2013
5. oktober 2013
Yahya Hassan, en 18-årig fyr fra Trillegården i Aarhus Vest, træder frem i mediernes rampelys.
Under overskriften »Jeg er fucking vred på mine forældres generation« bringer Politiken et interview med den unge andengenerationsindvandrer, som skal debutere med en digtsamling senere samme måned.
Her angriber han hykleriet i det ghettomiljø, han er vokset op i, og hvor man på den ene side bryster sig af at være rettroende muslim og på den anden side ikke har nogen kvaler med at begå socialt bedrageri.
Et miljø, hvor mange er arbejdsløse eller på førtidspension, men hvor børnene alligevel forsømmes: »Så snart vores forældre landede i Kastrup, var det, som om deres rolle som forældre hørte op. Og så kunne vi se vores fædre rådne passivt op på kontanthjælp i sofaen med fjernbetjeningen i hånden, ledsaget af en desillusioneret mor, der aldrig sagde til eller fra,« hedder det i artiklen.
»Os, der faldt fra på uddannelser, os, der blev kriminelle, og os, der blev bumser, vi blev ikke svigtet af systemet, men af vores forældre. Vi er den forældreløse generation.«
Artiklen følges op af et interview med Martin Krasnik i Deadline to dage senere, og her uddyber Yahya Hassan sin kritik af det, han kalder Danmarks ’underklasseislam’.
17. oktober 2013
Den sorte bog med de hvide versaler, YAHYA HASSAN, udkommer på forlaget Gyldendal. Med caps lock slået til råber Yahya Hassan forældrenes og sin egen generation op med vrede ord.
I de selvbiografiske digte beretter han om opvæksten med en voldelig far i det sociale boligbyggeri, om ungdomskriminalitet, omsorgssvigt og anbringelser igennem årene frem til han blev optaget som elev på Forfatterskolen i København.
Digtsamlingen sælger på få måneder helt uhørt 100.000 eksemplarer; noget, der ikke er set siden Vita Andersens debut, Tryghedsnarkomaner fra 1977.
I de mangehjertede anmeldelser, som trykkes, allerede inden bogen udkommer, bliver YAHYA HASSAN udråbt til at skrive litteraturhistorie.
Lilian Munk Rösing skriver i Politiken, at »[d]et er muligt, at ordene lider under Yahyas voldsomme behandling, men i så fald er det lidelse af den glødende, produktive slags, hvor det danske sprog bliver pint til at kunne noget, vi ikke vidste, det kunne«.
Her i avisen skriver Tue Andersen Nexø: »Han og hans digte har nærmest egenhændigt flyttet pælene i en af de mest fastlåste politiske debatter herhjemme, den om ghettoerne, om flygtninge fra Mellemøsten og deres børn, om islam i Danmark«.
I løbet af vinteren vinder Yahya Hassan flere store litterære priser for den spektakulære debut.
18. november 2013
Ikke alle er begejstrede for Yahya Hassans modige og personlige udspil.
I baglandet beskyldes han for at tegne et forvrænget billede af det indvandrermiljø, han beskriver, og han modtager 27 dødstrusler alene i kølvandet på sin optræden i Deadline.
En 15-årig dreng idømmes senere 20 dages betinget fængsel for på Facebook at have fremsat dødstrusler mod digteren. Den 18. november bliver Yahya Hassan overfaldet på Hovedbanegården i København.
Siden begyndelsen af oktober har han været overalt i medierne, blandt andet i Jyllands-Posten under overskriften »Jeg kan ikke bruge Allah til noget«.
Overfaldsmanden er den tidligere terrordømte Isaac Meyer (Abdul Basit Abu-Lifa), som slår Hassan flere gange i ansigtet og på kroppen, mens han råber, at han er ’vantro’.
Overfaldet bliver set som et angreb mod ytringsfriheden, og Meyer idømmes fem måneders betinget fængsel. Den 18-årige digter kommer nu under PET-beskyttelse.
21. november 2013
Konflikten optrappes, da et planlagt arrangement med interview og oplæsning på biblioteket i Odense-ghettoen Vollsmose aflyses på baggrund af politiets trusselvurdering.
Arrangementet afholdes fem dage senere på H.C. Andersen Skolen med stort politiopbud, hundepatruljer, afspærringer og flyveforbud over området. Hele balladen transmittereres live på TV Fyn.
Mens der i de danske litteratursektioner diskuteres autofiktion og faderopgør, kører debatten om integration, ytringsfrihed og demokrati i landets øvrige medier.
Nogle kritikere – som professor ved Aarhus Universitet Frederik Stjernfelt og Birgithe Kosovic, medlem af Dansk PEN – påpeger det problematiske i, at det kulturelle Danmark på den politiske venstrefløj hylder en ung digter med indvandrerbaggrund, mens de til gengæld fordømmer stemmer som Lars Hedegaard.
Yahya Hassan selv holder på, at han er samfundskritiker frem for islamkritiker og digter frem for debattør.

Fredag den 16. september blev der fældet dom over Yahya Hassan ved Retten i Århus
2014
22. januar 2014
YAHYA HASSAN er ikke oversat til svensk endnu, men anmeldes alligevel i Aftonbladet af den iranskfødte forfatter og kritiker Athena Farrokhzad.
Hendes læsning sætter gang i den såkaldte ’hvidhedsdebat’ om minoritetserfaringer, magt og repræsentation i litteraturen.
Er det muligt at læse, forstå og diskutere litteratur, som er skrevet af mennesker med andre kropslige erfaringer end én selv? Debatten bliver den længst kørende i det danske litterære miljø det forår.
2. juni 2014
Yahya Hassan besøger for første gang Vestbredden i forbindelse med en palæstinensisk forfatterfestival.
Hans livvagter fra PET er ikke med. På vej tilbage til sin lejlighed i Det Danske Hus bliver han en aften overfaldet af en gruppe mænd og jagtet med kniv igennem Ramallah.
28. juli 2014
Under en demonstration for fred i Gaza, arrangeret af Mellemfolkeligt Samvirke og Dansk Palæstinensisk Venskabsforening, skal Yahya Hassan holde tale på Rådhuspladsen i København. Talen aflyses af sikkerhedshensyn og bliver i stedet leveret i Deadline samme aften.
10. september 2014
Yahya Hassans tidligere kontaktperson fra institutionen Solhaven, Louise Østergaard, idømmes fem måneders betinget fængsel for at have haft et forhold til den unge digter, da han var 16 år gammel, og hun var 38.
Hun har tidligere på året udgivet en selvbiografisk roman om deres forhold.
I medierne møder man efterhånden to versioner af Yahya Hassan. I den ene version er han drengen fra ghettoen med hættetrøjen trukket ned i panden og et mørkt blik mod kameraet.
I den anden version optræder digteren i fashionable jakkesæt og med det lange hår samlet i nakken – altid med en smøg i hånden.
Dobbeltheden afspejler en splittet identitet, som også er beskrevet i digtsamlingen: kontrasten imellem hans ungdomsår og det øjeblik, han fik forlag, formue og fanskare. Yahya Hassan begynder mere og mere at fremtræde som en rockstjerneforfatter i lighed med det litterære forbillede, norske Karl Ove Knausgård.
2015
21. februar 2015
Debatten om ytringsfrihed får en ekstra drejning, da Yahya Hassan på sin offentlige facebookprofil lægger et fotoshoppet billede op af sociologen og politikeren Henrik Dahl i SS-uniform.
»Hvorfor er det mere forfærdeligt at portrættere Henrik Dahl i naziuniform, end det er at portrættere Muhammed med en bombe i sin turban?« spørger digteren i BT.
»Det ene indikerer, at en højreorienteret er nazist, mens det andet indikerer, at en muslim er jihadist. Begge dele er efter min mening forkerte, men det var ikke mig, der opfandt omgangsformen og fremgangsmåden.«
I modsætning til Muhammedtegnerne modtager Yahya Hassan dog ingen dødstrusler efter udspillet.
9. marts 2015
Yahya Hassan bliver idømt fire måneders betinget fængsel for vold, men frifindes, da han anker sagen til Vestre Landsret.
Dommen slår fast, at Hassan løftede armen i selvforsvar, da han i februar 2014 følte sig truet af en mand i Vestergade i Aarhus. Livvagter fra PET var til stede under hændelsen.
7. april 2015
Yahya Hassan tager skridtet fra digter med politisk slagkraft til politiker med en digters veltalenhed. Hans karakteristisk messende recitationsmåde når nye højder i timelange politiske taler, da han træder ind i Nationalpartiet, som blev stiftet i november året før.
Imellem komiske oneliners og en række ukontrollerede vredesudbrud for åben skærm taler Yahya Hassan for partiets vision om øget respekt og tolerance i samfundet.
Nationalpartiet bliver ikke opstillingsberettiget, og Hassan får mindre end 1.000 personlige stemmer som løsgænger i Østjyllands Storkreds ved folketingsvalget i juni.
Han ekskluderes fra partiet i februar 2016, da han – oven på en række andre udskejelser – efter en biljagt anholdes for kørsel i narkotikapåvirket tilstand.
Når Yahya Hassans navn dukker op i medierne, er det i stigende grad med historier om hasarderet kørsel og uroligheder i det aarhusianske natteliv.
2016
En stadig mere paranoid og forfulgt digter tager mobilkameraet i egen hånd og begynder dagligt at lægge billeder og film op på Facebook.
I februar 2016 har han op mod 88.500 følgere på det sociale medie – i dag er tallet tæt på 130.000.
På billederne ses Yahya Hassan med blodigt og forslået ansigt efter slåskampe og med armen og fingrene i gips, mens han henvender sig til sine ’fjender’ – primært banden Black Army, som har rødder i Vollsmose.
Er det provokationskunst, mediespin eller den brutale virkelighed? I videoerne fortæller den nu 20-årige digter om flere mordforsøg begået imod ham, blandt andet om et knivoverfald på gågaden i Aarhus og en påsat brand i familiens opgang.
Yahya Hassan har siden maj 2015 været uden PET-livvagter, som han frabad sig, da han efter eget udsagn følte sig mere overvåget end egentlig beskyttet.
I foråret 2016 holder han et møde med PET på forlaget Gyldendal for igen at få beskyttelse – dog uden held.
I stedet kan man på Facebook via billeder, det ene mere truende end det andet, følge med i digterens liv. På billederne ses Yahya Hassan bevæbnet med store knive eller med bue og pil. Nu bliver det hårdt mod hårdt.
18. marts 2016
Yahya Hassan bliver overfaldet, slået og sparket af en gruppe mænd i Trillegården i Aarhus Vest. Sagen bliver aldrig meldt til Østjyllands Politi.
20. marts 2016
Skudepisoden på Kappelvænget. Yahya Hassan affyrer tre til fem skud fra en skarpladt pistol om aftenen uden for et pizzeria i Trillegården.
Et skud strejfer en 17-årig mand på låret, mens et andet rammer ham i foden.
Dagen efter bliver digteren anholdt i et sommerhus på Djursland. Han sidder varetægtsfængslet, indtil retssagen begynder i september.
22. marts 2016
Under et klientmøde ’låner’ Yahya Hassan sin forsvarer, Claus Bonnez’, mobiltelefon for at lave en facebookopdatering (»Jeg sidder i en arrest med brækket kraveben og brækket håndled hjælp skal opereres i hånden har brug for hjælp hjælp mig«).
Østjyllands Politi – ikke Bonnez selv – vælger at sigte digteren for tyveri, og Bonnez bliver afsat som Hassans forsvarer på grund af inhabilitet.
I april indleder Yahya Hassan en sultestrejke i arresten, fordi han endnu ikke er blevet behandlet for de skader – heriblandt brækkede knogler – som han pådrog sig, da han nogle uger forinden blev kørt ned.
Ulykken skete, fordi digteren flygtede fra tre mænd, som efter digterens eget udsagn jagtede ham med »store ISIS-sabler og køller«.
5. september 2016
Retssagen indledes i Aarhus, og der er 35 anklagepunkter om alt fra trafikforseelser til forstyrrelse af den offentlige orden. De to vigtigske punkter i sagen drejer sig om skudepisoden i Trillegården.
På en video fra forurettedes telefon, som bliver vist i retten, ser man Yahya Hassan med armen i gips råbe: »Lad mig være, min arm er brækket, jeg er truet, jeg er bange,« inden han i næste klip går frem mod forurettede med ordene: »Jeg pløkker dig!«
Hovedspørgsmålet i sagen er, hvorvidt Hassan har handlet i nødværge, da han affyrede skud fra en skarpladt pistol.
Digterens nye forsvarer, Michael Juul Eriksen, kræver Yahya Hassan frifundet i sagen og mener, at der bør dømmes efter straffelovens paragraf 252, som handler om uforsætligt at have voldt fare for andres liv eller førlighed.
Sagens anklager, Lars Petersen, kræver Yahya Hassan dømt til ikke under tre års fængsel for grov vold efter straffelovens paragraf 245.
16. september
Yahya Hassan bliver idømt et år og ni måneders fængsel ved Retten i Aarhus. Retten afviser med dommen digterens påstand om at have handlet i nødværge, da han med en pistol affyrede skud mod og ramte en 17-årig mand den 20. marts i Kappelvænget.
Yahya Hassan bliver desuden idømt en bøde og fratages retten til at køre bil og motorcykel i et år på grund af tilståede trafikforseelser. Han skal ydermere betale sagens omkostninger.
Lad nu være med at svælge I den her enormt tragiske historie: Hassan er en enormt talentfuld digter, der tydeligvis er gået helt op i limningen ved mødet med den danske verdenspresse - lige fra EkstraBladets paparazzi-fotografer til Informations nyfigne journalister med hang til "spektakulære" retssager med kendte mennesker.
Skulle vi ikke lade Hassan få lidt fred og ro til at finde sig selv igen og forhåbentlig komme tilbage til digtningen.
Niels Johannesen, enormt talentfuld er altså overdrevet. han blev fremhævet fordi vi alle ville have at han var vores svar på Onkel Tom. Digtene er i bedste fald på det jævne, og som person er han jo direkte frastødende.
Hvis vi skal tale talenter, så bør vi med rette sammenligne ham med eksempelvis Dan Turéll og Michael Strunge. To digtere der ligger langt over hvad Yahya Hassan formår.
Han blev skabt af mediernes hunger efter sensationer, og vores ønske om bare at se en mønsterbryder eller to. Mønsterbryder gør ikke nogen til et talentfuldt menneske.
Vi skal da bestemt heller ikke lade ham være i fred. Han har overtrådt loven på alskens måder, og blandt andet skudt en anden person. Havde han været en "almindelig" indvandrer rod, så ville du vel gerne se ham idømt straf for blandt andet våbenbesiddelse, vold i bylivet og selvfølgelig skudepisoden.
1 år og 9 mdr. i skyggen. Yahya, jeg glæder mig til din næste digtsamling ...men som jeg har erfaret på anden hånd, er det vist svært at finde ro til at skrive i et fængsel, med mindre du er meget dedikeret.
peter Bækgaard: Enig i at talentet måske ikke helt er sprunget ud i fuldt flor endnu, men der skal altså være meget talent til at kunne styre sind, psyke efter det halløj, der kom i kølvandet på lad os sige noget provokerende digte. Forherliget og taget til indtægt af en gruppe på højrefløjen og angrebet af sine egne, fordi en del af sandheden var ilde hørt. Tror da F... at manden bliver syg på sjælen. dommen er hård synes jeg, men frifindelse ville nok heller ikke være rigtig.
Ingen tvivl om, at Hassan ikke har fået det lettere (på visse områder) ved den store medieeksponering.
Men få det nu ikke til at lyde, som om han ikke var en bandit i forvejen. Nu er han blot digter OG bandit.
Yahya Hassan har jo aldrig været en specielt talentfuld digter eller skriver. Han har blot været den etniske minoritetsrepræsentant, som venstrefløjen kunne dåne over og projektere sine multikulturelle konsensus ideologi på. Min påstand er, at havde en kedelig norm dansker skrevet en lignende digtsamling, så var den faldet på halen. Jeg gider ikke darlinger, som kun hyldes af politisk korrekthed og ikke talent.
Hans indholdsløse og dårligt skrevede digtsamlinger til side, så er der ingen tvivl om at han er blevet hetzet og truet groft af en gruppe indvandrer, som jeg godt kan se, hvorfor han stillede sig til modværge mod. Det gør ham dog ikke samtidig til en god digter.
Jeg læser i hvertfald stadig hellere Keats, Lord Byron eller Drachmann end jeg læser en 19 årigs usammenhængende og politisk ignorante rabblerier.
Var det ikke mest højrefløjen, som var ved at dåne over ham, indtil det gik op for dem, at han heller ikke ville spændes for deres vogn? Bortset fra det, så kan han noget med ord, men det er tragikomisk når en reality provokatør er så god til at kritisere alt og alle og hævder han vil bygge bro, men går foran med et så dårligt eksempel.
@Dennis Jensen, har du egentlig læst Hassans digtsamling (han har jo altså kun lavet en...)?
"Indholdsløs" kan man på ingen måde kalde den. Og "dårligt skrevede" ville jeg jeg nok afholde mig fra at kalde noget, hvis jeg formulerede mig så dårligt som dig.
Bortset fra det lader du også til fuldstændig at have lukket mindst det ene øje for reaktionen på Hassan ved at mene, at han blev spændt for venstrefløjens vogn.