Læsetid: 7 min.

’Jeg vil til enhver tid omfavne skurken’

Mads Mikkelsen spiller hovedskurken Kaecilius i den nye Marvel-film, ’Doctor Strange’, der har dansk premiere fredag. Og det er ikke hans eneste mindeværdige skurkerolle i amerikansk film og tv. Information har talt med den danske skuespiller om at spille skurkeroller og samtidig bedt ham om at fortælle lidt mere om Kaecilius, Hannibal Lecter i ’Hannibal’ og Le Chiffre i ’Casino Royale’
Mads Mikkelsen spiller troldmanden Kaecilius, der jagter det evige liv i Marvels nye superheltefilm, ’Doctor Strange’. Foto: Marvel/Disney

Mads Mikkelsen spiller troldmanden Kaecilius, der jagter det evige liv i Marvels nye superheltefilm, ’Doctor Strange’. Foto: Marvel/Disney

27. oktober 2016

»Jeg synes nu også, at jeg har et helteansigt. Det må jeg sige, Christian. Et rigtig helteansigt.«

Mads Mikkelsen ser på mig med et skævt smil. Vi sidder over for hinanden i solen på Hotel d’Angleterres balkon og taler om de tre internationale skurkeroller, som har gjort den danske skuespiller kendt over det meste af verden – Le Chiffre i James Bond-filmen Casino Royale, seriemorder-kannibalen Hannibal Lecter i tv-serien Hannibal og fra i dag også troldmanden Kaecilius i Marvel-filmen Doctor Strange. Og jeg har lige dristet mig til at sige, at han har et markant ansigt, der netop gør sig godt til skurkeroller.

»Men det kan jeg ikke få gennemtrumfet derovre på den anden side af søen. De synes, jeg har et skurkeansigt. Der er forskellige idealer rundt om i verden. Det oplever man lige pludselig. Blandt andet kan jeg huske, at Japan ikke ville have En kort, en lang (komedie fra 2001, red.), fordi hovedrolleindehaveren simpelthen var for grim. Det var mig. Og Ekstra Bladet havde lige kåret mig til årets babe. Udseende rejser på forskellige måder. Troels Lyby (Mads Mikkelsens medspiller i filmen, red.) var færdig af grin over det. Han syntes, at det var det sjoveste i verden.«

Det er ikke usædvanligt, at europæiske skuespillere, der forsøger sig i USA, netop bliver tilbudt skurkeroller – og oplever en vis typecasting – primært pga. deres accent. Men det har Mikkelsen intet imod.

»Hvis alternativet er, at jeg ikke laver noget i USA, så vil jeg til enhver tid omfavne skurken. Jeg har også fået tilbudt en masse andre ting, som ikke har været skurkeroller, og noget af det har jeg ikke kunnet, andet har jeg ikke syntes var godt. Men nu er de tre skurke, man virkelig kan huske, jeg har spillet, også meget forskellige som personer og eksisterer i hvert sit univers – Bond er mere realistisk end den intellektuelle kunstverden, som Hannibal foregår i, og Doctor Strange er en superheltefilm. Og derfor er jeg ikke rystende nervøs for at blive typecastet. Men du har sikkert ret i, at det har med accenten at gøre. På et tidspunkt skulle alle briter spille skurk, fordi den britiske accent bare var så ond, så ond, og nu er det så tildels skandinaverne,« siger Mikkelsen, velsagtens med henvisning til Ulrich Thomsen, der spillede skurk i tv-serien Banshee, og Nikolaj Coster-Waldau, der har en skurkerolle i Game of Thrones. Fælles for de to roller – og for Mikkelsens Hannibal – er dog, at de takket være de lange dramaseriers mange muligheder for karakterudvikling er mere nuancerede og facetterede end langt de fleste filmskurke.

Jeg har bedt Mads Mikkelsen fortælle lidt mere om sine tre store skurkeroller – hvordan de adskiller sig, og hvordan de ligner hinanden.

Kaecilius

Kaecilius i Doctor Strange er en frafalden troldmand, der drømmer om evigt liv og derfor tjener Dormammu, et væsen, som holder til i Mørkets Dimension. Det er op til Doctor Strange (Benedict Cumberbatch) og dennes læremester, The Ancient One (Tilda Swinton), at stoppe ham.

»Kaecilius er i og for sig ikke så forskellig fra dig og mig. Selvfølgelig er det peppet op – det er jo en Marvel-verden, og han får sig nogle helt særlige, fysiske træk, jo tættere han kommer på det, han tilbeder – men hans mission er hæderfuld. Han tilbeder noget, han ikke er helt klar over, hvad er endnu, men han er også godt klar over, at der ligger en stor præmie og venter på ham. Og præmien hedder et evigt liv uden smerter og lidelser, ikke bare for sig selv, men for menneskeheden. Det er da et sindssygt flot mål. På vejen derhen er han jo bare i krig, og så er der nogen, som dør. I enhver krig står der en general på hver side og mener, at de har ret. Kaecilius mener, at han har hundrede procent ret. Oven i det kommer, at han er en skuffet, skuffet mand. Han har haft med en mentor at gøre, The Ancient One, som han mener, ikke kan leve op til det, hun selv prædiker. Det kan han ikke tage, og det giver mening, synes jeg.«

»Hvad han har været ude for i sin fortid, får man ikke at vide – vi har selvfølgelig talt om det under optagelsern – men han er ikke helet endnu, og han er stadigvæk et meget vredt og såret menneske. Vi havde flere scener, som udbyggede ham som figur, men filmen varer to timer, og så har de selvfølgelig lagt vægten et andet sted. Men jeg synes absolut, at man forstår, at der er en grund til, at han gør, som han gør. Han er ikke bare en tosse, der vil spise børn. Han vil gerne have Strange over på sin side, og han forsøger at overtale ham. På mange måder skal skurken jo være et spejlbillede af helten. Strange skal kunne genkende sig selv i Kaecilius, specielt, da jeg holder mit foredrag for ham, mit guruforedrag. Det er meget passioneret, og min figur giver sig hen. Det er så smukt, at han helt får tårer i øjnene. Det er en mand, der tror på, hvad han siger, og det kan Strange se, og han skal vælge.«

Hannibal Lecter

I tre intense sæsoner af tv-serien Hannibal spiller Mads Mikkelsen psykiateren og kannibalen Hannibal Lecter, kendt fra Thomas Harris’ bøger og Jonathan Demmes Ondskabens øjne. Serien handler ikke mindst om det dødbringende, psykologiske spil mellem Hannibal og FBI-agenten Will Graham (Hugh Dancy, to meget forskellige og alligevel forbundne mænd.

»Hannibal er på mange måder er en pragmatiker. Hans forhold til Gud er exceptionelt interessant, fordi han morer sig med at prøve at konkurrere lidt med Gud for at se, hvornår Gud reagerer. Han er et menneske, som synes, at livet skal leves fuldt ud. Hvert sekund, alt, man spiser, læser og hører af musik og omgiver sig med af mennesker – det skal altsammen være det skønneste og smukkeste. Ellers har han ikke tid til det. Samtidig synes han også, at det er fantastisk at ødelægge det smukke. Jeg kalder ham den faldne engel. Han ser verden på hovedet. Livet er smukkest, lige når det befinder sig på kanten af døden. Han er ikke grusom, og det interesserer ham ikke at være sadist. Han er fuldstændig uden skam, men har en smule forfængelighed, som kan give ham følelser for andre mennesker. Og det er fint, men nogle gange må han så vurdere, om han skal skaffe sig af med de selvsamme mennesker. Alt handler om ham. Han har kun et vist stykke tid på jorden, og det skal udnyttes fuldt ud.«

»Alt det, man i en film skal nå at vise på to timer, kan vi i Hannibal gøre på 36 timer, og det er selvfølgelig en helt anden proces. Vi kan trække det ud. Der er en risiko for, at det bliver røvkedeligt, men så længe vi har noget, der bevæger sig fremad, og man ser en udvikling, er det fedt for os skuespillere, at vi ikke i hver eneste scene behøver at lave slubrelyde, så folk forstår, at vi er onde. Der er plads til en masse private øjeblikke i Hannibal, hvor man ser, hvad der er inde i mennesket. Det er en kæmpe fordel. Dertil kommer, at rollen som Hannibal er en hovedrolle. Jeg spiller ikke en hovedrolle Doctor Strange, så den slags karakterarbejde er der ikke tid til. Det er et helt andet dyr. Jeg har meget svært ved at forestille mig, at man kunne lave en film ud af det, vi havde gang i i Hannibal. Det ville være svært at presse det ind på to timer.«

Le Chiffre

Le Chiffre er en markant skurk – han græder blod – i en virkelig vellykket James Bond-film, Casino Royale. Især scenen, hvor han torturerer en nøgen Bond med enden af et meget tykt reb, har sat sig fast i hukommelsen.

»Le Chiffre er den mest banale af de tre skurke. Han er ikke et filosofisk menneske. Han er en forretningsmand, der tjener gode penge på en forbryderisk måde. Men så tager han en forkert beslutning og skal rydde op, og som så mange andre forbrydere har han ikke de store moralske kvaler med måden, det bliver gjort på. Han er et matematisk geni og knaldgod til poker – men åbenbart ikke god nok til at slå Bond – men hans liv er mest karakteriseret ved, at han er en businessman. Han har ikke så mange lag i sig.«

»Men der er nogle ikoniske scener i Casino Royale. Hele Bond-universet er ikonisk, og på mange måder repræsenterer Le Chiffre al den elegance, der skal være i en forbryder. Han er et tosset menneske, som ikke er grotesk, og på den måde spejler han James Bond. Og så har han lige det røde øje, bygkornet, som vi kalder det.«

Doctor Strange kan ses i de fleste danske biografer fra i morgen, fredag den 28. oktober

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Heidi Larsen
Heidi Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu