Dylan i litteraturen

Torsdag modtog den amerikanske sangpoet Bob Dylan Nobelprisen i litteratur for 2016. Ifølge de kulturpersoner, vi har talt med, har han skrevet den største poesi, er en fornyer af lyrikken, står på skuldrene af verdenslitteraturen og skriver tekster til mennesker i alle aldre.

’Hos Dylan er der kræfter i digtningen og i kærligheden, der kan hjælpe os’

Anne-Marie Mai, professor i dansk litteratur og mangeårig forkæmper for en nobelpris til Dylan

Yndlings Bob Dylan-tekst: »Sangen ’Desolation Row’, hvor han digter om trøstesløsheden og udsigtsløsheden i det moderne, men midt i splittelsen, isolationen og fremmedfølelsen beskriver han pludselig blikket ud af et koøje på skibet Titanic, hvor linjen ’where lovely mermaids flow’ optræder, og hvor Dylan løfter blikket og giver os håbet og udsynet.«

»Jeg råbte højt og jublede i ganske lang tid, da jeg hørte nyheden, og jeg jubler stadig. Det er en dejlig dag for mig, og en stor dag i mit litterære liv. Bob Dylan er en fantastisk digter, som har ført digtningen tilbage til dens kilder i det musikalske og det klanglige, og som samtidig har gjort digtning til en udtryksform, der taler direkte til vores tid. Derfor mener jeg, at han fortjener nobelprisen.«

»Jeg håber, at beslutningen genererer respekt for Akademiet, fordi det endelig har fået øjnene op for, at digtningen ikke kun findes i de små, fine bøger, som vi elsker, men at den breder sig, bruger nye genrer og medier og går på tværs. Litteraturen flytter sig, bevæger sig rundt, og den er omkring os. Det gælder bare om at opdage det og se storheden i det – præcis som Dylan har gjort det igennem efterhånden halvtreds år.«

Dylan i det akademiske felt

«Dylans digtning lever i den grad i litteraturen og hos danske forfattere. Min egen mand Klaus Høeck har skrevet en hel digtsamling, der hedder Dylan Forever og i hans seneste bog Legacy er der et helt spor, der drejer sig om Dylan og hans oplevelse af Dylans digtning.«

«Asger Schnack og Poul Borum, der har oversat Dylan, har begge været inspirerede af Dylan, og en nyere digter som Theis Ørntoft har ligefrem taget et motto fra Dylan, nemlig ’Play it fucking loud’, til sig i bogen Yeahsuiten. Der skrives også rigtig, rigtig mange bøger om Bob Dylan. I det akademiske felt tager flere og flere ham op, og det er alle mulige aspekter af Dylans digtning og hans univers. Lige fra hvilken udtale, han har, hans accent, og ned til de mindste detaljer i teksterne.«

«Bob Dylan er så god, fordi han har fat i det moderne livs konflikter, vores oplevelse af tab og ensomhed, men også nærer håb om kunsten og litteraturen og kærligheden. Hos Dylan er der kræfter i digtningen og i kærligheden, der kan hjælpe os i forhold til de mange konflikter, vi står med.«

’På højde med den største poesi’

Kristina Stoltz, forfatter og tidligere deltager i en Bob Dylan-læsekreds

Yndlings Bob Dylan-tekst: »Et ud af mange yndlingsnumre med Dylan er: ’Visions of Joanna’ fra albummet Blonde on Blonde, som indeholder denne linje: ’Inside the museums, infinity goes up on trial/voices echo this is what salvation must be like after a while.’«

»Jeg synes, det er helt fantastisk, at Bob Dylan har fået nobelprisen. Jeg er bare rigtig glad. Jeg ved, at der er folk, der er sure over, at en litterær pris gives til en musiker, og det er ikke sådan, at jeg tænker, at nu skal nobelprisen også til at være sådan en rockpris, men Dylans tekster er litteratur. Det er stor litteratur.«

»Efter min mening er der selvfølgelig, som i mange andre forfatterskaber, svagheder. Der er perioder, i firserne og dele af halvfemserne, hvor han ikke har lavet lige så gode numre og tekster, men hans største og bedste tekster er for mig at se på højde med den største poesi. Han får nobelprisen, fordi han er poet.«

»Hvis ikke man kender hans tekster rigtig godt, så kan man måske tænke, at det er en forfladigelse af prisen. Angsten for at den pludselig bliver til en musikpris … og hvem kan så ikke få den næste gang, Justin Bieber? I forvejen skiller Bob Dylan jo vandene. Der er dem, som hader ham indædt og slet ikke kan klare hans stemme, musik og stil, men hvis man sætter sig og læser hans tekster, så er det svært ikke at kunne lide det, for han har skrevet nogle fantastiske ting.«

»Hans tekster er at sammenligne med al anden fantastisk litteratur. De er tvetydige, de er fyldt med fantastiske metaforer, de er narrative og enormt billedskabende. De lever op til alt det, vi normalt vil sige, at god poesi skal leve op til. Og så kan man vende tilbage til de tekster igen og igen og få noget nyt ud af dem.«

’Vi har ventet på det her i årevis’

Anneli Høier, litterær agent

Yndlings Bob Dylan-tekst: »When the deal goes down« fra albummet Modern Times. »Det er den sang/det digt, jeg selv hører mest for tiden. Det kan opfattes som en salme, et kærlighedsdigt eller en sang om liv og død. Men hvis du spørger mig i morgen eller på søndag, får du helt andre svar.«

»Vi har ventet på det her i årevis, og jeg mener i den grad, at det er oplagt. Han fortjener det. Han er en af de helt store poeter i det 20. århundrede, og jeg synes, at det klæder det svenske akademi, at de har set det.«

»Vi er mange, der har troet på det og håbet på det i mange år, så jeg er ikke overrasket. Han er jo en fornyer af lyrikken på mange måder, samtidig med at han står på skuldrene af hele verdenslitteraturen, som han har brugt i sin poesi på alle mulige måder. Jeg er ikke ekspert i at analysere Dylan, men det er efter min mening det helt rigtige valg.«

»Hvorfor det lige blev i år, ved jeg ikke. Man vil altid gerne sige, at nu skal det være en kvinde, og nu skal det være en amerikaner, men sådan fungerer det jo overhovedet ikke. Akademiet tager suverænt stilling til, hvem der fortjener det, og der går mange år fra de begynder at overveje et navn. Der er ingen shortlist, i hvert fald ikke officielt. Det er navne, som de drøfter og drøfter og bliver ved at drøfte i årevis, mens de indsamler ekspertise fra folk, der ved noget. Derfor kan der godt gå mange år, men det er efter uhyre moden overvejelse.«

»Bob Dylans poesi kan stå alene som poesi, samtidig med at den tilføjer noget nyt. Det kan både synges og læses og er uløseligt knyttet til musikken. Men man skal ikke tage fejl, det er stor poesi.«

’Han tager afsæt i litteraturen og næres ved den i hans besyngelse af det at være menneske’

Bjarke Svendsen, daglig og kunstnerisk leder af Jazzhouse, leder af spillestedet Global og Dylan-fan

Yndlings Bob Dylan-tekst: »’Not Dark Yet’ fra albummet Time Out of Mind, hvor Bob Dylan konfronterer sig selv og derigennem også andre med at ældes og være tættere på døden.«

»Jeg kan ikke vurdere om det i strengt litterær forstand er fortjent, at han modtager nobelprisen, men jeg har et forhold til hans tekstunivers, som er personligt og indgående. Det, jeg holder af, er hans evne til at besynge det at være menneske i bred forstand. Han tager sin alder på sig og synger ungt og oprevet, da han er ung og oprevet, og senere måske – man ved aldrig helt med ham – forkaster han det politiske til fordel for et kristent budskab, og skriver sange som ’every grain of sand’ og bliver et troende menneske.«

»På sine ældre dage tager han det fuldstændig på sig at være en ældre mand, hvilket er flot i en ungdomshigende kultur, som den vi lever i. Han laver nu prædødssange, som for eksempel ’Not Dark Yet’, hvor han konfronterer sig selv og derigennem også andre med at ældes og være tættere på døden. På den måde synger han os jo igennem livet.«

»I hans tekster kan man fornemme, at han selv er et belæst menneske. Det er et meget litterært referencetungt tekstunivers, han opererer i, så han tager afsæt i litteraturen og næres ved den i hans besyngelse af det at være menneske. Det er måske også noget af det, man har lagt vægt på fra akademiets side, at ud over at hans tekster i sig selv besidder en litterær kvalitet, så flyder der også en litterær åre i dem.«

»Hans sangtekster fortjener og har fået stor anerkendelse, og om det er noget, der kan løftes op til at have de litterære kvaliteter, der kræves for at få nobelprisen, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men isoleret set, som tekstforfatter placerer han sig i en liga, hvor kun få spiller. Akademiet får jo også ofte skudt i skoene, at de deler priser ud til forfattere, folk ikke ved, hvem er, og som på den måde ikke har den store virkningshistorie – ud over inden for en forholdsvis snæver litterær kreds – men her gives prisen til en person, hvis ord har haft en enorm virkningshistorie.«

'Han taler for os og sætter lyd på os'

Klaus Høeck, Dylaninspireret forfatter til blandt andre bøgerne Dylan Forever og Legacy

Yndlings Bob Dylan-tekst: Det hele. »Jeg har læst det hele og hørt det hele. Det har været et lydspor og et ordspor i mit liv.«

»Min reaktion på, at det blev Dylan var: ’Sådan skal det være’. Det var på tide, simpelthen. Akademiet stod til at miste credibility, hvis ikke de snart tog sig sammen og gav sådan en som Dylan en pris. Sådan ser jeg det. Manden har digtet, sunget og spillet og været en hel generations lyd og sprog og sat ord på det hele, og det har han været meget ferm og god til, så det er på alle måder all right, at han får den pris.«

»Jeg har skrevet en digtsamling, der hedder Dylan Forever, og det taler næsten for sig selv, hvor stor en inspiration han er for mig. I min seneste digtsamling Legacy har jeg også skrevet en lille suite til ham om, hvor meget han betyder for mig baseret på den koncert, han gav i den fynske landsby.«

Litterært eller ej

»Diskussionen om det er litterært eller ej, er jeg ligeglad med. Han skriver nogle knaldgode digte, som også kan sættes til musik. Alt det der litterære gøgl, det ved jeg ikke noget om. Han er bare en god digter og en god musiker, og det opdager man, hvis man læser hans digte.«

»Det særlige ved Bob Dylan er hans nutidighed. At han udtrykker vores generationers stemme. Han fornyer poesien i nye retninger, ud over det vi sædvanligvis kalder det litterære. Han taler for os og sætter lyd på os.«

»Akademiet skal kunne rumme det hele, og selvfølgelig også alt det, de plejer, men de skal også kunne bevæge sig ud over det sædvanlige. Ellers mister de street credibility, om man så må sige, så det er godt, at de har taget sig sammen og taget det med ind i deres bedømmelse. Man har en tendens til at overse sangskriveres digtning. Danske C.V. Jørgensen, for eksempel, er en fremragende digter eller tag Skousen og Ingemann.«

Læs også: Med guitaren som skrivemaskine