Læsetid: 4 min.

Flygtningekrisens enorme samfundspotentiale

Tyskland skal integrere flere end en million nye flygtninge. Hvordan denne kæmpeopgave skal løftes, har to professorer i politik og litteratur Herfried og Marina Münkler skrevet en kontroversiel bog om
Migranter venter på at blive transporteret til et offentligt kontor for sundhed- og velfærd (LaGeSo) i Berlin for at lade sig registrere.

Migranter venter på at blive transporteret til et offentligt kontor for sundhed- og velfærd (LaGeSo) i Berlin for at lade sig registrere.

Markus Schreiber

7. oktober 2016

Tyskland påtog sig for knapt et år siden et ansvar på Europas vegne, da titusinder af flygtninge dagligt fik lov at krydse grænsen. En bølge af humanitær entusiasme gav de åbne grænser en usædvanlig medvind.

Siden vendte vinden mod kansler Angela Merkel, der forsvarede sig med ordene: »Jeg må ærligt talt sige, at hvis vi i en nødsituation ikke kan vise os fra vores venlige side, er dette ikke mit land.«

Et halv år senere lukkede Makedonien Balkanruten, men menneskesmuglere hjælper stadig hundredetusinder mod Tyskland. Landet har nu over 1,1 million relativt nyankomne flygtninge, hvoraf halvdelen sidder fast i asylbureaukratiet.

Mens det fremadstormende højreparti Alternative für Deutschland hamrer på de nationale trommer, skændes de borgerlige partier CDU og bayerske CSU indbyrdes så højlydt, at kansler Merkel er begyndt at udvise en vis fortrydelse over, hvor lidt forberedt landet har været til at byde så mange velkommen.

Kan Tyskland overhovedet klare opgaven? Det spørger mange tyskere sig selv om. Men hvordan udfordrer de over én million flygtninge de nationale følelser i et land, der siden Anden Verdenskrig kraftigt har underspillet nationens betydning?

Midt i denne tømmermandsvirkelighed, hvor flygtningedebat og de politiske svar er blevet selve hovedtemaet i tysk politik, har ægteparret Herfried og Marina Münkler skrevet en ny bog, Die neuen Deutschen, der ligger som nummer tre på bestsellerlisten for fagbøger, og som har fået anmeldere og debattører til enten at rose den i høje toner, eller fnysende at afvise de 11 teser, som forfatterne opstiller.

Ægteparret Herfried og Marina Münkler, der er professorer i henholdsvis politik i Berlin og litteratur i Dresden, lægger ud med en kritik af, at Tyskland frem til september 2015 helst så den anden vej, mens flygtningekrisen udspillede sig i Middelhavet.

»Forpligtelsen til at hjælpe flygtningene, ofrene for grusomheder, er desto større, jo mindre man gør for på forhånd at stoppe grusomhederne,« skriver forfatterne og stikker fingeren i det åbne sår, som Syrien-konflikten har blotlagt: Vestens hjælpeløshed over for en krig, som stadig flere lande deltager i, og som producerer stadig flere flygtninge.

Forfatterne problematiserer ikke nødvendigheden af at engagere sig i deres skæbne, men går skridtet videre og fokuserer på samspillet mellem flygtningene, arbejdsmarkedet og velfærdsstaten.

Her kommer de historiske argumenter på banen om, at indvandring til næsten alle tider har været en udviklingsmotor, og senest har vandringen fra øst til vest og fra land til by også underbygget tendensen inden for de tyske grænser.

For slet ikke at tale om de 12-14 millioner tyskere, der efter Anden Verdenskrig flygtede fra det Østpreussen, der ikke findes længere (men blev opløst i Polen og Sovjet – Kaliningrad, Slesien, Pommern), men også fra de slaviske lande, hvor det at være tysk blev en forbandelse. Flugt er snarere norm end undtagelsen i den tyske historie, og grænser er til for at blive krydset.

Selv om åbne grænser ikke skal være et ideal, skal åbenheden over de ankomne være det, slår forfatterne fast. Helligt er alene det at bekende sig til den tyske grundlov, mens man ikke kan stille krav om at være tysk på en bestemt måde, mener de og advarer mod assimilisationstrangen, der lurer under overfladen.

Anmelder Andreas Zielcke i Süddeutsche Zeitung anerkender netop dette udgangspunkt, men mener alligevel, at disse ideer bliver for vage og ukonkrete i Münkler-parrets bog.

For hvad med den anden part? Også asylansøgerne bør af egen drift deltage aktivt i samfundet. Hvis ikke begge parter for alvor lægger sig i selen, så kan integrationen til enhver tid løbe ud i sandet, lyder det fra Andreas Zielcke.

Moralsk-etiske fordringer

Kritisk er også Georg Paul Hefty i Frankfurter Allgemeine Zeitung. Han skriver, at fordi forfatterne ikke bekender sig til en majoritetskultur, hverken i en tysk eller europæisk aftapning, »virker integrationen som et maratonløb, hvor det er ligegyldigt, hvor man til slut ankommer«.

Integration bør være mere end et job og en opholdstilladelse, men bør også sigte mod at gøre flygtningene til del af et værdifællesskab.At forfatterne sidst i bogen skriver om fem punkter, der bør definere det at være tysker, er velgørende, skriver Hefty, men det kommer for sent, og dermed virker bogen lidt for hurtigt skrevet.

Münkler-parrets fem tyskhedsparametre er »evnen til at kunne sørge for sig selv«, ønsket om at yde inden for rammerne af samfundet, at holde udøvelsen af religionen som en del af privatssfæren, frit at kunne vælge måden at leve på, samt frit at kunne vælge sin partner.

De punkter opstiller de som markør for den integration, som ikke kun flygtninge, men også de øvrige indvandrere bør have som ledetråde. Herfried og Marina Münkler ser deres bogprojekt som del af en større samfundsdiskussion.

»Vi har forsøgt at forfølge spørgsmålene om, hvem vi er, hvem vi gerne vil være, hvem vi kan være. Og Immanuel Kant ville måske have tilføjet, hvem vi skal være, ud af et etisk selvoverbevisningsprojekt. Så langt tør vi ikke gå, men dette her handler ikke kun om flygtningene,« siger Herfried Münkler. Han mener, at det handler om tyskernes selvforståelse.

»Hver generation har brug for, at samfundene stiller sig de grundlæggede spørgsmål. Sådan var det med 68’erne, det samme oplevede vi med genforeningen, og nu skal vi igen redefinere rammerne for vores land. Flygtningene er kun en anledning, projektet er meget større, og det er det, vi har forsøgt at indfange med vores bog.«

Herfried Münkler/Marina Münkler: ‘Die neuen Deutschen - Ein Land vor seiner Zukunft’. Rowohlt Berlin Verlag, 2016. 336 sider, 19,95 €.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu