Læsetid: 4 min.

Kan og skal de intellektuelle redde verden?

Onsdag eftermiddag gæstede det intellektuelle ’big shot’ Jan-Werner Müller Information, for at diskutere, hvordan man som intellektuel kan og bør blande sig i den offentlige debat
Den tyske professor i politisk teori og idéhistorie ved Princeton University Jan-Werner Müller deltog ved gårsdagens lancering af Informations Forlags bogserie ’Moderne Ideer’. Her talte han blandt andet om de intellektuelles pligt til at råbe op, når der foregår ’moralske skandaler’

Den tyske professor i politisk teori og idéhistorie ved Princeton University Jan-Werner Müller deltog ved gårsdagens lancering af Informations Forlags bogserie ’Moderne Ideer’. Her talte han blandt andet om de intellektuelles pligt til at råbe op, når der foregår ’moralske skandaler’

Jakob Dall

13. oktober 2016

»Vi har udsat eksperterne for tortur,« siger Lotte Folke Kaarsholm, redaktør på Informations weekendtillæg og ordstyrer på onsdagens arrangement i Informations kantine.

Med tortur henviser hun til det optimistiske princip bag Informations Forlags nye bogserie Moderne Ideer, hvori en række eksperter giver deres bud på, hvordan tidens store kriser, herunder flygtningekrisen og krisen i landbruget, kan løses – på meget lidt plads.

Læs også: Anmeldelse: Kvalificering af kampzonen

Den tyske professor i politisk teori og idéhistorie ved Princeton University Jan-Werner Müller er i byen, og sammen med fire af bidragyderne til bogserien skal han diskutere, om og hvordan intellektuelle kan give nye perspektiver på nogle af vores tids store udfordringer.

Interessen for at bruge eftermiddagen på det højtflyvende emne er tilsyneladende stor. Nogle fremmødte må sidde på ølkasser, og ventelisten til arrangementet er lang. Selv formanden for Informations bestyrelse har svært ved at få en plads.

Tortur

»Ikke alene har vi tvunget dem til at skrive om meget store problemer. Vi har også bedt dem komme med løsninger på dem.

Og hvis der er en intellektuel i dag, der har praktiseret det, kan jeg personligt ikke komme i tanker om nogen bedre end Jan-Werner Müller,« siger Lotte Folke Kaarsholm og giver ordet til eftermiddagens trækplaster.

»No pressure,« siger Jan-Werner Müller, som i hvert fald at dømme ud fra outfittet lever op til ideen om en rigtig intellektuel: runde briller, langt hår og silketørklæde og læderstøvler.

»I’m just the warm up act for the real party,« prøver han ydmygt, inden han begynder at argumentere for, at der er to oplagte roller, som intellektuelle bør påtage sig i den offentlige debat: Enten en moralistisk rolle eller også en mere ekspertagtig rolle, hvor man lægger fakta frem. Men blande sig, det skal de, mener han.

»Det, der i Tyskland plejede at blive betegnet som en intellektuel, er i dag blevet erstattet af de to engelske ord ’public intellectual’. Hvorfor er det interessant? Det er det, fordi ordet ’public’ i gamle dage ville have været unødvendigt.

Måske gør jeg for meget ud af denne lingvistiske forandring, men pointen er, at der ikke bør findes sådan en ting som en privat intellektuel,« siger han og plukker en høne med det, han kalder »vulgær Foucault’isme« – nemlig Foucaults kritik af Sartres dogmatiske måde at være intellektuel på. Foucault selv lagde op til en meget mere flydende og relativistisk ekspertrolle.

Råb op

Müller anerkender, at Foucaults tilgang havde en demokratiserende effekt, fordi mange flere kunne agere som intellektuelle og gøre deres mening gældende.

Men denne i udgangspunktet demokratiske bevægelse kan meget vel ende med at have en negativ effekt, mener Müller.

»I dag mener mange, at det er bedst at være kritisk over for det, som de intellektuelle siger. Det hele bliver meget spekulativt,« siger han og understreger, at han ikke mener, at intellektuelle er »sandhedens og retfærdighedens mestre«.

»Men der er nogle gang grund til at råbe op, fordi der foregår store moralske skandaler. Jeg kan ikke se, hvorfor vi som intellektuelle skal give slip på den rolle,« siger han.

Han nævner Viktor Orbáns vidtgående antiimmigrationspolitik som et eksempel på noget, som intellektuelle med god grund kunne have råbt op om.

»Jeg kan ikke komme i tanker om en intellektuel, som sagde forfærdeligt meget til det. Det kan godt være, at Sartre var ekstrem, men det faktum, at vi alle er europæere, burde være grund nok til at blande sig og sige noget.«

En anden sag, som det ifølge Jan-Werner Müller burde have skabt harme på europæiske universiteter, er Storbritanniens nuværende premierminister Theresa May, der som indenrigsminister fratog en række borgere deres statsborgerskab, hvoraf i hvert fald én, ifølge Müller, efterfølgende har mistet livet.

»Om 50 år vil vi sige: ’Det skete i Europa, og ingen gjorde noget’.«

Ældre end sex

Efter Müllers indledende oplæg har de de fire forfattere til bogserien, Seniorforsker ved DIIS Rasmus Alenius Boserup, rektor ved Professionshøjskolen Metropol Stefan Hermann, forskningschef og professor ved Lunds universitet Thomas Gammeltoft-Hansen og Informations journalist Jørgen Steen Nielsen, hver fem minutter til at præsentere deres projekt.

Jørgen Steen Nielsen har skrevet en bog om landbruget, og han erkender indledningsvist, at landbruget næppe kan kaldes en moderne idé. »Det er nok ældre end sex.«

Selvom det måske ikke lyder som en moderne tilgang, advokerer han for, at det netop kan være moderne at vende tilbage til nogle af de måder, man dyrkede landbrug på i gamle dage.

Det moderne er noget skidt

Thomas Gammeltoft-Hansen er den eneste af de fire, som ikke kan vise en fysisk bog frem endnu.

»Min bog er ikke blevet publiceret endnu. Sorry, men det tog mig lidt længere tid at løse flygtningekrisen,« siger han ironisk, inden han tager livtag med hele bogseriens tema:

»Vi har alle sammen talt om moderne ideer som noget godt for den demokratiske debat. Hvis der er noget, som mit felt viser meget klart, så er det, at moderne ideer kan være frygtelige,« siger han med henvisning til den udbredte forståelse af, at flygtninge er nationalstatens værste fjende.

»Flygtninge er altid blevet set som en trussel, men i dag hersker der en idé om, at vi ved at afvise dem kan genvinde national autonomi,« siger han og tilføjer, at det også er en holdning, han har mødt opbakning til blandt sine forskerkolleger.

»Det har slået mig, hvordan nogle har accepteret at lade flygtninge drukne for at redde det europæiske projekt. Nogle af dem siger simpelthen, at de er ligeglade med flygtninge. Til dem er mit svar: ’Der er et særligt sted i helvede til dem, der forbliver neutrale’,« siger Gammeltoft Hansen, som altså tilsyneladende har valgt den moralistiske at Müllers to måder at være intellektuel på.

»Jeg prøver at kritisere det absolutte idioti, som bliver sagt af stort set alle danske politikere om flygtninge,« siger han og tilføjer, at det er en risikabel situation at sætte sig i, blandt andet fordi man risikerer at bliver kritiseret for at være politisk.

»Men jeg har altså gjort det alligevel.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Nej, demokratiske beslutninger skal redde verden, intellektuelle kan diagnosticere og inspirere og trække linjer, men de kan og skal ikke give løsninger, ligeså lidt som andre akademikere kan og skal. Faktisk er det vor tids store pest, at en gruppe akademikere mener, at de med matematikken - denne allermest verdensfjerne af menneskelig hjernevriden - kan finde veje og lovmæssigheder, hvor der kun er frie og mere eller mindre oplyste valg.

Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese overgår sig selv med nok den allermest verdensfjerne definition på matematik ...

Niels Duus Nielsen

Det er da meget godt ramt, ren matematik er da virkelig langt ude, og selv anvendt matematik kommer ofte til meget besynderlige resultater, især når det anvendes på menneskelige forhold. Den døde natur er lidt mere medgørlig for kvantitative bestemmelser, det vil jeg godt medgive, men den er jo kun en lille (men vigtig!!!) del af virkeligheden.

Torben K L Jensen

Matematiske formler der definerer det kvanterum hvor alle mulige filosoffer kan filosofere over noget der er umuligt i gængse teorier er muligt i kvante-teoretiske sandsynligheder.
Bare for at nævne en som Einstein kaldte : "Spooky action at a distance" nu om dage noget der er bevist og kaldes "entanglement" . Som Niels Bohr sagde : "Hvis der er nogen der påstår de forstår kvantemekanik,så er de fulde af løgn" Bare det er vel stof til eftertanke for filosoffer mange år fremover.

Nogle bruger matematik, andre bruger sproget, til at udveksle logik, fakta, og kommunikation. Målet er konsensus og fornuft. Hvis man ikke kan samles om det, er der ikke tale intellektualitet.

Torben K L Jensen

Envidere er det sådan at når man får en kvante-computer er alt hvad der hedder kryptering er et stort hult slag i det tomme rum for det vil ikke være en kode der ikke kan brydes. Alt det,Steffen Gliese,er en udvikling der vil noget og noget der er bygget over matematiske modeller.

Niels Duus Nielsen

As far as the laws of mathematics refer to reality, they are not certain, and as far as they are certain, they do not refer to reality. (Albert Einstein)