Summer Bacon vågnede en morgen ved, at der sad et rumvæsen på ryggen af hende. Det var i gang med at undersøge hendes nakke.
Hun kastede rumvæsenet af sig og satte sig op i sengen, hvorefter hun så et andet, der stod ved siden af sengen.
Den oplevelse fik hende til at kontakte en paranormal researcher. I dag er de gift.
»Hun fortalte os, at de aldrig var kommet igennem sådanne oplevelser, hvis de ikke havde kendt en, som forstod,« fortæller fotograf Peter Helles Eriksen.
Han er en af tre danske fotografer bag projektet Phenomena, en bog og en udstilling, der sætter fokus på de mennesker, der lever med en dyb tro på, at der er andet liv i universet, og at det kigger forbi. Sammen med de to andre fotografer Sara Brincher Galbiati og Tobias Selnæs Markussen, satte han sig for at komme ind bag forestillingen om den tossede ufoentutiast med sølvpapirshatten for fordomsfrit at møde de ’troende’.
»Vi lever i et samfund, der kredser om individualisme. Diskussionen om, at der er noget, der er større end os selv, og at der måske er flere former for liv i universet, er med til at starte en genfortolkning af, hvad det vil sige at være menneske, og hvad vores rolle i verden skal være,« siger Markussen.
Phenomena, der består af portrætter af de troende, deres landskaber og de genstande, som har været i berøring med det ukendte, er ikke en bibel for ufofanatikere eller en bog, der har til formål at dokumentere en sandhed.
Missionen har været at indsamle informationer om et stigmatiseret miljø og derefter lade læseren danne sit eget indtryk.
Hillary vil åbne arkiverne
Lysten til at illustrere mødet mellem det videnskabelige, det mytiske og det næsten religiøse begyndte at udfolde sig, da de fandt ud af, at det belgiske militær i 1980’erne havde offentliggjort, at de havde observeret udefinerbare flyvende objekter i deres luftrum.
Og interessen for projektet blev kun forstærket, da Hillary Clinton i januar sagde, at hun vil åbne arkiverne over paranomal aktivitet i USA, hvis hun bliver præsident.
Bogen har været flere år undervejs, og de tre fotografer er overrumplede over modtagelsen. Projektet har været i CNN og WIRED-magazine, og de skal udstille på International Center of Photograpy i New York.
Pilgrimsruten til Area 51
At danne sig et overblik over noget så forgrenet som troen på ufoer og rumvæsener var svært, men de tre fotografer endte med at flyve til Las Vegas for at tage ’pilgrimsrejsen’ – turen fra Roswell i New Mexico til Area 51 i Nevada.
Ifølge myten styrtede en ufo i 1947 ned i Roswell. Dagen efter at ufostyrtet blev offentliggjort, blev udtalelsen trukket tilbage og erstattet af historien om, at det var en vejrballon og ikke et rumskib, der var styrtet ned i den lille by.
Efterladenskaberne fra nedstyrtningen – et par døde rumvæsner og diverse rester fra rumskibet – blev efter sigende transporteret fra Roswell til Area 51 i Nevada.
På deres rejse snakkede de blandt andet med en tidligere militærmand, der undersøger militærinformation om liv i rummet; ejerne af den lokale diner i Rachel, der ikke selv troede på rumvæsener, men nød godt af at holde historien i live; den Emmy-vindende radiovært George Knapp fra programmet Coast to Coast, der har lavet adskillige programmer om paranormal aktivitet, og en kvinde, der leder en terapigruppe for folk, der er blevet kidnappet af eller har fået børn med rumvæsner.
Det var den mangfoldighed, der blev deres fokus.
»Der er så mange forskellige mennesker, som tror på det her. Det er bestemt ikke kun folk fra arbejderklassen eller trailerparks – selvom det ellers er den gængse opfattelse. Mange af de mennesker, vi mødte, var veluddannede og veletablerede i samfundet,« siger Eriksen.
Latterliggørelse
Overalt i verden – også i USA – hersker der en skepsis over for folk, der siger, at de har oplevet noget paranormalt, eller som har valgt at dedikere deres liv til den slags forskning. Og det er de selv godt klar over.
»De oplever klart en skepsis, hvis ikke latterliggørelse, fra resten af verden. Hvis de selv kunne vælge, havde de måske valgt en hel anden karriere eller liv, men det her er noget, som er kommet til dem,« forklarer Markussen. »Der er noget meget fint over de her mennesker. Det er en bestemt type, der bliver opsøgt af de ’udefrakommende’. De er modtagelige over for deres energier.«
Og så bor de i USA. I Europa ville man virkelig møde latterliggørelse hvis man tilkendegav, at man havde lavet sin egen trosretning, der er en kombination af Independence Day, Stephen Hawking og Jehovas Vidner, mener Eriksen:
»I Europa er der som regel en organisation eller institution bag tro. I USA er det trods alt anderledes. Der er længere line, og man kan i højere grad få lov at dyrke en alternativ tro uforstyrret.«
Selv om det til tider var svært ikke at trække på smilebåndet, mødte de deres informanter med et åbent sind og spørgsmålet om, hvad der får de her mennesker til at tro på ufoer.
»Hvis man ikke bare pr. automatik ser disse mennesker som tosser og i stedet går i dialog, kan vi få en mere tolerant forståelse af, hvad mennesker tror på, og hvem de er i kraft af det,« siger Markussen.
Og det mener de begge er vigtigt i en verden, der er præget af så mange skyttegravskrige – religiøse såvel som politiske.
»Hvad end man er videnskabsmand, leder af en terapigruppe eller går ude i ørkenen med en metaldetektor, giver det livet perspektiv at tro, at der findes noget større end os selv,« siger Eriksen, og Markussen tilføjer: »Om det så er en erstatning for religion, eller om det bunder i en mistillid til samfundet, vil vi lade være op til folk selv at afgøre.«
