Baggrund
Læsetid: 4 min.

Ensomhed og afsavn på landet i Kina

Ny bog giver et socialrealistisk portræt af livet i en af Kinas mange halvtomme landsbyer. Den fortæller om forandringens vinde fra et af de glemte steder, hvor migrationen fra land til by mærkes som affolkning frem for vækst
Kultur
7. oktober 2016
Foto fra bogen ’Reportage fra landsbyen Yabian: Forandringens vinde i Kinas landområder’.

Foto fra bogen ’Reportage fra landsbyen Yabian: Forandringens vinde i Kinas landområder’.

Yan Haijun er formet af jorden i Yabian i den nordvestlige Gansu-provins. I kejsertidens Kina var handlen på Silkevejen gunstig for området, men i dag er Gansu en af Kinas fattigste provinser.

Yan Haijun er vokset op i skyggen af Kinas urbanisering. Han har set, hvordan befolkningssammensætningen i landsbyen har ændret sig i takt med, at voksne mænd og kvinder er flyttet til Kinas storbyer for at arbejde.

De har efterladt deres børn og gamle og forsørger dem med de penge, de tjener på fabrikker, på markeder og i serviceindustrien.

I Yabian er der ikke længere nogen, der sulter, men migrationen har suget noget af marven ud af landsbyen. Det gik op for Yan Haijun, da han i 2008 rejste tilbage til sin hjemstavn i forbindelse med Kinas festival for rengøring af gravstederne Qing Ming Jie.

Selvom ingen savnede noget materielt, var alle familier i landsbyen fragmenterede. Det fik ham til at begynde arbejdet med bogen Reportage fra landsbyen Yabian: Forandringens vinde i Kinas landområder.

Løsplateauet i Gansu-provinsen er goldt. Her er ingen træer og beplantning, og om vinteren fejer blæsten støvet ind over landsbyerne. Floden ved Yabian begyndte at tørre ud i løbet af halvfemserne og vidner om, at tørken i Gansu-provinsen er et vedvarende problem. Men det er ikke områdets økologi, Yan Haijun fokuserer på, det er menneskene. Deres liv, deres ensomhed, deres afsavn.

Genopbygning af landområderne

Yan Haijun er født i 1982 og er tv-redaktør ved den lokale tv-station Tianshui i Gansu. Hans reportage fra Yabian er hverken det eneste eller mest revolutionerende, der er skrevet om Kinas landsområder. Alligevel er bogen blevet omtalt af flere af de største kinesiske medier fra partiavisen China News og nyhedsbureauet Xinhua til kommercielle internetmedier.

Det skyldes blandt andet, at den unge skribent fik en anbefaling fra bl.a. forskeren He Xuefeng, der er leder af China Rural Governance Research Center ved Huadong University of Science and Technology i Wuhan.

Han er kendt for sit engagement i den kinesiske bevægelse for genopbygning af landområderne fra 1990’erne og frem. En indflydelsesrig bevægelse, der inspireret af kinesiske reformtænkere fra 1920’erne og 1930’erne satte bæredygtig udvikling i Kinas landområder på dagsordenen.

Omtalen af bogen har især fokuseret på Yan Haijuns personlige tilhørsforhold til Yabian. Han er ikke bare en udefrakommende journalist, der har tilstræbt sig at fortælle disse menneskers historie, men en insider, der med sin professionelle baggrund som journalist både er loyal over for de mennesker, han fortæller om, og kan give læseren et unikt indblik i deres livsvilkår. Det skriver bl.a. den kinesiske debattør Liang Hong.

Også andre har fremhævet væsentligheden af at forstå de mennesker, der lever på samfundets bund. Det ligger i tråd med en politisk kampagne iværksat af Kinas Propaganda Ministerium i 2011 i Kinas statsejede medier, der har opfordret journalister til at søge til samfundets rod og fortælle almindelige menneskers historier på en ny måde.

Under sloganet: »Tag til samfundets rod, skift arbejdsstil, skift skrivestil« lægger kampagnen vægt på, at der ikke må være for stor afstand mellem medier og befolkning.

I løbet af 1990’erne blev problemerne i Kinas landområder et emne, forskere, intellektuelle og journalister forholdt sig til. Og der var politisk vilje til at diskutere det, der populært blev kaldt de »tre landproblemer«: landbefolkningen, landsbysamfundet og landbruget.

I sin anbefaling af bogen skriver den anerkendte forsker i politisk økonomi Wang Xiaoqiang: »Alle medlemmer af kommunistpartiet sværger deres troskab ved flaget med hammer og sejl. Vi skal holde øje med landområderne, fordi det er her, de fleste mennesker bor.«

Nostalgi

Efter opløsningen af folkekommunerne i landområderne i 1980’erne skulle landbefolkningen overleve på markedets præmisser. De fik mulighed for at sælge deres produkter eller rejse afsted for at søge arbejde, men de strukturer, der havde dannet rammen om deres liv, blev nedbrudt.

Yan Haijun peger på et kollektivt tab af troen på landområderne. Det er blevet uattraktive steder, som folk vender ryggen til i jagten på lykke og rigdom.

Og man sporer en blanding af nostalgi og håbet om forandring for landsbyen:

»I byen savner man landsbyen og håber på at komme hjem. Men når man kommer hjem til landsbyen, så føler man sig helt fortabt over landsbyens goldhed,« udtaler Yan Haijun i et interview med det kinesiske litteraturmagasin The Paper.

For mange i Kinas landsbyer er migration til storbyen blevet den eneste vej fremad. Urbaniseringen og opløsningen af landsbyfællesskabet, som det har været, er en uundgåelig udvikling, mener Yan Haijun, men udtrykker håb om, at Kina vil løfte foden lidt fra speederen.

Selvom udvikling er nødvendig og tiltrængt i Kinas landområder, skal det ske i respekt for de mennesker, der bor der, for deres historie og traditioner, skriver Yan Haijun.

Yan Haijun: Reportage fra landsbyen Yabian: Forandringens vinde i Kinas landområder, Peking University Press, August 2015.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her