Ikke-rum
Det gælder om for mig om at glide hurtigst muligt ind i en stemning, hvor rummet omkring ikke er til stede, for at jeg kan være i tekstens rum.
At det er det samme rum, reducerer den tid, jeg skal bruge på at afkoble mig fra planer, praktiske opgaver og krav. Når jeg er hjemme på Regensen, vil jeg helst sidde i min brede vindueskarm, måske fordi det er et ikke-rum mellem indenfor og udenfor.
Rytme
Jeg rejser meget og er hele dette efterår i Kina, hvor jeg sover på sovesal og skifter rum hver anden dag.
Når rummet er så påtrængende, fordi det er nyt og altid fyldt med fremmede mennesker, genetablerer jeg min balance ved at holde godt fast i mine morgenvaner og følge den rytme, der ligger i at gøre det samme hver morgen.
Kaffe
Jeg står tidligt op, helst før alle andre på sovesalen, og laver kaffe. Næst efter min computer er min stempelkande-rejsekop det vigtigste i min rygsæk.
Jeg har kaffe med fra Danmark, men kan nøjes med te, hvis jeg er løbet tør – det skal være varmt, det går ikke med koldt vand eller juice. Så hvis det er helt grelt, drikker jeg kogt vand, kaishui 开水 på kinesisk – som direkte oversat betyder ’åbne vand’ – jeg har altså brug for ’åbningsvand’ for at starte dagen.
Computer
Jeg kan skrive noter i hånden, men ikke en lang sammenhængende tekst. Jeg er for langsom; teksten bliver kedelig – for stringent og reduceret – når jeg skriver med kuglepen.
Jeg skal bruge alle ti fingre til at fare og haste henover computerens tastatur for at forfølge en idé, en anet sammenhæng, et tvetydigt billede i alle dets facetter.
