Læsetid: 5 min.

Trommeslageren med butterfly

Andreas Svendsen er et af Danmarks største jazztalenter. De seneste to år har han boet i New York, hvor han styrer en legendarisk jazzjam, spiller med et af verdens største swingbands og konstant bliver presset til at forbedre sig af den hårde konkurrence
Trommeslager Andreas Svendsen har fået en plads på New Yorks jazzscene.

Trommeslager Andreas Svendsen har fået en plads på New Yorks jazzscene.

Michelle Arrouas

23. september 2016

»Jeg flyttede til New York i 2014 for at tage min kandidatuddannelse på Manhattan School of Music. Jeg havde lyst til at flytte til New York på grund af jazzscenen herovre, og så var jeg træt af Rytmisk Musikkonservatorium, min skole hjemme i Danmark.«

»Der skulle ske noget drastisk, og jeg havde længe flirtet med tanken om at tage af sted, så da jeg kom ind på skolen med et tilstrækkeligt stort stipendiat til, at det kunne lade sig gøre – undervisningsafgifterne i New York er vildt høje – flyttede jeg.«

»De to år, uddannelsen varer, var udgangspunktet, og til at starte med virkede det som skræmmende lang tid. Men det gik sindssygt hurtigt, og da jeg blev færdig med min uddannelse i maj, besluttede jeg at blive mindst ét år mere, for jeg lærer så meget og bliver så inspireret af musikmiljøet herovre.«

»Det bliver ret spændende, om det kan bære økonomisk, for det er første gang, jeg skal få det til at løbe rundt helt uden den danske SU, som jeg har fået med til min kandidatuddannelse. Generelt er det nemt at få jobs og svært at tjene penge i New York, og den eneste grund til, at jeg tør tage chancen økonomisk, er, at jeg spiller fast med et band herovre.«

»Jeg spiller med pianisten Gordon Webster, som er et af de største navne på swingscenen på verdensplan. Han har skabt en karriere ved at spille for swingdansere, og vi spiller i hele verden – i New York, selvfølgelig, men vi har også spillet i Sydkorea, Singapore, Thailand og Tyrkiet. Det er fedt at være kommet med i den sammenhæng, også fordi jeg får en anstændig hyre.«

»Udover at spille med Gordon Webster, så er jeg vært på jazzklubben Smalls jamsession søndag nat. Det er en af de førende klubber i New York, og jeg kom der meget både før jeg flyttede til New York, og lige da jeg kom herover. Jeg har oplevet mange af mine idoler spille der, og jeg er ret overrasket over, at jeg selv er blevet vært og ansat til at styre slagets gang. Der skete simpelthen det, at jeg spillede på Small med nogle danske gutter en søndag aften, og bagefter spurgte de, om vi ikke ville komme hver søndag. Det var et kæmpe klap på skulderen og medvirkende til, at jeg føler mig hjemme på scenen.«

»Publikum ser en som en integreret del af New Yorks jazzscene, når man spiller der, så jeg har på en eller anden måde fået en anden status på grund af jobbet.«

»Det er et lidt syret job, for det foregår søndag nat. Jeg tager derned omkring midnat søndag, som regel efter at jeg har spillet med Webster et sted uden for New York lørdag, og spiller det første sæt. Derefter åbner jeg scenen, og så begynder folk at jamme. Folk forventer, at man spiller godt. New York er en jazzby. Der er så sindssygt mange musikere på et helt absurd højt niveau.«

»Jeg synes atmosfæren er god, selvom New York har en hård scene. Der er mange flere om buddet, og man får ikke noget forærende; man skal tage sig plads. Men jeg synes folk er søde alligevel. Jeg bliver ikke altid hængende til den bitre ende – det kan godt blive meget sent – men det kan godt være lidt svært at komme op mandag morgen.«

»Engang imellem kommer nogle af verdens største jazzmusikere og spiller på Smalls i de små timer natten til mandag. Det er ret syret at være vært for, og det sker ikke i Danmark.«

»På grund af det høje niveau, så er folk meget mere tjekkede, end de er i Danmark. Hvis ikke man spiller ordentligt, eller hvis man kommer for sent, så finder de bare en anden. Ellers er det ikke så anderledes end jazzscenen derhjemme, det foregår bare på et højere niveau.«

»Der er flere amerikanere end danskere, der møder op i jakkesæt og slips. Der er ikke så mange forvaskede jeans og slidte t-shirts som derhjemme. Folk siger generelt, at man som jazzmusiker skal være pænere klædt end publikum. Der var en aften, hvor vi skulle spille i smoking, men jeg havde ikke fået det at vide. Jeg mødte op uden, så jeg fik en butterfly på. Det gik lige.«

»Jeg bliver stadig nødt til at spille mange små, halvtilfældige restaurantjobs, og jeg har spillet nogle virkeligt mærkelige steder. Mange af swingdanserne lejer sig ind i foreningscentre, og det er ikke altid lige glamourøst.«

»Man tjener pengene alle andre steder end New York; det gælder selv stjernerne. Det er derfor de store amerikanske musikere turnerer hele tiden. Men de bliver boende i New York på grund af konkurrencen og hårdheden. Man holder sig skarp ved at bo her.«

Andreas Svendsen viser rundt i New York

Spise: Jeg spiser som regel på mine spillejobs, men også meget i en lille kaffeforretning i Harlem tæt på den lejlighed, jeg deler med nogle venner. Den hedder The Chipped Cup, og jeg spiser morgenmad i deres gårdhave næsten hver dag, enten alene eller med dem, jeg bor med.

Danse: Jeg danser faktisk overhovedet ikke selv, og der er altid nogle, der undrer sig over, at en trommeslager i et swingband ikke kan danse. Swingdanserne går virkelig meget op i det, når vi spiller, og mange af dem går helt amok med de vildeste outfits fra 1920’erne og 30’erne.

Drikke: Hvis jeg ikke skal ud på en jazzklub, kommer mine venner og jeg en del på en bar, der hedder Harlem Public, hvor der er gode drinks, sydstatsmad og sjove mennesker. Det er ikke verdens bedste sted, men det er vores lokale bar, og det har også sin charme.

Drive: Jeg kan godt lide at gå rundt i kvarteret, hvor jeg bor, omkring 151st Street. Det er stadig ret billigt her – vi betaler 6000 hver for et værelse, og det er billigt i New York – så der er mange unge mennesker og musikere.

Tænke: Livet som musiker kan godt være ret socialt og larmende, så jeg har brug for også bare at chille rundt alene derhjemme. Og så går jeg ned til Hudson-floden, hvor man kan gå langs vandkanten. Det er stadig storby, men der er lidt mere ro på.

Oplev: Tag toget til Christopher Street i West Village og vad ind på den første jazzbar, du støder på – det er hjertet i jazzscenen, og indenfor cirka 300 meter ligger New Yorks bedste jazzbarer, blandt andet Smalls, Fat Cat, Village Vanguard og The 55 Bar. Der er altid god musik og glade mennesker.

Undgå: Drop de turistede ting; det er lige meget at se Frihedsgudinden eller Times Square. Undgå de kendte græsgange og tag til Harlem, Lower East Side eller West Village og oplev noget lokalt i stedet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu