Vigdis Hjorth
I Norge raser en voldsom litterær debat i kølvandet på det, der tegner til at blive efterårets mest omtalte og mest roste roman, nemlig Arv og miljø. Vigdis Hjorth har skrevet en roman, som kritikerne har rost til skyerne, samtidig med at hun tydeligvis trækker på egne erfaringer. I romanen bliver hovedpersonen Bergljot, der utvetydigt minder om Hjorth selv, udsat for et seksuelt overgreb af faderen. Nu går diskussionen så på, hvorvidt Vigdis Hjorth har overskredet en etisk grænse ved i romanen åbenlyst at inddrage stof fra virkeligheden på en udstillende måde.
Jan Kjærstad
Debatten om Vigdis Hjorths bog har kørt i nogen tid nu. Jan Kjærstad har også taget ordet og i Aftenposten skrevet indlægget under den lange titel »Vi forfattere er pr-kåde. Vores brutalitet kender ingen grænser. Vi ejer ingen moral. Vi bliver elsket«. Her svarer han på det etiske dilemma med, at det godt kan være, at forfattere foran en åben mikrofon siger, at de er omsorgsfulde, men sandheden er, siger Kjærstad, at forfattere giver pokker i det, for de er kunstnere. Som borgere opfører de sig ordentligt, men som forfattere kan de gøre, hvad som helst, bare de kalder det kunst.
Karl Ove Knausgård
I visse kredse er det stadig et sikkert emne for den åndfulde konversation rundt om middagsbordene at diskutere det betimelige i, at Bob Dylan blev årets modtager af Nobelprisen i litteratur. Så vi refererer lige et udsagn fra en person, som ikke er nået til endelig afklaring, nemlig Karl Ove Knausgård, der til The Guardian har sagt, at han var meget delt. Han elsker, at Nobelkomiteen åbner mod andre typer litteratur, men når man samtidig ved, at Dylan er af samme generation som Pynchon, Roth og McCarthy, så er det vanskeligt at acceptere valget. Men hvis en af de tre får prisen næste år, er alt godt.
