kunstneriske uddannelser principielt have samme støtte som andre uddannelsesformer. Disse uddannelser er af lige så stor betydning for vort samfund som de uddannelser, der normalt betegnes som erhvervsbetonede, ganske uanset at kunstnerne ikke i dag får de indtægtsgivende opgaver af samfundet, som ville være i alles interesse,« som Knud Erik Svendsen fra Danmarks Kommunistiske Ungdom formulerer det i 1952 i sin udtalelse til betænkningen. Studiestøtten er allerede godt på vej til at blive en politisk slagmark.

Kampen om SU’en

Det er tirsdag den 27. januar 1970. Udenfor dækker sneen København i den længste og mest snerige vinter i landets historie.

Indenfor på talerstolen har Socialdemokraternes undervisningsordfører, Knud Nielsen, talt sig varm. Undervisningsminister Helge Larsen (R) har lavet et udkast til en lov om studiestøtte, og Knud Nielsen er ikke tilfreds.

»Det er et lovforslag, der har været længe undervejs, fødselsprocessen har været langvarig (...) Det er så åbenbart kommet til verden under store veer og store vanskeligheder, og jeg må bedrøve undervisningsministeren med, at nogle vil betegne resultatet som et misfoster, andre vil betegne det som et meget sølle bitte kræ, og andre igen vil sige, at det er et illusionsnummer. Jeg er tilbøjelig til at give de sidste ret,« lyder hans bredside om VKR-regeringens forarbejde.

Problemet er, mener Nielsen, at der ikke er sat nok penge af. Venstresocialisterne havde oprindeligt foreslået en ordning til over fem milliarder kroner, og det såkaldte von Eyben-udvalgs anbefalinger beløb sig til mellem 1,1 og 1,7 milliarder.

Regeringen har imidlertid ikke tænkt sig at spendere mere end 300 millioner på de studerende.

Fælles for partierne på Christiansborg er dog ønsket om, at ingen dygtige elever skal fravælge at studere på grund af manglende økonomiske muligheder, at det ikke skal være nødvendigt at arbejde så meget ved siden af, at det går ud over studierne, samt at stipendier og lån bliver baseret på objektive kriterier.

Knap et halvt år senere, den 4. juni 1970, bliver forslaget også vedtaget af et stort flertal. Dermed får samtlige mindrebemidlede studerende ret til studiestøtte.

Halvdelen bliver givet som lån, resten som stipendium, og den maksimale udbetaling er godt 8000 kroner om året.

På det tidspunkt er timelønnen for en almindelig arbejder omkring 15 kr., og studiestøtten er altså nu nået op på, hvad der svarer til godt tre månedslønninger. Alle under 28 får dog nedsat ydelsen afhængigt af deres forældres indtægt.

Fattigfirserne

To oliekriser har gnavet hul i statens pengepung op gennem 1970’erne, og mindre end et år efter det for Socialdemokraterne katastrofale folketingsvalg i 1981 kaster Anker Jørgensen og hans parti håndklædet i ringen.

Schlüters firkløverregering tager over og anlægger den restriktive reformkurs, der senere får folk til at tale om kartoffelkur og fattigfirserne.

Et af tiltagene er en reform af Statens Uddannelsesstøtte, der skal sikre, at »gældsætningen begrænses, og de lange studietider afkortes«, som statsministeren formulerer det i en af sine åbningstaler.

Det bliver undervisningsminister Bertel Haarder, der præsenterer det konkrete udspil, og daværende boligminister Erling Olsen (S) – der ikke er ikke kendt for at holde sig tilbage – træder 20. marts 1986 op på Folketingets talerstol med det tunge verbale skyts.

»Det nuværende system for uddannelsesstøtte er kørt fast,« konstaterer socialdemokraten om Haarders forslag, der i al sin enkelhed går ud på at nedsætte forældreafhængigheden fra 22 til 20 år, sådan at alle udeboende over 20 år får samme SU uanset deres forældres indkomst.

Udspillet er imidlertid fra flere sider blevet kaldt lapperi, og den kritik har ministeren ikke i sinde at lade passere ukommenteret.

»Hvis det er tilfældet, er det i hvert fald den flotteste lap, jeg nogensinde har set, en lap til 215 mill. kr., men lapper er jo også blevet noget helt andet, end det var i gamle dage. Der er små lapper og store lapper, man ser jo moderne konfektion, hvor man ligefrem placerer farvestrålende lapper som et smykke, og det må være sådan en lap, vi taler om her,« lyder det fra Bertel Haarder, der får vedtaget sit forslag.

I den ene eller anden galge

I foråret 1987 har oppositionen mistet tålmodigheden med regeringens moderne konfektionslapperi.

SU’en skal forbedres markant, og uden om regeringen danner sig et flertal anført af Socialdemokraterne, De Radikale og SF, som med et forlig pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag, der indeholder en væsentlig forhøjelse af stipendierne for både ude- og hjemmeboende, en nedsættelse af forældreindtægtsafhængigheden til 19 år, afskaffelse af banklån og indførelse af studielån til meget billig rente, indførelse af befordringsgodtgørelse og en hævelse af formuegrænsen.

»Alt sammen væsentlige skridt fremad mod rimelige økonomiske forhold for de studerende – forbedringer, som skal bidrage til nedskæringer af de studerendes alt for omfattende erhvervsarbejde, overskridelser af de normerede studietider samt fjerne den helt urimelige gældsætning, som mange studerende har opnået gennem de borgerlige partiers indførelse af statsgaranterede banklån fra 1975,« som Frank Jensen (S) siger, da han 22. januar 1988 fra talerstolen tager stilling til det endelige lovforslag fra regeringen.

At ideen bestemt ikke er vokset i deres egen baghave, er tydelig at høre, da undervisningsminister Bertel Haarder får ordet.

»Jeg har det måske lidt ligesom ham, der blev hængt i Varde, og som fik at vide, han skulle være glad for, at han ikke hang i Ribe galge,« indleder han sin tale.

De studerende derimod kan glæde sig over, at den årlige SU hæves fra 15.300 til 22.000 kr. for hjemmeboende og fra 25.100 til 36.000 kr. for udeboende studerende – og at den nu primært gives som stipendium frem for som lån.

I mellemtiden er både priserne og arbejdslønningerne imidlertid også steget, og dermed er selv den udeboende SU faktisk lavere købekraftsmæssigt i 1988 end i 1970. Ikke desto mindre faldt det SU-system, vi kender i dag, på plads med 1988-loven.

En politisk kampplads holdt det imidlertid aldrig op med at være.

Jonas Sloth Bach er underviser og journalist

Kilder:

Gudrun Gadegaard Pedersens speciale ’Kære Fru Thit Jensen. Erfaringer og opfattelser af børnebegrænsning i breve til Thit Jensen 1923-34’ (2016).

Thit Jensens arkiv på Det Kongelige Bibliotek: Thit Jensen 1991/28, I. Breve, kapsel 6, Breve til og fra kvinder i nød.

Avisartikler fra Nationaltidende 29. april, 3. maj, 6. maj, 10. maj og 11. maj 1929, samt Berlingske Tidende 29. april 1929.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu