Læserbrev
Læsetid: 2 min.

Frækt at være så grim som Houllebecq

Det er sgu frækt at være så grim. Helt ærligt, men det kan man jo ikke sige, man kan i hvert fald slet ikke skrive det og slet ikke i Information
Det er sgu frækt at være så grim. Helt ærligt, men det kan man jo ikke sige, man kan i hvert fald slet ikke skrive det og slet ikke i Information

EFE

Kultur
15. oktober 2016

Men altså Michel Houellebecq ... Ikke mærkeligt, at hans alter ego Michel, hovedpersonen i flere af hans bøger, har svært ved det med damer.

Det mærkelige er så, at jeg læste et interview med forfatteren i Financial Times, hvor intervieweren overrasket fortæller, at der kommer en nydelig og elegant herre hen imod ham, monsieur Houellebecq.

Så lad os antage, at Houllebecq ser rimelig almindelig ud.

I så fald må der jo være en forklaring på, at han spammer den vestlige offentlighed med usympatiske billeder, usympatisk fremtræden og ... usympatiske udtalelser.

Vi må finde den forklaring. Han har ikke store tanker om den vestlige civilisation, det fremgår af hans romaner.

Den vestlige civilisation er udmattet, mangler livskraft, budskabet går igennem alle hans romaner.

På mikroplanet møder vi to mænd: Den sølle mand uden rygrad, som beskrives med en vis medfølelse, og den selvsikre vindertype, som bliver totalt latterliggjort i sin glade selvsikre optimisme.

På samfundsplanet står diverse sektorer for skud: hippierne, New Public Management, kunstner- og forfatterverdenen og sidst, i romanen Underkastelse, de intellektuelle, dem som burde have rygrad, fordi de hviler på hele Oplysningstidens klarsyn og gode værdier.

Men nej, ifølge Houellebecq er der heller ingen hjælp at hente der.

Litteraturens rolle?

Hvad så med pressen, litteraturkritikken? Mig bekendt har de sektorer endnu ikke fået hovedrollen i en roman. Hvorfor?

Måske fordi han vælger at lege med den, spille roller, som gør, at den danser efter hans fløjte og afslører sig selv.

Information udgiver en tale af kongen selv (30. september), hvor han uhæmmet fremhæver sin egen overlegenhed, krydret med nogle litterære referencer, som ingen mors sjæl kan forholde sig til.

Og Christian Johannes Idskov hopper med sit indlæg »Er I også blevet forført af Houllebecqs socialdarwinisme« (Information 8. oktober) på limpinden og udtaler sig om den danske intelligentsia, som ligger på maven for ... Houllebecq, som han i øvrigt tilsyneladende finder fremragende som forfatter.

Det hele kører i ring ... og uden om det væsentlige, den civilisationskritik, som rammer, gør ondt, fordi den rammer os selv.

Altså, vi hopper på et image af en ynkelig og grim franskmand, som han selv nærer, i stedet for at tale om det væsentlige. Litteraturkritikken og de kritiske medier serveret på et fad. Mere kan man vel ikke ønske sig, hvis man er en sortseende civilisationsanalytiker.

Islam og muslimerne spiller en ikke uvæsentlig rolle i Houllebecqs værk. Og han har udtalt sig om den civilisation, som han ikke har meget tilovers for, og ups ... alle diskuterer Houllebecq og islam. Er han nu ikke en værre racist, islamofob?

Men Houellebecqs ærinde er ikke andre civilisationer. De indgår, fordi de er der, men hans storslåede bidrag til Vestens samfundsliv er og bliver hans skildring af denne civilisation. Så lad os tale om den skildring, om hans afdækning af vores sprækker og svagheder.

Hans værk må vel stort set ses som et insisterende wake-up call. Et desperat råb uden bekvemmelige løsningsforslag, bevares, men det har vel aldrig været litteraturens rolle at udsende lovforslag og moralkodeks?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Kongstad Nielsen

Jeg synes nu, Tove Overgaard selv hopper på op til flere limpinde i dette frække indlæg. Ud over det indledende hokuspokus med Houellebecqs udseende, som vi godt kunne have undværet, går Tove Overgaard helt galt af Christian Johannes Idskovs indlæg: »Er I også blevet forført af Houellebecqs socialdarwinisme« (Information 8. oktober). Idskov giver en præcis karakteristik af Houellebecq, der munder ud i, at Houellebecq dyrker menneskets laveste drifter, og at der i hans verden kun findes én form for moralsk overlegenhed, og det er - overlevelse. Idskov kan selvsagt ikke tage en sådan samfundsanalyse seriøst, og han finder på ingen måde, at Houellebecq er nogen stor civilisationskritiker, fordi han mistænker Vestens menneske for stadig at være barbar.

Det kan jeg kun give Idskov så inderlig ret i. Jeg vil endda anse Houellebecq for at være misantrop, en, der nærer had mod eller foragt for andre mennesker eller menneskeheden, Vogt jer for sådanne profeter.

Efter at Idskov har sat Houellebecq grundigt på plads den 8. oktober, slutter han - for give ham og hans næsegruse beundrere lidt medvind til afsked - af med en kompliment: "Men det kan der sagtens komme fremragende litteratur ud af."

Og lige der sker det, at Tove Overgaard sætter sig på limpinden, og skriver om Idskovs forhold til Houellebecq: "som han i øvrigt tilsyneladende finder fremragende som forfatter."
Jah, det er nok lidt overfortolket.

For nu alligevel, at holde fast i Tove Overgaards indledning, som ikke er så dum endda. Nej vel, er det ikke pænt, at kommentere på folks udseende, hverken her eller hisset. Men hvis man nu er skønlitterær forfatter, så går det lidt nemmere. Her kan man finde de mest horrible skildringer af folks næser, onde øjne, armsved, hængemaver og -kæber osv. Sætninger som fx ondskaben lyste ud af ham, hun bar sin nedrighed i ansigtet. Eller hvad med "alle de rynker du har i panden, viser hvor indebrændt du er". Eller "du ligner, det du er: en sur kælling".
Hvis jeg nu tog mig den frihed, at sætte politikernavne på de her få eksempler, så skulle jeg snart få redaktøren på nakken, og så ville mit indlæg blive fjernet.
Nå, Hulebæk bor i Frankrig, og han læser ikke Inf., så ham vi roligt svært til. Og Trumpf med, se'følig!

Kristian Rikard

Personligt synes jeg, at Houllebecq er en af tidens mest interessante skriverkarle.

Søren Rehhoff

Ifølge den nævnte artikel i Financial Times forsøger Houellebecq, i modsætning til andre, bevidst at fremstå så frastødende som muligt.

"In most of his publicity portraits, Houellebecq looks revolting. But in the flesh he is rather elegant, even handsome. (With most writers and their publicity photos, it’s precisely the other way around.)".

Så det er åbenbart en del af et spil, han spiller i forhold til offentligheden.

Søren Kristensen

Og så den vest, altså!

Kristian Rikard

Jeg har en mistanke om, at fr. Tove Overgaard ikke holder helt så meget af
Hr. Houellebecq som undertegnede (overtegnede)? Jeg er heller ikke for køn!