Læsetid: 5 min.

Kan børn forandre kønsbalancen i rytmisk musik?

Rytmisk musik er fuld af mænd. Men måske er noget under forandring dér, hvor det hele udspringer: blandt børnene. For selvom der stadig er stor forskel på, hvilket instrument piger og drenge vælger at spille, er nye initiativer ved at ændre børnenes blik på, hvad der er pige- og drengeinstrumenter
21. oktober 2016

Da 13-årige Rebecca Muusmann for første gang fik øje på en elbas, vidste hun med det samme, at det skulle være hendes instrument.

Den hang på væggen i et musiklokale, hvor læreren var i gang med at fordele instrumenter mellem eleverne. Og den kaldte bare på hende.

Med det samme rakte hun hånden op og sagde: »Jeg vil gerne spille bas!« Og det har hun gjort lige siden.

Men statistisk set skulle hun ikke spille bas. For bas er et af de instrumenter, som det stadig langt overvejende er drenge, der spiller.

Læs også: Drenge spiller guitar, piger synger. Eller hvad?

Særligt inden for rytmisk musik vælger drenge og piger meget forskelligt, og det spreder sig derfra og ud igennem hele branchen – helt til pladeselskaberne og kanten af Orange Scene.

Så er der én ting, man kan sige om branchen, så er det, at den er fuld af mænd.

Og det er langt fra nyt. I 2011 konkluderede rapporten Kønsbalancen i rytmisk musik, at forholdet mellem mænd og kvinder er 80/20 på de fleste områder lige fra undervisere og studerende på musikkonservatoriet til beslutningstagere på pladeselskaber og medlemmer i rettighedsorganisationer som KODA og Gramex.

Forskellige brancheorganisationer er netop nu i gang med at lave en opfølgende rapport, der undersøger, hvilken udvikling der er sket siden 2011, og i løbet af efteråret vil de afholde en række arrangementer med fokus på diversitet i musikbranchen.

Det starter i musikskolen

Grunden til den skæve kønsfordeling lægges allerede, når børnene samler deres første instrument op på musikskolen. Så for at komme nærmere spørgsmålet om, hvorfor børn vælger, som de gør, er Information taget på besøg på Odense Musikskole.

Det er der, vi møder Rebecca med elbassen, efter vi har slået os ned på musikskolens kontor, hvor børnene kigger forbi på vej til undervisning og fortæller om deres instrumenter.

Christiane Axelsen på 12 år kommer gående med sin fagot, der er næsten lige så høj som hende selv. Hun kan godt lide instrumentets mørke klang, fortæller hun og giver sig til at spille »Her kommer Pippi Langstrømpe« for os.

De børn, vi møder, spiller alle mulige forskellige instrumenter, men mange nikker genkendende til forestillingen om, at det primært er drengene, der sidder bag trommesættet, mens pigerne står forrest på scenen og synger.

Og det bekræftes af tal fra Danmarks Statistik, der viser at rytmiske instrumenter som elguitar, elbas og trommer er domineret af drenge, mens piger er i klart overtal på sang og klaver.

Ikke naturgivent

Men sådan behøver det ikke at være, mener Finn Holst, der er Ph.d. og cand.pæd. i musik ved DPU på Aarhus Universitet.

»Jeg tror ikke, at det bare er naturligt givet, at piger synger, og drenge spiller instrumenter,« siger han.

»Jeg tror, at børn ofte vælger ud fra de idoler, de identificerer sig med, og det, de ser i den kommercielle musik. Derfor må det være skolen eller musikskolens opgave at præsentere dem for en bredere virkelighed.«

Finn Holst har forsket i det, han kalder instrumentklasseprojekter, hvor man bruger lang tid på rotation, så børnene kan prøve flere instrumenter af, før de vælger. Projekterne er ikke rettet mod at udligne kønsforskelle, men det sker helt automatisk, at børnene vælger mere alsidigt, når de får lov til at afprøve forskellige instrumenter, fortæller Finn Holst.

Både drenge og piger vælger forskellige instrumenter, herunder også sang som instrument, men ikke med den med den skævhed, hvor drenge overvejende spiller og piger synger.

Kønsstereotyper skal bekæmpes

Noget tyder på, at der er ved at komme større fokus på, hvordan man modvirker kønsstereotyper blandt børn, der spiller musik.

Kulturministeren nedsatte i marts måned en musikskoletænketank, der skal komme med forslag til, hvordan musikskolerne kan nå bredere ud og tackle udfordringer såsom »dalende elevtal og kønsstereotyper i børn og unges instrumentvalg«, som det lyder på kulturministeriets hjemmeside.

Lena Schnack Mertz, der er en del af tænketanken og desuden formand for Danske Musik- og Kulturskoleledere og leder af Faxe Musikskole, mener, at man skal være bevidst om, hvilke læringsrum der appellerer til drenge og piger.

»Jeg synes godt, at man kan prøve at skubbe lidt til de forestillinger, der er om, hvad drenge og piger spiller. Om de naturligt vælger noget forskelligt, eller om det er mere kulturelt betinget, kan være svært at afgøre, men det er vores opgave at sikre, at alle er blevet præsenteret for muligheden for at spille forskellige slags instrumenter.«

På Faxe Musikskole, hvor Lena Schnack Mertz er leder, motiverer de pigerne til at komme i gang med at spille instrumenter blandt andet gennem et særligt pigeprojekt, men også generelt ved at præsentere både drenge og piger for mange forskellige instrumenter.

»I nogle tilfælde kan det kan være en god ide at skabe særlige rum for piger og drenge, fordi musik kræver, at man åbner sig op og tør udtrykke sig og lave fejl. Og det kan være svært for nogle, især i teenagealderen, hvor der i forvejen er meget fokus på at passe ind og være god nok,« forklarer Lena Schnack Mertz.

Pop-pilot og JazzCamp for piger

Også uden for musikskolen er der kommet flere initiativer for de musikinteresserede piger. I vinterferien er der 'JazzCamp for piger', og netop i denne uge er piger i alderen 13-16 år samlet på musiklejren 'Pop-pilot', hvor de bliver coachet i at skrive sange og spille instrumenter.

Sanger og sangskriver Marianne van Toornburg var en af initiativtagerne, da Pop-pilot startede i 2012. Hun mener, at de særlige læringsrum for piger kan fungere som en affyringsrampe, der kan give pigerne blod på tanden. 

»Jeg tror nogle gange, at man bliver nødt til at provokere de rum frem, som ikke lige er opstået af sig selv. Et ønskescenarie ville selvfølgelig være, at det ikke var nødvendigt, men når man ser sig omkring, synes jeg bare, det ser ud til, at det er nødvendigt,« siger Marianne van Toornburg.

Det var netop på en af disse pigecamps, at Rebecca Muusmann for første gang lagde mærke til elbassen, der hang på væggen og kaldte på hende.

»Jeg tænkte slet ikke over, at det er et instrument, som flest drenge spiller, for der var jo kun piger på campen,« fortæller hun. »Jeg tror man kan åbne sig lidt mere op, når der kun er piger, man slapper mere af.«

Mændene sidder på musikken

72 procent af de studerende og 90 procent af underviserne på de danske musikkonservatorier er mænd.

22 procent af de kvindelige studerende på konservatorierne spiller et instrument, for mandlige studerende er tallet 96 procent.

82 procent af KODAs medlemmer er mænd, og mandlige medlemmer modtager 88 procent af de samlede rettighedsmidler.

Spillesteder har 72 procent mænd i bestyrelserne og 81 procent mænd blandt organisationernes øvrige beslutningstagere.

Pladeselskabernes beslutningstagere består af 85 procent mænd.

Kilde: Rapporten Kønsbalancen i rytmisk musik fra 2011

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Juni Arnfast
Juni Arnfast anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Man kan også stille spørgsmålet om rytmisk musik kan forandre kønsbalancen i børn? Personligt syntes i hvert fald min omgangskreds jeg blev lidt mere feminin, da jeg i en alder af 10 år begyndte at lytte til The Beatles og kæmpede en brav kamp for både at spille guitar og at få lov til at gå med "tøsehår", uden at nogen af delene fald særlig heldigt ud. Måske forsøg med enæggede tvillinger en dag vil give svaret på om teorien kan bruges til noget noget? I øvrigt kan jeg ikke se noget odiøst i at flere drenge end piger vælger rytmisk musik, alt den stund at drenge jo altid har haft svært ved at sidde stille, mens det omvendte gør sig gældende for pigerne. Selvfølgelig afspejler den "arbejdsdeling" sig også i valget af musikinstrument. Det eneste der undrer mig, i den forbindelse, er at man ikke ser flere piger bag "gryderne" (musikerjargon for trommer), når man tænker på at mange af dem, på trods et sekels kvindekamp, alligevel går ret meget op i madlavning.