Læsetid: 6 min.

Der er forskel på Panama Papers og Se og Hør-historier uden ’samfundsmæssig relevans’

Det er ikke ualmindeligt for journalister at bruge hemmelige kilder som i Se og Hør-sagen. Det skete også under Watergate og Panama Papers. Men det er en ualmindelig metode til at lave historier uden nogen ’som helst samfundsmæssig relevans’, siger ekspert
Det var Ken B. Rasmussen, der i 2014 med bogen ’Livet, det forbandede’, fik Se og Hør-sagen til at rulle.

Det var Ken B. Rasmussen, der i 2014 med bogen ’Livet, det forbandede’, fik Se og Hør-sagen til at rulle.

Joachim Adrian

10. oktober 2016

Se og Hør oktober 2008, forsiden: ’Kasper efter Kamillas død’.

Kasper Bech Holten kigger på skærmen. Den tidligere operachef på Det Kongelige Teater sidder ved et lille bord midt i retslokale F4 i retten i Glostrup med to lange rækker af borde på hver side, bag den ene sidder tre mænd fra anklagemyndigheden og bag den anden de tidligere ansatte på ugebladet Se og Hør. På bordet foran ham står en stabel hvide plastikkrus. Der er stille i retten.

Anklageren scroller ned over forsiden. Der er et billede af Kasper Bech Holten og hans kæreste på ferie i Italien.

’Vi fandt dem,’ står der over billedet.

Anklageren kigger på Kasper Bech Holten.

»Tænkte I over, hvordan Se og Hør havde fundet jer?«

Kasper Bech Holten nikker.

»Vi brugte selvfølgelig rigtig meget tid på det. Det kunne jo kun være de to – min mor og min sekretær – og det kunne jeg ikke forestille mig. Jeg havde alle mulige fantasier, men jeg havde faktisk ikke fantasi til at forestille mig, hvad der var sket.«

Fem meter fra ham sidder Henrik Qvortrup og kigger ned i sin iPad. Ken Bjørnskov Rasmussen sidder og tegner firkanter med blå kuglepen på et gult stykke papir.

I sidste uge var Kasper Bech Holten indkaldt som vidne i sagen mod de tidligere ansatte på ugebladet Se og Hør. Han er en af de i alt 135 offentligt kendte personer, som ifølge anklagemyndigheden er blevet overvåget i perioden fra 2008 til 2012, og nu var han mødt op for at fortælle, hvordan det var at blive overvåget af den hemmelige kilde i NETS.

Tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup forklarede under sin afhøring to uger tidligere, at det ikke er ualmindeligt for journalister at bruge hemmelige kilder, og at mange har gjort det før Se og Hør.

»Det er dagligdag på danske medier, at man får nogle oplysninger fra kilder, uden at man lavpraktisk går ind på, hvordan de oplysninger er kommet for en dag,« sagde han i retten ifølge BT.

Det er ikke forkert. Det skete i 1972, da journalister fra Washington Post afdækkede Watergate-skandalen. I 2013, da journalister fra blandt andet The Guardian afdækkede NSA’s ulovlige aflytninger, og i 2016, da en anomym kilde lækkede oplysninger om skattespekulation fra et advokatfirma i Panama.

Men det er »jo en hel anden situation«, når Se og Hør bruger hemmelige kilder til at lave historien om Kasper Bech Holten eller andre lignende historier, siger medieforsker ved RUC Michael Bruun Andersen.

»Der bliver ganske vist i begge tilfælde stillet nogle oplysninger til rådighed for journalisterne, men med afsløringerne fra Panama er der en helt åbenbar samfundsmæssig interesse. I Se og Hørs tilfælde bruger man de hemmelige oplysninger i nyfigenhedens interesse. Det har jo ingen som helst samfundsmæssig relevans.«

Anklageren i retslokale F4 scroller videre, væk over forsiden og over til siderne inde i bladet.

Se og Hør oktober 2008
Side 10 og 11

Endelig alene: Kasper Bech Holten og kæresten i Italien’
Foto af Kasper Bech Holten og hans kæreste på en café taget fra afstand med telelinse

Historien om Kasper Bech Holten fylder fire sider i alt. Og det er bare en af en række artikler, som anklagemyndigheden samme dag fremlægger og mener er blevet helt eller delvist til på baggrund af oplysninger fra den hemmelige kilde i NETS.

Det er bl.a. en historie om musikeren Remees ferie (»Remee fyrer den af«), en historie om prinsesse Maries graviditet (»Nu kan det ses: Marie strutter«) og en om grevinde Alexandras tur til et oceanarium i Hirtshals (»Spiste endnu en frokost på Ruths Hotel«).

Kun nogle af de overvågede bliver afhørt, blandt andre studievært Line Baun Danielsen, politiker Morten Helveg og altså Kasper Bech Holten.

Anklageren beder Kasper Bech Holten fortælle historien fra starten. Holten forklarer, at hans tidligere kone, skuespiller og studievært Kamilla Bech Holten, i september 2008 var død af kræft, og at formiddagsaviserne BT og Ekstra Bladet og ugeblade som Se og Hør i ugerne efter havde kontaktet ham. De havde også journalister i kirken, da hun skulle begraves.

»Det var det, der gjorde, at vi ville væk fra Danmark, ikke mindst efter begravelsen,« fortæller Kasper Bech Holten i retten.

»Der sad jo folk inde i kirken og skrev om, hvornår jeg græd, og hvornår jeg tog min fars hånd. Det var grænseoverskridende.«

Kasper Bech Holten fortalte kun to personer om rejsen til Sorrento i Italien: Sin mor og privatsekretæren.

»Det var bevidst?,« spørger anklageren.

»Ja, hele formålet var at tage væk.«

Ifølge medieforsker Michael Bruun Andersen blander Henrik Qvortrup politisk journalistik og sladderjournalistik sammen, når han i retten siger, at brugen af hemmelige kilder på Se og Hør kan sammenlignes med brugen af den type af kilder i andre sammenhænge.

»Qvortrup kommer fra politisk journalistik, og det er helt åbenbart, at når man arbejder på for eksempel Christiansborg, så kan man ikke lave sit arbejde uden at bruge anonyme kilder,« siger han.

»Men pointen er, at hvor politik pr. definition er af almen interesse, så er sladderjournalistik pr. definition det modsatte. Derudover mener jeg, at der er stor forskel på at bruge anonyme kilder, som har fremskaffet informationer ulovligt, og så at opfordre eller tilskynde til, for eksempel gennem betaling, at en kilde fremskaffer informationer på ulovlig vis. I et sådant tilfælde kan den samfundsmæssige interesse næppe overrule ulovlighederne. Deep Throat blev jo heller ikke betalt af Washington Post – han ville fortælle væsentlige ting og forblive anonym,« siger Michael Bruun Andersen og tilføjer, at det i sidste indstans er op til domstolen at afgøre, hvad der er op og ned i sagen. 

Et andet argument for at sidestille Se og Hørs journalistik med den politiske journalistik er, at den på samme måde er en arena for den offentlige samtale: Hvor journalistikken på Christiansborg er arena for vores politiske samtale, så er sladderjournalistikken arena for den moralske.

»Tja ... uha, det synes jeg, er lidt vanskeligt at se,« siger Michael Bruun Andersen.

»Men her bliver man nødt til at fastholde en forståelse af begrebet ’offentlig interesse’. Hvad er læserne personligt interesseret i at læse? Hvad har betydning for os alle sammen som samfund? Det er to helt forskellige ting. At bruge publikums interesse som definition på samfundsmæssig interesse er et forsøg på at underløbe den distinktion, som vi har i både lovgivning og i de presseetiske regler, og den distinktion er helt afgørende for at kunne opretholde adskillelsen af det private og offentlige, som er helt grundlæggende, og som vi har arvet fra 1700-tallet.«

Artikler

Artikler fremlagt af anklagemyndigheden på 10. retsmøde. De blev fremlagt sammen med tekstbeskeder med oplysninger om personerne i artiklernes kreditkortbrugsendt mellem den hemmelige kilde i NETS og journalister på Se og Hør.

  • Kasper efter Kamillas død, oktober 2008.
  • Fru Bagger på luksustur, januar 2009.
  • Jetsetkongen:Remee fyrer den af, januar 2009.
  • Vores gemmested:Marie og Joachims private sneparadis, februar 2009.
  • Nu kan det ses: Marie strutter og Shoppede ventetøj i Geneve, februar 2009.
  • Casper og Iben på påskeferie i Cannes, april 2009.
  • Artikel om grevinde Alexandra og hendes mand Martins tur til oceanariet i Hirtshals, hvor det af artiklen blandt andet fremgår, at parret »spiste endnu en frokost på Ruths Hotel«, maj 2009.
  • Michala Kjærs sommer: Vild luksusferie, juli 2009.

Kasper Bech Holten forklarer i retten, at han først så historien på i Se og Hør, da han kom hjem til Danmark.

Se og Hør oktober 2008
Side 12 og 13

Overskrift: »Hånd i Hånd: Kasper og Signe nød freden«
Foto af Kasper Bech Holten og hans kæreste på en café

»Var du i kontakt med Se og Hør inden?« spurgte anklageren.

Anklageren kigger på Kasper Bech Holten.

»Jeg havde tidligere talt med Qvortrup.«

»Men er der nogen fra Se og Hør, der har kontaktet dig, inden artiklen bliver trykt?«

»Nej.«

Kasper Bech Holten havde talt med Henrik Qvortrup og spurgt, om Se og Hør kunne skrive mindre om hans kones død.

»Det havde han forståelse for,« sagde Kasper Bech Holten i retten.

»Men han kunne ikke love noget. Han var nødt til varetage bladets interesser.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra tidligere chefredaktør på Se og Hør Henrik Qvortrup.

Serie

Se og Hør-sagen

En tidligere ansat hos IBM er tiltalt for at have overtrådt den såkaldte hackerparagraf ved uberettiget at have skaffet sig adgang til oplysninger om kendte danskeres kreditkorttransaktioner.

Fem tidligere ansatte på Se og Hør er tiltalt for at have medvirket.

Strafferammen er seks år fængsel.

De første fire af i alt 20 retsmøder af afholdt og blandt andre Henrik Qvortrup afhørt.

Retten forventes af afsige sin dom 24. november.

Seneste artikler

  • Pressen har problemer. Men det er ikke med hemmelige kilder

    25. november 2016
    Hvis politikerne går ind til forhandlinger i den tro, at kreditkortkilder er et problem i hele branchen, eller hvis danskerne tænder for fjernsynet i den tro, at Se og Hørs problem er hele branchens, så har vi hverken forstået Se og Hørs problemer eller resten af branchens
  • Regeringen varsler hård kurs over for medier efter Se og Hør-sagen

    25. november 2016
    Efter dommen i Se og Hør-sagen gentager regeringen sit varsel om en »markant hårdere kurs« over for mediers æreskrænkelser og krænkelser af privatlivets fred. Men dommen er relativt hård allerede, siger ekspert
  • Subkulturen Se og Hør

    21. september 2016
    Retssagen mod tidligere ansatte på ugebladet Se og Hør giver uge for uge et indblik i, hvad der skete på Se og Hør. Men der mangler stadig svar på et af de centrale spørgsmål: Hvad fik en gruppe af velbetalte og veluddannede journalister og redaktører til at bryde deres egen etik og måske straffeloven?
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Slettet Bruger
  • Ejvind Larsen
Slettet Bruger og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er ret vigtigt, at der med denne sag markeres grænser for, hvad man juridisk og moralsk kan (og ikke kan) som journalist og nyhedsmedie m h t at skaffe sig oplysninger ,og hvilke oplysninger , der IKKE er ok.

Man ville vel næppe finde det ok, hvis et medie modtog, købte/bestak eller afpressede sig til oplysninger fra f eks folks hospitalsjournaler , bankkonti , forsikringsforhold, sagsakter fra socialforvaltninger , sagsakter hos folks advokater m v ?

Det bedste ville være, at alle journalister havde et sikkert moralsk/etisk kompas for, hvad der er eller ikke er ok i en given sag - men sådan er det desværre ikke.

Kristian Rikard, David Zennaro, Ejvind Larsen og Niels Johannesen anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

Fy for h.... hvor er det ledt - jeg håber i den grad at dommeren sætter foden ned overfor den slags luskebukseri så det kan mærkes og afskrække fremtidige generationer af sladderjournalister.

Kristian Rikard, David Zennaro og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Når bladene falder

I USA fører Republikanere og Demokrater i disse dageTV-valgkamp til stregen mellem præsidentkandidaterne Donald Trump og Hillary Clinton. I Kongeriget Danmark, hvor vi har flere nye partier at vælge imellem for hvert folketingsvalg, der afholdes, går det mere fredeligt for sig. Her fører vi aviskrig mellem mediebrugerne på 'Fjæsbog' og 'Twitter' .... *-*

Peter Sterling

Se og Hør-sagen beviser tydeligt at privatliv er en saga blot, hundrede tusinde har f.eks. adgang til vores sygejournaler.

Fra 2017 genindføres sessionslogningen, men nu med den tilføjelse, at alle de hjemmesider som vi besøger også bliver gemt, EU har forøvrigt dømt sessionslogningen ulovlig, men det rager ministeren en Pind, pris; 1 milliard kroner, og uden sikkerhedsmæssig relevans.

Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig at nogen seriøst tror på at vores oplysninger online er sikre blandt udelukkende anstændige moralske operatører. Formålet med logningen er et politiskt neutralt og passiv befolkning, som tavst lever med nedskæringerne i bunden af samfundet.

Menneskeligt bundfald, men dernede ligger ogsaa, side om side med disse mennesker, journalister, redaktoerer osv, tryksagens kunder. Uden dem, kunderne, "no problem", og bundfaldet, journalisterne osv, kunne stille op i arbejdsloeshedskoen.