Interview
Læsetid: 7 min.

’Kapitalismens undergang er begyndt’

Informationsteknologien er motoren i en social omvæltning, der vil bringe os ind i en postkapitalistisk æra – og vi er allerede godt på vej, hævder Paul Mason, engelsk journalist, forfatter og aktivist
Paul Mason mener, at kapitalismen er i gang med at undergrave sig selv i den teknologiske tidsalder: ’Ved at opfange og privatisere alt socialt produceret information går de op imod menneskers mest grundlæggende behov, som er at kunne bruge og udveksle ideer frit’.

Paul Mason mener, at kapitalismen er i gang med at undergrave sig selv i den teknologiske tidsalder: ’Ved at opfange og privatisere alt socialt produceret information går de op imod menneskers mest grundlæggende behov, som er at kunne bruge og udveksle ideer frit’.

Anders Birger

Kultur
7. oktober 2016

Tænk, hvis vi kunne lægge kapitalismen bag os. Og helst uden at gentage de mislykkede eksperimenter fra Sovjet og Kina med tyranni, knaphed og stalinistisk centralplanlagt kommandoøkonomi.

Jeg sidder på Museum Tavern foran British Museum i London. Ingen har tænkt på at opsætte en mindeplade, men det var angiveligt her, Karl Marx slappede af med et krus øl efter det daglige slid med at forfatte sit hovedværk Kapitalen.

År efter år tilbragte han i museumsbibliotekets læsesal, optaget af at udgrunde kapitalismens funktionsmåder – og fundere over dens fremtidige undergang.

At kapitalismens indre modsætninger ville få kapitalismen til at bryde sammen, anså Marx for uafvendeligt. Dels på grund af ’profitratens faldende tendens’ – jo mere produktionen udviklede sig, desto mindre afkast fik kapitalisten af sin investerede kapital.

Dels på grund af arbejderklassens tiltagende elendiggørelse. Det var kun et spørgsmål om tid, før denne ville nå det punkt, hvor der udbrød revolution. Herefter lå vejen åben til det klasseløse samfund.

Men kapitalismen viste sig uventet sejlivet og i stand til at regenere trods cykliske, ustandseligt tilbagevendende kriser.

På denne historiske pub har jeg sat en moderne arvtager til Marx stævne. Paul Mason, 56, engelsk journalist, aktivist og forfatter, er også overbevist om, at kapitalismens dage er talte. Faktisk er processen allerede synlig, allerede i gang. Det forklarer han nærmere i bogen Postkapitalisme, der om få uger kommer i dansk version.

Mason træder ind. Skægget er gråt, men ikke fyldigt som Marx’. Øjnene glimter grønt. Han er spændstig og vital, i jeans og med opknappet skjorte, der lader skimte hans tatoverede overkrop.

Masons liv har format som et renæssancemenneskes. Han har en fortid på den trotskistiske del af venstrefløjen. Han har en karriere som musikvidenskabsmand, prisbelønnet tv-dokumentarist, økonomiredaktør for BBC Newsnight og Channel 4, it-journalist og meget mere.

Og han har forfædre, der foruden en masse minearbejdere også tæller en jødisk-litauisk violinist. Hans Beatles-agtige engelsk er det, man taler i minebyen Leigh i Nordengland – i dag en udørk af postindustriel tristesse.

Marx formulerede sig notorisk vagt om livet efter kapitalismen – han forestillede sig, at dagen skulle bruges på »at fiske om formiddagen, arbejde på fabrik om eftermiddagen og studere Platon om aftenen«.

Mason har mere elaborerede bud på den postkapitalistiske samfundstilstand. Dem vender vi tilbage til, men først skal vi have afklaret noget.

Den totale tilpasning

– Hvor gik Marx galt i byen? Hvorfor er det først i vores tid, at kapitalismen går under?

»Marx’ fejl var, at han ikke gennemskuede kapitalismens fabelagtige evne til at tilpasse sig store teknologiske forandringer. Da Marx i 1860’erne kom på den her pub, mødte han en dag Wilhelm Liebknecht, grundlæggeren af det tyske socialdemokrati. Der sad de to revolutionære typer så og ærgrede sig over, at intet tydede på, at revolutionen var i syne. Men så kom Marx i tanker om en tidlig prototype på et elektrisk tog, han havde set på verdensudstillingen i Crystal Palace. Når først elektriske tog blev almindelige, hævdede han, så ville der udbryde revolution. Men selv om Marx således forstod teknologiens betydning som katalysator for sociale omvæltninger, fik han ikke fuldt indfanget i sin teori, at den teknologiske udvikling en dag ville nødvendiggøre en ny radikalt anderledes, kvalitativ tilpasning. En tilpasning, der indebærer total mutation af de forretningsmodeller, kapitalismen skal bruge for at overleve.«

Mason knytter an til den sovjetiske økonom Nikolai Kondratievs teori om ’lange bølger‘ i kapitalismens økonomiske system – perioder på 40-60 år karakteriseret ved ekspansion, konjunktursvingninger, stagnation, recession – der markerer overgangen til den nykonfigurering af systemet, der sker, når en kritisk masse af nye innovationer inden for et nyt teknologisk paradigme, skaber nye industrielle og kommercielle sektorer.

At det cykliske bølgemønster er brudt, viser sig ifølge Mason deri, at dynamikken i den kapitalistiske vækstmaskine i vores epoke er gået i stå. Ved overgangen til det nye teknologiske paradigme skulle der være sat nye opgangstider ind, men dette er ikke sket.

Læs også: Postkapitalismens spøgelse går gennem verden

»Marx og hans følgere forsøgte at indfange verdens kompleksitet ved at pode filosofiske begreber på empirisk evidens. Kapitalismen kunne tilpasse og udnytte de skiftende teknologiske paradigmer – dampkraft, elektricitet, samlebåndsproduktion osv. Men det er ikke givet, at dette kan fortsætte. Min påstand er, at det, som er blevet vores tids førende produktivkraft – informationsteknologien – kvalitativt er en fuldkommen ny innovation, som gør det vanskeligt og, tror jeg, umuligt for kapitalismen at tilpasse sig de teknologiske forandringsprocesser, vi ser ske.«

Som for at illustrere pointen griber Mason fat i Deres udsendtes smartphone, laptop og iPad, der ligger på bardisken.

»Dine tre enheder er fulde af mikrochips – de har måske ti milliarder switches til sammen. Sammenlign det med, hvor mange analoge stikkontakter, der er produceret i hele verden – måske tyve milliarder. Så, du har samlet en enorm maskinkraft her, og det er den, der muliggør postkapitalismen. Hvorfor? Jo, for det første mindsker teknologien behovet for arbejdskraft og udvisker skellet mellem fritid og arbejde. Vi er kun to årtier inde i den digitale revolution. Der er en enorm automatiseringsbølge undervejs – ja, faktisk holdes den tilbage, fordi vores sociale infrastruktur slet ikke kan klare konsekvenserne. Perspektivet er, at vi fremover skal bruge langt mindre menneskelig arbejdskraft. Ikke bare for at overleve, men for at give os alle en anstændig tilværelse.«

– Men computere flytter immaterielle symboler. Den materielle produktion er da på ingen måde afskaffet?

»It-teknologien revolutionerer også den materielle produktion, for dens paradigme er kopiérbarhed. ’Copy-paste’-princippet gør informationsvarer forskellige fra alle andre slags varer. Det gør dem i princippet gratis reproducérbare. Al materiel produktion, selv avancerede jetfly, kan i dag og bliver i dag testet og modelleret i det virtuelle rum. Hvad der står tilbage, er så at sige bare at printe det ud i 3D. Vi forbruger en masse ting, der nok ser fremstillede ud, men ret beset er de en slags informationsprodukter.«

Rigelige mængder

Informationsteknologien betyder dernæst, forklarer Mason, at markedets evne til at skabe korrekt prisdannelse nedbrydes, for markeder bygger på knaphed, mens informationer findes i overvældende rigelige mængder.

»Systemets forsvar er at danne monopoler. Derfor har vi fået de gigantiske tech-selskaber – ultramonopoler af en størrelsesorden, kapitalismen ikke har kendt i 200 år. Men deres forretningsmodel kan ikke holde. Ved at opfange og privatisere alt socialt produceret information går de op imod menneskers mest grundlæggende behov, som er at kunne bruge og udveksle ideer frit. Men disse monopoler er utroligt skrøbelige konstruktioner. Jeg kan love, dig, at topcheferne hos Google, Facebook osv. lige nu spekulerer som gale på, hvorfra deres indtægter skal komme om tyve år.«

– Hvornår vil vi så vide, når vi er ankommet til den postkapitalitiske tilstand, og vil de teknologiske innovationer lande os der af sig selv? Er der brug for et revolutionært subjekt?

»Vi er fremme, når de fleste af livets goder er rigelige og enkle at producere, og folk bliver ved med at producere dem uden profitmotiver. Hvis jeg nu tog dit ølglas eller den her teske fra dig og gik ud fra pubben her, ville ingen finde på at jagte mig. Hvorfor ikke? Fordi den slags glas og teskeer findes i overvældende rigelige mængder. Ganske som informationer gør. Når vi langt mere aggressivt begynder at bruge informationsteknologi til at producere, vil vi være ankommet. Og med dette ’vi’ mener jeg hele samfundet. Det kollektive revolutionære subjekt er ikke som hos Marx en klasse, arbejderklassen. Vi er på den måde tilbage hos den helt tidligere Marx, tilbage i en idealistisk kommunistisk vision.«

Mason ser konturerne af, at produktivkræfterne allerede ændrer produktionsforholdene på måder, der bryder med det kapitalistiske markeds love.

»I disse år opstår der spontant nye former for produktion, tjenesteydelser og organisation bygget op omkring ikkehierarkisk samarbejde, der ikke længere udspringer af markedets diktater. Lad mig give dig et eksempel. Verdens største informationsprodukt i dag – Wikipedia – er bygget op af frivillige, der arbejder gratis. De har stort set lagt hele encyklopædibranchen ned og samtidig berøvet reklameindustrien potentielle milliardindtægter.«

Systemkrisen efter finanskrakket i 2008 og krisen for den neoliberale finanskapitalistiske model accellerer ifølge Mason fremvæksten af en ny type økonomi.

Intetsteds ser vi dette klarere end i det af sparekrav og nøjsomhedsdiktater ramte Grækenland.

»I Grækenland har en græsrods-ngo for nylig kortlagt hundredvis af projekter og initiativer, der tegner billedet af et opbrud: fødevarekooperativer, alternative producenter, parallelvalutaer, lokale pro bono-udvekslingssystemer, bilsamkørsel, gratis børnehaver, deleøkonomi-konstruktioner. For mainstreamøkonomien er der måske ikke meget af dette, der overhovedet kan kvalificere som økonomisk aktivitet, men det er just min pointe. Disse udvekslinger fungerer inden for det, som er postkapitalismens møntfod: fritid, netværksaktivitet, gratis ting og gratis ydelser. Det er muligvis en spinkel begyndelse, hvis vi skal forestillle os, at der her findes potentiale til et nyt globalt system. Men sådan var det også, da pengeøkonomi og kreditter i Middelalderen først indvarslede feudalismens fald. Jeg tror, at alle disse projekter på mikroniveau rummer kimen til vejen ud af kapitalismen.«

– Der er jo små lokale initiativer. Er der ikke, hvis det skal batte, brug for et projekt, der kan inddrage større fællesskaber?

»Jo, staten og den politiske magt har absolut en rolle at spille,« siger Mason, der netop er vendt hjem fra Labours partikongres, hvor han var en af den genvalgte partiformand Jeremy Corbyns stærkeste støtter. »Stater og regeringer bør aktivt gå ind og fremme og beskytte disse dele af økonomien, der står uden for markedet, og tilskynde og nære disse projekter. Og den må gøre det ud fra en vision om at ændre hele den måde, hvorpå vi tænker teknologi, ejerskab og arbejde. Og den må gøre det på en sådan måde, at vi kan skabe elementerne til et nyt system, hvor det ikke bare handler om at finde en niche at overleve i inden for den neoliberale orden, men om at udvikle en ny postkapitalistisk livsform.«

Paul Masons ’Postkapitalisme’ udkommer på dansk på Peoples’ Press 28. oktober 2016.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ringen bliver sluttet. Vi har så været igennem kapitalisme, kommunisme og socialisme,men det behøver vel ikke at være postkapitalstisk. Vi kommer til en tid der ikke har fået en betegnelse endnu. Forhåbentlig en hel del klogere.

Flemming S. Andersen

Jeg er en smule i tvivl om systemet ikke allerede ER brudt sammen.

Når man ser regeringens gøren og laden i økonomisk politik, i lighedsretttigheder, i ytringsfrihed, helt fundamentale samfundsstrukturer, så minder det lidt om desparate forsøg på at lappe en pilrådden , allerede synkende båd.

Touhami Bennour

Så vil man opleve nye bølger af flygtninge (rige og entreprenører) fra vesten , og hvem ved til saudi Arabien, Egypten og Algeriet. Der vit geopolitiks ændre sig (Øst bliver Vest og Vesten bliver Østen, os selvfølgeligt skal en koldkrig til eller bliver man invaderet af af postkapitalister.

Problemet er ikke om den herskende verdensorden vil kollapse - det vil den. Problemet er hvor hårdt kollapset vil ramme almindelige arbejdende mennesker, og hvordan de vil reagere hvis magthaverne ikke formår at lande realproduktionen blødt.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Gad nok vide, hvorfor den ærede forfatter først finder på den overskrift nu?

Udgangspunktet er jo Karl Marx, der levede i en lidt anden tid - men dog så fremad og vel glædede sig til kommunismen fik en chance.

Det fik den - og så kunne historien være end med: Kommunismens død eller Post-kommunisme?

Det ville være mere interessant, fordi kapitalismen vel næppe dør nogen sinde.

Jeg har lige været i Vietnam og oplevet ... post-kommunismen og tørsten efter kapitalismen.

Altså det diametralt modsatte regnestykke. Herligt at se alle motorcyklerne kæmpe mod de få biler - men kan nogen forestille sig, at vietnameserne ønsker at fortsætte på motorcykler? Tidligere var det cykler, de kørte på - og lur mig, om ikke de ønsker sig noget med tag over hovedet.

Forhåbentlig bliver det ikke den normale benzin- eller olie-drevne bil, men en el-bil (for de har masser af vind i det Sydøstkinesiske Hav). Og måske når de endda at undgå, at enhver familie skal have en sådan el-bil, men kan "nøjes" med en førerløs "taxi" ;-)

Hvem bestemmer nu lige det? Kommunistpartiet i Vietnam eller storebror i Kina? Det er to alen udaf ét stykke, vil jeg mene. Min fornemmelse - ikke viden - er ganske klar: Det er kapitalismens svøbe, der lokker de glade mennesker, jeg mødte.

Hans Jørn Storgaard Andersen, i din iver efter at se profitbegæret herske, blander du produktion, arbejde, velstand, investeringer, kapitalisme i en pærevælling. Kapitalisme kan sagtens undværes i den opskrift. Problemet er blot at kapitalisterne for at låne deres penge ud, kræver maksimal profit, men det betyder ikke, at kapitalismen ikke kan undværes, eventuelt midlertidigt erstattes med socialistisk kommandoøkonomi ...som i Vietnam.

Lennart Kampmann

At tillægge en abstrakt ide handling gør en analyse vanskelig. Kapitalisme har ikke en selvstændig handlekraft - kapitalisme er en ide vi knytter til historiens gang. Hvis vi væver en overtro om historiens bevægelse mod et fastlagt mål ind, bliver vi overraskede når vi opdager at historiens gang er en række tilfældige udfald. Når man ser tilbage på sine spor, er det klart at man endte, hvor man endte, men når man ser frem i landskabet vil hvert nyt skridt bringe en ny fremtid.

Det bedste bud om fremtiden er at vi ikke præcist ved hvad den bliver.

med venlig hilsen
Lennart

Niels Duus Nielsen og Flemming S. Andersen anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Bill Atkins: Når nogen indfletter disse to ord i en sætning: kan sagtens, så vækker det min mistanke med det straks.
Hvis vi nu går tilbage til Adam og Eva, så kunne de vel sagtens også have undværet kapitalismen eller?

Forstår du da virkelig ikke, hvor grundlæggende det er for mennesker at ... vokse? At forbedre situtation? At optimere?

Det næste ord, der vækker mit mishad, det er maksimal. Jeg vil anbefale dig at forsøge med ordet: optimal, så får du måske balance i dine regnestykker, Bill ;-)

Endelig bliver jeg urolig, når du skriver ikke i to sætninger lige efter hinanden ...

Bedre held næste gang med din platkommunisme - hvis du får en næste gang, altså.

Vietnamesere er ikke dumme mennesker, de er meget smukke, meget beskedne og dog meget bestemte. Især når de sidder på en motorcykel, så skal du vogte dig for at stoppe op - for så rammer de dig. Vink pænt til dem og gå så direkte over gaden - så kører de udenom.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Lennart Kampmann skriver noget, som jeg ikke forstår ... Kapitalisme har ikke en selvstændig handlekraft.
Hvis jeg nu begyndte med det helt elementære, overlevelse - forstår du så, hvad kapitalisme er for noget?
Jeg har lige nævnt Adam og Eva - mon ikke de overlevede, fordi de skulle have mad hver dag - klæder behøvede de måske ikke fra dag ét.

Du slutter så af med Det bedste bud om fremtiden er at vi ikke præcist ved hvad den bliver.
Igen er jeg uenig - alene fordi du kun tænker på, at der er én fremtid - mig bekendt er der lige så mange, som der er mennesker. Så kan vi diskutere det om præcisionen, lige nu handler det vel om, kapitalismens overlevelse - hvor den ærede forfatter ikke mener, den har mange chancer.

En af de ting, der interesserer mig er, hvordan kapitalismen overlever sine egne skabte kriser - for der sker jo uvægerligt noget, når verdensøkonomien braser sammen som i 2008. Det interessante er, at ingen blev straffet for at bryde nogen lov - ingen fik hovedet kappet af som efter 1789. Og ved du hvad, Lennart - jeg tror det skyldes, at man accepterer, at kapitalismen kan føre til fejl - men man retter dem lynhurtigt og finder på nye veje at ... handle.

Faktisk er det ret civiliseret - især det med, at der ikke ruller hoveder som i andre "revolutioner" i nyere tid.

Hans Jørn Storgaard Andersen, du peger netop på din indre diskrepans: nuancen mellem "maksimal" og "optimal".

Kapitalisten er bedøvende ligeglad med hvad der er optimalt, bæredygtigt og fremtidssikret, han vil have maksimal profit - ender regnestykket på noget andet, end det "maksimale", så er det fordi Staten griber ind.

PS. Hvis du tror vietnameserne føler sig som værende i lillebrorrollen til Kina, så har du vist ikke haft antennerne ude under dit turistophold i Vietnam.

Hans Jørn Storgaard Andersen, du peger netop på din indre diskrepans: nuancen mellem "maksimal" og "optimal".

Kapitalisten er bedøvende ligeglad med hvad der er optimalt, bæredygtigt og fremtidssikret, han vil have maksimal profit - ender regnestykket på noget andet, end det "maksimale", så er det fordi Staten griber ind.

PS. Hvis du tror vietnameserne føler sig som værende i lillebrorrollen til Kina, så har du vist ikke haft antennerne ude under dit turistophold i Vietnam.

Og Hans Jørn Storgaard Andersen, i din iver efter at se profitbegæret herske, blander du stadig produktion, arbejde, velstand, investeringer, kapitalisme i en pærevælling.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Bill Atkins: Tal du om din egen "indre diskrepans" - eller hvad du nu har af problemer med at forstå noget så enkelt som markedsøkonomien i Vietnam efter 1985/Gorbatjov.
Din viden om kapitalisme stammer fra bøger, vil jeg tro - min stammer var virkelighedens verden. Inkl. et Vietnam, som var en herlig overraskelse - jeg havde helt glemt, at den amerikanske krig, de kæmpede, handlede om samfundsmodellerne.
For man kan ikke ligefrem mærke til ét-partistaten, når man ser sig omkring i deres fine samfund. Ej heller til demagogi, tomme tønder osv. - bortset fra Fidel Castros begravelse om søndagen, der gjorde, at operaforestillingen blev aflyst.
Folket bestemmer i Vietnam - det vil sikkert glæde dig at høre. Men sjældent har jeg set så mange Rolls Royce, Mercedes mv. køre side om side med motorcykler, scootere og cykler.
Du vil sikkert fortsætte med at kalde det for profitbegær, at hver eneste vietnameser ønsker sig en bil i stedet for en scooter, et hus i stedet for et blikskur - dig om det. DU har det jo godt i Danmark, for der sørges for folk, der ikke kan klare sig selv eller hvad?

Og nej, de føler sig ikke som lillebror i forhold til Kina - og dog: Kina vil gerne udvide deres territorium i det Sydøstkinesiske Hav - fordi de mangler ferieøer til deres mange indbyggere inde i fastlandet og højt mod nord. Her har Vietnam brug for det internationale samfund til at afgøre den slags. Men det er da rigtigt, at efter afslutningen af den amerikanske krig i 1974, raslede Kina med hæren og forsøgte sig ved en grænseovergang, men blev afvist. Til gengæld forsøgte Vietnam sig så på lignende vis over for Laos eller Cambodia - måske fordi landet er så forfærdelig aflangt ;-)

Der er mig bekendt ro på alle fronter - for lige nu gælder det .. markedsøkonomien og den slet skjulte kapitalisme !!

ps! Din pærevælling eksisterer vist kun i dit hjernerum - jeg har ikke problemer desangående.

Hans Jørn Storgaard Andersen, pærevællingen koger over, og du skøjter rundt som en forvirret turist. Hvis du havde blot en smule interesse, ud over din egen selvpromovering, i det du udtaler dig om, så ville du vide, at konklusionen på marathonforhandlinger i Paris, netop var at krigen ikke drejede sig om samfundsmodeller, men om, at USA i egen selvovervurdering bevidstløst havde overtaget og videreført kolonimagten Frankrigs undertrykkelseskrig, og at vietnameserne førte en befrielseskrig (af samme art, som de befrielseskrige Sovjet og Kina i årevis havde støtte overalt i den tredje verden), hvilket den vietnamesiske chefforhandler i Paris understregede, var den egentlige drivkraft bag den heltmodige krig og sejren over verdens stærkeste militærmagt, USA.

Men jeg kan ikke bruge min tid på at forklare dig hvor i verdenshistorien du har holdt ferie eller hvordan du blander begreberne produktion, arbejde, velstand, investeringer, og kapitalisme i en pærevælling. Du må studere lidt historie og økonomi - bare til husbehov.

PS. Det du kalder "den slet skjulte kapitalisme" er i Vietnams tilfælde at alle strategiske virksomheder er ejet med 60% af Staten og al jord ejes af staten, så Staten har et godt tage i økonomien i landet.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Bill Atkins: Hvad med om du valgte nogle andre bøger, alternativt rejste rundt og så med friske øjne på virkelighedens verden?
Det er ikke så svært endda, du kan jo starte med at lære nogle vietnamesere at kende på FB ....

Dine teorier fejler gang på gang, dine historier ligeså. Især når emnet kapitalisme kommer under segl & hammer ... Dit område vil jeg kalde kaputalisme, fordi det har slået fejl. Det rimer på segl :-)

Omvendt fornægter du naturligvis de metoder i økonomien, der gør vore økonomier stærke. Vietnam har en lang vej igen, før de når ud af suppedasen. Men de har smidt dine teorier i vasken !!

Herligt at se med egne lyseblå øjne.

Hvis du har en Facebook-konto, så kan du kigge med på min profil, hvor jeg i al beskedenhed viser, hvad jeg oplevede. Du skal være hjertelig velkommen :-)

Lennart Kampmann

@ Hans Jørgen Storgaard Andersen
Jeg beklager hvis mit indlæg var for akademisk til dig.

Med venlig hilsen
Lennart

Touhami Bennour

Markeds økonomi mener( jeg tror Ricardo der sagde at den er styret af en skjult hånd,regulerer også. Fra hukommelse). Det betyder markeds økonomi har nået en moden alder, den kan altid genfødes, ikke som socialismen, som befinder sig i teenager stadie og kan nemt får selvmord tanker, og det sker faktisk. Den teori har jeg faktisk haft længe, i 68 oprøret i Frankrig har jeg foreslået at glemmer de interne konflikter(de var mange dengang) i Kommunistisk bevægelse og sige at disse lande(socialistiske) prøver at finde en måde til at fortsætte i det samme system på. Men det vidste sig at folk var ikke moden. Og det er det det skete soviet Unionen begik selvmord, det er hvad jeg kalder teenager stadie. Det kan ikke ske i det kapitalistiske system, det er bæredygtig og kan altid finde en løsning. Svagheden hos socialismen er den mangeL af den modenhed, som er nødvendig for at overleve, også med stagnation og tilbagegang ( og folk bare venter). Måske det er hvad Kina gør nu for at redde det socialistiske system i Kina; det communistiske parti styrer stadig væk og kan altid vende om. Gorbatchov opførte sig som teenager og begik selvmord.